Kategoriarkiv: Nyheder

Nyt fra notesbøgerne: Ulykke på Zeppelinbasen, Sikringsstilling Nord og bestikkelige grænsevagter

Redaktør N.C. Willemoës var redaktør af Ribe Stiftstidende. Under krigen førte han private notesbøger om stort og småt ved grænsen.

Notesbøgerne indeholder bl.a. mange interviews med desertører og flygtede krigsfanger, Sikringsstilling Nord, Zeppelinbasen ved Tønder og stort og småt fra et Sønderjylland i krig.

Én af vore flittige frivillige, Grete Bram Nissen, afskriver systematisk notesbøgerne, som publiceres på siden løbende. Bind 2 er afskrevet og publicxeret, og vi er godt i gang med bind 3.

Se dem her: Redaktør N.C. Willemoës’ notesbøger

Nyt fra østfronten. Otto Theodor Wagners side opdateret med nye postkort

Hver sønderjysk krigsdeltager har (eller vil få) sin egen side her på Den store Krig 1914-1918.

Vi har fulgt Otto Theodor Wagner (1884-1965) siden efteråret 1914.Han gjorde krigstjeneste ved Landwehr-Infanterie-Regiment 84 (LIR84), der er ét af de regimenter, hvor flest sønderjyder gjorde krigstjeneste.

Hans breve og postkort er kortfattede, men der er mange, de er smukke og de viser meget fint et stort udvalg af tyske postkort.

Det er Otto Theodor Wagners oldebarn, Allan Otto Wagner, der jævnligt forsyner siden med nyt fra Østfronten.

I dag er kommet nyt på siden.

Bestillinger på nyt oplag af bogen om Toftlund under Første Verdenskrig modtages

Toftlund Lokalhistoriske Forenings bog “Fra Vestergade til Vestfronten, Toftlund Sogn i 1. Verdenskrig 1914 – 1918”, der udkom den 11/11-2016, blev revet væk.

Bogen blev trykt i 600 eksemplarer, men var allerede udsolgt to måneder efter udgivelsen.

Foreningen overvejer et genoptryk. Men inden da, vil de lodde efterspørgslen. Nye efterspørgere af bogen bliver derfor skrevet på en venteliste.

Viser der sig en væsentlig interesse, vil bogen blive genoptrykt.

Man kan give udtryk for sin interesse på følgende mailadresse: tlhf6520@gmail.com

Vi fra Den store Krig 1914-1918 opfordrer kraftigt andre lokalhistoriske foreninger til at lade sig inspirere af Toftlund.

bog1

Foredrag i Rødekro den 22. februar 2017: Frontliv, faneflugt og fangelejr

Den 22. februar 2017 kl. 19:30 arrangerer Lokalhistorisk Arkiv i Rødekro foredrag ved museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland:

“Frontliv, faneflugt og fangelejr.

Sønderjyder i Den store krig 1914-1918.”

Ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 var Sønderjylland en provins i Det tyske Kejserrige. Derfor blev mænd fra hele landsdelen indkaldt til tysk krigstjeneste.

I alt ca. 35.000 sønderjyske mænd deltog som soldater i Den store Krig. Ca. 6.000 faldt, ca. 2.500 deserterede og ca. 4.000 blev taget til fange.

07181F00006_Feltham_krigsfanger_1918
Sønderjysk fodboldhold anno 1918 i fangelejren Feltham

I foredraget vil René Rasmussen fortælle om krigsudbruddet og soldatertilværelsen i skyttegravene, om deserteringer og flugten over den danske grænse og de særlige krigsfangelejre, som de allierede indrettede til de dansksindede sønderjyder.

Foredraget er ledsaget af masser af fotos og krydret med lydklip fra interviews med sønderjyske krigsveteraner.

Foredraget er åbent for alle, men holdes i forbindelse med foreningens generalforsamling, der afvikles først.

Adgang er gratis for medlemmer. For ikke-medlemmer koster det 20,- kr.

Adressen er:

Borgerhuset Østergade 40C, Rødekro.

Husk også:

Foredraget i Felsted i morgen aften den 16.2. kl. 19:30

Foredrag i Felsted den 16. februar 2017: Frontliv, faneflugt og fangelejr

Den 16. februar 2017 kl. 19:30 arrangerer Felsted foredragsforening foredrag ved museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland:

“Frontliv, faneflugt og fangelejr.

Sønderjyder i Den store krig 1914-1918.”

Ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 var Sønderjylland en provins i Det tyske Kejserrige. Derfor blev mænd fra hele landsdelen indkaldt til tysk krigstjeneste.

I alt ca. 35.000 sønderjyske mænd deltog som soldater i Den store Krig. Ca. 6.000 faldt, ca. 2.500 deserterede og ca. 4.000 blev taget til fange.

I foredraget vil René Rasmussen fortælle om krigsudbruddet og soldatertilværelsen i skyttegravene, om deserteringer og flugten over den danske grænse og de særlige krigsfangelejre, som de allierede indrettede til de dansksindede sønderjyder.

Foredraget er ledsaget af masser af fotos og krydret med lydklip fra interviews med sønderjyske krigsveteraner.

Adressen er:

Damms gård, Gråstenvej 12, 6200 Felsted. Man medbringer selv kaffe/te o.l. til egen fortæring.

HUSK også

Næste foredrag er den 22. februar i Rødekro. Følg med på hjemmesiden for yderligere oplysninger.

