Haderlev-avisen “Modersmaalet” kommenterer udviklingen i Europa:
Fast og Rolig sin Vej.
I Anledning af de franske Blades rosende Omtale af det russiske Forsvarsvæsen bemærker ”Berliner Lokal-Anzeiger” i sin politiske Ugeoversigt for i Søndags bl. andet:
Hr. Poincaré har endnu ikke naaet sit Rejsemaal, og allerede viser Forstaaelsesfællerne i et uundgåeligt Anfald af Lidenskab de forfærdelige Tegn paa tøjlesløs Hadefuldhed. Jo mere beskæmmende de Tilstande er, som dertil kaldede Kritikere i disse Dage har fastslaaet i Frankrig, des mere imponerende skildres de russiske Krigsforberedelser for dermed at gøre Indtryk i Tysland. Muligvis er i Rusland alt det Guld, som glimrer. Men den tyske Hær vil man ikke indjage Frygt og Rædsel. Den gaar fast og rolig sin Vej og kan fortrøstningsfuldt vente paa det, som skal komme.
Krigsfaren i Sydøst.
…”Neue freie Presse” i Wien erfarer fra særlig Kilde angaaende Ruslands Holdning over for den østerrig-serbiske Spænding følgende: Rusland haaber, at Østerrig-Ungarn ikke vil stille Krav til Serbien, der paa nogen Maade truer dette Lands Selvstændighed. Saafremt Østerig-Ungarns Forlangender er maadeholdne, vil Rusland sikkert i Fredens Interesse gøre alt for at støtte dem.
Haderslev-avisen “Modersmaalet” kommenterer situationen i Europa:
Præsident Poincarés Rejse. Verdens stærkeste Militærmagt.
I anledning af Præsident Poincarés Rejse fremhæver Bladene i Paris de militære Kraftanstrengelser, Rusland i den sidste Tid har gjort. Med særligt Eftertryk fremhæves dette i et Telegram som ”Le Matin” har modtaget fra sin særlig Korrespondent i St. Petersborg. Det hedder deri:
… Paa Forøgelsen af den tyske Hær har Frankrig svaret med 3-Aarsloven og Rusland med sin Mandskabsforøgelse, der den første Maaned i Aaret 1916 vil give det en knusende Overlegenhed over alle europæiske Hære.
Rusland vil da ganske alene have en Fredsstyrke, der i Tal overgaar Treforbundets forenede Hære.
Bladet ”Eclair” skriver: Den tyske Presses Ro er bleven forstyrret. Den ser en Fare i den slaviske Bevægelse. Ogsaa vi føler, om end af andre Grunde, Trang til Klarhed. Lad os haabe, at Præsident Poincarés Besøg hos Kejser Nikolaj maa splitte de skyer, der indhyller en hel Verdensdel. Aldrig tidligere har der eksisteret en mere begivenhedsrig, mere alvorlig Tid. Vi vil ikke være Ofre for en kunstig Ophidselse, men heller ikke overraskes af uforudsete Forpligtelser.
Der er Skyer paa den politiske Himmel.
I en Tale ved Lordmayorens Middag i Fredags for Citys Bankierer og Købmænd udtalte den engelske Finansminister Lloyd George blaandt andet:
Et er af allerstørste Betydning for os, nemlig Freden, Fred udadtil og Fred herhjemme. For et Aar siden befandt vi os midt i en stor Krig i Orienten. Det var en Tid fuld af Uro og Bekymring, og vi forestiller os nu næppe, hvor foruroligende Stillingen var.
Vi Englændere har Grund til at være, stolte af, at under hele denne Forvirring, der havde kunnet føre til en af de største Ulykker, der nogen Sinde har truet den europæiske Civilisation, overtog England under Sir Edward Greys kloge Ledelse Førelsen af Arbejdet paa Genoprettelsen af den europæiske Fred.
Paa den internationale Himmel findes der stedse Skyer; en fuldstændig skyfri Himmel gives der aldrig i Udenrigspolitikken, og ogsaa nu er der Skyer; men naar vi i Fjor er slupne over saa meget større Vanskeligheder, stoler vi paa, at sund Menneskeforstand, Taalmodighed, god Vilje og Taalsomhed, der i Fjor hjalp med at overvinde større Vanskeligheder, vil sætte os i stand til at overvinde de nuværende Vanskeligheder.
Østerrig og Serbien.
Alt i Østerrig tyder paa, at et forestaaende Opgør mellem Østerrig og Serbien ikke vil forløbe glat. Regeringen i Wien er denne Gang fast besluttet paa at kræve utvetydig klar Besked af Regeringen i Belgrad. ”Neue freie Presse” skriver, at hvis Pasitch ikke kommer paa andre Tanker, vil det stille sig daarligt med Fredsudsigterne. Østerrig venter kun paa Høstens Tilendebringelse for at gaa mod Serbien.
