Tag-arkiv: jernbane

TV-tip: Jernbanekrigen

I eftermiddag sender DR2 udsendelsen “Jernbanekrigen“, der handler om jernbanens rolle under 1. verdenskrig.

DR´s TV-guide beskriver udsendelsen således:
“Britisk dokumentar fra 2019. (Railways of The Western Front with Chris Tarrant)
Millioner af mennesker blev dræbt under 1. verdenskrig. Ikke som følge af maskingeværet, krigsfly eller tanks – men på grund af jernbanen!
Chris Tarrant rejser gennem Europa for at dykke ned i jernbanens krigshistorie. Han besøger stationer, skyttegrave, slagmarker og kirkegårde og erfarer, hvor essentiel jernbanen var for hurtig levering af ammunition og fødevarer – og hvordan den transporterede millioner af soldater direkte i døden”.

Har man ikke mulighed for at se udsendelsen når den sendes fra kl. 15.30 til 16.40 på DR2, kan dokumentaren ses på dette eksterne link: Jernbanekrigen på DRTV.

18. september 1917 – Jens: “alting at købe her i Galizien”

Brev fra ukendt soldat, som i hvert fald siden 1916 havde befundet sig i Galizien, blandt andet i Brzezany, hvor en del sønderjyder gjorde tjeneste ved III. Landsturm-Bataillon Flensburg.

Stanislau [i dag Iwano-Frankiwsk] den 18. Septb. 1917.

Kære Broder!
Tak for de sendte 175 M., som jeg nu har modtaget. Nu vilde jeg være Dig meget taknemmelig, hvis Du kan faa Tid at købe mig et Sæt Staalstempler, Tal og store Bogstaver 2 m/m. Der kan vistnok faaes saa smaa ellers maa jeg havde 2½ m/m. Du bedes sende dem saa snart som muligt.

(Museum Sønderjylland – ISL)

Dette Billede har jeg taget af Jernbanebroen et Par Dage efter at vi kom her; Du kan nok se at den er ordentlig mast ned. Kedde Jensen har i Dag bagt os et Par velskabte Hvedebrød, det er til en Forandring af det evige Komisbrød. Det er dejligt at man kan faa alting at købe her i Galizien om det ogsaa sommetider er lidt peberet. K. Jensen rejser paa Orlov i næste Uge, skal hilse fra ham!

Kærlig Hilsen fra Din hengivne Broder Jens.

(Museum Sønderjylland – ISL)

11. juli 1917 – Mathias Damm: Tilbage til fronten

Senest ændret den 16. september 2017 21:54

Mathias Damm var landmand i Gøttrup, og var blevet indkaldt i foråret 1915. I sensommeren 1915 deltog han i kampene på østfronten, hvor han blev såret. Efter knap et års lazaretophold kom han til IR129, der i sommeren 1917 lå ved Düna-floden overfor Jacobstadt (i dag Jakabpils, Letland).

Onsdag Aften.
Kære Moder og Sødskende!
Jeg vil nu begynde at Brev til eder og fortælle lidt om Reisen. Jeg kom straks i OJ sammen med et par der skulde med samme Tog som jeg og der kom saa et par mere til underveis. Vi kom til H Kl 9½ og 12½ kom “Rübe” Toget. Det lignede ogsaa et rigtig Roetog, thi det var lutter Godsvogne. Vi blev saa pakket ind i den, 40 i hver, og var saa paa Flyvende til Kønigsberg.

Det kunde nok passere at man kom til at sætte sig i et andet Hjørne af Vognen, end Meningen var. Ellers gik det helt gemytlig. Jeg var sammen med nogle Nordslesviger i det ene Hjørne. Deriblandt L. Lassen, C. Glochaus Mand. Han er ved Reg 410. Der er mange Nordslesvigere. De andre, fra Reisen til Hamborg, havde jeg tabt af Syne i Mørket der om Aftenen.

Mandag Aften begyndte der en at spille paa Mundharmonika i den anden Ende af Vognen, og mærkelig nok blev jeg med et lysvaagen, jeg var ellers ved at sove, thi det var saadanne Stykker som Jens Veimand, Skamlingsbanken og Jeg er en simpel Bondemand, det viste sig at være en af de første Reisekammerater fra O. J.

I Kønigsberg blev vi sorteret, alt efter Kulør og Bestemmelsessted. Saa var de fleste Nordslesviger borte. Jeg fandt en i min Vogn. Til al Lykke var jeg nu kommen hen efter Forenden, der var det knap saa slemt med at flyve rundt. Saa gik alt godt til vi kom her til i Eftm. Og glad var jeg forresten, at jeg nu var færdig med det Kvarter dennegang. Nu havde jeg jo ogsaa ligget paa Banen i over tre Døgn uafbrudt.