Foredrag i Lysabild den 10. februar: Frontliv, faneflugt og fangelejr

Fredag den 10. februar 2017 kl. 19:30 på Lysabild skole på Sydals

holder museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland, foredraget:

“Frontliv, faneflugt og fangelejr.

Sønderjyder i Den store krig 1914-1918.”

Ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 var Sønderjylland en provins i Det tyske Kejserrige. Derfor blev mænd fra hele landsdelen indkaldt til tysk krigstjeneste.

I alt ca. 35.000 sønderjyske mænd deltog som soldater i Den store Krig. Ca. 6.000 faldt, ca. 2.500 deserterede og ca. 4.000 blev taget til fange.

I foredraget vil René Rasmussen fortælle om krigsudbruddet og soldatertilværelsen i skyttegravene, om deserteringer og flugten over den danske grænse og de særlige krigsfangelejre, som de allierede indrettede til de dansksindede sønderjyder.

Foredraget er ledsaget af masser af fotos og krydret med lydklip fra interviews med sønderjyske krigsveteraner.

Foredraget afholdes i forbindelse med den årlige afstemningsfest.

Det er inkl. kaffe og kage og koster i alt 50,- kr.

Adressen er:

Lysabildgade 2, Lysabild, 6470 Sydals

1.4 millioner sidevisninger passeret i går

Hjemmesiden denstorekrig1914-1918.dk oplever stor og stigende interesse. I går passerede vi 1.400.000 sidevisninger siden vi begyndte at tælle i slutningen af august 2014.

Vi glæder os over den stigende interesse. Vi får et stigende antal spørgsmål og henvendelser, og det kniber nogen gange med at nå at få besvaret og behandlet dem alle. Vi er kun en lille flok på omkring 15 frivillige, så vi beder om forståelse for eventuel ventetid.

/RR

skaermbillede-2017-01-31-09-01-30
Det store fald i sommeren 2015 skyldes et længerevarende sidenedbrud. De tilsyneladende fald i vinteren 2016-2017 skyldes, at kamphandlingerne er stilnet af og at kombattanterne samler kræfter til forårsoffensiverne 2017.

 

 

Bog om Toftlund under Første Verdenskrig næsten udsolgt!

Toftlund Lokalhistoriske Forening udgav kort før jul bogen “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914 – 1918.

Bogen giver et billede af sognet op mod krigen og gennem krigsårene. Der er omtalt op mod 500 krigsdeltagere, som alle er født i sognet eller har haft væsentlig tilknytning hertil.

Der er afsnit om de internerede, om krigsdeltagere i allierede krigsfangelejre, reservelazarettet i Toftlund, krigsfanger og fangelejre, Sikringsstilling Nord, straffefanger, uniformer og udrustning.

På 10 kort over sognet findes mange af krigsdeltagernes hjemsted. Ligeledes er tiden efter krigsafslutningen beskrevet,  bl.a. med DSK og Foreningen af Sønderjyske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte.

Bogen sætter ny standard for, hvordan et lokalhistorisk udgivelse om en sogn eller en by kan se ud.

Bogen er på 476 sider med fast indbinding i format 29,7 x 24 cm og koster 225 kr. Det er en statelig bog, hvor de mange fotos kommer til deres ret på de store sider – nogle i helsider eller helopslag – og de fleste aldrig før publiceret.

Der blev trykt 650 eksemplarer, men de er meget tæt på at være revet væk. Så hvis man vil have et eksemplar, så er det om at gribe til nu.

Bogen kan købes hos Toftlund Lokalhistoriske Forening og Arkiv

/RR

bog1

side-354
Bogen er helt usædvanligt velillustrert med masser af hidtil upublicerede fotos.

Hvem kan russisk?

I redaktør N.C. Willemoës’ notesbøger optræder nedenstående håndtegnede kort over krigsfangelejren ved Gabøl. De fleste påtegninger er på russisk og mange er oversat – men enkelte er ikke!

Har vi nogen russiskkyndige læsere, der kan hjælpe med at tyde de påtegninger, der ikke er oversat? Og kontrollere, om oversættelserne er korrekte?

Kortet stammer fra redaktør N.C. Willemoës’ notesbøger

krigsfangelejr_ved_gaboel_bii_bilag
Krigsfangelejr ved Gabøl

Ny funktion på hjemmesiden: Søg i fotos og arkivalier fra hele Danmark

Nu kan du søge efter fotos og arkivalier fra Første Verdenskrig i samlinger over hele Danmark.

www.arkiv.dk er database for mere end 500 lokalhistoriske arkiver over hele Danmark og indeholder mere end to millioner fotos og dokumenter.

www.arkiv.dk har venligst udarbejdet en søgefunktion til www.denstorekrig1914-1918.dk, så man kan søge efter relevant materiale om Første Verdenskrig direkte fra vores hjemmeside.

Mange tak for det!

Du kan klikke dig ind på søgesiden her

Hvis du bare klikker på søgeknappen uden at tilføje yderligere i søgefeltet, får du adgang til mere end 2.000 fotos og arkivalier om Første Verdenskrig. Du kan også tilføje et personnavn eller et stednavn for at destillere din søgning, f.eks. “Tinglev”. Så kommer alle relevante fotos og arkivalier for “verdenskrig” og “Tinglev” og “1914-1919” frem.

www.arkiv.dk rummer arkivmateriale fra alle de arkiver, der benytter sig af registreringssystemet ARKIBAS.