Verdenspressen er selvfølgelig optagen af den franske Præsidents Rejse til Rusland og de skandinaviske Hovedstæder.
Det russiske Hovedstadsblad ”Novoje Bremja” betegner Præsidentbesøget som en Fredshandling for hele Europa. Hverken Frankrig eller Rusland har angribende Hensigter. Tyskland kan rolig nedrive sine Fæstningsværker, baade ved den russiske og franske Grænse uden at udsætte sig for nogen Fare. [Mon det russiske Fremskridtsblad mener, hvad det her skriver? Et godt Værn er selvfølgelig den bedste Garanti mod Overfald.]
Det franske Hovedstadsblad ”Echo de Paris” skriver i Tilknytning til en Beretning om Poincarés rejse: ”Man vil overbevise sig om, at der foregaar en nøjere Sammenslutning mellem Treforstaaelsesmagterne. Dette snævrere Baand har allerede begyndt at blive knyttet ved Aarets Begyndelse, da Sir Edward Grey gjorde Skridt til at faa oprettet et Centralsted i London for Tremagtsforstaaelsens Anliggender. Siden har Rusland bevist, at det er dets fulde Alvor ogsaa at ville hævde sit Herredømme paa Havet.
Bladet hilser derfor med Glæde, at den første russiske ”Dreadnought” er bleven færdig, da det er Begyndelsen til Ruslands storslaaede Marineprogram.
I lummer Tordenluft.
Et tysk Blad gør opmærksom paa, at pludselig i den mest lumre politiske Tordenluft indløber Beretninger om, at trods alle modsigende Beretninger har Rusland den 1. Juli beholdt sine Reservetropper ved Hæren. Desuden gør Bladet opmærksom paa, at Italien har indkaldt 70,000 Mand af sin Reserve, og at Serbien vil forøge sin staaende Hær fra 45 til 70,000 Mand, samt at Tropper i de nyerhvervede Lande trækkes hjem til Moderlandet.
Haderslev-avisen “Modersmaalet” kommenterer udviklingen i Middelhavet:
Myrderierne paa Balkan.
Italienerne er, som bekendt, rasende over, at Grækenland vil have hele Epirus, ogsaa den Del, som paa Londonkonferencen lagdes ind under det ny Fyrstendømme Albanien, der har vist ikke at kunne holde Orden i de Landsdele, som det er sammensat af.
Italienernes Raseri viser sig blandt andet ved, at de sender den ene hadefulde Beskyldning ud i Verden efter den anden mod Grækenland, og mange af disse Beskyldninger har endda vist sig at være usandfærdige eller stærkt overdrevne…
…Et kan man være enig med Italienerne om, at det maa være forfærdeligt paa Balkan; men saafremt herredømme, skulde Grækenland nok skaffe ordnede Tilstande i Landet.
Men Italien er, som man veed, skinsygt paa Grækenland, fordi det frygter for i Grækenland at faa en Medbejler til Herredømmet i Middelhavet, og det maa saa de uskyldige Beboere i Epirus og andre Egne af Balkanhalvøen lide under.
Haderslev-avisen “Modersmaalet” følger den spændte situation i Sydeuropa:
Militære Forholdsregler i Italien.
Den italienske Regering har uventet givet Ordre til, at Reserveaargangen af Fodfolket fra 1891 skal give Møde ved sine Regimenter, undtagne er foreløbig Rytteriet og Artilleriet. Denne Forholdsregel har selvfølgelig vakt megen Opmærksomhed saa vel i selve Landet som i Udlandet.
Rombladet ”Tribuna” hævder, at som Følge af de lybiske Befæstningers formindskede Fredstand ønsker Regeringen at have hele Styrken samlet med henblik paa den usikre internationale Stilling, særlig i Østerland, og at den indre Fred maa vogtes for enhver Pris.
Tyske Blade mener, at denne officiøse Forklaring kan udtydes paa to maader, Regeringen i Rom frygter maaske for en Jernbanestrejke, og paa den anden Side modnes Tildragelsens Frugt i Albanien, saa Stormagterne maa gribe til en mere virksom Politik.
Fra Rom telegraferes til ”Frankfurter Zeitung”, at Indkaldelsen af Reserven anses for at være et betydningsfuldt Tegn paa den ydre Stilling, og at en Balkandiplomat mener, at dette Skridt maa være rettet mod Grækenland. Den offentlige Mening har med henblik paa Grækenlands Indgriben i Epirus forlangt, at Regeringen skal give sine Forlangender et militært Eftertryk.
Den officielle Indkaldelse adskiller sig fra den sædvanlige Indkaldelse af Reserven til Øvelse allerede ved sin ydre Form. Opslaget af de grønne Opraab har samme Form som en Mobiliseringsordre. Reserven er indkaldt til 15. Juli, altsaa i Dag, og omfatter i alt 120,000 Mand.
Rusland i Middelhavet.
