Kategoriarkiv: Nyheder

Foredrag i Aabenraa 1. november og Tønder 2. november

To foredrag om Første Verdenskrig i hhv.  Aabenraa og Tønder

Aabenraa den 1. november kl. 15:00: “Den sorte Dag ved Moulin”

Ingen anden enkelt dag i hele Første Verdenskrig kostede så mange sønderjyder livet som ”Den sorte Dag ved Moulin” – den 6. juni 1915. Soldater fra ”danskerregimentet”, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86 blev angrebet og løbet over ende af franske tropper og mere end 100 sønderjyder dræbt.

Men hvad skete der egentlig den blodige sommerdag i Nordfrankrig? Og hvorfor gik det så galt for regimentet? Det fortæller museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, om i sit foredrag.

Sted: Rigsarkivet, Aabenraa, Foredragssalen. Haderslevvej 45.
Tidspunkt: 15.00-16.00
Dato: 01-11-2017
Pris: Gratis
Tilmelding er ikke nødvendig.

Den helt nye bog “Den sorte Dag ved Moulin” kan købes til særpris på 100,- kr til arrangementet. Den er skrevet af Martin Bo Nørregård og René Rasmussen.

Tønder den 2. november kl. 19:00: “I krig for kejseren”. Dobbeltforedrag med Jakob Brodersen og René Rasmussen

Flere end 30.000 unge mænd fra Sønderjylland blev indkaldt til tysk krigstjeneste under Første Verdenskrig. Knap hver sjette kom aldrig hjem igen.

Museumsinspektør René Rasmussen fra Museum Sønderjylland dykker ned i de historiske kilder og tegner et rystende billede af et vigtigt, men overset kapitel af Danmarkshistorien.

Jakob Brodersen er journalist og forfatter og har bl.a. skrevet romanen THODE, der er baseret på de efterladte erindringer fra hans oldefars lillebror, Carl Theodor Thode.

Thode tilbragte tre et halvt år i tysk krigstjeneste.

Dobbeltforedraget her giver et historisk overblik og går helt tæt på en enkelt mands skæbne i Den Store Krig.

Tid: Torsdag den 2. november kl. 19:00-21:00

Sted: Tønder Bibliotek, Richtensgade i Tønder

Pris: 75,- kr (inkl kaffe og kage)

NB: tilmelding på tbib.dk (klik på linket)

Bøgerne Thode og Den sorte Dag ved Moulin kan købes til særpris på 100,- kr ved arrangementet.

Dobbeltforedrag i Tønder den 2. november: “I krig for Kejseren”

Dobbeltforedrag ved René Rasmussen og Jakob Brodersen

Flere end 30.000 unge mænd fra Sønderjylland blev indkaldt til tysk krigstjeneste under Første Verdenskrig. Knap hver sjette kom aldrig hjem igen.

Museumsinspektør René Rasmussen fra Museum Sønderjylland dykker ned i de historiske kilder og tegner et rystende billede af et vigtigt, men overset kapitel af Danmarkshistorien.

Jakob Brodersen er journalist og forfatter og har bl.a. skrevet romanen THODE, der er baseret på de efterladte erindringer fra hans oldefars lillebror, Carl Theodor Thode.

Thode tilbragte tre et halvt år i tysk krigstjeneste.

Dobbeltforedraget her giver et historisk overblik og går helt tæt på en enkelt mands skæbne i Den Store Krig.

Tid: Torsdag den 2. november kl. 19:00

Sted: Tønder Bibliotek, Richtensgade i Tønder

Pris: 75,- kr (inkl kaffe og kage)

NB: tilmelding på tbib.dk (klik på linket)

Køb nedenstående bøger til særpris ved arrangementet:

Jakob Brodersen: Thode. 100,- kr
Martin Bo Nørregård og René Rasmussen: Den sorte Dag ved Moulin. 100,- kr
Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918. 150,- kr.
Wilhelm Jürgensen: Füsilierregiment Nr. 86: 150,- kr.

To millioner sidevisninger passeret i går

I går passerede hjemmesiden denstorekrig1914-1918 to millioner sidevisninger.

Vi udskrev for nogen tid siden en konkurrence, hvor læserne kunne gætte, hvilken dag vi ville ramme to millioner sidevisninger. Det skete i går.

Vinderen af konkurrencen blev: Kaj Skov

Vi sender Kaj et eksemplar af “Den sorte Dag ved Moulin-sous-Touvent”, der udkommer 1. november på Historisk Samfund for Sønderjyllands forlag.

Bogen er skrevet to af initiativtagerne til hjemmesiden her, Martin Bo Nørregård og René Rasmussen. Den handler om den ene dag i Første Verdenskrig, der kostede flest sønderjyder livet, nemlig slaget ved Moulin-sous-Touvent den 6. juni 1915.

Bogen bygger på tysk, fransk og sønderjysk kildemateriale.

Det er første gang, nogen har forsøgt at finde ud af, hvor tæt på et enkelt slag man kan komme med udgangspunkt i et sønderjysk kildemateriale.

Bogen er spækket med aldrig tidligere offentliggjorte fotos fra Moulin-sous-Touvent i 1915 og helt nytegnede kort.

Bogen er på 72 sider og koster 148,- kr. i boghandelen og 98,- kr. for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Søjlediagrammet nedenfor viser fordelingen af faldne sønderjyder dag for dag igennem hele Første Verdenskrig.

Én dag skiller sig ud – det er “Den sorte Dag ved Moulin”. Men hvad skete der egentlig? Og hvorfor gik det så galt?

“Fra Vestergade til Vestfronten” genoptrykkes

Bogen “Fra Vestergade til Vestfronten Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914 – 1918”  som udkom 11. november 2016 i 600 eksemplarer blev hurtigt udsolgt.

Det er besluttet at bogen genoptrykkes og den udkommer  11. november 2017 ved et arrangement på arkivet.

Der er kommet en del rettelser og mange tilføjelser om personerne som deltog i 1. Verdenskrig. De er alle med i den nye udgave.

Skulle der være nogen der har interesse for bogen, kan den bestilles på nedenstående mail.

Pris: kr. 250,- + evt. forsendelse kr. 80,-

tlhf6520@gmail.com

“Den sorte Dag ved Moulin”. Foredrag i Aabenraa den 1. november 2017 kl. 15:00

Ingen anden dag i noget andet slag i hele Første Verdenskrig kostede så mange sønderjyder livet som Den sorte Dag ved Moulin – den 6. juni 1915.

Franskmændene angreb et frontafsnit, der blev holdt af Füsilierregiment Nr. 86, et regiment med særligt mange sønderjyder.

Mere end 100 sønderjyder mistede livet den dag ved Moulin-sous-Touvent.

Men hvad skete der egentlig? Og hvorfor gik det så galt?

Det handler René Rasmussens foredrag om

Den 1. november 2017 kl. 15:00 på Rigsarkivets Læsesal i Aabenraa (tidligere: Landsarkivet for Sønderjylland), Haderslevvej 45, 62000 Aabenraa.

