De dansksindede sønderjyders politiske organisation, Den nordslesvigske Vælgerforening, nedsatte et Aktionsudvalg med henblik på afstemningen.

Aktionsudvalgets Møde 19. Febr. 1919 er følgende Referater tilført Protokollen:

Ifølge en fra det danske Udenrigsministerium til Rigsdagsmand H. P. Hanssen rettet Henvendelse om at sende en Delegation til Fredskonferencen i Paris blev det énstemmigt besluttet af afsende følgende Delegerede:

Rigsdagsmand H. P. Hanssen, Landdagsmændene Kloppenborg-Skrumsager og Nis Nissen samt Redaktør Andr. Grau, Sønderborg.

Delegationens Formaal skal være overfor Fredskonferencen at fastslaa, at det danske Folk udelukkende ønsker det slesvigske Spørgsmaal løst paa Selvbestemmelsens Grund i Overensstemmelse med de af Vælgerforeningen for Nordslesvig vedtagne Resolutioner.

Vælgerforeningens Aktionsudvalg forkaster et Forslag fra Red. Ernst Christiansen om Indkaldelse af Tilsynsraadet »for at konstatere en Tilkendegivelse« mod den af det tyske Udvalg foranstaltede Prøveafstemning og en tilsvarende Resolution, foreslaaet af P. Grau om en Protest fra Aktionsudvalget selv herimod, men vedtager, at den danske Presse i Nordslesvig klart og tydeligt skal offentliggøre en Udtalelse om, hvor misvisende en saadan Prøveafstemning er under de herskende Forhold.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

SMUK og Sønderborg Kommune inviterer til gratis, historisk koncert på Sønderborg Slot den 27. februar 2019 kl. 19:30.

Pressemeddelelse:

SMUK markerede 11. november 2018, 100 året for afslutningen på Første Verdenskrig med et nyskrevet værk, hvor den sønderjyske soldat i tysk tjeneste var i fokus. Dette værk kan publikum nu opleve på Sønderborg Slot den 27. februar 2019 kl. 19.30

SMUK og Sønderborg Kommune tager nu publikum med ned i skyttegravene og lader musikken skabe den frygt for kugleregn og gasskyer, som soldaterne oplevede under Første Verdenskrig. Og naturligvis også den glæde, soldaterne oplevede, da krigens rædsler blev bragt til ende den 11. november 1918.

Det sker ved en gratis-koncert, når Forsvarets Musikalske Ambassadører den 27. februar 2019 gæster Sønderborg Slot og opfører den historiske koncert, som publikum kunne opleve i katedralen i Braine, da 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig blev markeret. SMUK deltog ved den storslåede begivenhed i den nordfranske by, og blandt andre hans Kongelige Højhed Prins Joachim overværede koncerten.

Braine er Haderslevs venskabsby, og her ligger en sønderjysk soldaterkirkegård. Derfor markerede SMUK afslutningen på Første Verdenskrig netop her. I forbindelse med markeringen uropførte SMUK et nyt værk skrevet af komponisten Søren Birch og foræret til Braine af de fire sønderjyske kommuner. Værket fortæller i musik om en sønderjyde tvunget i tysk uniform under Første Verdenskrig, og det er netop dette værk, publikum nu kan opleve. SMUK gæster således hver af de fire byer.

– En af SMUKs vigtigste opgaver er at markere de begivenheder, der har været med til at forme vores del af verden og samtidig at mindes de mænd, kvinder og børn, der har mistet. Derfor er det helt naturligt for os at invitere publikum i Sønderborg til netop denne koncert, siger SMUKs orkesterchef Rasmus Frandsen.

– Samtidig har Første Verdenskrig i den grad haft en særlig betydning for Sønderjylland, og det er derfor oplagt at give folk denne musikalske oplevelse netop her, fortsætter han og tilføjer, at borgerne i Sønderborg Kommune naturligvis skal have mulighed for at lytte til den musik, de har foræret til Braine.

Koncerten varer en time, og der er gratis adgang.
Se mere på: www.msj.dk og www.smukmusik.dk

Udenrigsminister Scavenius skrev den 18. februar 1919 til de danske sønderjyders politiske leder, H. P. Hanssen.

Ved Skrivelse af 10. ds., modtaget 13. s. M., har De meddelt Udenrigsministeriet, at der paa et Fællesmøde, som Den nordslesvigske Vælgerforenings Bestyrelse og Tilsynsraad afholdt i Aabenraa den 8. Februar 1919, af Tilsynsraadsmedlemmerne fra Flensborg og Mellemslesvig blev fremsat et Forslag til »Regler til Betryggelse af Valgfriheden i Flensborg og Mellemslesvig«, som derefter blev vedtaget i følgende Form:

Læse resolutionerner her https://denstorekrig1914-1918.dk/8-februar-1919-to-resolutioner-fra-den-nordslesvigske-vaelgerforening/

Idet De paa Vælgerforeningens Vegne har oversendt Udenrigsministeriet Forslaget, har De udtalt den Forventning, at Ministeriet vil fremlægge det paa Fredskongressen som et fyldigt Udtryk for de Ønsker, der næres af den danske Befolkning i Flensborg og Mellemslesvig.

Saaledes foranlediget tillader Udenrigsministeriet sig at henlede Opmærksomheden paa, at de i Den nordslesvigske Vælgerforenings Resolution af 17. November 1918, Punkt 3, indeholdte Regler for, hvilke Betingelser der bør kræves for Stemmeret ved den kommende Afstemning i Nordslesvig, lyder saaledes:

»Stemmeret har alle over 20 Aar gamle Mænd og Kvinder,
a. som er født og er hjemmehørende i Nordslesvig,
b. eller har boet i Nordslesvig i mindst 10 Aar,
c. eller er født i Nordslesvig, men udvist af de hidtilværende Magthavere.«

Ihvorvel det ikke i Resolutionen direkte udtales, at disse Regler ogsaa bør anvendes paa de tilstødende Distrikter i Mellemslesvig, har det vistnok været den almindelige Opfattelse, at Resolutionen var at forstaa saaledes, at de nævnte Regler eller deres Analogi (Slesvig i Stedet for Nordslesvig) ogsaa burde finde Anvendelse paa Distrikterne i Mellemslesvig, og det er disse Regler, der er blevet forelagt de associerede Regeringer.

