Tag-arkiv: tabslister

21. august 1917 – Ribe Stiftstidende: hvad med tabslisterne?

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

De tyske tabslister kommer ikke længere til udlandet

Da vi ikke har modtaget nogen tysk tabsliste siden den 26. juli 1917, har vi ved henvendelse til postvæsnet erfaret, at det tyske postvæsen har meddelt, at numrene ikke kan leveres, da forsendelse til udlandet ikke er frigivet. Det ser ret mærkeligt ud, at tabslisternes redaktion og udgivere ikke finder anledning til at vise holderne det hensyn at give dem meddelelse om bladets standsning, men derimod beholder den forud erlagte abonnementsbetaling for hele kvartalet. For øvrigt er der med numret for 26. juli 1917 udgivet i alt 1559 numre med i alt 19,802 sider. Hver side rummer 3 spalter og paa hver spalte findes gennemsnitlig fra 80 til 90 navne paa let saarede, haardt saarede, savnede og faldne.

Haardt saaret – 4 sønner med

For henved 14 dage siden fik Niels Schmidt og hustru i Bæk ved Nustrup meddelelse  fra fronten, at deres søn Ingvard var bleven haardt saaret og paa vej til et lazaret. Niels Schmidt har haft 4 sønner med i krigen. Den ældste blev saaret ved Østfronten, hvor han fik en geværkugle i underlivet; han er nu hjemme paa orlov. Den næstældste kom usaaret i engelsk fangenskab i 1914. Den tredje ligger i Rusland, og den yngste, ikke 19 aar gammel, er det, som nu er saaret.

Efterretning fra en formentlig falden

Slagtermester Remmer i Gelting fik for nogen tid siden den efterretning fra felten, at hans søn, Villy Remmer, var falden. Forældrene meddelte ifølge Dannevirke deres tab gennem en dødskundgørelse, og der blev afholdt sørgegudstjeneste. Til deres glæde har forældrene nu faaet brev fra den som falden meldte søn, og heri meddeler han, at han er bleven haardt saaret i hovedet og er i fransk fangenskab.

14. november 1916 – Ribe Stiftstidende: snedig flugt og særlige tabslister

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hentet kone og børn

Bladet Sonderburger Zeitung udtaler dyb forargelse over, at den for henved et halvt aar siden deserterede fisker Bendixen fra Ulkebøl, der undveg i sin motorbaad, da han var hjemme paa orlov og siden sammen med sin lige konfirmerede søn har boet i Faaborg, har været hjemme og hentet sin kone og sine børn. De er om bord i Bendixens motorbaad rejste bort natten til mandag.

 

Oplysninger om ubekendte afdøde

Generalkommandoen meddeler: reservelazaretterne maa til understøttelse af oplysningerne om ubekendte afdøde indsende mulige forhaandenværende fotografier af saadanne afdøde tillige med de allerede indledede oplysningsresultater til Centraleftervisningsbureauet. De indsendte billeder vil blive sammenstillede og offentliggjorte i en særlig tabsliste. Paa denne maade er det allerede lykkedes at fastslaa et større antal ukendtes identitet. Nye udgaver af disse særlige tabslister vil ikke mere blive bragt i den offentlige handel, men vil kunne efterses hos de lokale politimyndigheder.

 

Faldne

Til hjemmet i Svejrup ved Felsted er indløbet budskab om, at Jes Nielsens søn er falden natten mellem den 23. og 24. oktober, 21 aar gl.

Jens Jepsen Hammeleff i Dybbøl er den 13. oktober falden paa Vestfronten; han, der efterlader hustru og to børn, blev 32 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Hans Petersen fra Tandselle paa Als er død paa et lazaret.

Gaardejer C. Sønnichsen og hustru i Toghale ved Møgeltønder har modtaget budskab om, at deres søn Villads er falden den 14. oktober, 19 1/2 aar gl.

Smedemester Suurballe fra Sommersted er død paa et privat lazaret i Berlin.

Otto Ottesen fra Rejsby er død paa et lazaret.

Ifølge tabslisten er Nis Henriksen fra Felsted falden og marinesoldat Niels Hansen fra Vimtrup og Henning Petersen fra Felstedskov død.

 

Saarede

Jørgen Nissen fra Brandsbøl paa Als opføres som haardt saaret.

