Kategoriarkiv: Nyheder

14. juni 1915. Moulin: Tyskerne generobrer dele af de gamle stillinger

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 var ét af de såkaldte “slesvigske” regimenter med særligt mange sønderjyder. I foråret 1915 lå det ved Moulin-sous-Touvent. Den 6. juni lykkedes det franskmændene at erobre dele af det tyske skyttegravssystem. Tyskerne forsøgte efterfølgende at generobre det.

Om natten fra 13. – 14. juni blev der trods kraftig artilleri- og mineild arbejdet på udgangsstillingerne til en storm med alle disponible styrker. I dagene før var artilleriet blevet betragteligt forstærket.

Om eftermiddagen den 14. begyndte vor beskydning med et kraftigt ildoverfald fra næsten 40 batterier, tunge og lette minekastere. Så fulgte en roligere vedligeholdelsesild, fra kl. 7 til kl. 7½ trommeild, og så steg stormtropperne – det var hovedsageligt 85ere, 90ere og reserve 75ere – ud af den generobrede grav.

På højre fløj kom angrebet rigtig godt fremad, stormsoldaterne nåede ved Soltaueck endnu 100 m ud over sape 10, den venstre fløj sakkede lidt bagud, men forbindelsen med den højre fløj blev genoprettet. For 5. kompagni af regiment 86 lykkedes det den næste dag nordfra i vor gamle generobringsgrav at forlænge sapen 150 m mod syd.

Fra Wilhelm Jürgensen: Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen (2014). Køb den i boghandelen

08-01_Moulin-kort

 

13. juni 1915. Skønne dage i Elsass

Sønderjyden Hans skrev den 13. juni 1915 følgende:

Søndag, den 13. Juni 1915

Ja, vi er hernede i Elsas endnu og længes heller ikke efter at komme bort herfra. For mangen en vil det falde svært, naar vi skal forlade denne lille venlige By med vore udmærkede Kvarterer, men forhaabentlig bliver vi endnu ret længe her, saa vi kan komme lidt til Kræfter igen, for alt mit gamle Garnisonsfedt, mit kraftige Udseende blev nede i Frankrig i Skyttegraven, saa jeg var ikke den tykke Infanterist, da jeg vendte tilbage.

Men den kraftige Kost, vi nyder her, den styrkende Vin og den friske, sunde Bjergluft hernede i Vogeserne har saa smaat begyndt at runde og farve mine Kinder igen, saa her kunde det være rart at blive, til Krigen er forbi.

Kønt er det hernede i Elsas, et Land, et Folk, hvorom det med Rette kan siges „Et herligt Land, dets Folk sig Velstand sanker“. Dejligt er det i denne Tid med de mange Kirsebærtræer, som findes her, og saa Vinen ikke at forglemme. Naar vi skal paa Marchtur, faar vi Feltflasken fyldt med den ædle Druesaft, og kommer vi trætte og støvede tilbage, saa drikker vi paa en god Vinhøst og en snarlig Fred, med Pigebørnene, saa vi glemmer de ømme Fødder, og de paa Marchturen spildte Sveddraaber, ja selve Krigen og dens Elendighed for et Øjeblik. Og ager vi med den store Trækstud og den gamle Lundstikvogn ud i Engen efter Hø, skal vi komme meget pludselig afsted, om vi skal glemme Vinkrukken.

Det er bare saa forfærdelig varmt hernede, 35-40 Gr. Varme i Skyggen er ikke saa sjældent. Men Vinbonden sveder gerne, for jo varmere det er, des bedre er det for Rankerne. Det tegner til en god Vinhøst i Aar.

Forleden Dag var vi oppe i Vogeserne for at plukke Tranebær. Er Vejret klart, har man deroppe en herligt Udsigt ind over Rhinen over de mørke Schwarzwald-Bjerge, mod Syd ser man tydeligt de høje Bjergtoppe nede i Svejts.

Kønnere, bedre Dage, end vi har her, vil Krigen vist næppe bringe os; bedre Kvarterer tror jeg næppe der findes noget Steds i Tysklands store Rige. De har, hvor jeg er i Kvarter, haft megen Indkvartering, baade i det sidste Krigsaar saavelsom i de aarlige store Manøvrer, men de har endnu aldrig huset en Nordslesviger før, saa jeg er derfor Genstand for særlig Opmærksomhed. „Vor Far“ har været syg de sidste Dage, saa han har ikke kunnet komme i Marken, men han stoler godt paa „Monsieur Jean“ som jeg kaldes hernede.

I Gaar Aftes væltede vi ellers ude i Engen med et Læs Hø, men heldigvis var det ikke min Skyld, og der gik heller ikke noget i Stykker, saa vi havde blot en Times ekstra Arbejde, men des bedre smagte den dejlige Aftensmad og Vinen, vi faar hver Aften, og da „Far“ hørte, at Vognen var hel og holden, tog vi os alle en kraftig Latter over den Vejrmølle, vi havde lavet. Det giver godt og hurtig Hø med denne Varme; 24-30 Timer efter at det er slaaet, kører vi det i Hus.

Haabende at kunne nyde dette fredelige Liv hernede i Elsas ret længe sender eder de hjerteligste Hilsener

Eders Hans

Harald Nielsen: Sønderjyske Soldaterbreve (1916)

Vogeserne 07006F00133

13. juni 1915. Helvede ved Moulin: “Hver Dag jævnede de os Skyttegraven med Jorden, og hver Nat skulde vi bygge den op igen.”

Hans Petersen fra Skodsbølmark ved Broager deltog i krigen på Vestfronten i Füsilierregiment “Königin” Nr. 86

Da vi kun delvis tilbageerobrede vor tabte Skyttegrav, kom vi til at ligge i samme Skyttegrav som Fjenden, ved Siden af ham. Der var kun en Barrikade af Sandsække imellem os, saa vi var hinanden en halv Snes Meter inde paa Livet, og der stod vi saa og bombarderede hinanden med Haandgranater og Miner. Vore Miner var frygtelige, de vejede over 200 Pd.

Nu blev vi hver eneste Dag voldsomt beskudt af det franske Artilleri. Det blev for hver Dag vanskeligere for os at faa Maden hentet, da Løbegravene, som førte tilbage, ogsaa blev holdt under Ilden. Men vi maatte af Sted, vi skulde saa at sige løbe mellem Kuglerne.

Det var en haard Tid. Hver Dag jævnede de os Skyttegraven med Jorden, og hver Nat skulde vi bygge den op igen. Desuden fik vi ingen Søvn og kun meget lidt at spise; vi kunde ikke spise noget paa Grund af Sindsophidselse og Overanstrengelse. Vi var saa udmattede og havde lidt saa haarde Tab, at de Kompagniførere, som laa i Skyttegraven sammen med os og nok vidste, hvad vi havde udstaaet, saa sig nødsagede til at indgive en Ansøgning om at blive afløst.

En af dem ledsagede endog sin Ansøgning med de Ord; »Ifald vi bliver angrebet, kan vi ikke holde Stillingen.«

Der kom Besked tilbage: »I skal holde den.«

1914-09-22 Fransk skyttegrav
Fransk skyttegrav

 

11. juni 1915 – Hejmdal: Faldne, sårede og nordslesvigere på orlov

Senest ændret den 9. oktober 2023 11:06

Dagens Nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

I den sidste Tabsliste meddeles, at Jørgen Høck fra Kliplev, er falden i Kampene fra 27. April til 20. Maj. Peter Schmidt, Rejsby, er falden i kampene fra 7. til 21. Maj.

Johannes Jacobsen fra Skærbæk, der i Gaar var nævnt som falden, var Dr. jur. Johannes Jacobsen, Pastor Jacobsens ældste Søn. Den unge Jacobsen stod som Frivillig ved 15. Reserveinfanteri Regiment og faldt den 16. Maj, ramt af en Granat. Han havde været med siden August Maaned. Pastor Jacobsen har endnu en Søn, August Jacobsen, med i Krigen som Løjtnant i Reserven, mens en tredje Søn, Wilhelm Jacobsen, er Baadsmandsmaat paa “Pommern”. En Datter af Jacobsen befinder sig paa Lasarettet i Siemensstadt. Jacobsen har for Tiden Bopæl i Mils i det nordlige Tyrol.

I Stormen paa Lizerne
har, efter hvad Pastor Lensch meddeler i Kirkebladet for St. Jørgen Sogn i Flensborg, en hel Del unge Krigere fra Flensborg deltaget; nogle af dem er saarede. Wilh. Trojaner, Kappelgade 3, fik et Skud i Hovedet, men er nu uden for Fare; Hans Andresen fra Egegade fik et Skud igennem Bækkenpartiet, men er nu i Bedring; Herman Hinrichsen fra Brixgade fik et Granatskud ved Albuen, saa den højre Arm har maatte tages af; Wilh. Dame fra Brixgade fik et Kødsaar i Benet.

Saarede.

I sidste Tabsliste meddeles at Christian Hansen, Skodsbøl, er bleven let saaret i kampene fra 27. April til 20. Maj. Johan Martinsen, Juvre, er bleven let saaret den 28. Maj. Peter Jensen, Vennemose, staar opført som saaret. Otto Bennhøst fra Aabenraa er bleven let saaret i Kampene fra 12. til 17. Maj.

Savnet.

I sidste Tabsliste staar Musketer Peter Sørensen, Haderslev, opført som savnet siden Kampene fra 7. til 21. Maj.

Hjemme paa Orlov.

Købmand Buchardt i Toftlund kom i Forgaars hjem paa en 8 Dages Orlov. Han ligger ved en Sanitetskolonne i Frankrig.

Landmand Jonnes Hansen i Hvinderup, der har været med i Krigen i Karpaterne siden Nytaar, er den 7. Juni kommen hjem paa 3 Ugers Orlov.

Gaardejer H. Chr. Buchholz, Nødding, er kommen hjem paa en kort Orlov fra Vestfronten.

Fra Provinsen.

Feltposten i den varme Aarstid. Postvæsnet henviser til, at i den varme Aarstid maa Varer, som let smelter; Smør, Fedt, Honning o.s.v., sendes i sikre Blikbeholdere, naar de skal med Feltposten. Er Beholderne ikke tætte, trænger Indholdet ud og ødelægger andre Sendinger. Dette gælder især for den Vestlige Krigsskueplads, hvor det allerede er meget varmt. Smør og Fedt hører iøvrigt [til de let fordærvelige Varer, som Post]væsenet indtrængende fraraader […] Forsendelsen af nu i den varme Aarstid.

10. juni 1915 – Hejmdal: Sårede og syrlige bonbon

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten

Saarede

Lærer Fritz Habersaat, Søn af Fritz Haversaat i Nygade i Aabenraa, som er med paa den østlige Krigsskueplads, er bleven saaret.
I sidste Tabsliste meddeles, at Vilh. Christiansen, Rørkær (Tønder Kreds) og Edvard Hansen, Sønderende, er blevne let saaret ved Kampene i Maj Maaned. Karl Vader, Københoved, staar opført som haardt saaaret.
Hans Thomsen i Dalsgaard har ifølge “S.Ztg.” modtaget Efterretning om, at hans Søn, Thomas, er bleven haardt saaret ved de sidste Kampe i Vest og befinder sig i et Lasaret i Belgien.