Der er fri entré. Tilmelding ikke nødvendig.

Ved foredraget præsenteres også Martin Bo Nørregårds og René Rasmussens helt nye bog om “Den sorte Dag ved Moulin”.

Se mere på Statens Arkivers hjemmeside

Bogen er på ca. 72 sider og koster 148,- kr. Medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland kan købe den for 98,- kr.

Se mere på Historisk Samfund for Sønderjyllands hjemmeside

3. oktober 1917. H.C. Brodersen var del af et komplot

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni ved Infanterie-Regiment Nr. 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

Aviserne har i den senere Tid bragt daarligt Nyt fra Arras, og der er Tale om, at Dr. Scharff fra Flensborg vil komme hertil. Det er vistnok ikke i nogen god Hensigt, og vi har Grund til at tro, at der vil finde en større Udluftning Sted.

Der har dannet sig en lille Klike, der ser ud til at omgaas med meget hemmelige Planer. Ingen har dog hidtil formaaet at løfte Sløret for deres Hemmelighed, men det hænder, at de undertiden giver sig til at synge: „Han steg i Land ved den danske Kyst, med Guld og Rigdom og Mod i Bryst”.

Jeg er med i Komplottet, men foreløbig skal der intet røbes. Vi har nemlig en Plan, og den skal nødig forpurres.

 

Konkurrence: 1,9 millioner sidevisninger passeret – hvornår passerer vi 2 millioner?

Hjemmesiden “Den store krig 1914-1918” gik on-line i juni 2014. Vi begyndte at tælle sidevisninger (page views) i den sidste uge af august 2014.

Til og med den 30. september 2017 har vi talt 1.959.955 sidevisninger.

Det betyder, at vi nærmer os de to millioner … Men hvilken dag rammer vi 2.000.000 sidevisninger?

Skriv en dato i kommentarfeltet under dette opslag (hvis du ser dette på Facebook: Så gå ind på hjemmesiden og skriv en kommentar dér).

NB: Sidste chance for bud 13.10. 2017.

Vi trækker lod mellem de rigtige svar om et eksemplar af “Den sorte Dag ved Moulin-sous-Touvent”, der udkommer til november på Historisk Samfund for Sønderjyllands forlag.

Bogen er skrevet to af initiativtagerne til hjemmesiden her, Martin Bo Nørregård og René Rasmussen. Den handler om den ene dag i Første Verdenskrig, der kostede flest sønderjyder livet, nemlig slaget ved Moulin-sous-Touvent den 6. juni 1915.

Bogen bygger på tysk, fransk og sønderjysk kildemateriale.

Det er første gang, nogen har forsøgt at finde ud af, hvor tæt på et enkelt slag man kan komme med udgangspunkt i et sønderjysk kildemateriale.

Bogen er spækket med aldrig tidligere offentliggjorte fotos fra Moulin-sous-Touvent i 1915 og helt nytegnede kort.

Den bliver på ca. 80 sider og kommer til at koste ca. 150,- kr.

Søjlediagrammet nedenfor viser fordelingen af faldne sønderjyder dag for dag igennem hele Første Verdenskrig.

Én dag skiller sig ud – det er “Den sorte Dag ved Moulin”. Men hvad skete der egentlig? Og hvorfor gik det så galt?

Ny bog om sønderjyder på Østfronten 1914-1918 udkommer i dag

Forlagstekst:

Sønderjyder på Østfronten i 1. Verdenskrig er den første samlede historie om dansksindede nordslesvigske krigsdeltageres oplevelser på Østfronten, en front, der har stået i skyggen af begivenhederne på Vestfronten. Det er en beretning om deres og deres pårørendes mestringsstrategier på krigsskuepladsen og i hjemmet fortalt gennem en daglig brevveksling mellem front og hjem.

Det er således ikke en traditionel krigshistorie, men det er den dansksindede soldats og den pårørendes egne ord, der fortæller historien dels om Østfronten, dels om det, der skete i hjemmet.

Gennem korrespondancen tegner der sig et billede af den dansksindede nordslesvigske identitet og samhørighed, som den kom til udtryk ved fronten og i hjemmet, og et billede af den dansksindede nordslesvigske bondekultur, som var grundlaget for bevarelsen af danskheden i Nordslesvig, og som banede vejen for Genforeningen i 1920.

Hans Wolf (f. 1935) er professor emer. i urologi, dr.med. og cand.mag. i historie og tysk.

Bogen er på 314 sider og indbundet. Den koster 350,- kr i boghandelen. Der er dog en on-line pris på 280,- kr.

Se mere på forlagets hjemmeside (link nedenfor).

Bestil bogen i boghandelen eller direkte hos forlaget her: Syddansk Universitetsforlag

Læs en smagsprøve her (pdf)

Særtilbud: Thode til halv pris: 99,- kr

Nu kan du købe den anmelderroste roman “Thode” til halv pris.

Romanen, der udkom sidste sommer, er baseret på sønderjyske Carl Theodor Thodes erindringer fra sin tid som tysk soldat i Den Store Krig fra 1915-1918.

Bogen følger den unge mand rundt i det krigshærgede Europa – fra de iskolde stillinger ved Dynaborg til det støvede skyttegravshelvede i Somme, fra hårrejsende træfninger i Karpaterne til fluebefængte lazaretter på Østfronten.

Den unge mand kastes hovedkuls fra det ene blodige slag til det næste og møder i krigen skæbnen, kærligheden og den altopslugende tragedie, der kommer til at følge ham resten af livet.

Forord af Jørn Buch.

Da rettighederne til Thode nu overgår fra Forlaget Radius til Lindhardt & Ringhof, har du mulighed for at erhverve dig et eksemplar af det beskedne restoplag til halv pris: 99,- kr. + porto.

Tilbuddet gælder så længe lager haves.

Bestil bogen direkte hos forfatteren her: thode@brodersen.tv

Pressen skrev:

**** “Underholdning, man bliver klogere af” – Fyns Stiftstidende

**** “En på en gang smuk og gruopvækkende bog” – Bogrummet

“I nedtonet realisme beskriver bogen krigens rædsler, dens enkelte glimt af barmhjertighed og den uønskede arv, en krig efterlader” – Flensborg Avis

**** “Velskrevet og meget vedkommende” – Empey.dk

Udstillingen om sønderjyderne og de tyske kolonier forlænges

”Drømmen om Afrika” forlænges til næste år

Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa meddeler:

Sommerudstillingen på Kulturhistorie Aabenraa er blevet godt modtaget og har haft mange besøgende.

Nu bliver den forlænget frem til 1. maj 2018, så mange flere gæster vil få mulighed for at se den.

Se udstillingen på:

Aabenraa Museum

H.P. Hanssens Gade 33

6200 Aabenraa

Søges: Efterkommere til sønderjyder med krigstraumer

Matilde Bierbaum, der er historiker, søger efterkommere til soldater, der deltog i Første Verdenskrig og efterfølgende havde tegn på krigstraumer – det, vi i dag ville kalde PTSD.

Altså: søvnbesvær, mareridt, humørsvingninger, koncentrationsbesvær eller lignende.