Under disse Omstændigheder maa Udenrigsministeriet nære overvejende Betænkelighed ved nu for Flensborgs og Mellemslesvigs Vedkommende at fremlægge Stemmeretsregler, der i saa væsentlig Grad adskiller sig fra de allerede fremlagte, og man skal henstille, hvorvidt det maatte være muligt at tilvejebringe Overensstemmelse mellem Afstemningsreglerne for de to Omraader.

I Anledning af Udtalelsen om, at Afstemningsomraadet maa, for at en blandet Kommission kan betrygge et frit Oplysningsarbejde, besættes af neutrale Tropper mindst 6 Uger før Afstemningen finder Sted, og at samtidig den udøvende Magt bør fratages de hidtilværende Myndigheder, skal Udenrigsministeriet endvidere bemærke, at medens den danske Regering er af den Opfattelse, at der bør indsættes en blandet Kommission for at overvaage, at en for begge Nationer retfærdig Afstemning kan finde Sted, og at der til Raadighed for denne Kommission bør stilles tilstrækkelige Magtmidler til Hævdelse af dens Autoritet, nærer Regeringen store Betænkeligheder ved en militær Besættelse af Hensyn til Konsekvenserne, ligesom der fra tysk Side i saa Tilfælde eventuelt senere vilde kunne blive rejst den Indvending, at Afstemningen var foregaaet under Tryk.

Franz von Jessen: Haandbog i De slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Rigsdagspartiernes politiske Forhandlings-Udvalg holdt møde den 18. Febr. 1919.

Den ledende Formand, J. C. Christensen: Dette Møde er sammenkaldt paa Foranledning af Statsministeren.

Udenrigsministeren: Paa det i forrige Møde stillede Spørgsmaal, der har været forelagt Grupperne, er indløbet følgende Svar:

Fra det konservative Folkeparti: I Anledning af det i det politiske Forhandlings-Udvalg til Partierne stillede Spørgsmaal har det konservative Folkeparti vedtaget at medvirke til, at der sendes en Delegation til Paris, hvis Formaal skal være overfor Fredskonferencen at fastslaa, at det danske Folk ønsker det slesvigske Spørgsmaal løst paa Selvbestemmelsesrettens Grund under Henvisning til de af Vælgerforeningen for Nordslesvig under den 17. November, 30. December og 8. Februar vedtagne Resolutioner.

Fra Socialdemokratiet: Det meddeles herved, at den socialdemokratiske Rigsdagsgruppe besvarer det stillede Spørgsmaal om Rigsdags-Delegationens Sendelse til Paris angaaende det sønderjydske Spørgsmaal med Ja, under Forudsætning af, at Delegationen er enig i Opfattelsen af Selvbestemmelsesretten, som den er udtrykt i den nordslesvigske Vælgerforenings Resolutioner.

Fra Venstre: Efter at jeg har forelagt Venstre Spørgsmaalet om at sende en Rigsdagsdelegation til Paris, har jeg herved den Ære at meddele, at Partiet ikke stiller sig uvilligt til denne Tanke, men forbeholder sig sit Standpunkt, indtil det ser, om den fornødne Enighed er til Stede om at løse det slesvigske Spørgsmaal paa Selvbestemmelsesrettens Grund i Overensstemmelse med de af Vælgerforeningen for Nordslesvig vedtagne Resolutioner, hvilket Venstre kræver.

Det radikale Venstre har givet mundtligt samtykkende Svar.

Svarene er underskrevet af henholdsvis Piper, Sigv. Olsen og J. C. Christensen.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Youtube-kanalen The Great War har fulgt Første Verdenskrig uge for uge siden 2014. Selvom værten Indiana Neidell er draget videre til andre opgaver, samler kanalen op på den umiddelbare efterkrigstid i Tyskland og resten af Europa. Ny vært er Jesse Alexander.

I 1919 tog de første feriebørn fra Sønderjylland, Flensborg og Sydslesvig på ferieophold i Danmark.

I denne film med originale optagelser fra 1919-1920 fortælles om rejsernes baggrund og vi følger børnenes rejse fra Flensborg til Danmark med hjuldamperen Ægir.

Tilrettelagt, fortalt og redigeret af René Rasmussen.

I forbindelse med det forestående 100-års jubilæum for Genforeningen i 1920 udgav Sprogforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland kort før jul en ny bog om de danske sønderjyders førstemand  H.P. Hanssen.

Bogen handler om H.P. Hanssens historiske betydning og lederskab indtil udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 og er skrevet af Hans Schultz Hansen, dr.phil. og forskningsleder i Rigsarkivet i Aabenraa.

Den nye biografi indeholder ganske meget nyt, for bortset fra et par tynde hæfter ligger de tidligere H.P. Hanssen-biografier over 70 år tilbage i tiden.

Den nye bog inddrager f.eks. den omfattende forskning i Sønderjyllands historie 1864-1914, som siden har fundet sted. Hans Schultz Hansens bog er således vidensmæssigt opdateret. Den er også mere kritisk over for hovedpersonen.

– Min bog rummer dertil resultater af mine egne studier på udvalgte områder. Således er der navnlig meget nyt om den unge H.P. Hanssen og hans vej til politikergerningen og om H.P. Hanssen som udgiver af Hejmdal, fortæller forfatteren, som begyndte at arbejde med bogen i 2010, i første omgang med delstudier om H.P. Hanssens tid i det danske Folketing 1924-26 og tilsidesættelsen af ham under genforeningsfestlighederne i 1920.

Forud for Genforeningen arbejdede H.P. Hanssen gennem årtier for at fremtidssikre danskheden i Sønderjylland trods det tyske styre. Det begyndte i 1879, da den 17-årige Hans Peter på en gåtur fra sit barndomshjem Nørremølle til Dybbøl Banke besluttede sig til at blive tysk soldat for at kunne blive i hjemstavnen. Som 23-årig betroede han sin forlovede Helene, at han ville påtage sig “en førerstilling” i nationalitetskampen. Den lederskikkelse blev H.P. Hanssen.

Det var i første række hans fortjeneste, at det sønderjyske grænsespørgsmål blev genrejst og løst på et demokratisk grundlag gennem en folkeafstemning i to zoner. Trods modstand og ydmygelser fra kredse, som ønskede en sydligere grænse, fastholdt han dette program. Det blev grundlaget for en dansk-tysk grænse, som tilfredsstillede flest mulig mennesker.

Bogen er på 360 sider, indbundet og illustreret. 248,- kr i boghandelen.