Fra Provinsen.

Soldatergaver. Gennem “Reichsanzeiger” opfordres til at samle og sende Soldatergaver, da de haarde Kampe i den sidste Tid har forøget Trangen til dem. Særlig ønskes:
1) Cigarer, Cigaretter, Tobak, Piber, Cigarspidser, Chokolade, Kakao, Bonbon (syrlige), Konserves, Te, Sukker, Citroner, Frugtsaft, Mineralvand, Øl.
2) Seler, Linned og Parkum til Fodlapper (45X45 Ctm.), Skjorter, Underbenklæder, Strømper, Lommetørklæder og Haandklæder.
3) Lommeknive, Ske, Gaffel og Kniv, postkort, Brevpapir, Blyanter, Tandbørster, elektriske Lommelamper, Tændstikker, Børster og Spillekort.
Gaverne kan sendes til de officielle Modtagelsessteder i hvert Armékorps. En Fortegnelse over disse Modtagelsessteder kan faas til Gennemsyn paa Posthusene.

Faaet Jernkorset. Boghandlermedhjælper Grosse, som før Krigen var sysselsat hos Wohlenberg i Aabenraa, har faaet jernkorset tildelt.

Saaret. Hans Eriksen, Søn af Gaardejer Chr. Eriksen, Broballe Mark, er ifølge Meddelelser paa Pakker, som er bleven returnerede til Slægtninge, bleven saaret under de sidste Kampe i Galicien. Hans Eriksen er Underofficer og har nylig faaet Jernkorset.

9. juni 1915. Et glædeligt livstegn modtaget i Hajstrup

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for grænsen under krigen:

Livstegn efter ni måneders forløb.

Et glædeligt livstegn har rentier Mathias Rudbeck i Hajstrup ved Øsby modtaget fra sin søn, Falle Rudbeck, der kom med i krigen helt fra dens begyndelse. Da krigen udbrød, lå Falle Rudbeck som grenadier i Danzig på andet år og var blevet udnævnt til gefreiter.

Den 18. august hørte M. Rudbeck sidste gang fra sin søn, og det har senere ikke været muligt for den bekymrede fader at opspørge sønnen trods forespørgsler fire gange gennem Røde Kors i København og Geneve. Gennem regimentet havde faderen fået underretning om, at sønnen var blevet såret og taget til fange af russerne den 20. august.

Nu har sønnen givet et livstegn fra sig, idet han ifølge Kolding Folkeblad den 9. april har skrevet fra Spaske I Sibirien, at han er i live, sund og rask, og udtaler håbet om snarligt gensyn.

Kortet ankom hertil den 1. juni og har altså været 7 uger på vejen.

 

Faldne, sårede og fangne – efter nordslesvigske blade

Niels Nielsen, søn af Anders B. Nielsen på Nustrup mark er falden omkring den 20. maj.

– Bagersvend Peter Schmidt, søn af landboelsmand Andreas Schmidt ved Rødding, er falden.

 – Postbud Jes Quist fra Haderslev er død af sine sår den 7. april.

– Løjtnant Hans Bufall, søn af den fhv. skoleinspektør B. i Tønder, nu i Gøttingen, er falden. Han var 23 år gammel.

– Den 22-årige Hans Brøstrup fra Sillerup er 27. maj død i et lazaret i Bygoda

 – Gårdejer Jeppe Schultz på Grosbølgård ved Skodborg, søn af gårdejer Andreas Schultz i Rødding, er på den vestlige front 9. maj bleven hårdt såret af en granat og har derved fået ikke mindre end 35 sår.

– Arbejdsmand Ragot i Aabenraa har fået meddelelse om, at hans søn, som er med på vestfronten, er hårdt såret.

– Mandag modtog bager Deelas hustru i Løjt-Kirkeby, den sørgelige efterretning, at hendes mand, bagermester Deela er falden den 25. maj.

– Købmand Madsen, tidligere hjørnet af Nørregade og Jomfrustien i Haderslev, er falden.

– Peter Nissen, søn af sparekassebogholder Nis Nissen, Nordborg, er den 2. juni let såret ved vestfronten.

– Anders Schmidt fra Hjerting har fået venstre albue knust ved en granatstump. På lazarettet i Bonn er armen amputeret. Granatstumpen knuste hovedet på hans sidekammerat.

– Chr. Bruhn fra Dalholt i Barsmark er på den østlige krigsskueplads bleven såret ved et skud gennem lungen.

– En søn af arbejdsmand Hans Thomsen i Dalsgård ved Rinkenæs er bleven hårdt såret under de sidste kampe mod Best?og er på lazaret i belgien.

– Underofficer Otto Toft, Aabenraa, er bleven let såret i kampene fra 22. til 27. april og fra 1. til 6. maj. Wilhelm Siebke, Skærbæk, Karl Knutz, Rinkenæs, Heinr. Kehlsen, Rødding, og Peter Hansen, Sæd, står ligeledes opførte som let sårede. Jørgen Hansen, Kærgård, står opført som såret den 26. april. Løjtnant i reserven, Peter Lorenzen, Aabenraa, er bleven let såret ved kampene fra 11. april til 10. maj.

– Magnus Jacobsen, Øster Gasse, og Peter Biermann, Københoved, befinder sig i fangenskab.

– Frivillig Jens Sørensen, Hammelev, savnes.

8. juni 1915. Nye indkaldelser og Plet-tyfus-epidemi i fangelejren

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for grænsen under krigen:

Nye indkaldelser og udskrivning af mandskab i 45 års alderen

I disse dage indkaldes en mængde af Landstormens 1st opbud i alderen 35-39 år. I hvor høj grad man i tide regner på at tage alt med, fremgår af, at mænd af Landstormens 2det opbud, der om kort tid fylder 45 år og aldrig har fået spor af militær uddannelse, har måttet møde på session og der er udtagen til soldater, som kan vente  at blive indkaldt i løbet af et par måneder.

Samtidig er der udstedt kundgørelse, hvorefter alle 17-19 årige unge mænd, d.v.s. fødte i 1896, 1897 og indtil 10. juni 1898, skal melde sig til lægdsrullen i dagene 8. – 10. juni d. A.

 

Plet-tyfus-epidemi i fangelejren ved Løgumkloster

Lige fra fangelejren i Løgumkloster blev taget i brug februar-marts, har der hersket en del sygdom blandt fangerne, navnlig russerne. I begyndelsen optrådte enkelte – senere flere – tilfælde af hunger-tyfus. I løbet af sidste par måneder er det – foruden en del mindre alvorlige sygdomstilfælde – navnlig plet-tyfus der har kostet mange ofre. I øjeblikket menes der at være indtruffet omkring et halvt hundred dødsfald af denne sygdom, der har foranlediget, at der er sendt særlige læger til lejren.

7. juni 1915. Nygifte H.C. Brodersen må give øl til kompagniet

Senest ændret den 4. december 2020 8:58

H.C. Brodersen fra Nordborg deltog i Füsilierregiment 86‘s indmarch i Belgien og Frankrig i august-september 1914. Siden oktober 1914 har han været først på lazaret og siden på orlov og rekonvalescens i hjemstavnen pga. gigt i benene. I begyndelsen af juni 1915 blev han gift – netop i de samme dage som hans gamle regiment bliver udslettet ved Moulin-sous-Touvent.

Kliplev, den 4. Juni 1915.

I gaar indgik jeg i „den hellige Ægtestand”. „Kriegstrauung”, kalder man det for. Brylluppet slap vi nemt om ved, og det samme bliver Tilfældet med Hvedebrødsdagene, thi jeg har kun haft 3 Dages Orlov, og skal møde i morgen igen.

Aabenraa, den 7. Juni 1915.

Vel slap jeg nemt ,om ved Udgifterne til Brylluppet, men da vi i gaar havde en Udmarch, kunde jeg ikke slippe fri for at give en Kasse Bayere i Ensted Kro, hvor vi holdt Hvil. Kroen var lige nedbrændt, men vi fandt Sæde paa Plænen i Haven. Det blev ikke ved den ene Kasse, og da vi fortsatte Marchen, var der ikke til at opdrive et Glas mere i Kroen.

Det næste Hvil blev holdt ved „Petersborg Kro”, og de fik saa travlt med at skænke Kaffepunche, at Skorstensfejeren „tog en Haand med i ” . Netop som vi ikke syntes mere at være tørstige, slap Brændevinen op, og vi fortsatte videre. I „spredt Orden” naaede vi igennem Hjelmskov tilbage til Kvartererne. Det har været en varm og anstrengende Dag.

 

7. juni 1915. Tyskerne arbejder febrilsk ved Moulin for at genskabe forsvarslinjen

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 var ét af de såkaldte “slesvigske” regimenter med særligt mange sønderjyder. I foråret og forsommeren 1915 lå det ved Moulin-sous-Touvent, hvor franskmændene i april og juni indledte voldsomme angreb.

Artilleriilden forblev livlig hele natten, også det fjendtlige artilleri skød uophørligt, nervøst ind i mørket. På tysk side arbejdede man febrilsk.

En ny stilling blev etableret ved skrænten. Man forsøgte at blive klar over størrelsen af det fjendtlige indbrud. Det var tvingende nødvendigt at fastlægge afsnits- og kommandogrænser for den nye linje, der danner sig.

Den truede strækning blev delt op i tre underafsnit. Til højre afsnit Esche. Her lå I bataljon af 86’erne, 31’ere, 85’ere og 91’ere. I midten var afsnit Rickert med reserveinfanteriregiment 75. Til venstre ind til Estorffeck lå afsnit Rosainsky, bestående af II bataljon 86ere, 163ere, 31ere samt pionerer, altså en broget blanding. De svage rester af III bataljon blev trukket tilbage til Audignicourt for nyformering.

Dagen efter angrebet, den 7. juni, var det klart, at fjendens forsøg på at støde frem til det åbne terræn måtte anses for fejlslået. De nødvendige reserver, som skulle byde yderligere angreb trods, var på plads. Ganske vist kunne der med det første ikke være tale om et stort anlagt modangreb, derfor udnyttede man de følgende dage, i hvilke også fjenden holdt sig i ro, til at etablere skyttegravsforbindelser mellem de enkelte afsnit, til at føle sig lidt frem hos fjenden og til at grave en udgangsstilling til storm. II bataljon blev trukket ud af forreste linje og anvendt til arbejdsformål. Feberagtigt blev der skanset i de korte nætter, men da fjenden stadig skød heftigt med gevær, artilleri og miner, var svære tab ved disse arbejder uundgåelige.

Fra Wilhelm Jürgensen: Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen (2014). Køb den i boghandelen

12-01_Sappe_14_Moulin_mindre
Sappe 14 ved Moulin-sous-Touvent i juni 1915 (Museum Sønderjylland)

 

 

7. juni 1915. Hans Petersen: “Mine nerver var nu ved at blive alvorligt syge.”

Hans Petersen fra Skodsbølmark ved Broager deltog i krigen på Vestfronten i Füsilierregiment “Königin” Nr. 86

Mine Nerver var nu ved at blive alvorligt syge. Jeg var træt i alle Lemmer og kunde ikke spise noget, hvorfor jeg ogsaa var bleven meget mager. Jeg havde indgivet en Ansøgning om at komme hjem paa Orlov, og Kompagniføreren lovede, at jeg maatte rejse den 19., altsaa om 12 Dage.