Museum Sønderjyllands billeddatabase er desværre ikke registreret i arkiv.dk. Men du kan se museets fotosamling i databasen “Cumulus”. der kan tilgås fra samme side.

Der bliver løbende registreret og scannet nye fotos og arkivalier, så begge databaser er under løbende udbygning. Så kig ind en gang i mellem og se, om der skulle være kommet nyt!

/RR

Navnelisterne opdateret

December 1916 var en skånsom måned for de sønderjyske krigsdeltagere – kun 54 faldne i denne måned. Oversigten er netop blevet opdateret.

Ca. 35.000 mænd fra Nordslesvig deltog i Første Verdenskrig ud af en befolkning på knap 170.000. Af dem faldt flere end 6.000, mens flere end 4.000 blev krigsinvalide.

Vi forsøger på denne side at registrere hver eneste krigsdeltager fra Sønderjylland. Det er et meget stort arbejde! Men det skrider støt fremad.

Se de foreløbige lister over krigsdeltagere her

Har du en slægtning med?

De faldne kommer på siden i den rækkefølge, de falder. Du kan se lister over alle faldne her.

Det er hidtil mest faldne, der har fået deres egen side – men stille og roligt kommer der også flere af de overlevende med. Med tiden vil der blive linket mellem slægtninge og linket til litteratur og omtaler.

De faldnes data kan forholdsvis let findes i kirkebøger og dødsbiregistre. Det er det ikke helt så nemt med de overlevende.

Hvis én eller flere af dine forfædre deltog i krigen – og overlevede, så hører vi meget gerne fra dig.

Skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet herunder.

1,3 millioner sidevisninger passeret

Hjemmesiden www.denstorekrig1914-1918.dk passerede i går 1.300.000 sidevisninger. Den tilhørende Facebookside havde samme dag 4.865 følgere.

Hjemmesiden blev etableret i juni 2014 som optakt til 100-året for Første Verdenskrigs udbrud i 1914. Sønderjylland var dengang en del af Det tyske Kejserrige og har derfor en fundamentalt anden krigshistorie end Danmark, der forblev neutral under hele krigen.

Hvis man ønsker at beskæftige sig med Første Verdenskrig på dansk og som en dansk krigserfaring, så er det derfor Sønderjylland, man skal se på.

Fra Sønderjylland deltog ca. 35.000 mænd, hvoraf ca. 6.000 faldt.

De kæmpede på næsten alle krigens fronter: Vestfront, Østfront, Balkan, Mellemøsten, Afrika og Fjernøsten, i krigsskibe og ubåde på og under havet, i fly og zeppelinere i luften og under jorden i minekrigene. Og der er bevaret forbløffende meget skriftligt materiale, både fra udefront og hjemmefront i form af feltpost, dagbøger, erindringer, fotos, genstande og meget mere.

Det materiale forsøger vi at samle og systematisere på hjemmesiden. Det samme materiale danner grundlag for vores daglige “nyhedsopdateringer”, hvor vi hver dag bringer 3-4 små historier om, hvad en sønderjyde oplevede på dagen i dag – for netop 100 år siden.

Museum Sønderjylland er tovholder på hjemmesiden og flere andre institutioner bidrager. Den største indsats på siden ydes dog af de ca. 20 frivillige medarbejdere.

Siden kunne etableres i 2014 takket være et bidrag på 60.000,- kr. fra Sydbank Fonden. Alving Fonden har netop givet tilsagn om 30.000,- kr til næste år. Det takker vi mange gange for! Flere private har bidraget med mindre bidrag – også dem takker vi mange gange for!

skaermbillede-2016-12-09-08-40-02
Antallet af sidevisninger passerede den 8. december 2016 1,3 millioner. Den hidtil bedste måned har været august 2016 med 83.439 sidevisninger, med oktober 2016 på 2. pladsen med 79.579 sidevisninger. Da vi begyndte at måle sidevisninger i september 2014 lå det månedlige tal på mellem ca. 43.000 og 53.000 sidevisninger. Det store drop i juli 2015 skyldes et sidenedbrud.
skaermbillede-2016-12-09-09-14-14
Antallet af månedlige brugere er steget støt. I september 2014 besøgte ca. 2.400 brugere siden. I august 2016 var det lige knap 11.000. Det seneste halve år har det ligget mellem ca. 8.000 og ca. 10.000.

skaermbillede-2016-12-09-08-53-46

Vores brugere kommer alt overvejende fra Danmark, hvilket ikke bør undre, alene af den grund, at siden er skrevet på dansk. Men som det ses af kortet har vi haft besøg fra næsten alle lande i verden. Flest fra Tyskland, USA, Sverige, Norge, Storbritannien og Frankrig.

René Rasmussen

Julegaveidé: Sanitetsoldat på østfronten

Sanitetssoldat på østfronten. Haderslev-vognmaleren Iver Henningsens breve og tegninger 1915

 Henningsen-forside

Knap 41 år gammel tiltrådte vognmaler Iver Henningsen fra Haderslev i februar 1915 fire års tjeneste som tysk soldat i Første Verdenskrig. Hele året 1915 var han på østfronten i grænseområdet mellem Litauen, Polen og Rusland. Trods de stadige troppebevægelser og krævende arbejdsopgaver skrev han hundredvis af breve og postkort til familien derhjemme. Her benyttede han også sit talent til flere hundrede tegninger. Bogen gengiver hans breve og et udpluk af de mange tegninger.

