3 tanker om “Horne, Peter (1897-1917)”

1. Hej Bente Ohlsen og andre

   Iflg http://www.volksbund.de og Flintholms liste over sønderjyske soldatergrave blev både Peter Horne og hans bror Hans Horne begravet på Menin soldatenfriedhof i Flandern, Peter i Blok H grav nr. 1475 og Hans i blok F grav nr. 1894.
   Det lyder næsten utroligt, især da Peter i første omgang blev meldt savnet i en tabsliste 22/11-1917 og det først i en vermisst-liste 16/08-1919 blev fastlagt at han døde 09/10-1917.
   Vedr. Hans er hans dødsdag noteret flere forskellige datoer i maj 1915. Volksbund skriver 02. maj som også fremgår af efterladte-sagen, i personregistret står der 14. maj. https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=16520972#38045,5359974

   Er der en kirkegård I Har besøgt Bente Ohlsen??
   Venlig hilsen Inge

   Svar

2. Hej Inge,

   Vi har fotograferet alle de sønderjyske grave på kirkegården i Menen, der er på Jørgen Flintholms lister. På gravstenene er den ikke fødselsdata, kun dødsdata.
   For både Peter og Hans er dødsdatoen den, du allerede har.
   Forskningscentret ved “In Flanders Fields”-museet i Ieper har på sin hjemmeside en velfungerende søgefunktion for faldne i Flandern , https://namenlijst.org/publicsearch/#/ . Her er dødsdatoerne de samme og fødselsdatoerne de samme som på personsiderne.

   Jeg forstår dig dog sådan, at det, du finder utroligt, er, at soldater. der er faldet med så lang tids mellemrum ligger på samme kirkegård. Er det rigtigt?

   Jeg er ikke historiker men erfarede dog i de, vi boede i Belgien lidt om krigskirkegårdenes historie.
   Lidt forenklet: I 1. verdenskrig blev der kæmpet over stort set hele Belgien, men især i Flandern. Ved krigens afslutning, lå mange faldne begravet på små krigskirkegårde, på lokale kirkegårde. eller hvor man i kampens hede interimistisk havde kunnet begrave dem .

   Belgien er arealmæssigt kun halvt så stort som Danmark og har en befolkning, der er dobbelt så stor. Det var og er et landbrugsland med intensiv udnyttelse af jorden. Den skulle derfor renses for både krígsefterladenskaber og faldne, før man kunne vende tilbage til den vante landbrugsproduktion,

   Commonwealth-landene blev set som “heltene”, befrierne og vinderne. De havde som imperium erfaring med anlæggelse af militærkirkegårde ude i verden og et “apparat” parat hertil, Med de lokales velvilje, kunne de anlægge store kirkegårde med god plads til enkeltgrave og også få lov til at bevare mange af de små kirkegårde i hjørner af marker og småbyer.
   Tyskland blev set som “skurken” og taberen, De fleste tyske grave blev i årene efter krigen flyttet til fire ganske vist store kirkegårde, som dog var så små, at de faldne måtte begraves i lag på fem med én gravsten med 20 navne.

   Resultatet er, at der på de tyske kirkegårdene ligger soldater, der er faldet mange forskellige steder og på mange forskellige tidspunkter.
   En af eller begge brødrene kan på et tidspunkt være blevet flyttet. Dermed er de så endt med at hvile med få hundrede meters afstand.

   Venlig hilsen
   Bente

   Svar

3. Hej Bente

   Mange tak for dit svar, og uddybende oplysninger. Og linket. Jeg har også efterfølgende fundet ud af, at tyske krigsgrave i Flandern er samlet på 4 kæmpestore samlekirkegårde, jeg har været i Langemark, hvor der er sten med 20 navne på hver som i Menin. Ja jeg var meget overrasket over at de 2 brødre ligger begravet på samme kirkegård, begge måske flyttet dertil fra andre gravpladser. Jeg søger pt efter oplysninger om faldne fra Kegnæs (se http://www.kegnæs.net) og især de 2 Horne-brødre er interessante for mig, jeg har kendt en af deres søstre, hun var gift med min farfars bror Peter Jørgensen Nissen, der også var med i krigen ligesom min farfar, de kom begge hjem igen.

   Venlig hilsen Inge

   Venlig hilsen Inge

   Svar