Om Middagen talte jeg med Andreas Jessen fra Smølmark. Han var kommen fra Orlov Dagen før og overbragte mig en Mængde Hilsener fra Familie og Venner derhjemme. Ja, det maatte dog være vidunderligt at komme hjem paa Orlov og komme sammen med kærlige Mennesker igen. Jeg savnede ofte en kærlig Haand, et kærligt Ord, et kærligt Blik. Her var alt saa koldt og stygt.

Den Dag kom vore Reserver, som skulde kaste Fjenden ud af vor Stilling. Men det var ingen let Sag at tilbageerobre den tabte Stilling, og der maatte stormes flere Gange. Nede ved Kløften var der henved 100 af de farvede Kolonial tropper; men der blev ingen af dem taget til Fange, da de havde dræbt vore Artillerister. Nu led de samme Skæbne.

Ved Artilleristillingen, hvor jeg sad og skrev den stille, straalende Pinsemorgen, saa det nu forfærdeligt ud. Der laa saarede og døde Kammerater i Snesevis, som havde farvet de hvide Tusindfryd med deres Blod.

Franske kolonialtropper ("Zuaver")
Franske kolonialtropper (“Zuaver”)

6. juni 1915. Angrebet ved Moulin: “Fjendens masser vælder nu frem …”

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 var ét af de såkaldt “slesvigske” regimenter med særligt mange sønderjyder. I forsommeren 1915 lå regimentet ved Moulin-sous-Touvent.

Kl. 11 om formiddagen. Ilden springer fremad og slår nu tættest ned i slugten. Besætningerne foran er for størstedelen revet op eller begravet. Ganske få poster står der endnu, resten kryber sammen i dækningsrummene, fuldkommen rystede af artillerivirkning af hidtil ukendt styrke.

Fjendens masser vælder nu frem. Fire bataljoner er det, Zuaver, skarpskytter, Bretoner, en overvældende overmagt. De få poster kan hverken opholde dem eller alarmere deres kammerater. På et minut er fjenden fremme og nede i skyttegravene. En bølge stormer hen over dem, en anden, ”Nettoyeurs”[1] begynder deres arbejde. Zuaverne, dels afrikanere, dels udskud fra storbyen tørster efter blod. Kniv, bajonet og håndgranater gør deres arbejde.

Afsnittene ”Sønderborg” og ”Flensborg” er helt, ”Aabenraa” halvvejs, til venstre endnu en del af ”Slesvig”, i fjendens hånd. Denne indtager med stor hastighed en ny stilling nord for Slesvig-vejen. Hovedstyrken trænger videre frem mod slugten, dels i frit terræn, dels i løbegravene. Når franskmanden dem, er han i åbent terræn.

Mens fjenden rykker frem, griber de dele af regimentet, som ligger i flanken af angrebsstedet, beslutsomt og selvstændigt ind. 2. kompagni under kaptajn Siegert besætter til højre højderne øst for Bascule ved landevejen Moulin-Les Loges Ferme. 4. kompagni forlænger til højre. På angrebets venstre flanke lader 7. kompagni tre grupper vende om og lader dem komme 6. kompagni, der ligger umiddelbart ved angebsstedet, til hjælp.

To maskingeværer fyrer flankerende ind i fjenden, skønt afstanden er vel stor, men det virker, og adskillige Zuaver bliver ramt. 5. kompagni lå som bataljonsreserve i ”Neudorf”. En deling besætter støttepunktet foran ”Fort Dauber”, en deling ”Glücksburgvejen”, en deling forstærker det venstre hjørnestøttepunkt ved angrebsstedet. En sluttet gruppe fra dette kompagni trænger frem i den forreste skyttegrav. De kaster fjenden ni skulderværn tilbage, fem af dem kan de holde. 48 timer holder gruppen ud i det stykke skyttegrav.

Således var angrebsstedet ud mod flankerne nødtørftigt dæmmet op og en omgående bevægelse oppe på højsletten forhindret. Men vil det lykkes at standse fjenden frontalt? Hvis han med større styrker støder ind i slugten, så ville han let kunne rulle hele regimentet, ja, måske hele divisionen op.

Zuaverne er allerede ved randen af Moulin-slugten. Dér, nord for ”Fort Dauber”, har 2. batteri 45 deres stilling. Den falder i Zuavernes hænder, størstedelen af artilleristerne bliver nedkæmpet eller taget til fange. Noget længere nordpå var situationen ved ”Hvilehjemmet” yderst alvorlig. Her holdt løjtnant Remmers (2. kompagni) med svage styrker et støttepunkt. Yderligere styrker er ikke til rådighed. Da indtræffer kl. 3 om eftermiddagen ved stenbruddet bataljon von Senden fra 17. infanteri division. To kompagnier skal til venstre forlænge 2/86, to kompagnier bliver sammen med en del af 8/86 kastet ind ved ”Hvilehjemmet”. De renser slugten for Zuaver.

Straks derpå ankommer tre kompagnier fra 36. infanteribrigade. Et bliver underlagt I bataljon, to kaptajn von Senden ved ”Hvilehjemmet”. På den venstre fløj bliver 5. kompagni i støttepunkt ”Fort Dauber” og i ”Glücksburgvejen” forstærket. Et kompagni 31’ere under kaptajn von Kathen stormer kort før mørket sænker sig batteristillingen igen. Det bliver understøttet med flankerende infanteri ild fra ”Fort Dauber”. Efter en kort ildkamp, trækker fjenden sig flugtagtig tilbage. Han efterlader adskillige døde, et antal geværer og mange håndgranater.

Efter mørkets frembrud blev der etableret og besat en skyttegrav fra ”Fort Dauber” til ”Glücksburgvejen”. Således blev også dette hul lukket. Endnu var det store stykke mellem ”Hvilehjemmet” og ”Fort Dauber” åbent. Det blev lukket om natten af reserveregiment 75 fra 9. reservekorps under oberstløjtnant Rickert. General von Blottnitz overtog kommandoen over hele afsnittet. Om natten blev der trukket talrige reservekompagnier til fra naboregimenterne, og de blev sat ind, hvor behovet var størst.

[1] ”Nettoyeurs” (rensere) var soldater, der i by- og stillingskampe tog sig af oprensning, efter at hovedstyrken var rykket videre frem.

Wilhelm Jürgensen: Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen (2014)

 

6. juni 1915. Hans Petersen: “Der lå 700 lig foran skyttegraven”

Hans Petersen fra Skodsbølmark ved Broager deltog i krigen på Vestfronten i Füsilierregiment “Königin” Nr. 86

Den 6. om Formiddagen Kl . 11 blev der løbet Storm mod os af nogle udsøgte, stærke Stormkolonner, lutter Turkos og Zuaver. Angrebet blev udført med vældig Kraft og Viljestyrke. Det var uhyggelige Følelser, vi stod med, da de myldrede frem af deres Skyttegrave.

Der var ikke lang Tid til at tage Sigte; vi kastede kun Bøssen til Skulderen og trykkede af. Jeg rystede over hele Kroppen, saa jeg havde svært ved lade Geværet. Foroverbøjede med lange Bajonetter paa Geværet kom de gulbrune Skikkelser styrtende over imod os. I Hundredevis blev de mejet ned af vore Granater, som hyllede dem ind i en Sky af Krudtrøg og Svovldamp. Jeg vil vist aldrig glemme det Syn. Vore Artillerister fyrede saa voldsomt, som de aldrig havde gjort før. Ved et Batteri havde Betjeningsmandskabet endog kastet baade Trøje og Vest i Kampens Hede.

Zuaverne brød først igennem ved Løbegraven, ved hvis Ende vi havde tre Kanoner staaende; de tog Kanonerne i Besiddelse og dræbte hele Mandskabet. Angrebets Grænse var lige til venstre for vor Deling, hvorfor vi udmærket kunde flankere Angriberne. Men det vidste Fjenden meget godt og overøste os derfor med en sand Regn af Shrapneller, saa det var os umuligt at blive ved med Flankeringen. To Mand til højre og en ved min venstre Side segnede ned fra deres Pladser og var haardt saaret; som ved et Under slap jeg godt derfra. I Sektionen til venstre for mig faldt to Mand. Friseren Peter Thomsen blev ramt af en Shrapnel, saa Hovedet skiltes fuldstændig fra Kroppen. En anden Shrapnel slog ned i Niels Hansens Sektion, dræbte ham selv og saarede syv Mand; kun en af Sektionen blev uskadt. Blandt de haardtsaarede var ogsaa Korporalens Broder.

Vi havde 18 døde og saarede i vor Deling. Vor Løjtnant var ogsaa falden, det har han vel anet; thi Dagen før solgte han alle sine Ejendele, til hvem der havde Lyst til dem. Da der nu ikke kom flere Angribere, gik jeg ind i Jordhulen. Her laa Friseren Thiesen paa Maven i heftige Feberfantasier. Han var min venstre Sidekammerat, men segnede, ramt i Ryggen af en Shrapnel. I Tankerne saa han hele Tiden Zuaverne komme stormende, og med den ene Arm fægtede han omkring som for at værge for sig, mens han raabte: »Der er de! Der kommer de! Fyr! Fyr!«

Da jeg forsøgte at berolige ham, rejste han sig op paa Knæene og greb mig i Struben med et kraftigt Tag. Ved en smidig Bevægelse snoede jeg mig fra ham, og i samme Øjeblik vendte hans Bevidsthed tilbage. Hans Øjne saa spørgende omkring, idet han mumlede: »Hvad er der sket? Hvor er jeg?« »Du er vist bleven saaret,« sagde jeg, »kom, saa skal jeg forbinde dig.« Saa trak jeg lidt forsigtigt Trøjen og Skjorten af ham. Det viste sig, at han havde faaet et dybt Saar i Ryggen og et i Skulderen. Jeg forbandt ham, saa godt jeg formaaede, og fulgte ham lidt paa Vej til Stenbruddet, for at han kunde komme under Lægebehandling.

Om Aftenen, da vi skulde hente Mad og var kommen en Snes Skridt hen i Løbegraven, blev vi pludselig overfaldet af svære Miner. Vi for alle 8 Mand ind i en Jordhule; dog, i Gangen laa to faldne Kammerater, dem maatte vi over. Jeg fik en uhyggelig, kold Fornemmelse ned ad Ryggen, da Liget bevægede sig under min Vægt.

Da jeg var kommen tilbage med Maden, traf jeg Thomas Petersen og Nis Abrahamsen. De var begge helt nedbøjede over, at Niels Hansen var falden; han havde jo været deres allerbedste Ven, lige siden Krigen begyndte.

Jeg var nødt til at staa Vagt den Nat, da vi havde haft saa haarde Tab. Hele Natten vedligeholdt vort Artilleri sin Ild. Det var et mærkeligt Skue at se de mange Hundrede og atter Hundrede Shrapneller sprænges i Luften og paa Jorden, og hvis det ikke havde været saa alvorligt, kunde det sammenlignes med et uhyre stort Fyrværkeri. — Bedst som jeg stod i mine Betragtninger, sprængtes en fransk Granat lige foran mig, saa jeg af Lufttrykket blev slynget over mod Bagmuren i Skyttegraven. Jeg samlede mig lidt fortumlet op og gik atter op paa min Plads.