Henningsen fortæller om slagmarkernes gru, brutale fangenedskydninger og lazaretternes elendighed. Han så ødelagt herlighed på storgodser, i kirker og klostre, og han oplevede bøndernes liv i de jævne bondestuer. Med sin streg fastholdt han steder og begivenheder bag fronten og ikke mindst det flygtige indtryk af mennesker undervejs, lige fra flygtninge langs vejene til handelsjøder i byerne eller russere, der tiggede ved soldaterkøkkenet.

Styrken i breve og tegninger er ikke så meget skildringen af den barske krigsvirkelighed som af mødet med området og dets lokalbefolkning. Bogen rummer en fortælling i ord og tegning, som ikke er set tilsvarende i de mange tidligere udgivelser fra krigstiden.

Breve og tegninger har siden 1915 ligget gemt i familiens skuffer. Nu udgives de med indledninger, kommentarer, ordlister og kort. Udgivelsen er varetaget af to børnebørn, seminarielektor Kaj Henningsen, Strib, og dr. phil. Lars N. Henningsen, Aabenraa, bistået af historiker Martin Bo Nørregård, København.

250 sider i firefarvetryk, indbundet. Pris kr. 198 excl. evt. forsendelse.

Bestil bogen her

Thode. Roman om en sønderjyde i Første Verdenskrig

Julegaveidé: Jakob Brodersens roman, der udkom tidligere i år, baserer sig på virkelige hændelser.

Næsten 30.000 unge sønderjyske mænd blev indkaldt til tysk krigstjeneste under 1. Verdenskrig. De, der som Theodor Thode vendte hjem, blev til titusindvis af fædre, bedstefædre og oldefædre, som for det meste ligesom han svarede ”nej”, når de blev bedt om at fortælle om krigen. Thode gjorde det alligevel i en samling notater. De danner forlægget for romanen THODE.

Romanen koster 199,- kr og kan købes i boghandelen – eller direkte hos forlaget.

Klik på billedet og kom videre til forlagets hjemmeside.

thode-510x762

Om handlingen
Fra barndomshjemmet i Grønnebæk drager den unge Thode på en ufrivillig dannelsesrejse rundt i 1. Verdenskrigs Europa. Fra ilddåben ved Ostrow på Østfronten over slaget ved Somme på Vestfronten, hvor kærlighed opstår på trods af omgivelserne, til stille dage som oppasser i Konstantinopel på grænsen til Asien. Trådene til det hele samles mange år senere fra hospitalet i Sønderborg. I en nedtonet realisme beskriver bogen både krigens rædsler, dens enkelte glimt af barmhjertighed og den uønskede arv, en krig efterlader hos alle involverede. Jakob Brodersen kalder det selv ”en historie om at kæmpe for at overleve – kun for at indse, at dét, der betyder noget, er omkommet.”

Virkelighedens Carl Theodor Thode gjorde krigstjeneste i 4. Schlesiske Infanteriregiment 157 på Østfronten.

Ny bog: Det tunge Budskab. Brevveksling i en sønderjysk familie under Første Verdenskrig

Det tunge budskab. Brevveksling i en sønderjysk familie under Første Verdenskrig.

227 sider, indbundet og illustreret. Udgivet af Mariane Blume Aarhus, 2016, på eget forlag. 120,- kr.

Familien Hansen Smidt fra Spandet og Arnum i det nordvestlige Sønderjylland er et uhyre interessant bekendtskab.

Søren Hansen Smidt blev indkaldt til Første Verdenskrig i august 1914, han blev tildelt Infanteriregiment 75 (IR75) og faldt ved Hartmannsweilerkopf i Alsace i april 1915.

Et kort tidsrum – men den velskrivende og belæste Søren Hansen Smidts brevveksling med sin lige så tænksomme og dannede landmandsslægt på Spandetgård og andetsteds er spændende læsning og giver et godt indblik i tanker og rørelser i den sønderjyske befolkning.

Familien var tilknyttet frimenigheden i Skærbæk, holdt Højskolebladet og var i det hele taget en vakt familie, både nationalt, åndeligt og kristeligt.

En søster var bosat i nede i Tyskland, hvor hun uddannede sig til gartner – det giver et interessant perspektiv på Tyskland og det tyske.

En anden søn var indkaldt til Landsturm-Infanterie-Regiment 76 og lå på Østfronten, men overlevede. Også hans breve er trykt, men her er desværre ikke bevaret så mange.

Bogen kostet 120,- kr og kan købes hos:

Villads Blume Schmidt
Bakkevænget 4, Rebæk
6000 Kolding
villadsblume@gmail.dk

Og lidt mere om bogen:

Søren Hansen Smidts breve er tænksomme og meget velskrevne,

Her et eksempel fra november 1914:

”At drage i krig vil vel altid være svært, når folk ellers tænker alvorligt over, hvad de går ind til; men det værste er dog, når man ikke har længsler, håb og ønsker til fælles med det folk, som man skal kæmpe for og blandt. Ja, det er en tung, trist lod, der er bleven os danske sønderjyder til del, men der gives intet udenom.”