Hvordan var det at have en far eller en bedstefar, der var psykisk mærket af krigen? Hvordan påvirkede det familien?

Det er i første omgang for et interview med henblik på en artikel.

Matilde kan kontaktes på denne mail (klik her)

Det tyske kolonier: Sidste chance denne weekend for at se udstillingen!

Udstillingen på Aabenraa Museum om sønderjyder i de tyske kolonier står kun denne weekend over.

Tyskland er ikke en af historiens store kolonimagter. Men i tiden omkring 1900 havde man alligevel opbygget et mindre kolonirige, som havde stor betydning for tidens tyske selvforståelse.

Grunden til, at den tyske kolonialisme er interessant i en sønderjysk sammenhæng, er, at den tyske kolonialisme (1884-1919) falder inden for den tid, hvor Sønderjylland var under tysk styre (1864-1920).

Fra udstillingen i Aabenraa

I denne periode rejste mange sønderjyder af sted til kolonierne som soldater, embedsmænd, missionærer osv.

Det er deres historie, der fortælles i udstillingen.

Fra udstillingen i Aabenraa

Udstillingen kan ses på Søfartsmuseet i Aabenraa, H.P. Hanssens Gade 33.

Udstillingen løber frem til den 17. september 2017. Åbningstid fra kl. 10-16 (juni-august), derudover 13-16.  Mandag lukket.

Køb det gennemillustrerede udstillingskatalog for 100,- kr (kun 50,- kr. ved køb af entrébillet på museet).

Skriv til museet og bestil kataloget på denne e-mail

Her på siden har vi fulgt Nis Kock fra Sønderborg og hans færden i Tysk Østafrika under Første Verdenskrig. Adskillige af Nis Kocks ejendele kan ses på udstillingen i Aabenraa.

Nis Kock i Østafrika
Anskuelsestavle
Træfigurer fra Afrika
Friedrich August Tuschke (1886-1938) som kolonisoldat

”En samling altforglemmende mennesker hensat i dyrisk råhed”

Sønderborg Slots kommende årbog handler om de mange historiemalerier, man kan se i udstillingerne. Ét af dem har vi vist flere gange her på siden – men hvad er historien bag billedet? Vi bringer her en smagsprøve fra den kommende bog.

”En samling altforglemmende mennesker hensat i dyrisk råhed.” Stormangreb på Vestfronten under Første Verdenskrig

Af René Rasmussen

Ukendt maler, ukendt år (1918-1939). (Olie på lærred, 100,5 x 134,5 cm)

Under Første Verdenskrig 1914-1918 var Sønderjylland en del af Tyskland. Det betød, at hen ved 35.000 mænd fra den del af Slesvig, der blev genforenet med Danmark i 1920, deltog i krigen i tysk uniform. Mere end 6.000 døde – ud af en befolkning på ca. 170.000. Dertil skal lægges 4.000 med så alvorlige skader, at de var berettiget til invalidepension. Mange flere kom hjem med ar på sjælen efter grufulde oplevelser på slagmarkerne.

Nogle sønderjyske krigsdeltagere bearbejdede de psykiske skadepåvirkninger, krigen havde påført dem, ved at male eller tegne. Det er muligvis tilfældet med dette billede, der viser et tysk stormangreb på en fransk skyttegrav. Vi kender ikke maleren, men giveren har meddelt, at maleriet er købt i mellemkrigstiden af kunstneren selv; efter det oplyste en sønderjyde, der selv havde deltaget i krigen.

Maleriet er naivistisk i sin stil, men meget udtryksfuldt og forsøger at gengive krigens gru. Eftersom billedet ikke er navngivet, kan man ikke afgøre, om det skildrer en konkret begivenhed eller om der snarere er tale om en mere generel fremstilling af et stormangreb. Vi befinder os tidsmæssigt efter 1916. Det kan man se på, at både franskmænd og tyskere bærer stålhjelme, og det begyndte franskmændene på i 1915, tyskerne i 1916. Det ødelagte maskingevær i den franske grav er en Mitrailleuse Mle 1907, mens de øvrige skydevåben ikke kan identificeres. Skyttegraven er temmelig primitiv, næppe mere end en grøft. Det tyder på, at den enten har er blevet jævnet af artilleriet ved talrige erobringer og generobringer, eller at det er en hastigt gravet forsvarslinje fra krigens sidste år, da krigsførelsen atter begyndte at blive mobil.

Perspektivet er fransk, set skråt fra højre side. Vi ser tyskerne storme frem til højre i billedet, mens franskmændene forsvarer en primitiv skyttegrav i venstre side. De fleste angribere har geværet som det primære angrebsvåben, men enkelte holder de karakteristiske stavhåndgranater løftet klar til kast. De slag- og stikvåben, der sammen med håndgranaterne var soldaternes foretrukne våben i nærkampe i de snævre skyttegrave, er ikke afbilledet.

Er det en realistisk gengivelse af et stormangreb på en skyttegrav på Vestfronten i Første Verdenskrig? Det er i hvert fald genkendeligt, hvis man holder det op mod skriftlige skildringer af tilsvarende angreb.

Sønderjyden H.C. Brodersen fra Nordborg har i sine erindringer “I Ildlinien” beskrevet et stormangreb på en fransk skyttegrav i 1916 :

”Så ligger vi her igen. Igen; thi vi blev nemlig slået tilbage; men i aften skal det gå løs på ny. Det blev et frygteligt myrderi i går, og af den grund gruer vi for, hvordan det vil gå i aften.

På slaget 6 lød det sidste skud fra artilleriet. Delingsførernes fløjte skingrede, og af sted udover brystværnet gik det i galop. Mange blev allerede hængende i vores egen pigtrådsforhegning, thi franskmanden var nemlig forberedt på, hvad der var i gære. En morderisk granatild søgte at spærre os vejen, og krydsende fra alle sider peb maskingeværernes kugler os om ørerne. Artilleriet til begge sider arbejdede som irriterede, bjæffende terrierhunde, og der var en Helvedeslarm.

Dog snart nåede vi foran fjendens pigtråd og indenfor det område, hvor franskmanden ikke uden fare for at beskyde sine egne tropper, kunne gøre os nogen skade. Af det dertil inddelte mandskab blev der ustandselig kastet håndgranater ned i skyttegraven for at aflede opmærksomheden fra dem, der med de medbragte sakse ivrigt klippede i fjendens pigtråd.

Da der endelig var skaffet adgang, sprang vi alle ned i graven. En forbitret nærkamp begyndte.

Håndgranater eksploderede rundt omkring. Dødsskrig fyldte luften. Dolkene blev taget i brug. Blodet løb os ned ad fingrene. Stønnen og jamren lød fra alle sider. Geværkolberne suste igennem luften og krævede ved hvert slag sin mand. Mand imod mand kæmpedes der. Det var en samling altforglemmende mennesker, der hensat i dyrisk råhed ikke alene kæmpede for deres eget liv, men for at tage så mange af de andres som muligt. Da de sidste håndgranater var kastet og den sidste patron i revolveren var afskudt, søgte vi endnu med den bloddryppende bajonet eller med den blodige kniv i hånden ned i understandene [dækningsrummene, RR] for om muligt dér at antræffe et offer, der kunne tænkes at have skjult sig.