Fem Minutter senere kom der en til og slog ned paa samme Sted. Denne tvang mig i Knæ. Først da befalede Korporalen mig at gaa hen til et andet Udkigshul. Først henad Morgenstunden sagtnedes Ilden, og da Dagen gryede, blev det ganske stille.

En tæt Taage laa udbredt over Jorden; den benyttede de nysgerrige til at spadsere rundt iblandt de døde, som laa foran vor Skyttegrav. Man saa, at hver enkelt Mand havde været godt udrustet baade med Levnedsmidler, Skansetøj og Haandgranater samt Briller og Masker for giftige Gasarter. Man takserede, at der laa 700 Lig foran Skyttegraven, og der blev sagt, at Fjenden havde tabt henved 20,000 Mand den Dag. Vor 17. Division havde nemlig skudt sine Reserver ned fra Flanken.

Hans Petersen fra Skodsbøl, Regiment 86. I dansk fængselsbetjentuniform efter Genforeningen. Foto: Lokalhistorisk Samling Albertslund.
Hans Petersen fra Skodsbøl, Regiment 86. I dansk fængselsbetjentuniform efter Genforeningen. Foto: Lokalhistorisk Samling Albertslund.

 

6. juni 1915. Ved Moulin: Helvede bryder løs!

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 var ét af de såkaldt “slesvigske” regimenter med særligt mange sønderjyder. I forsommeren 1915 lå regimentet ved Moulin-sous-Touvent.

De første morgentimer var helt rolige, der var også morgentåge. Da troede bataljonen, at den på egen hånd kunne foretage afløsning. De to afløsende kompagnier 9. og 10. er allerede i den forreste skyttegrav, 11. og 12. vil netop til at trække sig tilbage. Da, kl. 6, bryder ildorkanen løs på ny. Den rammer de overfyldte skyttegrave, den spærrer løbegravene. En tilbagetrækning er ikke mere mulig, de afløste kompagnier må tømme det bitre bæger helt til bunds. To reservekompagnier er brugt op, inden de har afgivet et skud.

Tågen letter snart, og en strålende sommerdag viser sig. En søndag, der som så ofte før har bragt regimentet uheld. Kort efter ildens begyndelse sprænger franskmanden indgangen til det højre krater. Ilden raser videre. Frontgrave, løbegrave bliver hamret sammen. Også Moulin-slugten genlyder af bragende skud. De skrænter, der vender mod fjenden bliver ramt bagfra, fra Autrêches-kanten hyler de svære granater ned over de arme reservister. Hele slugten er fyldt med sort røg. Kl. 8 trommeild, den varer sædvanligvis en time, men efter en ildpause på et kvarter, rasler jernstykkerne igen ned for fuld kraft.

Allerede kl. 7.15 er alle telefonledninger skudt over. Ordonnanser kommer ikke igennem mere. Observation er udelukket. En tårnhøj væg af røg og lerstøv indhyller stillingen. Regimentsstaben i stenbruddet får ikke mere meldinger fra fronten. At stille reserver klar eller trække dem nærmere er alt, hvad man kan gøre. De fleste af reserverne bliver tildelt I bataljon på højre fløj. For sent erfarede regimentet, at reserverne til den hårdest ramte III bataljon allerede befandt sig foran i stillingen og dér blev skudt sønder og sammen. Sådan følger den ene ulykke den anden.

Ved fronten fuldender rædslen sit værk. Grave og dækningsrum styrter sammen, poster synker bagover og bliver hurtigt begravet. Endnu viser heltemodet sig. Folk fra et endnu ubeskadiget dækningsrum styrter hen til den næste, i hvis sted der kun kan ses et brændende krater. De graver og graver i den værste granathagl. Her bliver enkelte reddet, det er ofte kun en stakket frist, dér synker den ene efter den anden bagover, de sidste må opgive forehavendet, de kan ikke klare det længere. Frygtelig ser skyttegravene ud. Her rager et gevær op, dér en arm, dér en fod. Der findes ikke en håndsbredde jord, der ikke er oversået med granatsplinter.

Wilhelm Jürgensen: Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen (2014)

Granatnedslag vestfront

5. Juni 1915 – Hejmdal: Faldne, Saarede og Savnede

Senest ændret den 8. august 2019 11:41

Nyt fra Hejmdal.

Fra Felten

Faldne.

Yngste Søn af Rentier Philipsen i Aabenraa, Kommis Christian Philipsen, er falden i Maj Maaned under Kampende ved ……. Han blev haardt saaret ved et Skud, som strejfede Hjertet, og kom paa Lasaret, hvor kan døde den følgende Dag. Nu ligger han begravet paa Kirkegaarden i St….

Kaptajn Hugo Pahren fra Aabenraa er død i fransk Fangenskab den 10. April. Han var Søn af Regnskabsraad Pahren i Aabenraa. Før sin Indkaldelse førte han et af Rederier M. Jebsens Skibe paa Kinakysten.

Jørgen Mathias Jakobsen fra Jægerup er falden den 2. Maj, 20 Aar gl. Der er Mindegudstjeneste i Jægerup Kirke Søndag den 13. Juni om Formiddagen.

Fra Møgeltønder skrives til “Vsl.Tid.”: Atter er der kommet et Sorgens Budskab til Møgeltønder, idet den kvikke og haabefulde Hans Christian Poulsen har fundet Døden i kampene ved …. i G. Den Faldne var en opvakt Gut, og enhver, der blot havde set eller talt med ham en eneste Gang, kunde se, at Fremtiden lovede godt for denne unge Mand. Nu er han død i sit tyvende Aar.

Ifølge en indløben Meddelelse er Hans Nielsen, Havervad, falden den 10. Maj, næppe 32 Aar gammel. Der holdes Sørgegudstjeneste for man Onsdag den 9. Juni i Brøns Kirke.
Snedker Jørgen Schmidt og Familie i Rejsby har ifølge “Vsl.Tid.” modtaget det sørgelige Budskab, at Sønnen Peter er falden den 20. Maj. Han blev ramt af en Granat og var død med det samme. En Sørgehøjtidelighed holdes den 10. Juni i Rejsby Kirke.

Saarede.

I sidste Tabsliste meddeles, at Thomas Duus, Aarø, er bleven let saaret i kampene fra 29. April til 19. Maj. I Kampene fra 21. til 28. April og fra 11. til 13. Maj er Frans Hansen, Skodsbøl, bleven let saaret, Niels Møller, Johanneshvile, haardt saaret, Ludvig Jensen, Tønder, let saaret,
Johan Carstens, Løgumkloster; Andreas Feddersen, Brede; Jørgen Christiansen, Løjtkirkeby; Theodor Friedrichs og Friedrich Friedrichs, Haderslev, staar opførte som saarede.
Johan Johansen, Tumbøl; Christian Paulsen, Felsted; Christian Møller, Selskær, og Jens Mikkelsen, Bolderslev staar opførte som let saarede.
Peter Matsen, Felsted, og Hans Schmidt, Øster Lindet Mark, er saaret. Johannes Anton Olsen, Tønder, er haardt saaret. Hans  Andresen, Østerby Mark, er let saaret. H. Panse, Faaretoft, saaret. Jens Sohrt, Kelstrup, let saaret den 12. Maj, Niels Knudsen, Sønderborg, let saaret.

Savnede.

I sidste Tabsliste staar følgende opførte som savnede siden Kampene fra 21. til 28. April og fra 11. til 13. Maj:
Frivillig Vilh. Lorenzen, Aabenraa; Vicefeldwebel Christ. Nielsen Ingermann, Kollund; Frivillig Vilh. Marxen, Skærbæk.

Fra Provinsen.

Hjemmebagning og Bagerbrød. Der skrives til “Dvp.”:
“I Sønderborg Amt, er som bekendt al Hjemmebagning forbudt. En lille Redegørelse vil ses, hvilke Brødskab, der derved voldes særlig Landmændene, der var vante til at bage store Kvantiteter paa en Gang.
– Hjemme bagte vi altid en Skæppe ad Gangen og fik 7 Rugbrød og 2-3 Sigtebrød af en Skæppe Rug. Lad Skæppen ogsaa have vejet 28. Pund. 7 Rugbrød til ca. 5-6 Pund Stykket er, lavt regnet, 35 Pund Brød og dertil 2-3 Sigtebrød á 4 Pund hvert er ligelede ca. 10 Pund, saa regner vi endda slet ikke saa nøje. Hvis Landmanden altsaa havde Lov til at bage selv, vilde han af de 1 3/4 Kilogram Brødkorn, der tilkommer enhver, faa Brød nok; skal kan nu i Stedet for nøjes med 1 3/4 Kilogram Bagerbrød, ja saa bliver det Smalhans for en Arbejdskarl. Men hvor bliver Overskuddet, der vindes ved Bagningen?”

 

5. juni 1915. Ved Moulin-sous-Touvent: “Fjenden er ved at fjerne spærringerne. I morgen angriber de …”

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 var ét af de såkaldt “slesvigske” regimenter med særligt mange sønderjyder. I forsommeren 1915 lå regimentet ved Moulin-sous-Touvent.

Om morgenen den 5. juni var der ro. Om middagen brølede ilden op igen, og om aftenen rasede en orkan af trommeild over de ulyksalige skyttegrave. Hvad fjenden ville, stod helt klart for regimentet, og at han snart ville komme, ligeledes. Desværre var det ikke lykkedes at overbevise divisionen om farens omfang og nærhed, først efter at premierløjtnant Rintelen rettede de mest indtrængende henvendelser til Generalkommandoen, blev der truffet enkelte helt utilstrækkelige afværgeforanstaltninger.

Nogle alarmbatterier gik i stilling den 5. om eftermiddagen, afsnittet fik stillet bataljon Hagedorn fra 18. division og bataljon von Senden fra 17. division til rådighed. Da disse reserver først indtraf den følgende eftermiddag, stod regimentet i første omgang alene. Det stillede 1. kompagni til disposition for I bataljon, mens III bataljon, der var hårdest ramt, fik 10. og 13. samt et kompagni fra divisionsreserven, nemlig 9. kompagni.

Hårdest havde III bataljon lidt, begge dens frontkompagnier havde holdt 10 dage ud i helvedet. Ingen søvn, bestandigt arbejde med de sammenstyrtende skyttgrave, med de sønderskudte dækningsrum. Kompagnierne skreg på afløsning.

Da natten til den 6. juni var rolig, troede regimentet at det kunne tillade sig afløsning, men da blev der meldt, at fjenden foran 12. kompagni var ved at fjerne spærringerne, med andre ord, at han den næste dag ville angribe, blev afløsningen forbudt.

Wilhelm Jürgensen: Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i verdenskrigen (2014)

Vestfront Fransk patrulje i pigtråd

4. juni 1915. Såret ved Moulin-sous-Touvent

Senest ændret den 6. april 2021 17:49

C. Vøllschow, Blans, gjorde krigstjeneste i Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86. Under de hårde kampe ved Moulin-sous-Touvent blev han såret.