Køb den i boghandelen – eller direkte hos forlaget: Historisk Samfund for Sønderjylland

Hvis du er medlem af Historisk Samfund for Sønderjylland koster bogen kun 148,- kr.

I Nationalforsamlingen i Weimar udtalte Grev Brockdorff-Rantzau 14. Febr. 1919 følgende:

Hvad der er Ret for de tyske Polakker, er ogsaa billigt for de tyske Danskere, og den tyske Regering opfatter det som sin Pligt at indrømme Danskerne den Selvbestemmelsesret, som den kræver for Tyskerne.

Efter den Udvikling, Tingene har taget, haaber jeg, at der ved vor Nordgrænse skabes et Forbillede for, hvorledes der ved frivillig gensidig Forstaaelse, ved ærlig Bilæggelse af en gammel Folkestrid hidføres en oprigtig og varig Folkeforsoning.

Det tyske Folk — det er jeg sikker paa — er enigt i Ønsket om at leve i et godt, ved intet hemmeligt Nag forstyrret Forhold til det danske Folk, og ogsaa det danske Folk vil sikkert med overvældende Flertal træde i Skranken for, at Tysklands Nederlag ikke misbruges til at indlemme tysk Land i Danmark.

Den, der oprigtigt ønsker et godt Forhold imellem de to Nabolande, kan ikke lukke Øjnene for de Farer, som Skabelsen af en Irredenta uvægerligt maatte føre med sig.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Flensborg Avis offentliggjorde 14. februar 1919 følgende Indsigelse fra Mellemslesvigsk Udvalg.

Det tyske Udvalg gør Forsøg paa at foregribe en fri Viljesytring og en hemmelig Afstemning, idet det paa egen Haand og med det sædvanlige Apparat foranstalter en Prøveafstemning.

Vi tager bestemt Afstand fra dette Vrængbillede af en Folkeafstemning, ikke fordi dette Forsøg vil faa nogen som helst Betydning for den virkelige Afgørelse, men fordi det, idet man udnytter de nuværende Forhold og mange Indbyggeres Afhængighedsfølelse, gaar ud paa en Vildledelse af den offentlige Mening.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

I Flensburger Nachrichten m. fl Blade offentliggjorde Det tyske Udvalg 13. Febr. 1919 følgende Opraab:

Den chauvinistiske danske Bevægelse til Anneksion af Flensborg bliver stadig mere truende. Derfor vil vi foretage en Slags Prøveafstemning i Flensborg for at underrette de toneangivende Steder i Tyskland og Danmark og Fredskonferencen om det sande nationale Sindelag i Flensborg.

I de nærmeste Dage vil frivillige Hjælpersker samle Underskrifter under en Erklæring.

Denne Erklæring lyder som følger:

Vi vil Fred og Venskab mellem Tyskere og Danskere, men det kan aldrig naas, naar Omraader med overvejende eller endog ren tysk Befolkning indlemmes i den danske Stat. Vi protesterer derfor ved vor Underskrift imod Bestræbelserne for at skille Flensborg fra Tyskland. Vi taler Tysk og er tysksindede.

Vi beder om at lægge Mærke til denne Erklærings Ordlyd. Hvem der er af den Mening, at Flensborg maa forblive tysk, bor underskrive og støtte vore Samlersker i deres opofrende Virksomhed.

Berettigede til at underskrive er Mænd, Kvinder og Børn over tyve Aar, der har varig Bopæl i Flensborg. Underskriften er fuldkommen frivillig; ingen tvinges eller nødes.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Den danske gesandt i Paris sendte den 13. februar nedenstående telegram til udenrigsministeriet i København.

Alle Spørgsmaal, som ikke angaar Tysklands fuldstændige Afvæbning bliver fjernet fra Overenskomsten om Vaabenstilstandens Fornyelse; dermed synes Rømningen af Slesvig udsat, indtil Hovedsagens Afgørelse.

Det er endnu ikke muligt at faa antydet Tidspunktet for vor Sag.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Telegram, dat. 12. Febr. 1919 fra Udenrigsministeriet til den danske gesandt i Paris.

Paa Mødet i Aabenraa 8. Febr. vedtog Vælgerforeningens Tilsynsraad efter Nyvalg ( 21. Jan.) følgende Resolution

(klik på link for at læse resolutionen)

Medens det principale 1. Membrum samlede alle, skyldes 2. Membrum Ønsket om en enstemmig Vedtagelse, idet Stemmetallet uden denne Tilføjelse opgives at ville have stillet sig 40 mod 10.

Tilføjelsen maa læses i Forbindelse med den principale Erklæring, saaledes at den først faar Gyldighed, hvis Afstemningen hindres, og dernæst, at de omtalte Tilkendegivelser, naar der ikke bliver en fri Afstemning, maa kunne erstatte denne efter Principet om Selvbestemmelsesretten, det vil sige, at de lige saa utvetydig giver Udtryk for Majoritetens Ønsker. Regeringen kan derfor tiltræde denne Resolution.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Rigsdagspartiernes politiske Forhandlings-Udvalg drøftede den 11. februar 1919 spørgsmål om afstemningsforhold i Sønderjylland og en delegation

I Henh. til Forretningsordenen overtog J.C. Christensen Stillingen som ledende Formand for Udvalget og fremsatte Dagsordenen:

“I et Telegram, som er offentliggjort i Bladene 7. Febr. gives Meddelelse om, at Forhandlinger for Tiden føres imellem Repræsentanter for den danske og den tyske Befolkning i Nordslesvig om Nedsættelse af et Udvalg til at overveje Forberedelserne til Gennemførelse af Afstemningen.

I den Anledning ønsker det politiske Forhandlings-Udvalg i et Møde med Ministeriet oplyst, hvorvidt der direkte eller indirekte er forhandlet med Ministeriet herom, og om hvorvidt denne Sag muligt er bragt til de allieredes Kundskab og søges gennemført med disses Billigelse.”

Udenrigsministeren: Med Hensyn til Spørgsmaalet om Forhandlinger mellem den danske og den tyske Befolkning i Nordslesvig og om, hvorvidt der er forhandlet med Ministeriet herom, maa det siges, at der ikke har været nogen Forbindelse med den danske Regering.

Man har i Dag spurgt H. P. Hanssen om Sagen. For de Tyske i Nordslesvig er Landraad Böhme [i Tønder, RR] udpeget til Tillidsmand. Han er rejst til Berlin. Man har talt med H. P. Hanssen om den Tanke at nedsætte et dansk-tysk Udvalg med en Opmand med den Opgave at sikre Oplysningsarbejdets Frihed, at sikre Afstemningen og at skabe Regler for, hvordan Mindretallene skal behandles.