Murersvend Hans Andersen fra Hoptrup har skrevet hjem, at han ligger paa et lazaret bag fronten.

I tabslisten meddeles, at Jørgen Knudsen fra Skodsbøl og Jens Petersen fra Vester Sottrup er haardt saarede.

 

Savnede

Otto Nolde fra Haderslev savnes; men der er haab om, at han er i fransk fangenskab.

Underofficer Paulsen Wraae fra Rurup og Peter Heuck fra  Ulkebøl, der begge har været opført som saaret, er haardt saaret og savnet.

 

I fangenskab

Andreas Hansen, yngste søn af møller Hansen i Bovrup, er i engelsk fangenskab.

Chr. Faverholm og hustru i Broager har faaet den efterretning fra deres søn Hans, at han er i engelsk fangenskab.

Bankassistent Danielsen fra Haderslev har skrevet til sin hustru, at han er i engelsk fangenskab.

Maskinist Mathias Johansen fra Tønder i fransk fangenskab.

Jes Christiansen i Maugstrup har faaet meddelelse fra sin søn Jørgen om, at han er i engelsk fangenskab.

22. juni 1916. Slagtere og sukker

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Slagternes store fortjeneste. – Manglen på sukker.

Byrådet i Tønder holdt møde i mandags. Ved drøftelsen af kødforsyningen ankede Chr. Bruhn over slagternes store fortjeneste i denne tid, da kvægpriserne er nedsatte, mens kødpriserne er de samme, samt over, at velhavende folk, særlig fra landet, gjorde store opkøb, så småfolk intet kød kunne få.

Borgmesteren oplyste, at der kun stod 30.000 pund sukker til rådighed for kredsen, omtrent halvt pund til hver mand i kredsen, medens man i Sønderborg kreds havde draget bedre omsorg for sukkerforsyningen.

Det vedtoges at vedblive med børnebespisningen til 15. juli, muligvis til 1. august, meddeler ”Flensborg Avis”.

Den 11. særtabsliste af den tyske hær

(uopdagede) findes i 1018. udgave af de tyske tabslister. Den indeholder for det første en omfangsrig fortegnelse over afdøde og faldne, til hvis opdagelse der er tilføjet en beskrivelse af efterladenskaber eller andre kendingstegn (tatoveringer osv.), samt for det andet oplysninger til særtabslisterne 1,2,3,4,5 og 10.

26. februar 1916. Ribe Stiftstidende: Verdun sætter spor i tabslisterne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Faldne nordslesvigere

Siden sidste meddelelse her i bladet den 17. februar er falden 45, hvorved de dødes tal er steget til 3366 og et større mandefald kan ventes, hvis det er alvor med offensiven på vestfronten.

De faldnes navne er:

Chr. Nielsen fra Sillerup, der nævnes ovenfor, er søn af murermester Nielsen, der har fristet den tunge skæbne at miste sine tre ældste sønner i krigen.

Nu er der kun én søn tilbage. Han er 18 år gammel og tagen til soldat.

Æggehvide-halmkraftfoder

Kredsudvalget i Haderslev meddeler bl.a.: Under betegnelsen ”æggehvide-halmkraftfoder” leverer de tyske landmænds indkøbsforretning med begrænset hæftelse i Berlin et fortrinligt fodermiddel til heste, hornkvæg og svin. Foderet består af malet og præpareret (”ausgeschlosenes”) halm med tilsætning af melasse og æggehvide.

Efter foreliggende skøn står foderet i værdi ikke tilbage for godt majsført.

Foderet indeholder 55 procent halm-tørstof, hvoraf 90 procent kan fordøjes, 22 procent kvælstoffri bestanddele, deraf 13 procent sukker, 10 procent råprotein, deraf 6 procent fordøjelig æggehvide og 2 procent mineralbestanddele. Vandindholdet overstiger ikke 14 procent.

Kartofler

er dagens brændende spørgsmål i ikke få familier i Haderslev, skriver ”Dannevirke”. Den begærede vare er ved at slippe op for mange, ja, der skal findes familier, som ikke har haft kartofler i 14 dage, men i den tid har måttet nøjes med kålrabi.

Hvidkål skal det også være småt med; mangen husmor har gået forgæves til grøntvarehandlerne for at få et hvidkålshoved.