Endelig blev det roligt omkring os, og også granaterne gik højere på deres bane og søgte længere tilbage at spærre for eventuel forstærkning. Skyttegraven frembrød et grufuldt og forfærdende syn. Ven og fjende lå imellem hinanden, døde eller sårede, der ventede på at blive hjulpet. Frygtelige skrig og råb om hjælp lød til alle sider, og fra de døende hørtes svag klynken. Geværer, håndgranater, tornystre og anden udrustning flød til alle sider og lå spredt over det hele.

Dog, vi kunne ikke give os tid til lange betragtninger. Stillingen skulle omarbejdes til forsvar fra den modsatte side. Spader og hakker kom i brug, og døde – ven eller fjende, lige meget – blev lagt oven på hinanden for at afgive dækning. De medbragte „spanske ryttere” blev slæbt fremefter for at afspærre løbegravene over imod franskmanden. Maskingeværerne skulle bringes i stilling for at være klar til brug, når fjenden satte ind til modangreb. Imedens sænkede mørket sig over hele elendigheden, og mange sårede kammerater kunne nu bringes tilbage.

 (…) Klokken 11 satte modangrebet ind, lige så morderisk og voldsomt som forhen. Franskmændene var overlegne i tal, og efter en heftig kamp blev vi jaget tilbage til det sted, hvorfra vi var kommet. Det skyldtes mørket, at så mange af os slap over. Vi har nu fået vished for, at det er nemmere at storme en fjendtlig skyttegrav, end, når først den er taget, at holde den. ”

Således bølgede kampene frem og tilbage på Vestfronten med angreb og modangreb, og kun sjældent blev frontlinjen flyttet mere end få hundrede meter. Den ukendte malers beskrivelse svarer ganske godt til H.C. Brodersens øjenvidneskildring.

Første Verdenskrig var på én gang en både meget moderne og meget gammeldags måde at føre krig på. Hele krigsførelsen var i august 1914 lagt an på mobil krigsførelse, men stivnede i stedet i løbet af efteråret i en gigantisk belejringskrig langs en befæstningslinje, der strakte sig fra den belgiske kanalkyst til den schweiziske grænse. Det tog de krigsførende nationer lang tid at udvikle taktikker, der kunne gennembryde forsvarslinjen.

Bogen om historiemalerierne på Sønderborg Slot udgives af Historisk Samfund for Als og Sundeved. Den udkommer til december 2017. Den kan købes i museumsbutikken og i boghandler. Den udsendes gratis til medlemmer af Historisk Samfund for Als og Sundeved.

Forudbestillinger modtages på hath@museum-sonderjylland.dk

Bogen “Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918” – anbefales hermed!

I 2006 udgav Historisk Samfund for Sønderjylland bogen Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918 redigeret af Inge Adriansen og Hans Schultz Hansen.

Bogen blev med 12 forskellige tema-historier om krigens mange aspekter hurtigt standardværket om landsdelen og den Første Verdenskrig.

Som optakt til markeringen af 100-året for krigens slutning i 2018 udsendes den nu i et nyt oplag.

Bogen rummer desuden mange fakta- og citatbokse og talrige kendte og navnlig ukendte illustrationer, heraf en del i farver.

Den er på 373 sider og indbundet.

Den koster 248,- kr for ikke-medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland. Der er rabat for medlemmer af foreningen. For medlemmer koster bogen kun 148,- kr.

Vi anbefaler varmt et medlemskab af foreningen, der gør en meget stor indsats for at fremme interessen og forståelsen af Sønderjyllands historie.

Se mere på forlagets hjemmeside og køb den her

Indhold:

Jørn Buch: Første verdenskrig – årsager, forløb og konsekvenser

René Rasmussen: Sønderjylland ved krigens udbrud i 1914

René Rasmussen: Interneringen af dansksindede ledere og farvandskyndige i 1914

Martin Bo Nørregård: Sønderjyder ved fronterne

Svend Falkner Sørensen: Pligtens tunge bud eller faneflugt?

Inge Adriansen: Hjemmefronten – træk af hverdagslivet

Inge Adriansen: Allierede krigsfanger i Sønderjylland

René Rasmussen: Sønderjyder i allieret krigsfangenskab

Hans Schultz Hansen, Inger Lauridsen og Inge Adriansen: Sikringsstiling Nord, Zeppelinbasen og andre militære anlæg

Inge Adriansen: Mindesmærker i Danmark for faldne sønderjyder

Hans Schultz Hansen: Grænsespørgsmålet under krigen

Axel Johnsen: Krigens afslutning og revolutionen i november 1918

Birgitte Vestergaard Futtrup: De sønderjyske krigsinvalider og hjælpen nordfra

Inge Adriansen: Sønderjyske soldatergrave i Frankrig og England

Hans Schultz Hansen: DSK – Foreningen af Dansksindede Sønderjydske Krigsdeltagere.

Det daglige nyhedsbrev

Kære abonnenter!

Vi oplever uregelmæssigheder med vores daglige nyhedsbrev.

Det skyldes, at vores gratis mailtjeneste har et månedligt maksimum på 12.000 mails.

Vi har ca. 500 abonnenter, hvilket genererer ca. 15.000 mails om måneden.

Det betyder, at når grænsen er nået, så stopper udsendelsen af nyhedsmails. Den skal reaktiveres manuelt, når vi kan gå i gang med en frisk måned.

Jeg forsøger at løse problemet – og under alle omstændigheder skulle nyhedsmailen igen begynde at blive rundsendt fra i morgen.

mvh

René Rasmussen

Ny månedsrekord i antallet af sidevisninger

Hjemmesiden denstorekrig1914-1918.dk satte i august måned 2017 ny rekord i antallet af sidevisninger (page views): 84.685 gange klikkede besøgende på én af hjemmesidens artikler.

Hjemmesiden gik on-line i juni 2014. Vi begyndte at tælle sidevisninger i slutningen af august 2014. Vi forventer at runde 2 millioner sidevisninger i løbet af efteråret 2017.

Den store krig 1914-1918 har Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot som tovholder, men med bidrag fra en lille gruppe frivillige fordelt over hele landet. Uden deres store indsats kunne det ikke lade sig gøre.

Særtilbud: Thode til halv pris: 99,- kr

Nu kan du købe den anmelderroste roman “Thode” til halv pris.

Romanen, der udkom sidste sommer, er baseret på sønderjyske Carl Theodor Thodes erindringer fra sin tid som tysk soldat i Den Store Krig fra 1915-1918.

Bogen følger den unge mand rundt i det krigshærgede Europa – fra de iskolde stillinger ved Dynaborg til det støvede skyttegravshelvede i Somme, fra hårrejsende træfninger i Karpaterne til fluebefængte lazaretter på Østfronten.