4. Juni 1915 blev jeg saaret af en Shrapnelkugle i venstre Underben. Det skete under et Skinangreb, foretaget paa den af 11. og 12. Kompagni af Regiment „Königin“ besatte Stilling ved Moulin sous Touvent.

Jeg meld­te mig paa Forbindingsstedet i Slugten mellem Byen og et Stenbrud hos vor Bataillonslæge, Dr. Agerley , nu Læge i Augustenborg. Efter at jeg var blevet forbundet, opfordre­de han mig til at søge hen til Stenbruddet og der afvente Ambulancens Komme. Jeg humpede derhen, og efter fire til fem Timers Vente tid kom Ambulancen og kørte mig og endnu et Par saarede til Lazarettet i Les Mesnil.

Samme Aften blev jeg i en stor Privatbil kørt videre til Opsam­lingslazarettet i Bleancour, og efter et Døgns Ophold her sendtes jeg med Feltbanen til Chauny.

Her blev jeg ind­lagt paa Lazarettet; men efter otte Dages Forløb kom jeg med en Transport af letsaarede til Guise ved den fransk ­belgiske Grænse.

Her laa jeg i ca. ti Uger; saa blev jeg over Hals og Hoved sendt ud af Lazarettet og fik Ordre til at melde mig til „Genesungskompagniet”. Her fik jeg Ordre til at melde mig hos den vagthavende Feldwebel i en Skole i Udkanten af Byen. Jeg fik anvist en Halmsæk i Gymnastiksalen.

(… fortsættes)

DSK-årbøger 1952

4. juni 1915. Franskmændene indleder bombardementet ved Moulin-sous-Touvent

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 var ét af de såkaldt “slesvigske” regimenter, hvor særligt mange soldater kom fra Sønderjylland. I foråret 1915 lå regimentet ved Moulin-sous-Touvent.

Så modbydelig denne muldvarpekrig end var, så var påvirkningen af den stadig tiltagende beskydning hen mod slutningen af maj værre endnu.

”Grænse-” og ”Landværnstillingen” kom til at udholde det værste. Dækningsrum styrtede sammen, tabene var store. Det blev ved de tre første dage af juni. Færdsel i løbegravene var næppe længere mulig.

Den 4. juni lå hele dagen den tungeste ild over afsnittene ”Aabenraa”, ”Sønderborg”, ”Flensborg” og den højre fløj af ”Slesvig”. De ramte kompagnier var 3., 12., 11. og højre fløj af 13. Angrebslinien tegnede sig.

Den følgende nat gav ingen ro. Hele natten sværmede miner herned, idet de spredte død og ødelæggelse. Dækningsrummene lignede små lazaretter, uophørligt bar sygehjælperne deres blødende og stønnende last gennem gravene.

Wilhelm Jürgensen: Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i verdenskrigen (2014)

Vestfront Fransk mine slår ned

4. Juni 1915: 800 Mark for Overtrædelse af loven vedrørende Beslaglæggelsen af Kornbeholdningerne

Senest ændret den 5. juni 2015 10:26

Nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Malermester Vilhelm Krebs fra Maugstrup er ifølge en Meddelelse, som er indløben til hans Familie i Forgaars, falden den 4. maj ved et Stormangreb. Den Faldne blev indkaldt til et Garderegiment ved krigens udbrud. han efterlader ifølge “Dv.” Enke og et lille Barn.
Landsdommer Ernst Siemonsen, Søn af afdøde Professor Siemonsen i Haderslev, er falden under et Stormangreb Pinsedag. Han blev ramt i Benet og i Brystet. Liget blev ifølge “S.G” bjærget bed et senere Stormangreb og jordfæstet paa Stedet. Den faldne var Kompagnifører.
Peter August Tiedemann, Søn af Handelsmand Tiedemann i Nordborg, er ifølge  “S.Ztg.” falden ved et Stormangreb den 19. April. Han var med som Frivillig.
Den 20. Mag er Fr. Breyer fra Sønderborg død paa et Lasaret i Blankenburg i Harzen.
I sidste Tabsliste meddelelse, at Math. Jessen, Pøl, der hidtil har staaet opført som haardt saaret, er død den  19. Maj.

Saarede.

Seminarist Wehlitz, en Søn af Wehlitz i Aabenraa (paa Slottet) er bleven saaret, heldigvis kun let.
I sidste Tabsliste meddeles, at Niels Finnemann, Anslet; Lorens Johansen, Graasten, og Asmus Andresen, Rangstrup, er bleven let saarede i Kampene fra 2. til 14. Maj. Christian Juhl, Brendstrup, staar ligeledes opført som let saaret. Ved Kampene den 18. og 19. Maj er Jens Holdt, Raved, og Peter Siemonsen, Stemmild, blevne let saarede. I Kampene fra 10. til 19. Maj er Jørgen Lorensen, Aunbøl, bleven let saaret, men Christian Hattesen, Abild, er bleven let saaret i Kampene fra 12. til 15. Maj.
Landmand Jørgen Frost fra Gestrup ved Toftlund er bleven let saaret under kampene ved Argonnerskoven.

Hjemme paa Orlov.

Snedkermester Oesten i Aabenraa er kommen hjem paa Orlov.
Postbud Petersen fra Nygade i Aabenraa er ligeledes hjemme paa Orlov.
Tømrer Støcken fra Aabenraa, der har været med siden Krigens Begyndelse, er kommen hjem paa en 14 Dages orlov. Støcken havde været med paa den østlige front, men har siden i december Maaned ligget paa Lasaret af Tyfus.

Fra Provinsen.

De kommunale Forbund og Brødkornet. I en Meddelelse, dateret 24. maj, og udsendt af Handelsministeren og Indenrigsministeren siges der:
Til at Begynde med maatte Hvedemel kun benyttes, naar det var blandet med 30 Vægtdele Rugmel. Siden har Forholdet mellem Rug- og Hvedemelforraadene forskudt sig, saa en øget Anvendelse af Hvedemel under tilsvarende ringere Benyttelse af Rugmel var ønskelig. Følgen er, at ikke alene Regeringsdistrikterne i samme Provins, men ogsaa hyppigt de kommunale Forbund benytter Melblandinger, der afviger fra hverandre. krigskornselskabet ser dog derfor ikke i Stand til at levere Hvedemelet saaledes blandet, som det er blevet foreskrevet for de paagældende kommunale Forbund men maa levere rent Hvedemel og overlade til det kommunale Forbund selv at udføre Arbejdet med Blandingen, saaledes at den bliver rigtig. En saadan Fremgangsmaade, der praktisk er uundgaaelig, er i Modstrid med de paagældende Forskrifters ordlyd, men ikke med meningen.
De paagældende Ministre har derfor givet Tilladelse (som dog atter straks kan ophæves) til, at Møller, som hører ind under Krigskornselskabet, kan udlevere ublandet Mel til et kommunalt Forbund henholdsvis en anden Mølle, saa disse selv kan foretage Blandingen. Forudsætningen for, at dette kan ske, er dog, at Udleveringen  af melet sker efter Ordre fra krigskornselskaber.

Landsrette i Flensborg
Aftægtsmand Jørgen Paulsen i Vester Snogbæks stod anklager for Overtrædelse af loven vedrørende Beslaglæggelsen af Kornbeholdningerne. Den Anklagede bestyrer en Gaard for sin Søn, som er indkaldt. Ved Beslaglæggelsen af Kornbeholdningen, havde Karlen bragt 15 Sække Havre af Vejen op paa Loftet, og dette Kvantum blev saaledes ikke medregnet i beholdningen. Da saa ogsaa Karlen senere blev indkaldt, skiltes han og Husbonden af som Uvenner, og førstenævnte gik hen og meldte Sagen med Havren. Ved Forhandlingen i Gaar paastod den Anklagede, at han ikke havde vidst noget om, at Karlen havde bragt havren bort.
Retten mente dog, at det modsatte maatte være Tilfældet, hvorfor Dommen lød paa 800 Mark i Bøde. Stadsadvokaten havde andraget paa 3 Maaneders Fængsel. I Domsbegrundelsen udtalte retsformanden, at der maatte en følelig Straf til, for at sagen kunde virke som Advaret for Andre.

Større Hvedebrød. I det sidste Nummer af Kredsblandet for Flensborg Landkreds meddeler Landraaden, at Kredsvalget nu har besluttet at tillade følgende Vægt for Hvedebrød: 1 Kilogram samt 100, 50 og 25 Gram.

 

4. juni 1915. “… vi drikker Vin, som vi derhjemme drikker Vand”

Sønderjyden Hans skrev den 4. juni 1915 følgende:

D…………….., den 4. Juni 1915.
Kære Moder og Søster!

Som et Lyn fra en skyfri Himmel kom Ordren, at vi skulde forlade L…

Ugerne forlod vi den lille venlige By, men derefter gaar det jo ikke. Klokken 10 Onsdag Aften forlod vi L . .. Banegaard. Ved Daggry naaede vi S… og fik her Rissuppe til Morgenkost.

Om Aftenen Klokken 8, efter 22 Timers Jernbanefart, blev vi til alles Forbavselse udladet i Nedre Elsas nede ved Udløberne af Vogeserne. Vi blev her indkvarteret i den lille Købstad D……… (2500 Indbyggere).

Jeg havde, som altid, Lykken med mig, og fik et herligt Kvarter hos en gammel Vinbonde, hvor Sønnerne er i Krigen, men der var 4 voksne Døtre hjemme. Vi kom fire Mand i Kvarter her, blev godt modtaget og kom — for første Gang efter 3 Maaneders Forløb — i en Seng igen. Men aa, hvor vi svedte den første Nat! Vi var ikke vant til et saadant Leje.

Vi er her rigtig i Tysklands Vinegn, saa vi drikker Vin, som vi derhjemme drikker Vand. Der er meget frugtbare Enge udenfor Byen. Høbjærgningen her er i fuld Gang, og vi hjælper i vor Fritid Husets Døtre ved Arbejdet.

Jeg vil slutte for i Dag, da en af de mørkøjede Skønheder venter paa mig, vi skal ud i Engen og sætte Hø i Stak.

Harald Nielsen: Sønderjyske Soldaterbreve (1916)

4. juni 1915. En hård tid for soldaterne fra nord

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for grænsen under krigen:

Faldne, sårede og fangne – efter nordslesvigske blade

Malermester Wilhelm Krebs fra Maugstrup er falden den 4. maj ved et stormangreb. Han efterlader enke og et lille barn.

– Landsdommer Ernst Simonsen, søn af afdøde professor Simonsen i Haderslev, er falden under et stormangreb pinsedag.

Peter August Tiedemann, søn af handelsmand Tiedemann i Nordborg, er falden ved et stormangreb den 19. april. Han var med som frivillig.

– Den 29. maj er Fr. Breyner fra Sønderborg død på et lazaret i Blankenburg i Harzen.

Math. Jessen, Pøl, der hidtil har stået opført som hårdt såret, er død den 19. maj.

– Seminarist Wehlitz, en søn af Wehlitz i Aabenraa (på slottet) er bleven let såret.