Det er den klassiske holdning – men den er iblandet en vis spænding, for senere samme måned skriver han:

”Ja, kommer jeg godt fra det, vil jeg få meget at se, opleve meget på denne rejse. Hvor er vi mennesker underlige, for hvor gerne jeg ville have været fritaget for at være med her, givet meget for at slippe, så drages man alligevel deraf. Det er vel trangen til oplevelse, til at se det store grufulde på nært hold, der gør sig gældende; men jeg skal snart blive kureret.”

Selvom man ikke følte sig tysk, så er familiens syn på tyskerne meget nuanceret. Storebror Hans, der senere overtog gården i Arnum, da Søren var faldet, har f.eks. følgende betragtninger om tyskerne:

”Angående mig selv, og jeg tror dog, der er mange, der har det sådan, så står jeg så mærkelig dobbelt i denne tid, jeg kunne finde på at kalde det neutralt. Vel har tyskerne hundset og hånet os danske i Nordslesvig så tit og kan ikke lade være med at gøre det endnu, og jeg ville med største glæde se Hahn (Amtsdommer Hahn, Nordborg – formand for Den tyske Forening og meget anti-dansk, RR) og Straherz (Det må være en fejllæsning for Strackerjahn, der var redaktør af det stærkt anti-danske Schleswigsche Grenzpost, RR) og mange flere komme nedenunder engang, men alligevel kan jeg ikke ønske, at Tyskland, det tyske folk, de tyske bønder, som jeg lærte at kende som soldat i Hannover, den tyske arbejder, som jeg lærte at kende i Kiel, det rige land ved Rhinen, nej ikke kan jeg ønske det den samme skæbne som Belgien og Frankrig. Ej heller kan jeg ønske ondt over de tyske soldater i fronten, bortset fra vore egne, som står der, kan jeg ikke andet end føle, at de andre, som står der, den menige tyske soldat, han står mig nærmere end både franskmænd og russere. Er det at være tysk, ja, så må de kalde mig det, så længe de vil.”

Hvordan vil det mon gå Nordslesvig i tilfælde af tysk sejr eller nederlag? Også det funderer Hans over:

”Ja Tinne, jeg kan ikke lade være andet, end at jeg håber på gode tider for vort lille kære land; men jeg forstår det næsten alligevel ikke, for går tyskerne sejrrig ud af kampen, da skal du se, hvordan de vil klare sig og hovere; man mærker det straks, man kommer til Arnum. Der er ligegodt noget storhedsiver over dem, man mærker det knap så meget nu, da de er lidt i knibe, men kommer der engang efterretning om en stor sejr fra Vestfronten, ja så skal I se, så slår det ud i lys lue igen.

Så jeg ved ikke, hvad der er bedst at ønske; men man har lov at håbe, at de bedste elementer i det tyske folk må komme ovenpå, og at det efter al den nød, sorg og elendighed må skabes noget godt, må stå et ungt frit Tyskland frem, som og må se, at det har noget at gøre godt, som fædrene har gjort ilde.”

Brevet er fra oktober 1914.

Det er troen på Gud, der holder Søren Hansen Smidt oppe i skyttegravene på Vestfronten. Brevvekslingen er rig på detaljer om livet ved og bag fronten – og om familien derhjemme, der prøver at få bedriften til at hænge sammen med et stadigt faldende folketal.

En meget interessant detalje er meddelelsen om Søren Hansen Smidts død. Kompagniføreren skriver et brev, hvor han meddeler familien det sørgelige budskab, men trøster med, at han døde øjeblikkeligt af en kugle gennem hovedet og at hans krop hurtigt blev bjerget og at han blev begravet, omgivet af sørgende og kærlige kammerater. Den slags breve blev der sendt tusindvis af hjem til familierne – og i familiens indbyrdes brevveksling efterfølgende fremgår det klart, at den hurtige død trods alt er dem en trøst.

Men … kammeraterne kan give en anden version! Kammeraten Søren Finnemann, der har beretningen fra Sørens bedste kammerat Ulrich, kan berette, at Søren Hansen Smidt blev såret under storm på en fransk stilling og at han lå i mange, mange timer i live i ingenmandsland, før han kunne bjerges. Hans kammerater hørte ham flere gange, indtil han endelig – efter næsten tolv timer – blev tavs. Da saniteterne endelige hentede ham, var han død.

Hele situationen omkring hans død er genstand for flere breve – og derfor er det meget ærgerligt, at bogen ikke aftrykker Ulrichs tre fyldige breve om begivenhederne – muligvis fordi de er skrevet på tysk.

Spørgsmålet om desertering vendes også flere gange velovervejet og tankevækkende. Her er det kammeraten Søren Finnemann i september 1915:

“Gud ved hvor længe denne skrækkelige tid varer endnu. Udsigten kan man vel næppe tale om, for jo mere tyskerne går fremad, jo mindre tilbøjelige vil de andre vel være til at slutte fred, da det jo dog alligevel lykkes Centralmagterne at diktere de andre freden.

Hvem der tror det, og dem er der såmænd mange af i Tyskland, er blottet for indsigt i forholdene. England, som tyskerne så gerne det tiltror, vil det aldrig lykkes dem at få bugt med, og det var vist heller ikke heldigt.

Hvorfor skal et land herske over et andet? – Interessant er det at høre meningerne hjemme.

Mange tror, at Nordslesvig efter denne krig vil komme tilbage til Danmark, og på den konto er sikkert mange stukket over grænsen.