Den unge mand kastes hovedkuls fra det ene blodige slag til det næste og møder i krigen skæbnen, kærligheden og den altopslugende tragedie, der kommer til at følge ham resten af livet.

Forord af Jørn Buch.

Da rettighederne til Thode nu overgår fra Forlaget Radius til Lindhardt & Ringhof, har du mulighed for at erhverve dig et eksemplar af det beskedne restoplag til halv pris: 99,- kr. + porto.

Tilbuddet gælder så længe lager haves.

Bestil bogen direkte hos forfatteren her: thode@brodersen.tv

Pressen skrev:

**** “Underholdning, man bliver klogere af” – Fyns Stiftstidende

**** “En på en gang smuk og gruopvækkende bog” – Bogrummet

“I nedtonet realisme beskriver bogen krigens rædsler, dens enkelte glimt af barmhjertighed og den uønskede arv, en krig efterlader” – Flensborg Avis

**** “Velskrevet og meget vedkommende” – Empey.dk

Bogen “Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918” – anbefales hermed!

I 2006 udgav Historisk Samfund for Sønderjylland bogen Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918 redigeret af Inge Adriansen og Hans Schultz Hansen.

Bogen blev med 12 forskellige tema-historier om krigens mange aspekter hurtigt standardværket om landsdelen og den Første Verdenskrig.

Som optakt til markeringen af 100-året for krigens slutning i 2018 udsendes den nu i et nyt oplag.

Bogen rummer desuden mange fakta- og citatbokse og talrige kendte og navnlig ukendte illustrationer, heraf en del i farver.

Den er på 373 sider og indbundet.

Den koster 248,- kr for ikke-medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland. Der er rabat for medlemmer af foreningen. For medlemmer koster bogen kun 148,- kr.

Vi anbefaler varmt et medlemskab af foreningen, der gør en meget stor indsats for at fremme interessen og forståelsen af Sønderjyllands historie.

Se mere på forlagets hjemmeside og køb den her

Indhold:

Jørn Buch: Første verdenskrig – årsager, forløb og konsekvenser

René Rasmussen: Sønderjylland ved krigens udbrud i 1914

René Rasmussen: Interneringen af dansksindede ledere og farvandskyndige i 1914

Martin Bo Nørregård: Sønderjyder ved fronterne

Svend Falkner Sørensen: Pligtens tunge bud eller faneflugt?

Inge Adriansen: Hjemmefronten – træk af hverdagslivet

Inge Adriansen: Allierede krigsfanger i Sønderjylland

René Rasmussen: Sønderjyder i allieret krigsfangenskab

Hans Schultz Hansen, Inger Lauridsen og Inge Adriansen: Sikringsstiling Nord, Zeppelinbasen og andre militære anlæg

Inge Adriansen: Mindesmærker i Danmark for faldne sønderjyder

Hans Schultz Hansen: Grænsespørgsmålet under krigen

Axel Johnsen: Krigens afslutning og revolutionen i november 1918

Birgitte Vestergaard Futtrup: De sønderjyske krigsinvalider og hjælpen nordfra

Inge Adriansen: Sønderjyske soldatergrave i Frankrig og England

Hans Schultz Hansen: DSK – Foreningen af Dansksindede Sønderjydske Krigsdeltagere.

Listen over krigsdeltagere vokser støt

Listen over sønderjyske krigsdeltagere vokser støt.

Listen rummer ikke kun de faldnes navne og data, selvom de stadig er de fleste. Lige så stille kommer der flere og flere navne på. Ambitionen er at sætte navn på så mange sønderjyske krigsdeltagere som overhovedet muligt.

Du kan se, om du kender nogen her

Vi har, siden denne hjemmeside gik i luften, fået henvendelser fra efterkommere til 4-500 sønderjyske krigsdeltagere, og mange har sendt os feltpost, fotos eller bare oplysninger om forfædre, der deltog i krigen.

Det er vi meget glade for. Og de skal nok komme på listen, efterhånden som vi får tid.

Mange har udfyldt et Persondataskema , og det er meget nyttigt for os. Så hvis du har en slægtning, der har deltaget i Første Verdenskrig (og han ikke allerede er på vores liste), så hent meget gerne skemaet, udfyld det med de oplysninger, du kender, og send det til René Rasmussen.

Historiespecialer og historieopgaver

På vores litteraturside kan man se og læse en hel del indscannet ældre litteratur.

Men det er også muligt at læse en række helt nye historiespecialer og historieopgaver, som studerende har sendt til os. Mange af opgaverne giver indblik i hidtil ubehandlede sider af krigen, føjer nyt til eksisterende viden – eller belyser emner på grundlag af den nyeste internationale forskning.

En ny generation af historikere har opdaget Første Verdenskrig, og vi håber her på siden at kunne bringe mange flere opgaver og specialer i den nærmeste fremtid.

Nyere fremstillinger, opgaver, specialer og afhandlinger

Bendtsen, Christina Sandal: De sønderjyske krigsfanger i Frankrig. (Bacheloropgave, 2016)

Berg, Laura: Farlig forbryder, spion eller bare endnu en danskvenlig sjæl? En undersøgelse af omstændighederne ved lensgreve Otto Schacks interneringstid i 1914 (Bacheloropgave, 2016)

Bolander, Pernille H.S. : Dansk. tysk eller lige på grænsen? Nationale modsætningsforhold og erindringen om den sønderjyske krigsdeltagelse i Første Verdenskrig (Bacheloropgave, 2016)

Christensen, Steffen Lind: “Nordslesvigeren er nr. 1 – regional identitet på Østfronten 1914-1918”. Artikel i tidsskriftet Kulturstudier, #1 / 2015.  Artiklen undersøger, hvordan nordslesvigske soldater på Østfronten udtrykte deres identitet i krigssituationen.

Fredslund, Rebecca Holst: Folkeforbund, fred og fordragelighed. Et studie af Første Verdenskrig mellem magtpolitik og menneskerettigheder (Bacheloropgave, 2016)

Hansen, Martin: Mellem pligt og loyalitet. Dansksindede sønderjyder i den tyske hær under Første Verdenskrig (Speciale, 2009)

Madsen, Mads Gellert: ”Der er langt hjem til Sønderjylland…” –
Sønderjyske Krigsfanger i Rusland under Første Verdenskrig
(Speciale, 2006)

Rasmussen, Andreas Schaldemose:  ”Den Store Krig 1914-1918”
Historiebrug og historieformidling hos Museum Sønderjylland.
(Historieopgave, 2017)

Thisted, Camilla: Afsløringer af mindesten for faldne i Sønderjylland. En undersøgelse af mindekulturen i Sønderjylland efter 1. verdenskrig (Bacheloropgve, 2016)

Thygesen, Aya: Krigshysteri og renteneurose. Psykiske krigsinvalider i Nordslesvig under og efter Første Verdenskrig  (Bacheloropgave, 2016)

Wolf, Hans: Dansksindede nordslesvigeres krigserfaringer på Østfronten og i hjemmet under 1. Verdenskrig (Historiespeciale, 2013).