– I sidste tabsliste meddeles, at Niels Finnemann, Anslet, Lorens Johansen, Gaaskær, og Asmus Andresen, Rangstrup, er blevne let sårede i kampene fra 2. til 14. maj. Christian Juhl, Brendstrup, står ligeledes opført som let såret. Ved kampene den 18. og 19. maj er Jens Holdt, Raved, og Peter Simonsen, Stemmild, bleven let sårede. I kampene fra 10. til 19. maj er Jørgen Lorensen, Avnbøl, bleven let såret, mens Christian Hattesen, Abild, er bleven let sårede i kampene fra 12. til 15. maj.

– Landmand Jørgen Frost fra Gjestrup Ved Toftlund er bleven let såret under kampene i Argonnerskoven.

– Landmand Christian Lorenzen fra Dybbøl er død på lazaret, 38 ½ år gammel; han efterlader enke og tre børn.

– Landmand J. Lauritzen Andersen fra Dybbøl, der i tabslisten har stået opført som savnet, er falden i fjor efterår ved Obourg ved Ron?

– En søn af aftægtsmand L. Koch i Kliplev M. Koch er falden.

– Den 23- april er Christian Hansen Bekke fra Åbøl falden. Bekke, der blev 30 år efterlader enke og tre børn.

Hans Chr. Paulsen, Møgeltønder, er falden den 16. maj.

– Landmand Søren Frisk fra Branderup er bleven såret i kampene på den vestlige krigsskueplads.

– Chr. Lund, Vemminglund, er bleven let såret. Han bliver ved sin troppeafdeling.

– Asmus Asmussen, Bjerndrup(Aabenraa kreds), Christian Petersen Løgumkloster, og Jens Dueholm, Aabenraa, står opført som let sårede.

– I marinens 32. tabsliste findes efter en fortegnelse fra Røde Kors i Geneve Følgende opførte som i fangenskab: Art. Matros Ch. Christiansen, Gråsten, Løjtnant J. Jaspersen, Haderslev, 2. styrmand Erik Nielsen og Gefr. Hans Nielsen, Sønderborg, Artilleri-matros Hans Vogt, Hellevad. Endvidere: Marinesoldat Ernst Anton Carstens, mask. Matros Ludv. Karl Georg Frenzel, Overmaskinist Karl Christensen, maskinist mat. Jørgen Johansen, marinesoldat Emil Peter Lund, Art. Matros Edvard Mathiesen, og Gefr. I reserven Hans Offersen? Samt fyrbøder Peter Johannsen, alle fra Aabenraa.

– Pioner Willy Hansen af Flensborg er falden ved et stormangreb den 17. maj, 20 år gammel.

– Gårdejer Jens Matzens hustru i Nørre Løgum fik i lørdags meddelelse om, at hendes mand er falden i Frankrig den 28. maj. Han efterlader sig enke og tre børn, hvoraf det ældste blev konfirmeret til påske. Med gårdejer Jens Matzen er én af sognets yngre og bedste mænd gået bort. Han var ikke alene en dygtig landmand, men også en sjælden retskaffen og hæderlig karakter.

– Landeværnsmand Christian Hansen af Abkær er falden den 20. maj.

 For tungt et budskab

Drejermester Lilienthal og hustru i Slesvig har haft to sønner med i krigen, deres eneste børn. Begge er ifølge Flensborg Avis nu faldne. Da dødsbudskabet om den ældste og sidste søns død ankom i lørdags morges, faldt moderen død om, ramt af et hjerteslag.

 

3. Juni 1915: Nyt om faldne, saarede og nordslesvigere paa orlov

Senest ændret den 18. september 2019 11:17

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten

Skyttegraven i Frugthaven “Villa Birkelund”,
i Skyttegraven nordfor D.,
Fredag, den 7. maj 1915

Kære Moder og Søster!
Gik Tiden rask for os, sidste Gang vi var i Skyttegraven, saa gik de 14 Dage, vi var tilbage i ro, ikke mindre rask. De svandt som Dug for Solen, og før man saa sig om, lød Parolen atter: Afsted til Fronten, atter hen bag Skyttegravens Mure.
Den sidste Dag blev der hos Marketenderen gjort Indkøb af Lys, Tændstikker, Brevpapir; alle disse Smaating, som derhjemme kun er Bitting, men som for os, naar vi ligger ude i Skyttegraven, er kærere og dyrebarere end det røde Guld. For har man intet Lys, kam man ikke se i disse underjordiske “villaer”, og har man ingen Tændstikker, kam man ikke faa Piben tændt, og mangler man Brevpapir, kan man ikke skrive hjem, og det kunne have til Følge, at man ingen Post fik igen. Men netop Postuddelingen og “Liebesgaben empfangen” er de to Ting, jeg synes bedst om, af hele Tjenesten.
Med Tornystren godt pakket med mangt og meget, nyttigt og unyttigt, saa den næsten lignede en lille Høstak, drog vi bort fra M. Onsdag Aften Klokken halvti. Vejret var mildt og stille, rigtig lummervarmt. Det varede ikke længe, før Sveden trillede en ned ad kinderne. Af og til hørte man Brummen og Knurren o.s.v. “die verdammte Hitze”, og jeg maa indrømme, at en kold tør Blæst vilde have været bedre til vort Arbejde. Men som Landmand tænkte jeg over, hvor godt og velsignelsesrigt dette frugtbare Vejr maatte være for Kulturplanternes Vækst og Grøde, og idet jeg haabede at Nordslesvig ogsaa maatte blive velsignet med et saadant Vejr, traskede jeg videre. Det gaar kun smaat, naar man baade har Klædeskab og Spisekammer paa Ryggen.
Turen var ikke saa lang denne Gang. Vi naaede Stillingen ved Midnatstid. Kammerat Jørgensen og jeg fandt os straks en god Lejlighed, og vi sov til langt op paa Dagen. Jørgensen maatte saa paa Vagt fra 10 til 12, og jeg løste ham af og stod fra 12 til 2. Men hen paa Eftermiddagen kom der Besked, at vi begge var blevne udnævnte til “Lejlighedsarbejdere”. Det passede os godt, for saa gaar Tiden saa dejligt. Her er ellers ikke saa meget at bestille som oppe ved N., de to Stillinger er saa ulig hinanden som Nat og Dag. For det første ligger vi her langt fra Fjenden. Hist oppe havde vi altid Larm og Spektakel; her er der Ro og Fredelig Stilhed, som kun en enkelt Gang brydes ved Artillerikampe. Ogsaa Omgivelserne er forskellige, oppe ved N. gik Skyttegraven tværs gennem store endeløse Sukkerroe- og Lucernemarker. Her gennemskærer Graven store, kønne Frugthaver samt dejlige grønne unge Birkeskove. Om en Maaneds Tid kan Skytterne paa Skyttegravens Rand gaa og plukke Stikkelsbær, Ribs, Solbær eller Kirsebær, alt efter Behag. Og skulde Krigen vare ved, hvad vi ikke vil haabe, til Efteraaret, saa behøver en kraftig Arm bare at ryste et Træ, og straks vil man have de dejligste Æbler eller Pærer nede i Graven.
Egnen her er sjælden rig paa Naturskønheder, den kan oprindelig talt, med Lethed maale sig med end og de allerkønneste Egne i Nordslesvig. Herligt, dejligt er det her om Morgenen i denne kønne Foraarstid med Skovens mange Sangfugle. Gøgen raaber altid over hos Franskmændene, men Nattergalen slaar sine Triller ovre hos os. Man kan mangen Gang gaa og bilde sig ind, at Freden er undertegnet; men pludselig hører man et Skud fra fjernere liggende Stillinger, og saa ved man da, at det er Løgn og Rygter i Omløb, saa er det Krigsaarene 1914 og 1915.
Rigtig Fred er der heller ikke her, før vi maa ikke lade os se for meget om Dagen. Det er næsten som om vi leger Skjul med Franskmændene. En rigtig omvendt Verden laver vi. Mad faar vi Klokken 12, men det er ved Middagstid, og Fyraften har vi Klokken 7, men det er om Morgenen, naar Tykningen forsvinder og det bliver klar og lyst i Vejret, at vi trækker Følehornene ind, det vil sige, trækker os tilbage i vore “Villaer” for at sove, spise, ryge Tobak og spille Kort. Saasnart det begynder at mørknes om Aftenen, bliver det atter Liv i Graven. Lig Rævunger kommer vi saa frem af Jordens Indre. Vi henter vand ved Kilden. Enhver koger nemlig sin egen Kaffe. Dette er ogsaa en af Mørkets Gerninger; Franskmændene maa ikke se Røgen. Nu smiler jo vist ved Tanken om os, som Kogekunstnere; men vi kan ordenligt lave Mokka. Jørgensen syntes i Aftes, at det lignede Chokolade, saa fed var Drikken. Der var nemlig bleven stegt Flæsk i Gryden i Forvejen. Den smagte godt, og det var jo Hovedsagen.
Nu til Slut de hjertelige Hilsner
Eders
Hans

Falden.

En Søn af Pastor Godt i Graasten er falden den 22 April. ved et Stormangreb. Forældrene modtog for længere Tid siden Meddelelse herom gennem Kammerater af Sønnen. Nu er der indløbet Bekræftelse paa det sørgelige Budskab. Den unge Godt var Underofficer ved en Maskingeværafdeling.
løjtnant i Reserven Rinke, der i flere Aar har været beskæftiget ved Toldkontoret i Haderslev som Toldpraktikant, er ifølge “S.Gr.” falden.

Død paa Lasaret.

En Søn af Kurvemager Hunger, Aabenraa, der var Smed i Naskatten i Nassau, og som laa paa Lasarettet i Mainz som Følge af en Lungebetændelse, er afgaaet ved Døden. Den Afdøde, der havde været med paa Vestfronten, var 37 Aar gammel. Han var Enkemand og efterlader sig 2 Børn paa 6 og 8 Aar.

Saarede.

Landmand Asmus Rahr fra Roager Kirkeby, der siden Krigen Begyndelse har staaet som Reservist ved Infanteriet og været med paa vestfronten og nylig var hjemme paa Orlov, er kort efter sin Tilbagevenden til Fronten blevet haardt saaret af en fransk Haandgranat. Han ligger paa Lasarettet.
I sidste Tabsliste meddeles, at Hans Johansen, Sofiedal /Tønder Kreds), er bleven saaret i Kampene fra 5. til 20, Maj. Niels Berg fra Bæk er bleven let saaret ved et Ulykkestilfælde. Olaf Jørgensen, Hygum, er bleven let saaret ved Kampene fra 13. til 18. Maj. Christen Jørgensen Skodsbøl, er haard saaret. H. Tønder, Halk, er bleven saaret ved Kampene fra 9. til 20. Maj.

En Mindegudstjeneste
afholdtes i Søndags Eftermiddags i Toftlund Kirke for Asmus Bundesen, som faldt i Frankrig den 8. Maj. Missionær Poort talte trøstende Ord til de Paarørende. Den Faldne blev kun 22 Aar gammel og var Søn af Bager Bundesen i Toftlund.

Paa Lasaret i Sønderborg.

Hans Lorenzen fra Nordborg er ifølge “Dbp.” sammen med 3 saarede Kammerater kommen til lasarettet i Sønderborg. Den 24. April blev Lorenzen delvist begravet under den sammenstyrtede Jord i en Skyttegrav, hvor en Granat havde ramt. Han blev saaret i Hovedet og derefter ført til Lasarettet i Gladbach.

Hjemme paa Orlov.