Salget af svinekød

I går fandt udsalg sted i Toftlund af 3 af kommunens slagtede svin. Det blev næsten til stormløb for at få noget med i kurven hjem.

Ingen fik noget skænket, thi enhver måtte betale svinekødet med en ret antagelig pris pundet.

24. September 1914. Nyt fra Hejmdal: Uldtøj til Soldaterne og Renter til Enker og Faderløse

Senest ændret den 5. februar 2016 17:03

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Udpluk af Feltbreve fra Nordslesvigere.

Fra Sognene Syd for Aabenraa Fjord.

Slægtninge har faaet Brev fra Niels Chr. Hansen, Felsted Mark, som er med i Nordfrankrig. Han fortæller, at han har talt med: Nis Clausen, Svejrup, Hans Alnor, Ullerup Mark, Peter Hansen, Slyngsten, Hans Petersen, Bovrup, Peter Matzen, Stubbæk, og Thomas Petersen, Stubbæk. Alle var sunde og uskadte

En Aabenraaer i Krigsfangenskab i Sydfrankrig.

Købmand M.C. Birck i Aabenraa har fra en Søn, som blev saaret og taget til Fange ved Esternay, ved Floden Grand Morin mellem Sézanne og Meaur, den 6. September, modtaget et Brevkort med fransk Poststempel, afsendt fra Blaye ved Borbeaux den 12. September, hvori det meddeles, at han befinder sig i Fangenskab, men ellers har det godt. I Særdeleshed udtaler han sig meget anerkendende om den Forplejning og Behandling, han nyder.

Feltlasaretterne. Berlin, 23. Septbr. (W.B.)

Kejserinden modtog i Gaar Hertugen fra Trachenberg og General i Kavalleriet v. Pfuel samt Generallæge Dr. Paalzow og Herrerne i hendes Omgivelser for at føre en indgaaende Drøftelse om Forholdsregler ved Anvendelsen af det forhaandenværende Plejepersonale, Feltlasaretternes Forsyning og de Saaredes Transport fra Feltlasaretterne ind i Landet. Tilsidst drøftedes, hvordan man hurtigst muligt kunde faa Brugsgenstande afsendt til Felten genne Røde Kors. Ved Middagstid modtog Kejserinden den østerig-ungarske Gesandt.

Vedrørende Kejserens og de kejserlige Prinsers Befindende ved Hæren foreligger der gode Efterretninger. Prinserne deler alle Farer og Anstrengelser med Tropperne. Helbredelsen af Prins Joachims Skudsaar tager et gunstigt Forløb. Saaret er allerede begyndt at heles, hvor Kuglen er gaaet ud. Det Stoftab, som opstod, hvor Kuglen trængte ind, er næsten helt udjævnet.

Den officielle Opgørelse af Krigslaanet. Berlin, Torsdag. (W.B.)

Der er på Krigslaanet bleven tegnet:
1,318,199,800 Mk. Rigsskatanvisninger,
1,177,205,000 Mk. Rigslaan med Indførelse i Rigsgældsbogen og
1,894,172,200 Mk. Rigslaan uden Indførelse i Rigsgældsbogen

4,389,576,000 Mark i alt

Uldtøj til Soldaterne. Paa Kejserindens Foranledning er der udsendt et Opraab med følgende Ordlyd:

“Tænk paa Sundhedsplejen, ikke blot paa Sygeplejen!” Under dette Motto beder “Krigsudvalget for varm Underbeklædning” om Hjælp. Den 1. Oktober afgaar to Jernbanetog med Uldtøj fra Berlin, et mod Øst og et mod Vest, til de af Krigsministeriet betegnede Steder. Derfra vil der saa blive uddelt varm Underbeklædning til Tropperne, denne Gang i færste Linje Strømper, Mavebind og Muffediser.

En “Leveringsenhed” (1 Par Strømper, 1 Mavebind, 1 Par Muffediser koster omkring ved 3,75 Mk.; til et helt Kompagni ca. 1000 Mk.,; til en Bataillon va. 3750 Mk., til et Infanteri-Regiment ca. 10,000 Mk., og til et Kavaleriregiment ca. 2500 Mk.

Alle Meddelelser og Henvendelser sker til “Krigsausschusz, Berlin N. W. 7. Reichstag”. Indsamlingssteder vil blive bekendtgjort.”