Zeid, Afaf: Krigen som kulturmøde (Bacheloropgave, 2016)

Se mere læsestof på vores litteraturside.

Zeppelintur 21. august 2017: På sporet af luftens giganter!

4+ er en række tilbud og ture i ugen op til Tønder Festival. Man behøver ikke at være festivalgæst for at deltage.

Denne tur er en naturlig forlængelse af sidste års 4+ tur, der hed ”På sporet af 1. verdenskrig”.

I år vil turen have et langt større fokus på Tønders unikke og helt fantastiske Zeppelin historie under 1. verdenskrig – altså en hel dag dedikeret til Zeppelinerne, Zeppelin Museet og terrænet omkring museet.

Turen indledes i Bachmanns Vandmølle (Visemøllen) med et foredrag med René Rasmussen fra Museum Sønderjylland med billeder, der fortæller om den tysk-britiske flåde-rivalisering og baggrunden for selve Zeppelin-byggeriet i Tønder.

Tyske slagkrydsere i Jyllandsslaget 1916
Slagkrydseren Derfflinger i havn efter slaget

Derefter kører vi til ud til Zeppelin Museet, hvor Manfred Petersen og Erling Tychsen fra museet samt René vil vise rundt og fortælle om historiske facts gode historier og anekdoter fra livet på basen.

Frokosten leveres af Klostercaféen og indtages i en pavillon ude i terrænet.

Efter frokosten følger en spændende rundvisning ude i Zeppelin-områdets terræn, hvor der kan ses spor efter de gamle hangarer, som rummede de gigantiske Zeppelinere.

Postkort af Tønder Luftskibsbase (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)

Turen afsluttes med kaffe og lækker kage, inden vi kører tilbage til opsamlingspladsen foran Tønder Kunstmuseum.

Prisen på 325,- er inkl. bus tur/retur, entré på Zeppelin Museet, guide, frokost, kaffe og kage.

Køb billet her på Tønder Festivals hjemmeside

Guide, René Rasmussen, fortæller her, hvad der bl.a. er i vente af spændende fortællinger og oplevelser.

Turen omfatter foredrag, bustur, museumsbesøg og guidet tur på det gamle baseterræn.

Køb billet til turen via Tønder Festival’s hjemmeside.

 

Historier om Danmark: På sporet af 1. Verdenskrig på Zeppelinbasen ved Tønder 9. juli 2017

“Historier om Danmark” kommer med “Peter & Solvognen” til flyhangaren ved Zeppelinbasen i Tønder.

Mødested: 

Zeppelinbasen ved den gamle flyhangar i Soldaterskoven, Ribelandevej 58H (kørselsvejledning nederst på denne side)

Vært: Museum Sønderjylland, Zeppelin- og Garnisonsmuseum, Støtteforeningen for Zeppelinbasen og Lokalhistorisk arkiv for Gl. Tønder Kommune.

Besøg eller genbesøg Danmarks tydeligste spor fra 1. verdenskrig og den tid, hvor luftskibet var et militært trumfkort.

Oplev resterne af den historiske luftbase og se, hvor de gigantiske Zeppelinhangarer stod.

FRI ENTRÉ!

Peter tager imod i Solvognen (foto: Tobias Fonsmark)

Solvognen er dagen igennem omdrejningspunkt for en række aktiviteter for børn og voksne.

Udførligt program nedenfor!

Peter & Solvognen under vejs til Tønder … (foto: Tobias Fonsmark)

Solvognen byder desuden på kaffe, lege og genstande, man må røre ved.

Oplev også danmarkshistorien gennem Virtual Reality eller del en historie fra din familie i campingvognen.

Du kan desuden møde soldater og jagerpiloter fra historieformidler gruppen Westfront 1916 , der med historikeren Kaare Johannesen i front også vil vise deres uniformer frem på den røde løber.

Westfront 1916
Westfront 1916

Mød også filmproduceren Ronnie Fridthjof (“Armadillo”), der barsler med en ny storfilm om en sønderjyde i Første Verdenskrig (baseret på Karsten Skovs roman “Knacker”). Det er Amanda Rokkjær Munksgaard fra P4SYD, der interviewer.

Du kan også møde forfatteren Sune Wadskjær Nielsen, der har skrevet den  anmelderroste bog “Dansksindet under Ørnebanneret” om Johannes Christensen fra Visby ved Tønder. Johannes Christensen var med Regiment 84 ved Verdun, men besluttede sig for at desertere til Danmark. Det er Amanda Rokkjær Munksgaard fra P4SYD, der interviewer.

Desuden kan du møde en stand med Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord, der fortæller om deres arbejde med forsvarslinjen fra Første Verdenskrig.

Også Historisk Samfund for Sønderjylland er til stede og sælger bogen “Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918” til specialpris. Bogen, der udkom første gang i 2006, er netop blevet genoptrykt efter at have været udsolgt længe.

Dagens program

Kl. 7-9.15: Mød Solvognen står ved Guldbageren i Tønder.

Kl. 10.00 :Solvognen er dagens samlingssted ved flyhangaren på Zeppelinbasen. Borgmester Henrik Frandsen byder velkommen.

Kl. 10.15: Mød soldaterne fra Westfront1916 hele dagen.

Kl. 10:30-11:45: Rundvisning på Zeppelinterrænet ved Manfred Petersen (leder af Zeppelinmuseet).

Kl. 10.30-11:00: Westfront 1916 optræder med historiker Kaare Johannesen : “De Sidste Riddere – jagerpiloter under 1. Verdenskrig”.

Kl. 11.00-11.30: Interview på Solvognens scene med forfatter Sune Wadskjær Nielsen om bogen “Dansksindet under ørnebanneret”.

Kl. 11.00-14.00: Giv det videre! Erindringsindsamling i Solvognen  ved Gl. Tønder Lokalhistorisk Arkiv.

Kl. 11.30-12.00: Interview med Ronnie Fridthjof (“Armadillo”), producer på den kommende store spillefilm om Sønderjyder i Første Verdenskrig.

12.00-12.30: Musik på Solvognens scene med Lars Grønlund: Sange om 1. Verdenskrig.

12:30-13.30: Rundvisning for gangbesværede ved Tenna Rejnholt Kristensen, Museum Sønderjylland.

12.30-13.30: Westfront 1916 optræder med historiker Kaare Johannesen: “Soldaten og hans Udstyr – en revue over den tyske soldat anno 1914-18”

13.30-15.00: Rundvisning på Zeppelinterrænet ved Manfred Petersen (leder af Zeppelinmuseet).

13.30-14.30: Rejs ind i Danmarks historien – prøv et par VR Briller

15:00: Tak for i dag!

Ingen behøver at sulte eller tørste: Hagge’s Musik Pub sælger øl og grillpølser ved en bod ved flyhangaren!

Westfront 1916

Kørselsvejledning: Tag rundkørslen ved Tønder Nord og følg Ribe Landevej ind mod Tønder. En grusvej fører ind mod “Soldaterskoven”. Flyhangaren er ved den røde pil på kortet neden for.