Forpagter Peter Frank i Rosbøl Øster Lindet, der siden Krigen Begyndelse har deltaget i Krigen som Reservist ved Infanteriet paa vestfronten, blev efter de haardnakkede Kampe i Bøgeskovene i Januar Maaned alvorlig syg af Lungebetændelse. Han laa længe paa Lasarettet og er nu i Bedring og udskrevet. Han er i denne Tid hjemme paa en kortere Orlov, før han atter skal melde sig.
Postbud Jensen, Ramsherred i Aabenraa, kom i Forgaard Aftes uventet hjem paa en 14 Dages Orlov. Han har siden krigens Begyndelse været med paa den vestlige Krigsskueplads.
En Søn af Slagter Hansen i Markgade i Aabenraa er hjemme paa Orlov. Han er i disse Dage kommen fra Lasarettet.

Fra Provinsen.

Beslaglæggelse af Bomuldsklude og Rester. Ved Forordning af den stedfortrædende kommanderende General beslaglægges alle Oplag af Bomuldsklude og Rester samt Affald. For visse Slags gælder Beslaglæggelsen for Oplag paa over 500 Klg., for andre Slags for Oplag paa over 1000 Klg. henholdsvis over 2000 Klg. Beslaglæggelse gælder fra 1. Juni Kl. 12 Middag. Oplagene maa anmeldes inden 15. Juni til Krigsministeriets Afdeling for Krigsraastoffer (Sektion W. II.)
Overtrædelse af Bestemmelserne, hvorunder ogsaa hører forsinket eller ufuldstændig Anmeldelse, eller Tilskyndelse til Overtrædelse straffes, saafremt Straffelovene ikke hjemler endnu højere Straf, med indtil et Aars Fængsel.
Oplagene den 1. August maa paany anmeldes inden den 15. August.

Fra Dyrelivet. (Dvp.) Man maa være ude som sig i denne Krigens Tid. Saaledes tænker nok også 3 Smaagrise hos en Gaardejer P. Petersen paa Mels Mark, idet de paa egen Haande har søgt sig et Madsted, hvor de ikke kan beskyldes for at tære paa Menneskeføde. De har nemlig sluttet Venskab med en Hund, der har en lille Hvalp og rigelig Mælk, og nu kan man se Hvalpen og de 3 Smaagrise i Fællesskab die Hunden. Dog synes den ene Gris særlig at være favorit. Den følger Hunden overalt.

Efterlyste. I Sidste Nummer af Regeringens “Amtsblatt” efterlyses følgende for Faneflugt:
Hans Jakob Krog Ravn fra 85. Forstærknings-Landeværns-Infanteri-Regiment, født 1876, sidst bosat i Tagkære. Niels Oksen Lykke fra Forstærknings-Bataillonen ved 31. reserve-Infanteri-Regiment, født i Hygum 1890. Endvidere følgende udtagne Rekrutter eller tjenestepligtige Mænd: Peter Christian Lund, født 1895 i Skodborg. Hans Peter Lund, født 1895 i Langetved.  Niels Jepsen Lund, født 1894 paa Skodbog Mark. Johannes H. Burdorff, født 1894 i Skodborg. Johannes Nikolajsen, født 1893 i Skodborg Skov. Jesper Nikolajsen, født 1893 i Hygum. Christian Hansen, f. 1895 i Øster Løgum. Karl Hansen Krab, født 1895 paa Hygum Mark. Karl Christian Boisen, født 1894 i Brem. Jens Christian Kjær, født 1895 i Københoved. Jens Hørlyck, født 1895 i Nurup. Marius Hyldelund, født 1894 paa Brendstrup Mark. Kasper Juhl Christensen, født 1895 i Djernæs. Søren Knudsen Midtgaard, født 1893 i Fjersted. Hans Lorensen Hoier Schmidt, født 1895 i Fjersted.

3. juni 1915. Przemysl er faldet. Legitimation er påkrævet for høj såvel som lav.

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for grænsen under krigen:

Flagning for Przemysls fald

Ved middagstid i dag hejstes der – efterhånden som efterretningen indløb derom – flag for at fejre glæden over de tysk-østrigske hæres erobring ad Przemysl, som efter det officielle telegram har været i deres hænder siden i morges.

Streng Pastvang

I et småbanetog i Nordslesvig passerede forleden dag følgende, der vidner om den skarphed, hvormed påbudet om pas gennemføres:

En stationsforstander(formentlig fra Sommersted)tog i fuld uniform med toget til en anden by. Da Landeværnsmændene, der nøje inspicerer passagerne i togene, forlangte hans pas, erklærede han, at han intet sådant havde, da hans uniform selvfølgelig måtte være tilstrækkelig legitimation. Landeværnssoldaterne var imidlertid ikke af samme mening – man havde jo før hørt, at folk havde stukket i en uniform og narret myndighederne, nej, han måtte hellere følge med til Haderslev, for at hans identitet der kunne blive konstateret af politiet. Det var forgæves, at stationsforstanderen protesterede; han måtte til Haderslev.

3 gendarmer, ligeledes i fuld uniform, havde ikke uden skadefryd moret sig over stationsforstanderen, men nu kom turen til dem. De havde ikke pas hos sig, da de naturligvis som gendarmer i uniform – maatte være fritaget for at bære pas. Landeværnsmændene kunne ikke gå ind på det ræsonnement, og nu smilede stationsforstanderen lunt, da landeværnssoldaterne trods al gendarmprotest erkærede, at de måtte til Haderslev, for at politiet kunde konstatere identiteten.

Nå, på politikontoret i Haderslev blev både stationsforstanderen og de tre gendarmers identitet konstateret, men turen dertil var jo udenfor det, de pågældende havde regnet og viser, som sagt, hvor skarpt der gås til værks i henseende om forlangende at bære pas.

2. juni 1915. Minekrig ved Moulin-sous-Touvent

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 var ét af de såkaldt “slesvigske” regimenter med særligt mange soldater fra Sønderjylland.

Artilleri- og mineilden, der ellers var stilnet af, satte efter denne dag ind med forstærket kraft. Den uhyggelige underjordiske støj hørtes igen. Som modforanstaltning arbejdedes febrilsk på egne gange. En sådan traf den 2. juni på en fjendtlig underjordisk gang, denne blev om eftermiddagen sprængt i luften med en 250 kg ladning. Krateret lå 20 m foran vor stilling.

Om natten kl. 11 kom der igen en voldsom detonation, fjenden sprængte resten af den underjordiske gang på den anden side af krateret i luften. Ved sape 15 opdagede franskmændene vores underjordiske gang, nu var det tid. Den blev sprængt om eftermiddagen kl. 5 for samtidigt at kunne kvase den fjendtlige gang. Detonationen var meget kraftigere end forventet. Tilsyneladende gik en fjendtlig ladning med i luften.

Wilhrelm Jürgensen: Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen (2014)

IMG_9128 Moulin_april_1915

2. juni 1915. Mangel på hvedemel trods fyldte kornlagre. Påbud om at tale tysk i den tyske hær.

Senest ændret den 18. september 2019 11:22

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for grænsen under krigen:

Hvedemelet

har i en uges tid været sluppet op i flere sønderjyske sogne, meddeler Kolding Folkeblad, bl.a. i Tyrstrup. Fra autoritativ side forsikres det, at kornlagrene har hvedemel nok, men så må der i al fald være mangler ved fordelingen.

 Soldaterne og det danske sprog

For nogen tids siden blev det i den tyske rigsdags finansudvalg påtalt, at danske soldater i den tyske hær ikke måtte tale sammen på dansk ej heller bruge deres modersmål, når de skrev hjem. En lignende hårdhed vistes mod de polske soldater.

Krigsministeren henviste til, at det ikke ved Armébefaling var forbudt soldaterne at bruge deres modersmål indbyrdes og i breve til hjemmet. Alle enkelte tilfælde, som krigsministeriet fik kendskab til, vilde blive prøvede, og hvor klagerne fandtes berettigede, vilde ministeren skride ind

Siden dette fandt sted, er forholdene ifølge Kolding Folkeblad blevet betydelig forværret – navnlig i Landstormsafdelingerne. I fredags blev sagen så atter fremdraget i den tyske rigsdags finansudvalg. Krigsministeren gav samme svar som tidligere.

Faldne, sårede og fangne – efter nordslesvigske blade

– En søn af Pastor Godt i Graasten er falden den 22. april ved et stormangreb.

– Løjtnant i Reserven Rinke, der i flere år har været beskæftiget ved toldkontoret i Haderslev som toldpraktikant, er falden.

– En søn af kurvemager Hunger, Aabenraa, er død på lazarettet i Mainz. Han efterlader sig 2 børn på 6 og 8 år.

– Landmand Asmus Rahr Fra Roager Kirkeby er kort efter sin tilbagevenden til fronten bleven hårdt såret af en fransk håndgranat.

– Hans Johansen, Sofiedal (Tønder kreds), er bleven let såret i kampene fra 5. til 20. maj.

– Niels Berg fra Bæk er bleven let såret ved et ulykkestilfælde.

– Oluf Jørgensen, Hygum, er bleven let såret ved kampene fra 13. til 18. maj.

– Christen Jørgensen, Skodsbøl, er hårdt såret.

– H. Tønder, Halk, er bleven let såret ved kampene fra 9. til 20. maj

– Hans Lorenzen fra Nordborg er sammen med tre sårede kammerater kommen til lazarettet i Sønderborg.

 Den stedfortrædende generalkommando

Fra den 1. juni er alle den stedfortrædende generalkommandos forretningskontorer blevne forenede i tjenesteboligen Palmaille 63-65 i Altona. Afdelingen for oplysninger(”Auskunft”) befinder sig i nederste etage, Palmaille 65. Oplysninger kan søges hver søgnedag fra kl. 4 til kl. 5 om eftermiddagen.

 Beslaglæggelse af bomuldsklude og rester

Ved forordning af den stedfortrædende kommanderende general beslaglægges alle oplag af bomuldsklude og rester samt affald. For visse slags gælder beslaglæggelsen for oplag på over 500 kg, for andre slags på oplag på over 1000 kg henholdsvis over 2000 kg. Beslaglæggelsen gældr fra 1. juni kl. 12 middag. Oplagene må anmeldes inden den 15. juni til Krigsministeriets Afdeling for Krigsråstoffer(Sektion B. 2.)

 

 

 

 

31. maj 1915. Forbud mod dansk blandt nordslesvigske soldater?

Senest ændret den 1. juni 2015 9:42

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Faldne, saarede og fangne

En Søn af Enkefru Truelsen i Hvidding er den 21. Maj falden paa Vestfronten — den første eller en af de første Dage, han deltog i Kamp. — En Søn af Snedkermester Schmidt i Rejsby er ligeledes fornylig falden paa Vestfronten.

Maa nordslesvigsk e Soldater ikke tale Dansk?

Mod Slutningen af sidste Aar kom den mærkelige Meddelelse fra Lejren i Lockstedt (ved Itzehoe), at det var bleven forbudt nordslesvigske Soldater at tale Dansk indbyrdes — et Forbud, der dog næppe overholdtes saa strængt og som vi derfor ikke omtalte. Nu synes det imidlertid, som om saadanne Forbud ogsaa udstedes andre Steder.

