Hvad skal du lave i efterårsferien? Hvad med et besøg på Sønderborg Slot . Der er åbent alle dage fra kl. 10.00 til kl. 16.00 . (Inkl. weekenden før og efter).
Du kan også besøge Zeppelin- og Garnisonsmuseet i Tønder . Tjek hjemmesiden for åbningstider.
I 2011 åbnede den første Sønderborg Slots nye, permanente udstillinger. Den handler om sønderjyderne og Første Verdenskrig.
Den museumsfagligt ansvarlige for udstillingen var Inge Adriansen. Udstillingen blev designet af Ingvar Cronhammer.
Udstillingen på Sønderborg Slot om Første Verdenskrig åbnede i 2011. Centralt i rummet står et tysk vandkølet tungt maskingevær (MG08)
Kemikalier blev en vigtig del af krigsførelsen. Brugen af giftgas blev opfattet som en stor opdagelse. Der anvendtes både tåregas, den farligere sennepsgas og dødelige arter med klor. Det var dog begrænset hvor mange, der faktisk døde under gasangreb. Kun 4 % af de faldne i kamp omkom på grund af giftgas, mens 2 % blev invalider. De relativt lave tal skyldtes, at der meget hurtigt blev udviklet effektive modtræk og forholdsregler mod den frygtede giftgas, først og fremmest gasmasker.
Flere sønderjyske krigsdeltagere fastholdt senere deres krigsoplevelser på lærredet, bl.a. Johannes P. Ebbesen.
Udstillingsmontrerne er designet som regelmæssige, næsten militæriske skabe.
1564 døgn – så længe varede Første Verdenskrig.
På en skærm vises et udvalg af pigen Marie Gørrigssens tegninger. Hendes bror blev meldt savnet, men i drømme og åbenbaringer så hun ham vende tilbage. Disse drømme fastholdt hun i tegninger.
Skyttegravskamp på Vestfronten Billedet viser et tysk infanteriangreb på en fransk skyttegrav med nærkamp på bajonetter og brug af håndgranater. Maleriet er udført i 1920’erne af en sønderjysk krigsdeltager, der formår at skildre verdenskrigens gru og rædsel. Selvom stilen er naivistisk, fremstår sceneriet realistisk, og der er ingen tvivl om kampens voldsomhed. En del sønderjyske krigsdeltagere skildrede deres krigsoplevelser i digte og prosa, mens kun få valgte at bruge billedkunsten.
Pigtråd fra Sikringsstilling Nord Allerup Krat vest for Toftlund var et vigtigt støttepunkt i Sikringsstilling Nord. Her blev i 1916-17 anlagt et batteri med 4 kanoner. Skovens nordlige udkant blev forsynet med to stærke pigtrådsspærring, som der endnu kan findes rester af. Trådhegn ved Sikringsstillingen Foran 1. linje var næsten overalt et dobbelt hegn af to 7-9 m dybe pigtrådsspærringer adskilt af et mellemrum på samme størrelse. Foran 2. linje 2-3 km tilbage var der i reglen kun et enkelt trådhegn på 7-9 m dybde. Stillingen var nordvendt, da man frygtede angreb herfra.
Detalje fra montrerne – sammenføjningerne bærer mindelser om jernkors.
Pigtrådsspærring fra Allerup Krat ved Toftlund
Det store oktagon i udstillingsloftet Fotografiet er udsnit af den store folkemængde, der havde forsamlet sig ved “Folkehjem” i Aabenraa den 17. og 18. november 1918, da Den nordslesvigske Vælgerforenings udvidede tilsynsråd traf beslutning om at rejse krav om en folkeafstemning.
Udstillingsvæggene behandler hver sit tema Krigsudbruddet Krigens forløb Hjemmefronten Krigens spor i landskabet Krigens eftervirkninger
Maskingeværet set ret forfra
Det store oktagon kaster lys ned over udstillingsrummet og minder om det enkelte menneskes magtesløshed, når krigen raser.
“Der eiserne Landsturmmann” Landstormsmanden blev opstillet på Rådhustorvet i Sønderborg i 1915. Hans funktion var at samle penge ind. Der kunne købes søm, der skulle slås i landstormsmanden. Alle, der slog søm i, fik en kvittering, der bevidnede offerviljen. De, der gav mest, fik navn på. Skolelever fra hele Als og Sundeved deltog i indvielsen og sang tyske fædrelandssange. Træskulpturen er fremstillet på Kunst- und Gewerbeschule i Flensborg.
Udstillingen set fra øst mod vest
Indlægsnavigation
Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918