NB: Der er ikke mange parkeringsmuligheder på pladsen foran flyhangaren, så man skal regne med at gå et stykke.

Postkort af Tønder Luftskibsbase (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)
Der er stadig masser af spor efter de store haller
Den gamle flyhangar fra 1915/16

 

 

 

1. juli 1917. På vagt i Galizien: “Natten var mørk. Rundt omkring lå døende og sårede, som jamrede og skreg.”

Mathias Møller fra Sønderborg gjorde krigstjeneste i Reserveinfanteriregiment 69. Efter at have været indsat ved bl.a. Somme i 1916, blev regimentet flyttet til østfronten i foråret 1917. Den 13. juni afløste hans regiment tyrkiske tropper ved fronten i Galizien. Russerne var i fuld gang med at forberede Kerenskij-offensiven, der skulle begynde 1. juli. Om formiddagen brød helvede løs: det russiske artilleri hamrede løs på de tyske stillinger og infanteriet angreb. Russernes angreb går dog i stå mod de tyske maskingeværer.

Natten var mørk. Vi stod Vagt, to ad Gangen. Stjernerne funklede på Himlen. Kun hist og her smældede et Skud. Men der lå en vis Uhygge over det hele. Rundt omkring i Terrænet lå døende og Sårede, som jamrede og skreg. Mørke Skikkelser med Bårer krydsede Graven og forsvandt i Nattens Mulm. Sanitetssoldater i Arbejde. Jeg misundte dem ikke.

Først senere hørte vi, at det havde varet en stor russisk Offensiv over stor Frontbredde, den sidste store Anstrengelse, som Russerne fik organiseret, allerede med Desorganisation i deres Rækker.

Hos tyske og tyrkiske Tropper havde de ikke opnået noget. Disses Stillinger var om Aftenen igen fast i deres Besiddelse. Men hos Østrigerne var Russerne brudt igennem.

Resultatet blev, at tyske Tropper måtte komme Østrigerne til Hjælp. De kastede Russerne tilbage, brød igennem, rullede Fronten op og drev Russerne ud af Galizien.

DSK-årbøger 1944

1. juli 1917. Galizien: Tyskerne går til modangreb

Matthias Møller fra Sønderborg gjorde krigstjeneste i Reserveinfanteriregiment 69. Efter at have været indsat ved bl.a. Somme i 1916, blev regimentet flyttet til østfronten i foråret 1917. Den 13. juni afløste hans regiment tyrkiske tropper ved fronten i Galizien. Russerne var i fuld gang med at forberede Kerenskij-offensiven, der skulle begynde 1. juli. Om formiddagen brød helvede løs: det russiske artilleri hamrede løs på de tyske stillinger og infanteriet angreb. Russernes angreb går dog i stå mod de tyske maskingeværer.

(… fortsat)

Bagude, oven på Dækningen af Skyttegraven, stod en Underofficer oprejst og skød. Jeg så en Russer træde frem ved Siden af et tykt Træ, lægge Geværet til Kinden og tage Sigte. Men Underofficeren opdagede det i samme Nu. Gevær til Kinden, Sigte, Skud, og nyt Ladegreb var et Øjebliks Sag. Russeren derovre lod Geværet falde, gjorde en underlig, ubehjælpsom Drejning og faldt sammen.

Og Scenen gentog sig. En anden Russer, som havde set, hvad der foregik, tog samme Sigte som Kammeraten, Underofficeren rev Geværet til Kinden, Skuddet smældede, og også denne Russer faldt sammen.

Jeg var ærlig talt imponeret. En sådan Koldblodighed og Selvsikkerhed var næsten utrolig. Han kunde dog ikke vide, om hans Modstander ikke var ligeså god en Skytte som han selv. Jeg tror, at de fleste i samme Situation havde foretrukket at søge Dækning hurtigst muligt.

Det blev nu de næste Timer til gensidig Forstyrrelsesild tværs over det åbne Terræn. Angrebet var gået fuldstændigt i Stå, og Russerne gjorde heller ikke mere Forsøg på at organisere Styrkerne til en ny Anstrengelse.

Om Eftermiddagen Klokken fire rykkede Tropper, som havde ligget i Reserve, ind i tredie Linie. Kort efter blev der givet Ordre til Modangreb. I Skyttelinie gik det frem. Det voldte ikke større Besvær at drive Russerne tilbage igen. De begyndte straks ved Modangrebets Begyndelse at trække sig langsomt tilbage. Klokken fem var hele Stillingen igen i vor Besiddelse, og der faldt Ro over vort Afsnit.

(… fortsættes)

DSK-årbøger, 1944.

1. juli 1917. Russerne angriber i Galizien: Kølevandet i maskingeværet koger, så dampen står ud af ventilen

Matthias Møller fra Sønderborg gjorde krigstjeneste i Reserveinfanteriregiment 69. Efter at have været indsat ved bl.a. Somme i 1916, blev regimentet flyttet til østfronten i foråret 1917. Den 13. juni afløste hans regiment tyrkiske tropper ved fronten i Galizien. Russerne var i fuld gang med at forberede Kerenskij-offensiven, der skulle begynde 1. juli. Om formiddagen brød helvede løs.

(… fortsat)

At det måtte vare Indledningen til en større Aktion, var vi ikke mere i Tvivl om. Hvis dette skulde blive ved lige så længe, som vi havde oplevet det i Vesten, så Gud nåde os. Vi var tilsyneladende kommen tidligt nok til Østfronten.

Men Taktikken var dog anderledes i Øst end i Vest. Efter 2-3 Timers intensiv Ild begyndte den allerede at tage af, og en Del Batterier skød nu længere bagud. Altså ud af Dækningen og Maskingeværet på Plads.

Geværskuddene smældede allerede forude, så Angrebet måtte være i Gang. Vi havde ikke fri Udsigt til anden og første Linie. Foran os var en Strækning på ca. 150 meter, som var rømmet for alle Træer og Buske. Derefter kom et smalt Bælte med mindre og større Træer, som tog Udsigten.

Terrænet var meget bakket og på Grund af Bevoksningen meget uoverskueligt. Således kunde vi kun se en ca. 50 meter til højre og ca. 150 meter til venstre. Dette gav os en vis Utryghedsfølelse. Det Område, jeg lige har nævnt, blev beskyttet af to af vore svære Maskingeværer.

Flere og flere Kammerater strømmede tilbage, og deriblandt mange Sårede. De fortalte, at Russerne angreb med store Styrker. Første Linje havde de overrendt, og anden Linie vilde sikkert ikke kunne holde ret længe.

De Kampdygtige tog Stilling bag ved den udgravede Jord bag den tredie Linie. De kunde således skyde hen over os.

Efter nogen Tids Forløb måtte anden Linie også rømmes, Og lidt over Klokken 12 begyndte Russerne at gå frem mod tredie Linie. De dukkede op i det ovennævnte Skovbælte foran os.