Bare ikke de bliver skuffede, det vil være forfærdeligt for dem ikke at kunne vende tilbage til hjemmet. Dersom der er nogen, der elsker deres hjemstavn, så er det sikkert nordslesvigerne. Hårdt er det at slås imod sin overbevisning, men værre, synes jeg, ville det være aldrig mere at måtte se hjemmet. Der er jo, når man tænker sig om, ikke spor af sandsynlighed for, at Nordslesvig kommer tilbage, og selv om tyskerne tabte, hvad garanti har man så for, at dette vil ske.

Det eneste var jo, om Danmark også var indviklet i krigen, og det ville sikkert være en stor ulykke for dette. – Skal krigen vare længe endnu, så vil det nok være tyskerne, der bliver de underlegne. Aldrig før har de haft så gode kort på hånden til at slutte fred som nu, og de gør sig sikkert anstrengelser for at opnå dette, men vil englænderne? Det er spørgsmålet. Gud give denne elendighed snart havde ende.”

Der er godbidder som denne mange steder i bogen, som hermed varmt anbefales.

René Rasmussen

5. november 1916. Ingen krigslån fra J. Due i Gabøl

J.Due fra Gabøl Hede blev indkaldt i efteråret 1916.

Det var i Oktober 1916, at jeg blev indkaldt til Fod-Artilleri-Regt. Nr. 20 i Neu Breisach i Elsas i en Alder af 44½ Aar. Efter 4 Ugers Forløb flyttedes jeg over i Fod-Artilleri-Rgt. 23 i Posen, og herfra gik det saa til Frankrig, hvor vi sattes ind i Kampene ved Aisne og i Champagne.

I Eftersommeren var Tyskerne i Gang med Tegning af Krigslaan, og en Vicefeldwebel Kirschbaum henvendte sig i denne Anledning ogsaa til mig.

— Jeg sagde nej, jeg skal ikke have noget tegnet.

— Alle Deres Kammerater har givet noget!

— Det bliver jo deres Sag, det vedkommer jo ikke mig. For Resten har jeg ikke noget at undvære.

— Jo, De har. De har da en Ejendom derhjemme, De har fire Køer og en Hest!

Hvor han vidste det fra, véd jeg ikke, men det passede godt nok.

Da jeg stadig vægrede mig ved at tegne, vilde han absolut have Grunden til denne Vægring at vide. Først undslog jeg mig ved at nævne Grunden, men da han stadig pressede paa, og han var for Resten et godt Menneske og en forstaaende foresat, fik han omsider mine Grunde.

— For det første har jeg Hustru og otte ukonfirmerede Børn derhjemme. For det andet har jeg ofret en Søn paa Tysklands Alter, han faldt i September 1915. For det tredje véd Feldwebelen jo nok, at jeg er oppe fra det dansktalende Nordslesvig (— Ja, det véd jeg, indskød Kirschbaum), saa jeg er ikke Tilhænger af Krigen. Og for det fjerde er jeg selv her. Det maa være tilstrækkeligt, mere faar De ikke hos mig.

Feldwebel Kirschbaum stod et Øjeblik og saa paa mig, saa lagde han begge Hænder paa mine Skuldre og sagde: „Det er tilstrækkeligt, Kanoner”.

Jeg blev aldrig mere opfordret til at tegne Krigslaan.

DSK-årbøger 1946

Foredrag i Broager 1. november: “Frontliv, faneflugt og fangelejr”

Museumsinspektør René Rasmussen holder tirsdag den 1. november 2016 kl. 19:30 foredrag på Cathrinesminde teglværk, Illerstrandvej 7, 6310 Broager.

Foredraget hedder: “Frontliv, faneflugt og fangelejr. Sønderjyder i Den store Krig 1914-1918.”

Det omhandler sønderjyder ved navnlig vestfronten, deserteringerne og de særlige krigsfangelejre, der blev indrettet i Frankrig, England og Rusland for dansksindede sønderjyder.

Der er gratis entré.

Efter foredraget holder Cathrinesmindes Venner generalforsamling, men alle er velkomne til foredraget, der forventes at vare en time + spørgetid.

07181F00006_Feltham_krigsfanger_1918
Sønderjyske krigsfanger i Feltham-lejren (Museum Sønderjylland)
Skyttegrav ved Verdun (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)
Skyttegrav ved Verdun (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)

Foredrag i Broager: “Frontliv, faneflugt og fangelejr”

Museumsinspektør René Rasmussen holder tirsdag den 1. november 2016 kl. 19:30 foredrag på Cathrinesminde teglværk, Illerstrandvej 7, 6310 Broager.

Foredraget hedder: “Frontliv, faneflugt og fangelejr. Sønderjyder i Den store Krig 1914-1918.”

Det omhandler sønderjyder ved navnlig vestfronten, deserteringerne og de særlige krigsfangelejre, der blev indrettet i Frankrig, England og Rusland for dansksindede sønderjyder.

Der er gratis entré.

Efter foredraget holder Cathrinesmindes Venner generalforsamling, men alle er velkomne til foredraget, der forventes at vare en time + spørgetid.

Tag ud og se på spor efter Første Verdenskrig

Efterårsferie … Museumsbesøg eller hellere en tur ud i den friske luft, hvis vejret ellers holder?

Museum Sønderjylland tilbyder en gratis app til iPhone og Android-telefoner: Verdenskrigens spor.

Med app’en på din smart phone eller tablet kan du blive guidet rundt til spor efter Første Verdenskrig i Sønderjylland: Bunkers i Sikringsstilling Nord, Zeppelinbasen i Tønder, Krigsfangegrave, mindesmærker og meget mere.