Tabslisterne. Den sidste tyske Tabsliste indledes med følgende Skrivelse:

“1) Tabslisterne offentliggøres saa snart som muligt, efter at de er indløbne til Krigsministeriets Central-Paavisningskontor; de holdes ikke tilbage. Som Følge af de Hærens overordentlig hurtige Fremmarch er Troppeafdelingerne selvfølgelig ikke i Stand til at indsende Listerne straks efter Fægtningen; derfor ankommer de ofte forholdsvis sent til Berlin. Fra flere Regimenter osv. er det hidtil overhoved endnu ikke indløbet nogen Tabsliste.
2) Fra nu af opføres Navnene på Fægtningerne, for saa vidt de med Sikkerhed kendte, i Tabslisterne.
3) De ved Navnene paa de Saarede osv. opgivne Steds- og Kredsnavne er Vedkommendes Fødested.”

Sønderborg, Torsdag.

De Faldnes Efterladte. Politiforvaltningen bekendtgør følgende: “De i Felten faldne Krigens Hustruer og Bøn har, for saa vidt det hos dem drejer sig om Forsikrede og de øvrige Forudsætninger der givne, Krav paa Renten for Enker og Fadreløse. Ligeledes kan Krigere, der er blevne haardt saarede eller syge, under alle Omstændigheder faa Invaliderente. I Stedet for en Bekræftelse af det enkelte Dødsfald fra Civilstandskontoret er en Attest fra Militær- eller Lasaretmyndigheden om Dødsfaldet tilstrækkelig. Andragender  kan stille hos os paa Raadhuset Zerelse Nr. 2.”

Faldne i Krigen. Ifølge Kundtgørelse i “S.Z.” er Kaptajn i Hæren Hans Didrich von Zerssen død den 22. Septbr. af et Saar, han havde faaet i Kampen ved Reys i Frankrig. Endvidere er Christian Gunnersen falden den 27. August i en Fægtning i Guise i Frankrig.

Haderslev, Torsdag.

Renter til Enker og Faderløse. Politiforvaltningen bekendtgør, at Hustru og Børn efter de i Krigen faldne Mænd, for saa vidt det drejer sig om Forsikrede, har Krav paa Enke- og Vajsenrente. Ligeledes kan haardt saarede eller syge Krigere under Omstændigheder faa Invaliderente. Andragender fra Personer her i Byen skal indhentes til Politiforvaltningen; Attest fra Militær- eller Lasaretmyndighed over Dødsfaldet skal fremlægges. Politimesteren lover, at Behandlingen af Ansøgningerne vil blive paaskyndet saa vidt gørligt.

Øsby, Torsdag.

Falden i Krigen. “S.Gr.” meddeler, at Lærer Nannsen herfra ifølge paalidelige private Meddelelser er falden i Krigen den 4. September. Nannsen blev gift for 5. Maaneder siden og har været ansat her i over et Aar.

5. September 1914. Nyt fra Hejmdal: Om savnede og store tyske sejre

Senest ændret den 2. februar 2016 9:49

Nyt fra Hejmdal

“Savnet”

Det i Tabslisten brugte Ord “savnet”, siger ifølge en officiel Oplysning kun, at Kompagniet paa den Tid var ubekendt med Vedkommendes Opholdssted.

Deraf maa det dog ikke uden videre antages, at den Savnede er taget tilfange. Det kan ofte ved hver Fæstning passere, at Folk af forskellige Grunde, f.Eks. ved Overbringelse af en Melding, kommer bort fra deres Afdeling og først efter flere Dage bliver fundet igen.

Endvidere bliver Saarede hyppigt bragt til Lazarettet uden at deres Troppeafdeling straks faar Kendskab herom; først efter nogen Tids Forløb viser sig ifølge Lazaretmeddelelser, at den “Savnede” i Virkeligheden befinder sig i et tysk Lazaret, hvor alle faar den bedste Pleje. I hvert Tilfælde bliver Sagens Sammenhæng oplyst og bekendtgjort saa hurtigt som muligt.

De tyske Sejrsmeldinger, Berlin, 4. Septbr. (W.B.)