”Neues Wiener Tagblatt” vil fra paalidelig Kilde have erfaret, at Rusland har til hensigt, naar Dardannellerne er bleven aabnede for russiske Krigsskibes Gennemfart, at skaffe sig et Støttepunkt for Orlogsflaaden paa montenegrinsk Omraade, enten ved Antivari eller i Bugten ved Roce. En saadan Plan vil dog sikkert støde paa uovervindelig Modstand saa vel fra Østerrig-Ungarn som fra Italiens side.
Økonomisk Krise i Serbien
Det serbiske Regeringsblad ”Samouprava” indrømmer, at Serbien for Tiden befinder sig i en alvorlig økonomisk Krise. I Belgrad er alt Forretningsliv standset. Haandværk og Industri ligger stille, ude paa Landet indskrænker Bønderne deres Forbrug til det mindst mulige, og Bankerne opsiger de givne laan. Man frygter for en Krig med Østerrig-Ungarn og holder sig derfor tilbage.
Haderslev-avisen “Modersmaalet” kommenterer begivenhederne på Balkan:
Tysk Skadefryd over en politisk Modstanders Død.
Selv de mest ansete tyske Blade kan ikke undertrykke den Følelse af Lettelse, som Budskabet om den russiske Gesandt v. Hartvigs pludselige Død i det østerrig-ungarnske Gesandtskabshotel i Belgrad Fredag Aften har fremkaldt, ja der gives endog enkelte fremtrædende først og fremmest altyske Blade, der ikke kan dølge deres Skadefryd over, at ”en af Østerrig-Ungarns og dets Balkanpolitiks forbitreste Modstandere” er kaldt bort saa hurtig og paa et saa kritisk Tidspunkt.
Før v. Hartvig blev russisk Sendemand i Belgrad, var han Ruslands Repræsentant i Teheran. Ruslands held i de senere Aar i dets Balkanpolitik – man vil mindes at Rusland nu ogsaa har fortrængt den østerrigske Indflydelse i Rumænien – tilskrives særlig v. Hartvig, der gjaldt for at være en meget energisk Forkæmper for de storslaviske Ideer og Planer paa Balkan. Han skal have været den drivende Kraft ved Oprettelsen af Balkanforbundet mod Tyrkiet, og Tyskerne giver ham Skylden for de sidste Krige paa Balkan. Endvidere tilskrives det ham, at Serbien og Montenegro vil slutte sig sammen til et statsretligt og toldpolitisk Forbund, hvorved Serbien faar uhindret Adgang til Adriaterhavet, hvilket Treforbundet og særlig Østerrig-Ungarn er meget imod.
Enkelt tyske Blade sigter ham endog for at være Ophavsmand til Mordet paa det østerrig-ungarnske Tronfølgerpar, og de betragter hans pludselige Død i Gesandtskabsbygningen som Himlens hurtige Straf for hans sidste Forbrydelse. Man ser, at de tyske Blade ikke skaaner deres Modstandere efter Døden.
Det uventede Dødsfald har selvfølgelig fremkaldt Sorg ja ligefrem bestyrtelse i Serbien, man beklager v. Hartvigs Bortgang. Belgrad klædte sig i Sorg og alle serbiske Blade omtalte hans store Fortjeneste af Serbien. Lige saa langt som tyske og østerrigske Blade nedsatte v. Hartvigs Gerning, lige saa højt hævede de serbiske ham til Skyerne.
Til ”Berlingske Tidende” telegraferes fra Berlin i Lørdags blandt andet: Den tyske Presse har foretaget en karakteristisk Svingning i sin Stilling over for Serbien. Efter at man er bleven bekendt med Resultatet af Undersøgelserne i Serajevo, falder Bladene med stor Voldsomhed over Serbien, medens de hidtil er optraadte særdeles rolig.
Haderslev-avisen Modersmaalet citerer fra franske og serbiske aviser:
Fransk Advarsel til England.
I de sidste Aaringer har ikke alene den tyske Kejser foretaget sin aarlige Rejse langs Norges kyst, men der er sendt store tyske Eskadrer derop; det har vrimlet af tyske Orlogsmænd og Søfolk i de norske Fjorde.
Sagen blev meget omtalt i Fjor baade i Norge og i Vestmagternes Presse; saa vidt man kunde se, vakte den tyske Flaades Nærværelse en Del Uro og Uvilje i Norge, men man kunde ikke jage den bort. Tyske Blade svarede paa Udtalelserne i de udenlandske Blade, at Øvelserne i de norske Farvande kun skulde tjene til Søfolkenes Rekreation!
Alligevel kunde man have tænkt, at Tyskerne maaske vilde indskrænke disse mærkelige Øvelsesture en del. Men det er ikke Tilfældet. Der skal i Aar ligge ikke færre end 42 tyske Krigsskibe ved den norske Kyst.