Hent den i App Store eller Google Play.

Den kan også tilgås på hjemmesiden www.verdenskrigensspor.dk

App’en blev lanceret i 2014 takket være venlig bistand fra 15. juni Fonden.

Det kan du se … og meget mere!

elfriede-i-arrild
Mandskabsbunkeren Elfriede i Arrild
zeppelinbasen_toenderkommune_
Ruiner og fundamenter efter den gigantiske Zeppelinhal “Toska” i Tønder
Den sprængte kommandobunker i det svære batteri i Strandelhjørn skov. Batteriet var udstyret med en 24 cm skibskanon i et drejeligt pansertårn.
Den sprængte kommandobunker i det svære batteri i Strandelhjørn skov. Batteriet var udstyret med en 24 cm skibskanon i et drejeligt pansertårn.
hammelev_kirke_micheal_steffensen_haderslev
Mindestenen over Mikael Steffensen
sikringsstilling_nord_andholm_svaert_batteri_aabenraa_kommune-mindre
Det svære Andholm Batteri ved Aabenraa
marinestationen_soenderborg
Den kejserlige tyske skibsartilleriskole i Sønderborg

Foredrag: “Hjemmefronten og de russiske krigsfanger under Første Verdenskrig”

Tirsdag den 25. oktober 2016 – Kl. 19:00 holder tidligere museumsinspektør Inge Adriansen foredrag på Oldemorstoft / Bov Museum, Bovvej 2, 6330 Padborg

Hvordan gik livet i hjemmet, hvor kvinderne måtte stå for landbruget, mens mænd og karle var i krig, og hvordan forløb kommunikationen til fronten?

Hvilken rolle kom de russiske krigsfanger til at spille, og hvordan blev de behandlet af lokalbefolkningen?

Dette og meget mere hører vi om, når altid fortællelystne Inge Adriansen giver foredrag på Oldemorstoft.

Det er Oldemorstoft og Historisk Forening for Bov og Holbøl sogne, der inviterer til foredrag.

Entré: Gratis!

Historisk Forening er vært ved en kop kaffe og brø’torte til de fremmødte. Kaffe + kage koster 40,- kr.

Hvordan finder jeg Bov Museum? Klik på linket her med adresse og kontaktoplysninger

Efterårsferie? Besøg udstillingen om Første Verdenskrig på Sønderborg Slot

Hvad skal du lave i efterårsferien? Hvad med et besøg på Sønderborg Slot. Der er åbent alle dage fra kl. 10.00 til kl. 16.00. (Inkl. weekenden før og efter).

Du kan også besøge Zeppelin- og Garnisonsmuseet i Tønder. Tjek hjemmesiden for åbningstider.

I 2011 åbnede den første Sønderborg Slots nye, permanente udstillinger. Den handler om sønderjyderne og Første Verdenskrig.

Den museumsfagligt ansvarlige for udstillingen var Inge Adriansen. Udstillingen blev designet af Ingvar Cronhammer.