Den ledende Formand: Har Udenrigsministeren andre Meddelelser at gøre?

Udenrigsministeren: Etatsraad Andersen mener at have funden megen Forstaaelse i England, men fra Paris kommer Modsætningerne frem. Etatsraaden mener, at af 100 chancer er 98 for og 2 imod, at vi naar, hvad vi ønsker.

Men vi maa være varsomme. Der er nogen Usikkerhed med Hensyn til Dannevirkemændenes Afsending Collin. Andersen mener, at danske Rigsdagsmænd burde rejse til Paris. Dertil har vi svaret: Saa maa vi optræde enige – ellers kan det blive til Skade for os.

Spurgt, om det var muligt for ham at tage til Paris, har Andersen svaret, at han var villig til at arbejde som hidtil –  uofficielt. Han mente, at det var bedst, at der sendtes Repræsentanter for Rigsdagen, idet han erkendte, at de maatte være enige.

Jeg har da lovet at undersøge, om Partierne kunde gaa til Paris i Enighed. Enighed maa kunne tilvejebringes ved, at man samles om Kravet: Selvbestemmelsesret, og at man holder andre Spørgsmaal ude.

Jeg spurgte H. P. Hanssen om, hvordan den sidste Resolution skulde forstaas. Han sagde dertil, at den var formet af taktiske Hensyn for at fastholde Mindretallet, og at intet er opgivet i den sidste Resolution, da Selvbestemmelsesretten er ufravigelig fastholdt. Kan man paa anden Maade end ved Afstemning faa en sikker Tilkendegivelse, tager vi den.

Fra Gesandten i Paris er modtaget et Telegram1, der indeholder Ønsket om Afsendelse af en Delegation fra de Danske i  Sønderjylland til Paris. Dette er nævnt for H. P. Hanssen, som mente, at Sønderjyderne kunde møde enige, idet de alle kunde enes om at fastholde Selvbestemmelsesretten.

Afsendelse af et sønderjydsk Udvalg udelukker ikke Afsendelse af et Udvalg fra Rigsdagen.

Fra det britiske Gesandtskab er modtaget en Note angaaende Forsyningen af Sønderjylland.

Jeg har talt med H. P. Hanssen om, hvordan en saadan Plan kunde realiseres. Han mente, at det var Sønderjyderne i Stand til at paatage sig.

Jeg nævnte en foreløbig Grænse, indenfor hvilken Uddeling af Levnedsmidler m. m. kunde foregaa. Det fandt Hanssen rigtigt. Det er vel egentlig Nordslesvig, der er Tale om. Kun der kan den forlangte Sikkerhed tilvejebringes.

Den ledende Formand: De to vigtige Spørgsmaal maa behandles hver for sig. Først Spørgsmaalet om Afsendelse af en Delegation herfra og dernæst Spørgsmaalet om Sønderjyllands Forsyning. Det første Spørgsmaal maa vi forelægge vore Grupper til Afgørelse. Hvorledes har Ministeren tænkt, at Sagen skal gribes an overfor  Offentligheden? Et lukket Møde er en for ofte anvendt Fremgangsmaade. Men der er maaske andre Veje at gaa. Rigsdagen maa kendes ved det hele.

Udenrigsministeren: Det maa drøftes i Partierne. Det er vigtigt, at man staar enigt om Programmet: Selvbestemmelsesretten. En Udtalelse herom er det vigtigste.

Piper: Det er nyttigt, at man faar Linierne for Delegationens Virksomhed i Paris trukket op. Spørgsmaalet om Selvbestemmelsesretten er afhængig af, hvordan Afstemningen bliver ledet. Det er næppe nok at sige Selvbestemmelsesret.

Udenrigsministeren: Vil man i Flensborg udelukke fra Afstemningen de 9/10 som er Tyskere, da brister Enigheden. Vi kan ikke komme ind paa Detailler om, hvem der skal stemme, og hvem ikke.

Piper: Derom maa man dog vide Besked, hvis vi ikke skal handle i det blaa.

Udenrigsministeren: I Aabenraa-Resolutionen (No. 39) omtales Bestemmelser angaaende Afstemning i Nordslesvig. Man kan næppe anvende saadanne i en By som Flensborg. Vanskelighederne vil næppe være store, hvis man ikke vil naa andet end en retfærdig Afgørelse. Et kunstigt tilvejebragt Resultat er anfægteligt bagefter.

Er det ikke tilstrækkeligt at holde paa en fri og retfærdig Afstemning? Ved at medtage Detailler kan man gøre det vanskeligt nu at naa til Enighed.

N. Neergaard: Efter Ordlyden gælder Bestemmelserne for Nordslesvig, men de maa kunne anvendes ogsaa paa Mellemslesvig. Der er jo ogsaa Byer i Nordslesvig. Maaske kan Opholdsbestemmelsen ikke anvendes paa Flensborg By. Det vilde være heldigt, om der kunde opnaas Forstaaelse mellem Regering og Rigsdag om disse Spørgsmaal.

Piper: Hvem har ønsket Afsendelse af en sønderjydsk Delegation til  Paris?

Udenrigsministeren: Den danske Gesandt i Paris.

Den ledende Formand: Alle Grupperne vil vel nu forhandle Spørgsmaalet.

Udenrigsministeren: Spørgsmaalet til Grupperne kan maaske formes saaledes: Vil Partierne medvirke til at sende til Paris en Delegation, hvis Formaal skal være overfor Fredskonferencen at fastslaa, at det danske Folk udelukkende ønsker det slesvigske Spørgsmaal løst paa Selvbestemmelsesrettens Grund i Overensstemmelse med de af Vælgerforeningen for Nordslesvig vedtagne Resolutioner?

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Hans Petersen fra Skodsbølmark var blevet taget til fange under kampene ved Moulin-sous-Touvent i juni 1915. Han havde siden da siddet i fransk fangelejr.

Fra Revolutionen i Tyskland naaede kun fjerne
Dønninger ned til os, og Efterretningerne fra Hjemmet
udeblev ganske, saa vi havde begyndt at ængste
os for, hvordan det stod til derhjemme. Fra Danmark
modtog vi kun sparsomme Meddelelser, hvoraf det var
svært at danne sig et Helhedsbillede.