Det franske Blad ”Echo de Paris” opfordrer i denne Anledning det engelske Marineministerium til at være paa sin Post; thi hvad man i Berlin udgiver for en sædvanlig Lysttur, er en Del af det Program, der i hovedsagen lyder: Den engelske Vesterhavsflaade maa trues fra to Sider, om muligt indknibes.
Sådan ser det ud, når kejser Wilhelm tager på lystsejlads – hvis man skal tro den franske presse …
Serbiske Trusler mod Østerrig-Ungarn.
Pressekrigen mellem serbiske og østerrig-ungarnske Blade fortsættes. Serberne er ved deres Sejre over Tyrkiet og Bulgarien bleven saa kække, at de ikke længere frygter deres mægtige Nabo mod Nord, hvilket følgende Udtalelser i serbiske Hovedstadsblade i Lørdags vidner om:
”Balcan skriver, at Europa, der endnu for kort Tid siden sysselsatte sig med den syge Mand ved Bosporos, snart vilde faa at gøre med den syge Mand ved Donau”.
”Ergovinski Glasnik” kalder den østerrig-ungarnske Politik jesuitisk og æreløs. Den barbariske og røveriske Politik i Bosnien maatte lære de derboende Serbere, at de ikke boede i en Kulturstat, men stedse maatte være rede til at forsvare sig mod Myndighedernes Overgreb.
”Stampa” offentliggør et aabent Brev til Borgmesteren i Serajevo, hvori denne beskyldes for ved sit Opraab at have opfordret den muhammedanske og den kroatiske Pøbel til at udplyndre og myrde Serberne. Den Tid er ikke fjern, da Serberne, der brød Tyrkiets Magt og straffede Bulgarerne, vil overskride Østerrig-Ungarns Grænse.
Haderslev-avisen Modersmaalet beretter om stemningen i Tyskland:
Tyskerne og Attentatet i Bosniens Hovedstad
Hos ingen andre har det forkastelige Mord i Serajevo Søndagen den 28. Juni paa det østerrigske Tronfølgerpar vakt saa stor Harme som hos Tyskerne, ikke fordi de finder et Fyrstemord mere afskyeligt end andre Folk, men fordi de frygter for Tyskhedens bitreste og mægtigste Modstander – Slavismen, og det er jo især blandt de hidtil af Tyskerne i Østerrig og Ungarn saa haardt undertrykte Serbere, at Haabet om og Virksomheden for et Storserbien, bestaaende af alle sydslaviske Folk med Tilslutning til et mægtigt Rige for Nordslaverne under Ruslands Førerskab, næres og drives, siden Serbernes Sejre over deres gamle Dødsfjende Tyrkiet.
Hvor vidt Tyskernes Uvilje – for ikke at sige Had – til Serberne gaar, fremgaar bl.a. af, at et anset tysk Blad taler om ”Europas Sammenhold mod den storserbiske Propaganda”. I denne Artikel hedder det bl. andet: ”Ikke alene Østrig-Ungarn, ikke alene Tyskland, men hele Europa, enten det er monarkisk eller republikansk Sindet, det være germansk, romansk eller slavisk, maa have berettiget Interesse af at vide, om der i dets berygtede politiske Uvejrshjørne virkelig findes et Statsliv, som ikke alene forøver Mord paa sine egne Statsoverhoveder, men ogsaa lader sine Mordvaaben rette mod andre Staters Fyrster.”
Man ser at Serbiens Regering beskyldes for at tillade ja ophidse til Snigmord paa fremmede Fyrster.
Samme tyske Blad meddeler, at det politiske Politi i Berlin, ved Husundersøgelser ved serbiske Studenter i Berlin og Charlottenborg i Onsdags har faaet Mistanken begrundet om, at der findes en storserbisk Agitationskomite, der staar i nær Forbindelse med den serbiske ”Omladine” i Belgrad samt flere serbiske Studenterkomiteer i Wien, Agram, Leipzig og München.
Tyskerne ser, som bekendt, Spioner og Højforræderi i alt, naar det ikke tjener til at forherlige Tyskheden og fremme tyskernes Interesser; naar Serbien ville holde sig til Tyskland i Stedet for til Rusland, vilde mange af de Tyskere, som nu ikke veed alt det Onde, de vil udsprede om Serbien, synge Serbiens Ros i de højeste Toner.
Haderslev-avisen Modersmaalet kommenterer udviklingen i den spændte politiske situation på Balkan. I østrigsk-kontrollerede Bosnien har kroater og bosniakker begået massakrer på serbere. Stemningen i Serbien er oprørt:
Ungarns Førsteminister om Bosnien efter Attentatet.