verdenskrigsudstillling_p_i_henriksen-19
Udstillingen på Sønderborg Slot om Første Verdenskrig åbnede i 2011. Centralt i rummet står et tysk vandkølet tungt maskingevær (MG08)
verdenskrigsudstillling_p_i_henriksen-17
Kemikalier blev en vigtig del af krigsførelsen. Brugen af giftgas blev opfattet som en stor opdagelse. Der anvendtes både tåregas, den farligere sennepsgas og dødelige arter med klor. Det var dog begrænset hvor mange, der faktisk døde under gasangreb. Kun 4 % af de faldne i kamp omkom på grund af giftgas, mens 2 % blev invalider. De relativt lave tal skyldtes, at der meget hurtigt blev udviklet effektive modtræk og forholdsregler mod den frygtede giftgas, først og fremmest gasmasker.
verdenskrigsudstillling_p_i_henriksen-16
Flere sønderjyske krigsdeltagere fastholdt senere deres krigsoplevelser på lærredet, bl.a. Johannes P. Ebbesen.
verdenskrigsudstillling_p_i_henriksen-15
Udstillingsmontrerne er designet som regelmæssige, næsten militæriske skabe.
verdenskrigsudstillling_p_i_henriksen-14
1564 døgn – så længe varede Første Verdenskrig.
verdenskrigsudstillling_p_i_henriksen-13
På en skærm vises et udvalg af pigen Marie Gørrigssens tegninger. Hendes bror blev meldt savnet, men i drømme og åbenbaringer så hun ham vende tilbage. Disse drømme fastholdt hun i tegninger.
verdenskrigsudstillling_p_i_henriksen-12
Skyttegravskamp på Vestfronten Billedet viser et tysk infanteriangreb på en fransk skyttegrav med nærkamp på bajonetter og brug af håndgranater. Maleriet er udført i 1920’erne af en sønderjysk krigsdeltager, der formår at skildre verdenskrigens gru og rædsel. Selvom stilen er naivistisk, fremstår sceneriet realistisk, og der er ingen tvivl om kampens voldsomhed. En del sønderjyske krigsdeltagere skildrede deres krigsoplevelser i digte og prosa, mens kun få valgte at bruge billedkunsten.
verdenskrigsudstillling_p_i_henriksen-11
Pigtråd fra Sikringsstilling Nord Allerup Krat vest for Toftlund var et vigtigt støttepunkt i Sikringsstilling Nord. Her blev i 1916-17 anlagt et batteri med 4 kanoner. Skovens nordlige udkant blev forsynet med to stærke pigtrådsspærring, som der endnu kan findes rester af. Trådhegn ved Sikringsstillingen Foran 1. linje var næsten overalt et dobbelt hegn af to 7-9 m dybe pigtrådsspærringer adskilt af et mellemrum på samme størrelse. Foran 2. linje 2-3 km tilbage var der i reglen kun et enkelt trådhegn på 7-9 m dybde. Stillingen var nordvendt, da man frygtede angreb herfra.
verdenskrigsudstillling_p_i_henriksen-10
Detalje fra montrerne – sammenføjningerne bærer mindelser om jernkors.
verdenskrigsudstillling_p_i_henriksen-9
Pigtrådsspærring fra Allerup Krat ved Toftlund
verdenskrigsudstillling_p_i_henriksen-8
Det store oktagon i udstillingsloftet Fotografiet er udsnit af den store folkemængde, der havde forsamlet sig ved “Folkehjem” i Aabenraa den 17. og 18. november 1918, da Den nordslesvigske Vælgerforenings udvidede tilsynsråd traf beslutning om at rejse krav om en folkeafstemning.
verdenskrigsudstillling_p_i_henriksen-6
Udstillingsvæggene behandler hver sit tema Krigsudbruddet Krigens forløb Hjemmefronten Krigens spor i landskabet Krigens eftervirkninger
verdenskrigsudstillling_p_i_henriksen-5
Maskingeværet set ret forfra
verdenskrigsudstillling_p_i_henriksen-4
Det store oktagon kaster lys ned over udstillingsrummet og minder om det enkelte menneskes magtesløshed, når krigen raser.
verdenskrigsudstillling_p_i_henriksen-3
“Der eiserne Landsturmmann” Landstormsmanden blev opstillet på Rådhustorvet i Sønderborg i 1915. Hans funktion var at samle penge ind. Der kunne købes søm, der skulle slås i landstormsmanden. Alle, der slog søm i, fik en kvittering, der bevidnede offerviljen. De, der gav mest, fik navn på. Skolelever fra hele Als og Sundeved deltog i indvielsen og sang tyske fædrelandssange. Træskulpturen er fremstillet på Kunst- und Gewerbeschule i Flensborg.
verdenskrigsudstillling_p_i_henriksen-2
Udstillingen set fra øst mod vest

 

Aurillac-efterkommere

Vi har fået en henvendelse fra Cantal-provinsen i Frankrig, hvor den særlige fangelejr for dansksindede sønderjyder lå 1915-1919.

De efterspørger i første omgang, om der er nogen sønderjyske efterkommere af Aurillac-fanger, der har kontakt til efterkommere til de franske familier, hvor sønderjyderne var ude og arbejde i landbruget eller på anden måde arbejdede for? De har selv ingen anelse om, hvilke familier, det kan dreje sig om – og det vil de gerne vide med henblik på eventuelt at retablere kontakt mellem Cantal og Sønderjylland.

Skriv gerne en besked i kommentarfeltet under dette opslag!

Det er i første omgang kun de familier, der allerede har kontakt til franske familier eller som kender navnet på de franske familier, hvor deres forfædre opholdt sig som krigsfanger.

Hvis det lykkedes at skabe kontakt og interesse, kan der måske komme en udflugt til Sydfrankrig ud af det 🙂

/RR

Fotos fra Den store Krig

Vi har lavet et direkte link til Museum Sønderjyllands samlinger af fotos fra Første Verdenskrig.

Også på de lokalhistoriske arkiver ligger mange fotos fra Første Verdenskrig. Du kan se nogle af dem ved at klikke på her (arkiv.dk)

Det er kun en del af Museums Sønderjyllands fotos. Der ligger mange endnu, der venter på at blive scannet og registreret. Og der kommer hele tiden flere.

Husk også at følge med på hjemmesiden i aften kl. 18:00, kl. 20:00 og kl. 21:00, når H.C. Brodersen tager på patrulje i ingenmandsland for at tage en fransk fange – og det ender grueligt galt.

24. september 1916. Nyt på redaktør Willemoës’ sider

Redaktør N.C. Willemoës fra Ribe førte omhyggeligt notesbøger over begivenheder, han opsnappede fra sin position lige nord for grænsen. I september 1916 er notesbøgerne fyldt med optegnelser om de første faser af byggeriet på Sikringsstilling Nord.

Der er også dramatiske beretninger om sønderjyske desertører – nogle slipper over, men andre bliver fanget.

Læs det på siden: Redaktør Willemoës’ notesbøger

Det er vor frivillige medarbejder Grete Bram Nissen, der afskriver de mange spændende sider. Hvis nogen har lyst til at hjælpe med afskriften, så kontakt René Rasmussen.

Willemoës_header

Nyt på litteratursiden

Så er der scannet flere bøger til litteratursiden. Her kan kan du finde indscannede bøger og artikler om sønderjyder og Sønderjylland under Første Verdenskrig.

De fleste ligger som reducerede pdf-filer på 5-10 MB, så det skulle ikke kunne give en moderne pc åndenød.

Nogle titler linker videre til Det kongelige Biblioteks indscannede bøger og artikler. Det er forsynet med et (KB).

Så til litteratursiden her