Jeg fik dog Bud
om, at mine Forældre havde det godt, idet jeg fik Brev
fra Grosserer Moller, hvori han bl. a. skrev følgende:

10. Februar 1919.

Hr. Hans Petersen. 1/86. 3889.

Siden jeg skrev til Dem i f. M., har jeg haft Brev fra Deres Forældre,.der har det godt. men som beklager sig over, at medens de faar Deres Breve rigtig, kommer alle de Breve, som Deres Forældre skriver til Dem, tilbage, dog bemærker de, at da det sidste Brev ikke er kommet tilbage, haaber de, at det er naaet frem.

Jeg skriver nu til Deres Forældre idag, at hvis de ønsker det, kan de sende mig fremtidige Breve til Dem, saa skal jeg herfra postere dem videre, idet jeg gaar ud fra, at det saa vil naa Dem.

Jeg har idag sendt Dem et Antal Numre af »Flensborg Avis« i én Pakke og i en anden Pakke de hidtil udkomne 4 Numre af »Grænsevagten«, hvilken sidste Pakke jeg har recommanderet og vil nu bede Dem lade mig vide, om De har modtaget begge Dele, særlig
»Grænsevagten«, der jo nodig skulde gaa tabt.

Der er muligvis Vanskeligheder at løse med Hensyn til Hjemrejsen, men herom kan man jo ingen Mening have, før man hører, om der er gjort noget Skridt for at opnaa Tilladelse til Hjemsendelse hos den franske og engelske Regering. Jeg skal søge at faa noget at vide om det her i Byen, og hvis De skulde vide noget, hører jeg gerne fra Dem herom.

Med venlig Hilsen
Deres hengivne
V. Aage Møller.

Hans Petersen: Fire Aar i fransk Fangenskab

Udenrigsminister Erik Scavenius sendte den 10. februar nedenstående telegram til den danske gesandt i Paris.

Det billiges, at De har gjort Skridt til i Overensstemmelse med de almindelige Instruktioner at opnaa Evakuering af de tyske Tropper.

I Instruktionerne fremhæves imidlertid, at man af Hensyn til Konsekvenserne nærer store Betænkeligheder ved Militærbesættelse af de Distrikter i Slesvig, hvor Afstemning skal finde Sted. Man nærer ogsaa nogen Betænkelighed, hvis der straks stationeres allieret Orlogsfartøj.

De allierede har jo i Henhold til Vaabenstilstandsbetingelserne Ret til med Orlogsfartøj at færdes i Østersøen og Bælterne, hvor de vil.

Hvis det maatte vise sig nødvendigt for Gennemførelse af Evakueringen for Sikring af Ytringsfriheden og Beskyttelse mod Udplyndring, vilde allierede Orlogsfartøjer kunne dirigeres derhen.

Jeg havde derfor foretrukket, at Anmodningen skete i to Tempi.

Straks at sende allierede Orlogsfartøjer til disse Egne, hvis alt forløb i Ro og Orden, synes noget betænkeligt, da dette kunde ophidse Gemytterne.

Hvis Lejlighed frembyder sig, foretrækker jeg, at De stiller Sendelse af et allieret Orlogsfartøj til disse Egne i anden Linie som en Mulighed, der eventuelt kan blive nødvendig.

I paakommende Tilfælde bedes De, hvis det er muligt, telegrafisk indhente Instruktioner, da Udviklingen i Slesvig bedre kan kontrolleres herfra.

Franz von Jessen, 1937, II.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Efter en forberedende Drøftelse Fredag Aften mellem en Del af vore Folk rejste, jeg i Gaar i Vælgerforeningen Flensborg-Kravet.

Det blev trods Spændingen, og skønt Bruddet syntes nær, det smukkeste Møde, jeg mindes. Der blev talt fortrinligt af mange; Peter Grau rørte de fleste til Taarer.

Jeg fremlagde blandt andet en Henvendelse fra henved Tusinde nordslesvigske næringsdrivende, der holdt paa Forbindelsen med Flensborg; men fra Aabeenaa havde man straks foranlediget Moderklæringer fra Handelsforeningerne i Sønderborg og Aabenraa.

Meget modstræbende og meget brat bøjede Hanssen af for Flensborg-Kravet. I Forvejen var han bøjet af for vort Besættelseskrav, som han helst vilde have undgaaet —

Tidlig i Morges i Halvslummeren paa Hotellet i Aabenraa dukkede Hovedtankerne til Lederen “Danske Landsmænd” op.

I Aften læst den paa et Møde i Borgerforenmgens Sal og tilføjet nogle Meddelelser. Fortrøstningsfuld Stemning.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Telegram, dat. 9. Febr. 1919, fra Gesandten i Paris, Bernhoft, til Udenrigsministeriet i København

I Henhold til den almindelige Instruktion i Udenrigsministeriets Skrivelse af 14. Jan. d. A. og under Hensyn til de kommende Forhandlinger om Fornyelse af VaabenstiIstanden, har jeg med Clausens Raad og Tilslutning under 6. ds. anmodet Fredskonferencens Præsident om at forelægge Konferencen Slesvigernes stærke Ønske om at lade de tyske Tropper evakuere Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Flensborg, saaledes at der ved sidstnævnte og eventuelt ved Aarøsund eller Aabenraa stationeres et allieret Orlogsfartøj til Sikring af Ytringsfrihed og Beskyttelse mod Udplyndring.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, 1937.

På et møde 8. februar 1919 vedtog de dansksindede sønderjyders politiske organisation, Deb nordslesvigske Vælgerforenings Bestyrelse og Tilsynsraad, enstemmigt følgende to Resolutioner.

Den første udtaler om Flensborg:

“Vælgerforeningen fastholder ufravigeligt Kravet om, at Grænsespørgsmaalet maa løses paa Grundlag af Folkenes Selvbestemmelsesret.

Vi betragter det dog som givet, at Flensborg ikke udelukkes fra Danmark, inden den under frie Forhold har haft Lejlighed til at fremkomme med Tilkendegivelser, som derefter danner Grundlaget for Afgørelsen.”

Den anden stiller følgende “Forslag om Regler til Betryggelse af Valgfriheden i  Mellemslesvig”:

1. Stemmeret har alle over 25 Aar gamle Mænd og Kvinder, som er fødte og hjemmehørende i Sønderjylland, Nord for Afstemningsgrænsen eller har haft fast Ophold dér siden 1. Jan. 1900.