Og dermed begyndte vor Indsats. Vore to Maskingeværer begyndte at rase. En Regn af Kugler fløj ud over Terrænet. Bare Geværerne ikke vilde gå i Stå! De arbejdede dog, som de skulde. Kun små Standsninger, det var altid en Patron, som ikke sad rigtig i Bæltet, og Fejlen kunde hurtigt afhjælpes. Alvorlige Standsninger havde vi ingen af.

Det ene Bælte med Patroner efter det andet fløj gennem Maskingeværet, og Kuglerne sprøjtede ud af Løbet. Patronhylstrene dannede snart et helt lille Bjerg foran Geværet og nåede helt op til Løbet, så vi med Mellemrum med en Stok måtte rage dem til Side. Kølevandet kogte, så Dampen stod i en Stråle ud af Ventilen og dannede en hel lille Sky.

Havde det været i Vesten, vilde vi snart have været skudt sønder og sammen af Artilleriet, men her manglede tilsyneladende et Samarbejde med Infanteri og Artilleri. Stadig måtte vi sende Bud efter ny Ammunitionsforsyning.

Russerne forsøgte Gang på Gang at gå frem til Angreb. Men de måtte opgive Foretagendet. Det var ikke muligt for dem at komme frem over det åbne Terræn mod de to Kuglesprøjter. Flere og flere Infanterister var kommet tilbage fra de første Linier og deltog nu med en velrettet Geværild at holde Russerne i Skak.

(… fortsættes)

DSK-årbøger, 1944

1. juli 1917. Kerenskij-offensiven. “Hvor længe mon den morderiske ild skulle vare ved?”

Mathias Møller fra Sønderborg gjorde krigstjeneste i Reserveinfanteriregiment 69. Efter at have været indsat ved bl.a. Somme i 1916, blev regimentet flyttet til østfronten i foråret 1917. Den 13. juni afløste hans regiment tyrkiske tropper ved fronten i Galizien. Russerne var i fuld gang med at forberede Kerenskij-offensiven, der skulle begynde 1. juli. Natten til den første havde raset et voldsomt bombardement. Men morgenen begyndte roligt.

(… fortsat)

Næste Morgen gik Solen op over Horisonten på en skyfri Himmel. Alt tegnede til, at det skulde blive en skøn, varm Sommerdag. Fuglene sang. Intet Skud faldt. Alt åndede Fred. Man kunde næsten ikke forstå, at hele Krigsmaskineriet havde raset for kun nogle få Timer siden.

Friske Granathuller og splintrede Træer vidnede dog om, at der for ikke alt for lange siden havde varet andet end Sommeridyl.

Da der ikke skete noget i de tidligere Morgentimer, begyndte vi at tro, at Aktionen om Natten kun havde været en Forstyrrelsesaktion.

Men det er i Livet jo sådant, at det ret ofte kommer anderledes, end man tror, tænker og håber. Og sådan gik det også denne Gang.

Idyllen varede kun få Timer. Så brød det løs igen, ligeså pludseligt og uventet, som om Natten. Alt, hvadRusserne her disponerede over af Skyts, og det var ikke Småting, sattes i Funktion. På een Gang rasede Ildorkanen ned over os.

Alle Linier lå under Ild. Svære Granater slog ned i Skoven bag os. Tykke Bøgetræer, Stammer, som man næppe kunde omfavne, knækkede som Tændstikker. Vi kom hurtigt i Dækning.

Det varede ikke længe, før Kammeraterne fra første Linie begyndte at komme tilbage. Første Linie blev så at sige rømmet. Det var umuligt at blive liggende der.

Bunkerne, som foran nævnt uheldigt anlagt, brast den ene efter den anden. At blive liggende i disse, var Selvmord. Det var at blive fanget som Mus i en Fælde.

Vor Bunkenedgang var hurtigt fuld indtil sidste Trappetrin. Vi stod som Sild i en Tønde. Eksploderende Granater sendte Kaskader af Jord op i Luften. Det var sommetider så mørkt foran Indgangen af nedstyrtende Jordmasser, som om det var Nat. Splinter så store, som jeg ikke havde set Mage til, kunde man høre flyve gennem Luften med de forskelligste Lyde. Med et Klask slog de ned i Leret rundt omkring.

Hvor længe mon den morderiske Ild skulde vare ved?

(… fortsættes)

DSK-årbøger 1944

Bogen “Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918” genoptrykt!

I 2006 udgav Historisk Samfund for Sønderjylland bogen Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918 redigeret af Inge Adriansen og Hans Schultz Hansen.

Bogen blev med 12 forskellige tema-historier om krigens mange aspekter hurtigt standardværket om landsdelen og den Første Verdenskrig.

Som optakt til markeringen af 100-året for krigens slutning i 2018 udsendes den nu i et nyt oplag.

Bogen rummer desuden mange fakta- og citatbokse og talrige kendte og navnlig ukendte illustrationer, heraf en del i farver.

Den er på 373 sider og indbundet.

Den koster 248,- kr for ikke-medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland. Der er rabat for medlemmer af foreningen. For medlemmer koster bogen kun 148,- kr.

Vi anbefaler varmt et medlemskab af foreningen, der gør en meget stor indsats for at fremme interessen og forståelsen af Sønderjyllands historie.

Se mere på forlagets hjemmeside og køb den her

Indhold:

Jørn Buch: Første verdenskrig – årsager, forløb og konsekvenser

René Rasmussen: Sønderjylland ved krigens udbrud i 1914

René Rasmussen: Interneringen af dansksindede ledere og farvandskyndige i 1914

Martin Bo Nørregård: Sønderjyder ved fronterne

Svend Falkner Sørensen: Pligtens tunge bud eller faneflugt?

Inge Adriansen: Hjemmefronten – træk af hverdagslivet

Inge Adriansen: Allierede krigsfanger i Sønderjylland

René Rasmussen: Sønderjyder i allieret krigsfangenskab

Hans Schultz Hansen, Inger Lauridsen og Inge Adriansen: Sikringsstiling Nord, Zeppelinbasen og andre militære anlæg

Inge Adriansen: Mindesmærker i Danmark for faldne sønderjyder

Hans Schultz Hansen: Grænsespørgsmålet under krigen

Axel Johnsen: Krigens afslutning og revolutionen i november 1918

Birgitte Vestergaard Futtrup: De sønderjyske krigsinvalider og hjælpen nordfra

Inge Adriansen: Sønderjyske soldatergrave i Frankrig og England

Hans Schultz Hansen: DSK – Foreningen af Dansksindede Sønderjydske Krigsdeltagere.

Søges til dokumentarfilm: Efterkommere efter sønderjyske krigsdeltagere

Chroma Film / No Parking er igang med en dokumentarfilm om sønderjyder, der blev sendt i de tyske skyttegrave under 1. verdenskrig.

I den forbindelse ønsker de at lave interview med et par efterkommere, der kan fortælle indlevende om deres forfædres deltagelse i krigen.

Filmen, der hedder “Breve fra Skyttegraven”, bliver optaget i uge 26 og skal bla. bruges til undervisningsbrug.

Kontakt filmens instruktør: Morten Ranmar på tlf 40 57 82 22 eller skriv en mail på: mr@noparking.dk