I det ungarske Deputeretkammer udtalet Førsteminister Grev Tisza i Onsdags paa en Forespørgsel af Grev Andràssy om Mordet paa det østerrig-ungarske Tronfølgerpar i Bosniens Hovedstad følgende: Undersøgelsen har fastslaaet at en Bande af Sammensvorne har udført Mordet; men af dette skæbnesvangre Tilfælde tør man ikke drage almindelige Slutninger. Befolkningen i Bosnien og Herzegovina er med Undtagelse af en forsvindende Brøkdel absolut trofast og besjælet af det bedste Sindelag. Allerede af en Grund er Udskejelserne mod de trofaste serbiske Statsborgere, som har fundet Sted i Serajevo i det første Øjebliks Ophidselse, meget beklagelige; men nu er der gjort en Ende på disse …
Det er ligeledes urigtigt at betegne Tilstandene i Bosnien som faretruende, og det er absolut urigtigt at tro, at Bosnien staar foran et Oprør. Sikkerheden er fuldstændig garanteret ved den der staaende Militærmagt; men jeg kan for Øjeblikket ikke udtale mig om de Skridt, som muligvis skal foretages mod Serbien. Kun saa meget kan jeg sige i al Almindelighed, at alle faktorer, som er ansvarlige for Udenrigspolitikken, har Øje for de Interesser, som er knyttede til Fredens Opretholdelse, men ogsaa paa den anden Side tænker paa at varetage de Livsinteresser, som Monarkiets Anseelse kræver.
Rusland og Balkanstaterne.
Fra Bukarest meddeles, at den rumænske Regering har i Sinde at anlægge en Bane fra Pregovo, hvor Serberne nu bygger en Bro over Donau, direkte til Bukarest og derfra videre til den russiske Grænse. Dette Anlæg sker på Ruslands Tilskyndelse og har til hensigt at frembringe en direkte strategisk Forbindelse mellem Serbien, Rumænien og Rusland.
Haderslev-avisen Modersmaalet om den tilspidsede situation i Europa.
Fred eller Krig?
Efter Mordet paa det østerrigske Tronfølgerpar i Serajevo den 28. Juni er Forholdet mellem det store Østerrig-Ungarn og det lille Serbien, som i Forvejen har været dårligt i en Aarrække, tilspidset sig stærkt. I et østerrig-ungarnsk Ministermøde i Tirsdags drøftedes, hvilke Forholdsregler der skulde tages over for den serbiske Befolkning i Bosnien og Herzegovina samt over for Kongeriget Serbien, hvis Blade fører et meget udæskende Sprog.
Man ved ikke, hvilke Bestemmelser Regeringen har taget; men det hedder, at i alle Ministres Fremstilling af Forholdene udtaltes Østerrig-Ungarns Fredskærlighed. Fra anden Side betones ligeledes, at der for Tiden ingen Fare maa være for Krigen, da Kejser Wilhelm er rejst til Norge, og Kejser Franz Josef igen er rejst til Badestedet Ischl. Ogsaa flere ledende Statsmænd har taget Sommerferie, hvilket tydes som et Tegn paa, at der ingen snarlig Fare er for krigeriske Begivenheder, dersom der da ikke indtræder uforudsete overraskende Begivenheder paa Storpolitikkens Omraade.
Frankrigs Førsteminister om Frankrigs Udenrigspolitik.
I det franske Deputeretkammers Møde i Tirsdags, da Bevillingen om 400,000 Francs til Præsident Poincarés Rejse til Rusland, Sverige, Danmark og Norge vedtoges med 428 Stemmer mod 106 Stemmer, udtalte Første- og Udenrigsminister Viviani over for Socialdemokraten Jaurés’s Kritik af Frankrigs Forbund og Venskab med andre Magter bl. andet:
Europas Historie har lært os, at Venskabet med England svarer til Følelserne i Befolkningen i begge Lande og til deres Tarv. Ingen Sinde har Venskabsforbundets Virksomhed vist sig stærkere end i Løbet af de to sidste Aar. Takket være det fransk-russiske Forbund har vi været i Stand til at forebygge Vanskeligheder, og selv om saadanne er indtraadte, har vi kunnet forhindre disses videre Skarphed…..
Haderslev-avisen Modersmaalet beretter om stemningen i Beograd:
Efter Fyrstemordet i Bosnien
Til det østerrigske officiøse ”Kongelig Kejserlig Telegraphen-Correspondenz-Bureau” telegraferes fra Belgrad:
Ifølge Bladet ”Mali” har Politiet foretaget Efterforskninger efter Friskarehøvdingen Biganovitch, der mistænkes for at staa i Forbindelse med Attentatet i Serajevo. Det serbiske Politi har hidtil ikke kunnet finde hans spor, men fortsætter sine Efterforskninger.
Bladet ”Odjek” bringer et Rygte om, at den serbiske Regering skal være gaaet ind på, at lade en østerrigsk Politikommissær fortsætte Undersøgelserne på serbisk Grund vedrørende Attentatet. Bladet erklærer imidlertid, at det ikke kan tro paa, at Belgrad skulle opleve den Skam og Skændsel at blive underordnet en østerrigsk Politikommissær.