2. Stemmeretten maa udøves skriftligt under Former, som sikrer enhver Vælgers fri Viljesyttring. Afstemningen foregaar kommunevis.

3. Afstemningsomraadet maa, for at en blandet Kommission kan betrygge et frit Oplysningsarbejde, besættes af neutrale Tropper mindst 6 Uger, forinden Afstemningen finder Sted, og samtidig maa den udøvende Magt fratages de hidtilværende Forvaltningsmyndigheder.

4. Der maa drages Omsorg for, at den korte Frist før Afstemningen kan benyttes fuldtud, uden at Oplysningsarbejdet hindres af tekniske Vanskeligheder, i Forbindelse med den stærke Begrænsning af Samfærdselen, Mangel paa Papir, Kul o. s. v.

Franz von Jessen: Haandbog i De slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Peter Madsen fra Ullerup gjorde krigstjeneste i Infanterie-Regiment Nr. 162. Han har ligget på lazaret siden marts, men blev udskrevet til garnisonen i oktober. Nu venter han bare på hjemsendelsen.

Jeg gik og ventede på orlov, som endelig blev bevilget, og jeg skulle
først være tilbage igen den 20. januar. Jeg blev dog hjemme til den 24.

Da jeg meldte mig på skrivestuen: “Von Urlaub zurück”,  var feldweblen meget fortrædelig, og han bebrejdede mig, at jeg var blevet så længe borte, men det tog jeg mig nu ikke særlig nær.

Jeg var dog nødt til at tale med ham, da jeg af kammeraterne havde fået at vide, at vor årgang var ved at blive hjemsendt, og nu ville jeg også gerne med. Jeg ansøgte samtidig om at komme for regimentsdoktoren, da jeg stillede fordring om krigsrenter.

Der gik endnu et par dage, inden jeg kom for ved  regimentslægen. Han skrev, at jeg var 30% erhvervsuduelig, og at jeg nok skulle få besked om at blive hjemsendt, så snart papirerne var i orden.

Der gik endnu et par dage, og der skete intet, før jeg selv henvendte
mig på “Versorgungsafdelingen”, og her fik jeg udleveret en benskinne, og da jeg igen kontaktede skrivestuen, fik jeg endelig mine orlovspapirer.

Den 7. februar 1919 kørte jeg hjem på orlov, og jeg blev hjemme.

Lübeck fik jeg ikke mere at se som soldat.

Jeg håber nu, at soldaterlivet er forbi for alle tider, og at jeg har
sagt den tyske soldatertrøje farvel.

Mange af mine kammerater blev derude, og mange af dem, der kom hjem, havde mere eller mindre skrammer eller men, som krigen havde forårsaget.

Harald Alnor: Dagbog. “En ung sønderjyde fortæller om begivenheder i Første Verdenskrig 1914-1918 på Vestfronten.”

Paa den danske Folketingsmand Fr. Borgbjergs Forslag vedtog Konferencen 7. Febr. 1919 følgende Resolution:

“De tyske og danske Delegerede erklærer overensstemmende, at den nye danske Grænse maa fastsættes ikke efter Magtens Ret-, men efter Retten til Selvbestemmelse for den Befolkning, som omfattes af Ændringen, altsaa ved en Folkeafstemning.

Denne Afstemning bør foretages særskilt for tre Omraader:

1. for Nordslesvigs afsluttede Sprogomraade,
2. for de Syd for dette Omraade liggende, overvejende dansktalende, hidtil overvejende tysksindede, omtrent 8-10 Kommuner,
3. for Byen Flensborg, saafremt mindst en Fjerdedel af den valgberettigede Befolkning kræver Afstemningen.

De under 2 karakteriserede Kommuner stemmer særskilt hver for sig.

Forberedelsen og Foretagelsen af Afstemningen maa ske i fuld Frihed.

Afstemningerne skal – for at kunne være upaavirkede af øjeblikkelige Strømninger – først foretages efter nogen Tids Forløb.

Grænsen maa drages paa en Maade, der udelukker Enklaver.

I begge Stater garanteres der nationale Mindretal samme nationale Rettigheder.”

Franz von Jessen: Haandbog i De slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

fra Haderslev Magistrat og Byraad vedtog den 6. Febr. 1919 nedenstående indsigelse mod afståelse en af Nordslesvig.

“Vi nedlægger eenstemmigt Indsigelse imod enhver voldelig Løsrivelse af Dele af Nordslesvig fra Slesvig-Holsten.

Vi vil ikke ganske simpelt lade vore 9.000 tyske Indbyggere i Haderslev By, hvis Forældre og Bedsteforældre allerede har kæmpet og lidt for deres Tyskhed, udlevere til en fremmed Stat.

Skulde Afstaaelsen blive os paatvunget, da kræver vi paa Grundlag af Folkenes Selvbestemmelsesret først en retfærdig og sikret Afstemning og fordrer for os og vore Børn i Fremtiden Varetagelsen af vore kulturelle, retlige og økonomiske Goder i fuldt Omfang.”

Franz von Jessen: Haandbog i De slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Den danske Gesandt i Paris tilstillede 6. Februar 1919 Fredskonferencens Præsident en Note, i hvilken han – efter at have rekapituleret Henvendelserne til den danske Regering fra Nord- og Mellemslesvigs Danske, der var bleven forelagt Fredskonferencen, – skrev følgende:

“Straks efter disse Resolutioner [Henvendelser] lagde de tyske Soldaterraad en vis Liberalitet for Dagen med Hensyn til de danske Sønderjyders nationale Krav. Men snart efter fik deres tyske Følelser Overtaget, og deres Holdning ændredes. Senere har de tyske Soldaterraad i Byerne (Haderslev, Aabenraa, Tønder, Sønderborg og Flensborg) søgt paa enhver Maade at skræmme de danske ved alle Slags Undertrykkelser og Overgreb, særlig i Flensborg, hvor den tyske Befolkning er i stort Flertal.

Soldaterraadene saa igennem Fingre med eller ligefrem ansporede til antidanske Demonstrationer, lagde Hindringer i Vejen for Afholdelsen af danske Møder, lod Ruder slaa ind hos de danske, undlod at beskytte dem mod Trusler om Voldshandlinger, etc.

De danske Nordslesvigere er enige om foreløbig at bibeholde den tyske Lovgivning, Domstole, Undervisning og Administration for at undgaa enhverFare for Anarki.