Fra det store Hovedkvarter meddeles til “Vossische Zeitung”:

De uafbrudt efter hinanden følgende Sejrsberetninger, uden at man hører om et tysk Uheld, har ogsaa i Udlandet vakt Mistanke om deres Rigtighed. Heroverfor har den store Generalstab afgivet den Erklæring, at der ikke er indtruffet nogen Uheld, som der kunde være Grund til at fortie.

I Anledning af de daglige i Hundredvis indløbende Forespørgsler meddeler Hærledelsen: Det er umuligt ved de Slag i Slag efter hinanden følgende Kampe at meddele de paa begge Sider indtrædende Tab samtidig med, at Meddelelsen om Kampene bekendtgøres. Men Fjendernes Tab af Døde og Saarede overstiger vore.

De tagne Krigsfanger, Berlin, 4. Septebr. (W.B.)

Indtil 31. August var der af Fanger bragt til Tyskland 283 franske Officerer, 15,328 Menige, 70 russiske Officerer, 10,126 Menige, ingen belgiske Officerer, 12,391 Menige. Siden da er der taget 90,000 russiske Fanger. Hertil kommer endvidere de engelske, belgiske og franske Fanger, som ligger i Fangelejre paa ikke tysk Grund.

Over Jerstal, Fredag.

6 Sønner i Krigen. Tidligere Gæstgiver og Gaardejer Rudebeck i Blankenhof har ikke færre end 6 Sønner, der deltager i Verdenskrigen. (Dv.)

Læk, Fredag.

Uret reddede ham. (T.Z.) Under en Fægtning i Belgien deltog ogsaa Retssekretær Georg Iversen, som er født her i Læk. En Geværkugle ramte hans Ur og sprang derfra tilbage og ned i Benet, hvor han fik et Kødsaar. Den Saarede, som ligger paa et Sygehus i Aachen, mener snart at kunne slutte sig til sin Afdeling.

2. September 1914. Hejmdal: I 1870/71 kom 90% af soldaterne uskadte tilbage.

Senest ændret den 1. februar 2016 14:18

Dagens nyheder fra Hejmdal

Et frygteligt Vaaben

I en Skyttegrav fandt man iflg. “Berl. Lokalanzeiger” 72 Døde. De var alle dræbte af et eneste Skud fra en Shrapnel.

Krigens Ofre. I 1870-1871 kom 90 pCt. helt uskadt tilbage.

Som en Maalestok for, hvor store Krigens Ofre af Menneskeliv er, er det oplysende at se, hvad det tyske Generalstabsværk om Krigen 1870 meddeler i denne Henseende.

I alt deltog i denne Krig 1,113,254 Menige og 31,101 Officerer. I alt altsaa 1,451,992 Menige og 42,420 Officerer.

Krigen kostede af Døde 26,397 Menige og 1871 Officerer, af Saarede 84,304 Menige og 4184 Officerer.

Med andre Ord er Knap 2½ pCt af de til Slagmarken rykkede Tropper bleven dræbt, mens 7 3/4 pCt. er bleven saaret.

Altsaa er de 90 pct. komme helt uskadt tilbage

Hejmdal

Den 1. september 1914. Dagens nyheder fra Hejmdal

Senest ændret den 1. februar 2016 10:18

Dagens nyheder fra Hejmdal

Generalstabschef v. Moltke har bestemt, at alle hans kostbare russiske, engelske og japanske Ordener skal sælges til Fordel for det røde Kors

Tysklands Kvægrigdom (Telegram.) Berlin, den 29. August 1914.

Tysklands Kvægbestand er for Tiden større end nogensinde efter 1871- Kvægpriserne er næppe bleven paavirket ved Krigens Udbrud og er lavere end i sommeren 1913.

Kartoffelhøsten udgjorde i Fjord 54 Millioner Tønder. Derved er en Forøgelse af Svinebestanden paa 25 pCt. bleven mulig. Dette Aars Foderhøst er ualmindelig stor og første Klasse. Den bortfaldne Tilførsel fra Udlandet kan udlignes ved sparsommelig Økonomi. Kartoffelhøsten er i 1914 omtrent lige saa stor som i Fjord. Kartoflernes Konservering er sikret ved en Tørringsmetode. Kvægbestamden, Mælk- og Smørforsyningen er sikret.

Telegrammer gennem Wolffs Bureau.

Slaget i Østpreussen. 30,000 Russere og mange Officerer taget til Fange. Kiel, Mandag Morgen. (W.B.)