Saaledes er Forbudet nylig udstedt for de i Rostock og Königsberg liggende nordslesvigske Soldater, og fra sidstnævnte By maa Soldater end ikke korrespondere paa Dansk til deres Slægt i Hjemmet. — Det forekommer os at være en mærkelig Maade at paaskønne nordslesvigske Soldaters loyale Optræden under Krigen.

Ethvert Samkvem med K rigsfanger er forbudt

I en Forordning fra den stedfortrædende kommanderende General for 9. Armékorps hedder det:

Efter at der forskellige Steder i Korpsdistriktet er blevet anbragt Krigsfanger forbydes Befolkningen:

a) Samtale eller ethvert Samkvem med Krigsfangerne, hvis ikke Fangernes Sysselsættelse kræver det, og det udtrykkeligt er blevet tilladt af det militære Vagtmandskab eller af Arbejdsgiveren, det vil sige i Kommunerne af Kommuneforstanderne;

b) at forskaffe Krigsfangerne Nydelsen af alkoholholdige Drikkevarer;

c) at give Fyrtøj, Knive, skarpt Værktøj eller Vaaben til Krigsfangerne.

Hvem der optræder i Modstrid med denne Forordning, straffes med Fængsel paa indtil et Aar.

27. maj 1915. Brutal mishandling i fangelejren i Døstrup. Hurtige forfremmelser til nordslesvigere

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for grænsen under krigen:

Mishandling af krigsfanger. Fra fangelejren ved Døstrup

Vi har tidligere bragt nogle oplysninger om uheldige forhold ved enkelte af fangelejrene i Nordslesvig. De bidrog efter sikkert forlydende til, at de prøjsiske myndigheder blev opmærksom derpå og foranledigede forholdene ændrede til det bedre.

Der har i 2-3 uger blandt befolkningen, og ikke mindst i den tysksindede del, været talt meget om en grim tildragelse, der efter samstemmende udtalelser fra forskellige sider skildres således:

Blandt fangerne i lejren på Vinum Mark ved Døstrup var også en russer, som havde været syg i nogen tid, men alligevel sammen med medfanger deltog i opdyrkningsarbejde ved Tevring for en tysker. Når arbejdet var sluttet om eftermiddagen, fik fangerne tilbage til lejren. På hjemvejen hertil blev den omtalte russiske fange en dag så syg, at han ikke længere kunne slæbe sig frem, da man nåede vejen i Vinum i nærheden af kroen. De soldater, der havde opsyn med fangerne, troede imidlertid, at russeren simulerede og skubbede og sparkede ham til forargelse for dem, der så transporten. En kone, der havde ondt af den syge fange, bad om ikke hun måtte give ham et glas vin for at søge at få ham til kræfter igen, men denne naturlige menneskelige medfølelse blev brutalt afvist med et udbrud, som gik ud på, at han snarere skulle have gift end vin!

Imidlertid kunne fangen ikke slæbe sig frem længere trods sparken og skubben, og han måtte så blæres resten af vejen. Ved ankomsten til lejren var han død eller få minutter efter.

Nogle dage senere blev han begravet og fik en efter forholdene smuk jordefærd, hvor det ikke manglede på medfølelse fra befolkningens side. Kisten blev båret fra sprøjtehuset til kirkegården, medens medfangerne hele vejen sang deres ejendommelige russiske salmer. På kirkegården talte pastor Jørgensen af Døstrup smukt og gribende over den døde og kom i sin tale også ind på at formane opsynet til at behandle fangerne godt, de det jo dog ikke var deres skyld, at krigen rasede.

Det er muligt, at sagen er draget frem af befolkningen dernede, vi ved det ikke. Men det er også muligt, at der dækkes over den, når den ikke kommer offentlig frem. Vi har imidlertid gode mænds ord for, at det er myndighedernes vilje, at fangerne skal behandles så godt som de økonomiske forhold tillader det og at der fra opsynets side ikke må ske mishandling.

Når tildragelsen nu er draget frem, nærer vi ikke tvivl om, at man fra de pågældende myndigheders side vil træffe de fornødne forholdsregler mod, at så brutal mishandling af krigsfanger finder sted i fremtiden.

Hurtige forfremmelser

Redaktør Kr. Thomsen ved ’Hejmdal’, der indkaldtes i midten af marts uden nogensinde tidligere at have fået militær uddannelse, og bankassistent Calløe i Rødding, som heller ikke tidligere har modtaget militær uddannelse, er begge udnævnt til løjtnanter.

26. maj 1915. Nyt fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for grænsen under krigen:

Faldne, sårede og fangne – efter nordslesvigske blade

Jens Jensen Nissen fra Sønderballe er falden den 2. maj. Han var 33 år gammel.

– Smed Hans Kelsen fra Lysabild er falden den 7. maj. Han efterlader enke og to små børn.

– Parcellist J. Espensen, Købingsmark, har fået meddelelse om, at hans eneste søn, Christen Espensen, var falden i Frankrig.

– Hjulmager Kr. Hansen, Smøl, er falden under de sidste kampe. Han blev 33 år gammel og efterlader sig en svagelig enke.

– I sidste tabsliste meddeles, at Johannes Christensen fra Holm i Tønder Kreds er falden i kampene fra den 20. til den 29. april.

– Vognmand Ludvig Jensen i Tønder har fået meddelelse om, at af hans to sønner er den ene, kommis Peter Jensen, falden. Han var 22 år gammel. Den anden af sønnerne har længe været savnet og menes også at være falden.

– I sidste tabsliste meddeles, at Joakim Hinrichsen, Varnæs, er bleven hårdt såret ved kampene fra 24. til 29. april. Robert Ihde fra København [sic!] er bleven hårdt såret i kampene fra 24. til 29. april. Christian Schulz, Simmerstedholm, er atter bleven let såret, men kan blive ved sin troppeafdeling. Theodor Clausen, Uldal, står opført som hårdt såret.

– Vilhelm Christiansen fra Rørkær ved Tønder, som stod ved Østfronten, er bleven hårdt såret og ligger på et lazaret ved den tysk-østrigske grænse.

Fader og to sønner indkaldte

Gårdejer Peter Christensen på Kamp ved Fæsted blev den 2. august indkaldt som gammel landstormsmand. Efter at have gjort vagttjeneste forskellige steder i Nordslesvig kom han til marts til en fangelejr i Pachim i Mecklenborg. Han er nu sammen med mange andre nordslesvigere havnet ved etappetjenesten nede foran Karpatherne.

Hans ældste søn blev sidste efterår indkaldt som infanterist (rekrut), og nu for kort tid siden er hans næstældste søn også bleven indkaldt som rekrut.

25. maj 1915. Frikendt for at være venlig overfor krigsfanger – og andre nyheder fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for grænsen under krigen:

Barmhjertighedsgaverne til de russiske krigsfanger. Frikendt af retten i Haderslev

Ved bisidderretten i Haderslev forhandledes i torsdags den tidligere omtalte sag mod syv dansksindede beboere i Haderslev, cand.theol. Andersen, forretningsfører Oggesen, bagermester Andersen, agent Chr. Lausens datter, købmændene Lausen Holm og Årø samt vinhandler Bang – der hver var idømt en bøde på 30 mark for ’grov uorden’, begået den 27. marts 1915 på banegården i Haderslev; da en transport af russiske fanger førtes forbi, havde de givet fangerne gaver.

’Dannevirke’ skriver følgende referat fra forhandlingerne:

”Cand.theol. Andersen var ordfører for de anklagede. Han hævdede, at man i skrivelsen fra politimyndighederne havde idømt dem bøder, fordi de havde givet russerne ’kærlighedsgaver’ i denne forbindelse; dem gav man kun til sine egne soldater. Til fanger kunne der kun være tale om barmhjertighedsgaver. Han havde set, at flere fanger gjorde tegn til maven og munden for at gøre tilskuerne forståelig, at de var sultne, og det havde vakt tilskuernes medlidenhed, tilmed, da de så meget medtagne og trætte ud. En af soldaterne, der ledsagede transporten, en landstormsmand, havde også fortalt dem, at de var meget sultne og medtagne; han havde givet dem sit eget brød.

Efter en meget lang rådslagning faldt dommen, der lød på frifindelse. Generalkommandoen havde udstedt forbud mod at give fanger noget, men dette forbud var først kommet langt senere, så det havde de ikke kunnet overtræde.

Russiske krigsfanger som landbrugsarbejdere

’Dannevirke’ skriver:

En væsentlig del af arbejdskraften på de fleste gårde i vor landsdel udgør for tiden russiske krigsfanger. Erfaringen har vist, at de røgter deres arbejde til hus­bondens tilfredshed. Dette bevidnes også ude fra en gård på Vesteregnen. Som så mange andre steder var husbonden og den øvrige arbejdskraft på gården bleven indkaldt. To russiske krigsfanger har nu overtaget driften. Og det interessante er, at de to krigsfanger før krigen i deres hjemstavn i Rusland som husbonde og karl har gået sammen på en gård af samme størrelse som den her i Nordslesvig. Sammen var de bleven indkaldt, var bleven sårede sammen og kommen sammen i fangenskab. De røgter nu gården, som var det deres egen.

Den uøvede landstorm ved fronten

Kommis Chr. Blohm, søn af landmand Blohm i Bylderup-Bov, er falden. Han var indkaldt som ikke-uddannet landstormsmand. Efter endt uddannelse i Rendsborg kom han for nylig til fronten og faldt kort efter. Han blev 26 år gammel.

Italienerne flygter over Vamdrup

Som følge af den truende krig er der ifølge ’Kolding Folkeblad’ siden i fredags med hvert af togene sydfra til Vamdrup ankommet italienere, der flygter fra Tyskland og foreløbig begiver sig til København.

25. maj 1915. H.C. Brodersen uddanner rekrutter i Aabenraa.

Senest ændret den 4. december 2020 8:58

H.C. Brodersen fra Nordborg var med Füsilierregiment 86 ind i Frankrig og Belgien i de store offensiver i august-september 1914. I slutningen af oktober 1914 fik han gigt i benene som følge af de kolde og fugtige skyttegravsliv i Frankrig, og han kom på lazaret. Siden julen 1914 har han været på orlov – og er det fortsat, nu et halvt år senere. Han har udført bevogtningsopgaver i hjemstavnen og er nu med til at uddanne nye soldater til fronten.

Aabenraa, den 25. Maj 1915.

Vi har nu faaet noget mere at bestille, thi der er indkaldt nye Rekrutter, og Krigserfaringerne og anden Militærteknik skal indpodes i dem. Kompagniføreren er en gammel, skikkelig Major, der i Fredstid har været Amtsforstander. Han gør ingen Fortræd, og Rekrutuddannelsen overlader han til dem, der har Forstand paa det.

Han er ikke „saddelfast” i det tyske Sprog, og hans Taler er derfor aldrig af lang Varighed. Bedst tilpas synes han at være, naar vi har en Udmarch i Retning af Løjtkirkeby og Barsmark. Fra Hesten nikker og smiler han til mange Bekendte, der faar et „God Daw, Mari”, eller et „God Daw, Jens” med i Købet, ligesom det nu passer.

Lockstedter Lager fredstid
Uddannelse af rekrutter – her i Lockstedter Lager i Angel