Imidlertid har de Arbejder- og Bonderaad, som de danske Nordslesvigere har valgt, paatvunget de tyske Landräte og Amtsvorsteher danske Tilsynsmænd. Paa denne Maade holdes den tyske civile Myndighed under en vis Kontrol.

Anderledes er Tilfældet med de tyske Soldaterraad. Disse støtter sig til den væbnede Magt, og den danske Befolkning i Nordslesvig har intet Værn mod deres Plagerier.

Det er denne Befolknings enstemmige Ønske, at Soldaterraadene og de tyske Tropper, der har valgt og opretholder dem, maa blive fjernede. Det aandelige, moralske og sociale Niveau hos Befolkningen i Nordslesvig er højt nok til, at Ordenen kan varetages, uden at det skulde være nødvendigt at sætte noget andet i Stedet for de tyske Tropper, i Tilfælde af at disse blev trukket tilbage.

Flensborg, en By paa ca. 67.000 Indbyggere, er det eneste Sted, hvor der er urolige Elementer, fra hvis Side man kunde frygte Roligheds-forstyrrelser, hvis der ikke var militær Beskyttelse tilstede.

Under de nuværende Forhold, da Spørgsmaalet om det danske Slesvig er forelagt den høje Konference til Afgørelse, kan denne Beskyttelse ikke forlanges af Danmark; men Tilstedeværelsen af et Krigsskib fra en af de allierede Flaader vilde være tilstrækkelig til at undertrykke ethvert Tilløb til Rolighedsforstyrrelse.

Tyskerne forsøger ikke blot at terrorisere den danske Befolkning; men de ligefrem udplyndrer den. Ikke nok med at 6.000 af de 25.000 Kombattanter blev dræbt i en Krig, hvor de var nødt til at kæmpe under de tyske Faner; men de danske Sønderjyder stønner under tunge Skattepaalæg og ubarmhjærtige Rekvisitioner af Kvæg, Korn, Smør og andre Landbrugs-Produkter. Disse Rekvisitioner er nu blevet ganske ublu. Det er navnlig Kvægbesætningen, det gaar ud over, og der er endog Tale om at tage hver fjerde Ko.

Hvis denne Trusel kommer til Udførelse, vil Malkeko-Racen, der danner Grundlaget for Landets Landbrugsindustri, blive i den Grad reduceret, at det vil vare Aar, før den kan komme paa Fode igen. Dertil kommer, at disse Rekvisitioner takseres til en ren Spotpris, og for den sidste Tids Vedkommende er de slet ikke blevet betalt.

Det er de tyske Troppers Tilstedeværelse, der skal garantere Rekvisitionernes Udførelse, og disse Tropper, der stammer fra de tyske Industricentrer, er særlig interesserede i at vaage over, at intet undgaar Rekvisitionen af de Levnedsmidler, der er bestemte til deres egen Hjemstavn.

I en nær Fremtid vil Skattebyrden i Tyskland blive stærkt forøget, ja man vil maaske ligefrem inddrage en Del af Privatformuen, Det synes da uretfærdigt, at en Befolkning, der staar overfor Adskillelsen fra Tyskland, skal bære denne Skattebyrde.

Hvis de tyske Tropper og Soldaterraadene med dem kunde blive fjernede fra Slesvig, vilde Befolkningen frit og uden Frygt for Overgreb fra Tyskernes Side kunne forberede Folkeafstemningen, hvorved den ønsker at tilkendegive sin Tilknytning til Danmark, og naar nu Fredskonferencen, i hvis Haand den har lagt sin retfærdige Sag, opfylder dens brændende Ønsker, vil den kunne vende tilbage til sit gamle Fædreland uden at være fuldstændig forarmet.

I Slesvigs danske Befolknings Navn har jeg den Ære, Hr. Præsident, at bede Dem forelægge for Fredskonf. dens Bøn om at befries for de tyske militære Styrker, der undertrykker dem, idet de anmoder om Evakuering af Garnisonerne i Haderslev, Aabenraa, Flensborg og Sønderborg, saa at Nordslesvig og Mellemslesvig ikke længer skal være under direkte Indflydelse af den tyske væbnede Magt.

Hvis Fredskonferencen desuden vilde bestemme, at der sendtes et af de allierede Flaaders Krigsskibe til Flensborg og maaske ogsaa et til Haderslev eller Aabenraa, vilde den danske Befolkning i Slesvig føle sin Frihed fuldt sikret.

Disse Forholdsregler vilde blive modtaget med den allerstørste Taknemlighed af alle Danske, saavel i Kongeriget som i Sønderjylland.”

Franz von Jessen: Haandbog i De slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Fra Aabenraa sendte H. P. Hanssen 5. Febr. 1919 følgende Brev til Landraad, Dr. Böhme i Tønder.

Idet jeg henviser til vor Samtale af 30. forrige Maaned, oversender jeg hosføjet en Afskrift af de aftalte Regler (Leitsätze) til behagelig Benyttelse:

1. For at kunne sikre en fri Udøvelse af Forenings- og Forsamlingsretten dannes saa hurtigt som muligt en blandet Kommission, hvori der af de bestaaende danske og tyske Organisationer vælges tre Delegerede fra hver.

Som Opmand vælger Kommissionen en Svensker, hvis Uhildethed
anerkendes af begge Parter.

2. Til Betryggelse af den frie Udøvelse af Selvbestemmelsesretten ved den afgørende Afstemning udvides denne Kommission, svarende til Fredskonferencens Beslutninger, med to højere tyske Statsembedsmænd, der bor uden for Provinsen, og to højere danske Statsembedsmænd.

3. Efter Afstemningens Gennemførelse dannes der en Kommission, bestaaende af 5 danske og 5 tyske Nordslesvigere, som skal raadslaa om de nationale Mindretals Rettigheder paa begge Sider af den nye Grænse og overgive Resultatet af deres Raadslagninger til de nye Myndigheder i en Betænkning.

I Tilfælde af, at der ikke har kunnet opnaas Enighed i Kommissionen,
staar det Parterne frit at fremsætte deres Anskuelser i særlige Betænkninger.