Bladet ”Balkan” erklærer dette Rygte for saa meget taabeligere, som netop Østerrig-Ungarn burde stilles under international Kontrol for Forfølgelse af Uskyldige. For østerrigske Embedsmænd og Soldater gives der kun een Modtagelse i Serbien: Bajonetspidserne.
Den sydslaviske Ungdomsforening i Belgrad har paa et Møde den 2. Juli vedtaget en Resolution, hvori der udtales en skarp Fordømmelse af de Udskejelser, som den vildledte Befolkning i Anledingen af Attentatet i Serajevo har gjort sig skyldig i mod den uskyldige serbisk-kroatiske Befolkning. Endvidere udtales der over for hele kulturverdenen en Protest mod, at de østerrigske Myndigheder har billiget og understøttet Folkemassernes Vandalisme. Resolutionen har været offentliggjort i alle Blade i Belgrad undtagen Regeringsbladet ”Samuprava”.
Som meddelt efter Blade i Wien, bl.a. ”Allgemeine Zeitung” skal det under Vidneforhørene i Sarajevo være fastslaaet, at den serbiske Major Prelitchevitch er den egentlige Ophavsmand til Mordet paa den østerrigske Tronfølger og hans Hustru. Over for denne Beskyldning erklærer den serbiske Major sig imidlertid, at han ikke har staaet i nogen som helst Forbindelse med Morderne og ikke har haft det ringeste med Attentatet at gøre…
Stemningen i Frankrig over for Østerrig
Den franske Presse, der hidtil har udtalt sig overordentlig sympatetisk over for Østerrig, begynder nu at protestere kraftigt imod Østerrigs Forsøg paa at gøre Serbien ansvarlig for Attentatet. De ledende Blade i Paris erklærer, at Attentatet kommer Serbien overordentlig ubelejligt, da det for det første sætter det nuværende gode Forhold mellem Serbien og Vatikanet i Fare og for det andet kan sprænge Forhandlingerne mellem Serbien og Østerrig angaaende Orientbanen. De betegner Myrderierne i Agram og Sarajevo som uværdige for civiliserede Nationer og protesterer imod den stridbare Tone, ”Reichspost” i Wien anslaar. Franskmændene har som bekendt, Pengeinteresser i Østerland.
Haderslev-avisen Modersmaalet kommenterer situationen i Wien:
Tyskerne i Østerrigs Hovedstad
Forbitrelsen blandt den østerrigske Hovedstads tyske Befolkning mod Serberne vedbliver at vise sig paa meget udæskende Maade, og i Fredags blev der hele dagen foretaget Tilkendegivelser mod det serbiske Gesandtskab i Wien. I fjerde Distrikt, der ligger nær ved Gesandtskabet, varede Tilkendegivelserne ved helt til Midnat. Demonstranterne foretog af og til Forsøg paa at komme ind i den Gade, hvor Gesandtskabet bor; men de blev holdt i Ave af Politiet…
Militærvagten ved Krigsministeriet var samlet, men traadte ikke under Vaaben. Gentagne Gange sang Forsamlingen Nationalsangen og “Die Wacht am Rhein”. Politiet tillod alt…
Mængdens Førere udtalte, at man skulle gaa til det tyske Gesandtskab for at udtale Sympati for Tyskland; men af Hensyn til det stærke Politi var det ugørligt. Han ville derfor foreslaa at ende Demonstrationerne paa værdig Maade…
Londonbladet ”Daily Telegraph’s” bekendte Korrespondent i Konstantinopel, Dillon, har telegraferet, at der ikke længere kan herske Tvivl om, at Serbien og Montenegro har besluttet, naar den belejlige Time kommer, at offentliggøre begge Landes forening. Forslaget om et saadant Forbund har gentagne Gange været bragt på Bane, men har hidtil stødt på Vanskeligheder. Det må imidlertid antages, at Østerrig vil lægge alvorlige Hindringer i Vejen for en saadan Forening, da den kunne blive en Trusel mod Ligevægten inden for det østerrigske Monarki.
Modersmaalet blev, med Nicolai Svendsen som redaktør, en populær avis. Modersmaalet havde i begyndelsen af 1900-tallet overtaget avisen Dannevirke. Modersmaalet-Dannevirke var sammen med Aabenraa-avisen Hejmdal og Flensborg Avis de vigtigste talerør for de danske i Nordslesvig. Typisk for den tids aviser blev den fyldige udenrigspolitiske oversigtsartikel altid bragt øverst på forsiden. I Modersmaalet hed udenrigsrubrikken Politisk Rundskue. Den bestod altid af en kommenteret gennemgang af de vigtigste udenlandske og indenlandske aviser.