Nu bliver jeg her til i morgen og saa gaar det med lille Perle et Stykke og saa til Fods for Resten. Jeg har jo Tid nok, og det gjorde slet ikke noget om der var Fred naar jeg kom dertil. Jeg skal nu have skreven til J. Glochau, jeg fik jo hans adresse. Han er ogsaa her i denne Egn ved Armeringen, men længere til venstre. Han skal jo nok blive glad, naar han hører fra mig.

Nu ved jeg ikke mere dennegang, det regner og har gjort siden vi drog fra Meklenborg. Haaber saa i have faaet en Slat deraf ogsaa.

Nu mange Hilsner til eder alle fra eders Søn og Broder
Mathias.

(Renskrift af Alan Damm, Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot, N.12.113)

21. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: rejs ikke i pinsen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Peter Hanssen,

søn af rigsdagsmand H. P. Hanssen i Aabenraa, der tjener som løjtnant og siden krigens begyndelse har været med ved Vestfronten, har faaet tildelt det Hamborgske Hanseat-kors. Løjtnant Hanssen er i forvejen indehaver af Jernkorset, meddeler Hejmdal.

Rejs ikke i pinsen

Jernbane-direktionen i Altona bekendtgør følgende: Pinserejser og udflugter maa i aar undlades, da lokomotiverne og vognene bruges til hærens krigsøkonomis og folkeernæringens formaal. Særtog til udflugter kører ikke. Der maa derfor regnes med ophold vedrejsetiltrædelsen og undervejs. Jernbanen bør kun benyttes af dem, der nødvendigvis maa rejse.

Faldne

Chr. Work og hustru i Øster Lindet har modtaget budskab om, at deres søn Jørgen er falden den 27. april, 22 aar gl.

Postsager, der var adresserede til Christian Kjer fra Gammelskov ved Agerskov, er kommen tilbage med paaskriften “falden”.

Fru Dr. Reiling, tidligere i Kristiansfelt, har faaet meddelelse om, at hendes yngste søn, Christian er falden den 6. maj. Hendes ældste søn er allerede falden tidligere.

Andreas Baagøe og hustru i Skodborg Skov har modtaget meddelelse om, at deres søn Johannes den 30. april er falden, 25 aar gl.

Martin Hugo Clausen,  søn af møller Th. Clausen i Bolderslev, er den 3. maj falden paa slagmarken, 20 aar gl.

Hugo Brunckhorst fra Graasten er falden den 14. maj, 19. aar gl.

Gaardejer Christian Rudbeck i Sparlund ved Øsby har faaet meddelelse om, at hans søn Jakob [fejl, sønnen må være Jørgen Peter] er falden.

Nikolaj Thodsen, søn af Peter Thodsen i Abkær ved Over-Jerstal, er falden den 26. april, 21½ aar gl.

Løjtnant Hans Schreiner fra Haderslev er falden.

Christian Hansen og hustru i Stolbro paa Als har modtaget meddelelse om, at deres eneste søn Peter er død paa et krigslazaret, 20 aar gl.

Johannes Petersen og hustru i Sønder Otting ved Haderslev har modtaget efterretning om, at deres søn Jørgen den 12. maj er død, 24½ aar gl.

Lauritz Enevoldsen fra Bolderslev er død.

Saarede

Underofficer Dall fra Skolegade i Haderslev er bleven saaret for anden gang.

Underofficer Jørgen Petersen fra Øster Løgum er haardt saaret.

Savnede

Postsager, adresserede til musketer Andreas Andersen i Lundtoft, er komne tilbage med paategnelsen “savnet”. Han deltog i de sidste haarde kampe paa Vestfronten.

Gaardejer Christian Schøiler fra Fredsted ved Haderslev har været savnet siden den 28. april.

I fangenskab

Tømrer Thomas Hansen hustru i Kelstrupskov ved Holebøl har faaet efterretning fra sin mand, der var været savnet siden den 16. juli 1916 om, at han er i russisk fangenskab.

Enkefru Borchert i Toftlund har modtaget efterretning om, at hendes søn Andreas er i engelsk fangenskab.

Bogholder Hans Palmus fra Sønderborg er i fransk fangenskab.

5. februar 1917 – Ribe Stiftstidende: rejsekortet indføres ikke

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Ogsaa jernbanekupeernes nikkel-, kobber og messingsager skal til fronten

Det værdifulde materiel i jernbanernes sove-, salon- og andre luksusvogne skal erstattes af simplere materiale. Nikkelfadene i vaskebordene med ringe af kobber eller messing, vandrør af kobber, spyttebakker af messing og deslige skal indsendes til værkstederne for at blive omstøbt, og de skal erstattes af genstande af mindre værdifuldt materiale.