Franz von Jessen: Haandbog i De slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

I Dag holdes den første tyske Tilkendegivelse med Møder i “Kolosseum” og Teatret i Flensborg. —

Efter Mødet i “Foreningen for Handel og Industri” har over hundrede hos Handelsretten indførte Firmaer i Flensborg underskrevet en Henvendelse til den tyske Regering om ikke at sætte Grænsen lige nord for Flensborg, men saa langt sønden om Byen som muligt.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Mellemslesvigsk Udvalg drøfter i Borgerforeningen Afstemnings-vilkaarene, idet Vælgerforeningen har ønsket et Forslag, som dog skal afvige saa lidt som muligt fra Resolutionen af 17. November om Nordslesvig. Mit Udkast vedtages med Smaaændringer.

Af indvandrede kræves 20 Aars Bosættelse i Steden for de 10 i November-Resolutionen. Der kræves Besættelse i Afstemningstiden og Fjernelse af Forvaltningsmyndighederne.

Svenssons Udkast til en Flensborg-Resolution i Vælgerforeningen godkendes. I København har Svensson søgt at indvirke paa det konservative Folkeparti til Fordel for Flensborg og opnaaet Tilslutning i Rigsdagsgruppen.

Den 2. Februar uddeles et stort Flyveblad om Danmarks sociale Love, udarbejdet af Overretssagfører P. Paulsen, i Flensborg og
Landdistrikterne. 4. Februar udsendes mit første Flyveblad paa Tysk
“Til Flensborgs tyske Borgere og Borgerinder”. Søger at sætte mig ind i Modstandernes Tankegang og ud fra denne faa dem til at tænke over de ideelle og økonomiske Grunde.

Kloppenborg har taget Ordet i “Dannevirke” for Flensborg-; samtidig har Nis Nissen talt imod i Raadhushallen i København. De mange store Møder og Hundreder af Avisartikler har sat dybe Spor.

Hver Dag bringer en Bunke Breve og Telegrammer med Tilslutning.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Den tyske Rigsudenrigsminister, Brockdorff-Rantzau, offentliggjorde 3. Febr. 1919 følgende Erklæring:

Som bekendt har Rigsregeringen i Overensstemmelse med Præsident Wilsons Fredsprogram, som den er gaaet ind paa, erklæret sig rede til principielt at løse det nordslesvigske Spørgsmaal paa Grundlag af Folkenes Selvbestemmelsesret.

Naar det som Følge heraf kommer til Afstemning, saa er det den tyske Befolknings Sag til sidste Mand at give Udtryk for sit Sindelag ved Hjælp af Stemmeseddelen. Men Rigsregeringen opfatter det som sin selvfølgelige Pligt at hindre enhver Voldførelse af den tyske Befolkning og sørge for, at dens Repræsentanter kommer tilbørligt til Orde.

Jeg har derfor gerne erklæret mig rede til at hidkalde en af det slesvig-holstenske Provinsudvalg foreslaaet Sagkyndig til Forhandlingerne om det nordslesvigske Spørgsmaal, og jeg har senere foranlediget, at Landraad Böhme fra Tønder og Pastor Schmidt, Vodder, inden længe kommer hertil for at afgive deres Skøn.

I hvert Tilfælde maa Nordslesvigs Tyskere være overbeviste om, at der intet undlades af mig til Varetagelse af de tyske Interesser med al Energi og under enhver Eventualitet, saa vidt som dette er muligt i den Tvangssituation, vi befinder os i.

Franz von Jessen: Haandbog i De slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Den 6. april 1907 blev Schiffsartillerieschule Sonderburg (nu forhenværende Sønderborg Kaserne) indviet. Marineskolen var uddannelsessted for skibsartillerister og et led i de mægtige tyske flådeoprustning fra 1898.

Oprustningen bragte Tyskland på kollissionskurs med Storbritannien, der indgik alliance med sine traditionelle fjender Frankrig og Rusland. Derved var scenen sat for Første Verdenskrig.

Filmen er lavet af museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot. Undervandsoptagelser er bragt med tilladelse fra Henrik Helsinghoff Jensen.

Læs mere om marinestationen her: https://denstorekrig1914-1918.dk/wp-content/uploads/2016/10/Rasmussen_Rene_Marinestation_og-Skibsartilleriskole.pdf

Senest ændret den 28. januar 2020 16:55

Paul Hedegaard (født 1899) gjorde krigstjeneste ved en MG-deling ved IR86. Endelig, den 24. december 1918, nåede han hjem til sine forældre i Højer.

I januar 1919 meldte jeg mig til lazarettet, men ikke i Flensborg, derimod i Tønder, og det var indrettet på seminariet. Lægen mente,  at jeg havde været længe undervejs, da han jo ikke anede, at jeg havde været hjemme i julen. –

Jeg var underernæret og undervægtig og skulle langsomt vænnes til almindelig kost. Min vægt lå på 63 kilogram, og jeg målte i højde 1 meter og 79 centimeter.

I et par måneder fungerede jeg som sygehjælper og assisterede ved røntgenundersøgelser for at finde kugler og splinter, der så senere skulle fjernes ved operation.

Men den 16. marts 1919 kom der besked fra Flensborg, at jeg skulle møde på Duborgkasernen til undersøgelse. – Den prøjsiske tone her var helt forsvundet, velgørende, og man blev nærmest spurgt, om man ville det eller det, nej, ingen kommandotoner mere, og det
var helt underligt.

Og endelig den 23. marts fik jeg min afsked – med 50 mark i  hjemsendelsespenge og 1,50 mark som rejsepenge.

DSK-årbøger, 1969

Hvorfor deserterede de dansksindede sønderjyder ikke bare, da Første Verdenskrig brød ud? Det hænger sammen med det syn på værnepligten, der havde udviklet sig i løbet af 1880’erne.

Dette er temaet for Anna Marie Mehrns (1889-1976) maleri: “Fra 1890’ernes Nordslesvig.” (1948).

Maleriet forestiller en mor, som holder et Dannebrog frem for sin søn, der skal ind og aftjene preussisk værnepligt. Hun minder ham om, at det er dette flag, han skal være tro imod i sit hjerte.

Museumsinspektør René Rasmussen, Sønderborg Slot, fortæller.

Bogtilbud

I bogen “Historien på væggen” fortælles historien om 46 historiemalerier på Sønderborg Slot – herunder også ovenstående.

“Historien på væggen” udkom i 2017. Den er på 224 sider og særdeles velillustreret med mange flotte gengivelser af museets mange flotte malerier.

Bogen koster 198,- kr. og kan købes i boghandelen, i museumsbutikken på Sønderborg Slot eller ved at sende en mail til hath@msj.dk.

Flere film og historiemalerier

Se flere film om Sønderborg Slots historiemalerier her