Politisk Rundskue den 3. juli 1914
Det tyske riges gæld
Enkelte tyske Blade er glade ved eller rettere misfornøjede med, at det tyske Riges og Forbundstaternes Gæld ved Begyndelsen af aaret 1913 ”lykkeligvis” er overskreden de 20 Milliarder. …
…Derimod har Preussen, hvortil vor Landsdel er saa ”heldig” at høre, en Statsgæld paa 9,266,769,100 Mark..
Stod Rusland bagved?
…blandt de Bemærkninger, med hvilke Verdenspressen har ledsaget Beretningen om det østerrigske Tronfølgerpars Mord, staar det engelske Regeringsblad ”Daily Chronicles” som enestaaende og overraskende. I et Nummer af det engelske Blad hedder det i en ledende Artikel, at Tronfølgeren var hovedfiguren i den anti-russiske Politik paa Balkan, og da han tillige var en meget ivrig Forkæmper for en stærk østerrig-ungarsk Militærpolitik, var han en meget alvorlig Hindring for Ruslands Fremtidsplaner paa Balkan. Bladet gør derefter opmærksom paa, at næsten enhver, der har staaet imod Ruslands Balkanpolitik, er bleven ryddet af Vejen af Snigmordere. ”Daily Chronicle” nævner den serbiske Kong Alexander samt den bulgarske Statsmand Stambuloff…
Østerrig og Serbien
Fra det østerrigske Udenrigsministerium foreligger en Udtalelse om de politiske Virkninger af Mordet i Serajevo. Det fremhæves heri, at der ikke vil blive foretaget nogen øjeblikkelig Forandring i Østerrig-Ungarns poltik over for Serbien; men allerede nu kan det med Vished siges, at de ortodoks-radikale serbiske Kredse har anstiftet Attentatet. Derefter hedder det: Østerrig har alt for længe vist for stort Taalmod over for den serbiske Bevægelse. Nu er dette Taalmod forbi. Vi kan ikke finde os i, at denne Bevægelse, om hvis Oprindelse og Omfang vi er nøje underrettede, støttes af Regeringen i Belgrad….
Modersmaalet blev, med Nicolai Svendsen som redaktør, en populær avis. Modersmaalet havde i begyndelsen af 1900-tallet overtaget avisen Dannevirke. Modersmaalet-Dannevirke var sammen med Aabenraa-avisen Hejmdal og Flensborg Avis de vigtigste talerør for de danske i Nordslesvig. Typisk for den tids aviser blev den fyldige udenrigspolitiske oversigtsartikel altid bragt øverst på forsiden. I Modersmaalet hed udenrigsrubrikken Politisk Rundskue. Den bestod altid af en kommenteret gennemgang af de vigtigste udenlandske og indenlandske aviser.
Politisk Rundskue den 2. juli 1914
Det grufulde Fyrstemord i Bosniens hovedstad i Søndags har sat Diplomatiet og den ledende politiske Presse i Bevægelse.
Fra Berlin telegraferes…at man i tyske kredse særlig føler sig berørt af de gentagne Attentater i Sarajevo, fordi de viser, at der bestaar et udbredt komplot, hvilket spaar alvorlige indre vanskeligheder for Østerrig. Mere end nogen Sinde maa nu Tyskland være betænkt på at forøge sine kræfter over for Slavedømmet….
Om den ny østerrig-ungarske Tronfølger, Ærkehertug Karl Franz Josef udtaler alle franske Blade sig i højeste Grad rosende. Ærkehertugen er meget afholdt i Frankrig, blandt andet takket være sin Hustru, en Prinsesse af Huset Bourbon-Parma.
I 1914 var der gået 50 år siden krigen i 1864. For Det tyske Kejserrige var Dybbøl-jubilæet en anledning til at mindes den glorværdige sejr 50 år tidligere, fejre Tysklands samling og glæde sig over landets nuværende status som dominerende stormagt i Europa. Det var også en anledning til at vise, at den gamle slesvig-holstenske drøm om et selvstændigt hertugdømme var veget til fordel for en fælles, preussisk og tysk nationalfølelse. Endelig var det naturligvis en anledning til at fastslå, at landet var tysk – og ville vedblive at være det.
Festlighederne var blevet indledt på stormdagen den 18. april, men jubilæumsåret kulminerede denne weekend med tre dages festligheder fra den 27. til den 29. juni 1914, omkring årsdagen for overgangen til Als, der cementerede Preussens sejr i krigen i 1864.
Krigen mod Danmark i 1864 var den første af tre krige, der havde ført til Tysklands samling i 1870/71. Tyskland havde ikke været i krig siden – 43 års fred var det foreløbig blevet til. Kejser Wilhelm II, der indtog tronen i 1888, havde i 1913 fejret sit 25-års regeringsjubilæum som ”fredskejseren.”
Kejser Wilhelm II selv kunne desværre ikke være til stede på Dybbøl. Men det Hohenzollerske hus var til stede i skikkelse af kejserens bror, prins Heinrich. Han havde i en tale i Sønderborg tre år tidligere forsikret, at hvad den tyske ørn én gang havde slået sin klo i, dét slap den aldrig nogen sinde igen.