 

 

Intet rejseforbud

I den sidste tid har der gaaet rygter om, at folk efter 1. februar skulde have særlig tilladelse til at foretage jernbanerejser, at der saa at sige skulde indføres rejsekort. Rygtet har ligeledes været meddelt i flere tyske blade. Efter hvad Schleswig-holsteinische Volks Zeitung har erfaret paa kompetent sted, er der imidlertid ikke tænkt paa en saadan indskrænkning af den private rejsetrafik. De kompetente steder anser foreløbig den gennemførte indskrænkede køreplan og den forbigaende indskrænkning af orlovsbevillinger for tilstrækkelige til at afhjælpe de forbigaaende trafikvanskeligheder.

1. juni 1916. Turen går til Galicien

Senest ændret den 17. september 2021 20:33

I.J.I Bergholt blev indkaldt som rekrut i september 1915. Fra april 1916 begyndte rekrutterne at blive sendt til fronten – de fleste til Verdun. Bergholt bliver sendt til Østfronten.

Fotografiet forestiller rekruttiden – Bergholt er nr. to fra venstre i bageste række.

»Galicien«

Det varede kun et par dage, så afgik transporten. Den bestod af ca. 70 mand, flest sønderjyder. Farten gik sydpå mod ukendt mål og skæbne. 

Da det aldrig blev bekendtgjort, hvor de forskellige transporter gik hen, var jeg ikke så lidt nervøs på rejsen til Hamborg. Her skulle det vise sig, om jeg havde holdt på den rigtige hest. 

Efter en halv times kørsel på den anden side Hamborg, var det imidlertid åbenbart, at turen gik østpå mod Berlin. Skriverens tips havde været rigtigt, og jeg åndede lettet op. 

Nok havde jeg ingen erfaring angående krigen på de forskellige fronter, men efter de rygter, der var fremme, skulle østfronten være det rene vand ved siden af Frankrig. Det viste sig at være nogenlunde rigtigt, og jeg skulle senere få rig lejlighed t i l sammenligning. 

Efterhånden som toget passerede de forskellige garnisonsbyer, blev flere og flere soldater læsset i n d i toget, og da v i overskred den tysk-østrigske grænse, var styrken oppe på ca. 1.000 mand. 

Turen gik videre østpå. Vi nærmede os udløberne af Karpaterne, og landskabet blev mere og mere bjergfuldt. Banelegemet snoede sig i yndefulde kurver, og farten var til tider meget ringe på grund af de store stigninger i terrænet.

Jeg havde aldrig set bjerge før og var meget betaget af den storslåede natur.  En dag henimod aften var v i ved vejs ende, og transporten blev udlæsset en snes kilometer bag fronten. Herfra gik det til fods til divisionen.

I.J.I. Bergholt: “Pligtens vej” (1969)

2. december 1915. Ribe Stiftstidende: Brændt feltpost og andre nyheder

Senest ændret den 26. januar 2016 15:12

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Brændte feltpakker.

Overpostdirektionen meddeler, at en bivogn med feltpostpakker er kommen i brand mellem Osnabrück og Münster. Det lykkedes at redde 5/6 af vognens indhold, der bestod af 30.000 feltpakker; der er bleven henved 5.000 pakker ødelagt af ilden.

Pakkerne kom fra postsamlingsstedet i Hamburg og var bestemt til tropperne vestpå. Det drejer sig om sendinger, der fra 23. – 24. november om eftermiddagen har ligget der til bearbejdelse. Sendingerne var fra overpostdirektionsområderne Hamborg, Bremen, Kiel og Schwerin.

Årsagen til branden antages at være den forbudte afsendelse af tændstikker og andre brandfarlige sager, hvis forsendelse der ikke kan advares nok imod.

Krigens indflydelse på jernbanerne.

De prøjsiske jernbanedirektioner opfordrer i en bekendtgørelse de rejsende til i vintermånederne at tage varmt tøj på. Det hedder i bekendtgørelsen:

I den forestående vinter må opvarmningskedelvognene, der ellers i lange tog tjener til tillægsopvarmning, atter ligesom i fjor især anvendes i lazaret- og sygetog. Det kan derfor forekomme, at der i enkelte tilfælde ikke kan opnås en tilstrækkelig opvarmning af kupeerne.

Det rejsende publikum anmodes derfor om at forsyne sig med den nødvendige vinterbeklædning og med de af krigen betingede overordentlige omstændigheder for øje at ville bære over med forekommende mangler af den nævnte art.

Hvad grænseboerne ikke må nu.

Ifølge telegram til ”Nationaltidende” træffes der nu særlige foranstaltninger for at hindre overgange ved grænsen. Bladet erfarer følgende:

Beboerne langs grænsen i Skovrup, hvor i den senere tid flere tyske værnepligtige siges at være flygtet over, har nu fra de tyske militærmyndigheder fået påbud om, at de ikke må færdes på deres marker uden militærledsagelse. De skal i hvert enkelt tilfælde, når de ønsker at udføre markarbejde på deres avlinger henvende sig til vagten og få tildelt en soldat til ledsager.