Prins Heinrich i Sønderborg 1914 (Museum Sønderjylland)
I sin tale til veteranerne på Dybbøl sagde prins Heinrich bl.a. : ”Dagen i dag skal ikke blot være en mindedag, men den skal tale til os om, at det, som De har skabt ved Deres uegennyttige hengivelse, Deres opofrelse og deres dødsmod, skal vi fastholde, og jeg håber, at i fremtiden vil tysk ånd og tysk væsen trænge igennem til vort nordgrænselands grænse.”
Men kort efter prins Heinrichs tale kom et ekspresbud og stak ham et telegram i hånden. Det meddelte, at det østrig-ungarske tronfølgerpar netop var blevet skudt i Sarajevo. Festlighederne blev afkortet og de højtstående personer brød op og hastede til Berlin.
Der var dansk årsmøde denne weekend. De dansksindede sønderjyders tre store foreninger, Sprogforeningen, Vælgerforeningen og Skoleforeningen, holdt generalforsamling. Sprogforeningens opgave er at bevare det danske sprog i Nordslesvig, Vælgerforeningen er de danske sønderjyders politiske organisation og Skoleforeningen sørger for, at dansksindede børn kan komme på efterskole og højskole i Danmark efter endt tysk skolegang hjemme i Nordslesvig.
Som altid blev der gjort status for det forgangne års arbejde og udstukket retningslinjer for det kommende år. Hvordan holder vi stillingen? Og hvordan ser fremtiden ud? Er der behov for yderligere organisering? De to nyeste organisationer var også repræsenteret: Landeværnet og Nordslesvigsk Kreditforening skal forhindre tysk opkøb af danskejede landbrug.
Lige siden 1902 har de danske nordslesvigere mødtes til årsmøde, men aldrig har der været samlet så mange som i år. Man skønner, at henved 10.000 dansksindede sønderjyder var mødt frem for at høre deres leder, rigsdagsmand H.P. Hanssen.
H.P. Hanssen taler på årsmødet i Haderslev 1914 (Museum Sønderjylland).
H.P. Hanssen glædede sig over, at de danske sønderjyder stod stærkere end i mange år – og bedre organiseret end nogensinde. Talen var båret af en stærk tro på fremtiden og udstrålede trods og selvsikkerhed. Han sagde bl.a.: ”Den historiske udvikling viser dag for dag tydeligere, at de undertrykte nationaliteter ikke går til grunde, men lever og trives, at deres folkeliv styrkes og højnes under voldsregimentet. Men en politik, der ikke blot er skrigende uretfærdig og moralsk forkastelig, men også resultatløs, kan ikke opretholdes i længden. Derfor er voldspolitikkens bankerot uundgåelig.”
Og med en hentydning til de samtidige tyske sejrsfester på Dybbøl i anledningen for 50-året for sejren over Danmark i 1864, afsluttede han sin tale med at citere Hostrups digt ”Til fjenden”: “Du kan vel kro dig af døgnets kår / og af sejren, den har dig skabt. Men du fører en kamp imod tusinde år / og i den har du visselig tabt.”
En film om årsmødet kan ses her:
Talen kan høres i et fyldigere uddrag her: (Museum Sønderjylland)
Den 25. maj 1914 tog De nordslesvigske Ungdomsforeninger på udflugt til Dannevirke. Under vejs ville de besøge mindestederne for de slesvigske krige.
Hundredevis af unge mødtes med cykler på Flensborg banegård og cyklede derefter i samlet flok mod syd.
Men de preussiske myndigheder havde fået nys om sagen og sendte et par beredne gendarmer med flokken. De forbød sammenstimlen og taler ved mindestederne.
Men det forstærkede blot oplevelsen af at være i under tvangsstyre, når opholdene ved mindestederne i stedet blev andægtige og tavse – og med udsigt til en preussisk gendarm til hest.
Ungdomsforeningerne var opstået på Als lige omkring århundredeskiftet. Det var Andreas Grau fra Bro ved Augustenborg, der var drivkraften i bevægelsen. Han fik organiseret de unge på Als i en række ungdomsforeninger, og da Als var gennemorganiseret, så fortsatte han og hans medhjælpere ud over hele Nordslesvig.
Op imod Første Verdenskrig var hele Nordslesvig gennemtrukket af ungdomsforeninger, og Andreas Grau tog til Flensborg for at arbejde ved Flensborg Avis. I Flensborg og Mellemslesvig påbegyndte han også organiseringen af de unge med henblik på at rulle tyskheden tilbage.
Nordslesvigsk Ungdomsforening på vejen mod Dannevirke. Andreas Grau lidt til venstre i billedet med nålestribet jakkesæt. (Museum Sønderjylland)