Officielt  meddeles: Ved de store Kampe, i hvilke den russiske Arme blev slaaet tilbage i Østpreussen ved Tannenberg, Hohenstein og Ortelsburg, blev 30,000 Russere og mange Officerer taget til Fange

Slaget begyndte sidste Onsdag og vedvarer endnu. Wien, 31. August (W.B.)

Slaget paa den kæmpestore Krigs skueplads fortsættes med uformindsket Heftighed. Vor Hær, som trods stærkt befæstede fjendtlige Stillinger ustandselig trænger frem imod Lublin, begyndte den 26. August at angribe den fra Eholm fremrykkede russiske Hær. Herpaa udviklede der sig efter Slaget ved Krasnik yderligere haardnakkede for vor Hær sejrrige Kampe ved Zamocs saavel som Syd og Sydøst for Tomaszov; i hvilke en nu ligeledes paa russisk Omraade fremtrængende Troppeafdeling af vor Hær greb sejrrigt ind ved Belz den 28. August. I disse Kampe blev der ligesom i Slaget ved Krasnik taget Tusinder af Fanger.

I Østgalicien holde vore Tropper med fremragende Bravour og Sejghed Stand imod stærke, os overlegne fjendtlige Kræfter.

Paa den sydlige (østerrigsk-serbiske) Krigsskueplads har der i den sidste Tid ikke fundet nævneværdige Kampe Sted.

Stedfortrædende Generalstabschef v. Höfer

Tabslisterne bliver fra nu af ikke mere fuldstændig offentliggjort i Aviserne, men kun i “Reichanzeiger”. Desuden vil Lokalmyndighederne og Landraadskontorerne sørge for, at Tabslisterne bliver offentlig fremlagt.

Hejmdal

28. august 1914. Hejmdal udkommer igen! Nyt fra krigen!

Senest ændret den 1. februar 2016 9:00

Dagens nyheder fra Hejmdal

Til vore Læsere!

Efter at “Hejmdal” den 9. August var bleven forbudt, gav Generalkommandoen den 24. August Tilladelse til at Bladet maatte udgaa paa Tryk. Da Rigsdagsmand H. P. Hanssen i Mandags opholdt sig i Berlin, kunde Redaktionen ikke tage Standpunkt til denne Anordning, før han atter kom hjem. I Dag har Redaktionen derefter modtaget følgende Anordning:

IX Armeekorps. Altona, d. 24. Aug. 1914

Verfügung. Die Veschränkung, dass die Zeitung “Hejmdal” nur in deutscher Sprache erscheinen darf, wird ausgehoben. Der kommandierende General. gez.v. Roehl.

“Hejmdal” kan altsaa nu atter udgaa paa Dansk. Bladet staar under Censur, hvad der en naturlig Følge af Krigstilstanden. Vi er imidlertid fra nu af i Stand til at udsende alle officielle Meddelelser vedrørende Krigens Gang og dermed at bringe vor Læseres Efterretninger, som har været savnede i de sidste Uger.

Tabslister

Om de vanskeligheder, som Opstillingen af tabslister foraarsager, har Publikum endnu stadig en fejlagtig Opfattelse. Man behøver blot at tænke paa Forholdene efter en flere Dages Kamp. Ved hver Troppeafdeling savnes Mandskaber; ganske vist ved man om nogle, at de er falden, men mange andres Skæbne bliver foreløbig uvis.

I dagene efter Slaget indfinder sig ved de forskellige Afdelinger stadig Folk, som man havde savnet og maaske allerede havde troet døde. De var kommen bort og havde sluttet sig til andre Tropper. Om de Saaredes Skæbne faar man ofte først efter længere Tid nøjere Underretning. Let Saarede bliver til Fods, med Vogn eller Automobil skaffet tilbage – ogsaa haardtsaarede følger man saa snart som muligt at skaffe tilbage, for at frigøre Forbindingspladser, Feltlazaretter osv. til mulige ny tilkommende Saarede; hvorhen disse Transporter gaar, ved de kæmpende Tropper ikke. Først efterhaanden siver der Efterretninger ud til alle de Steder, hvor de Savnede befinder sig. Til alle disse Identificeringer hører der Ro og Omhu. I Kampens Storm og Trængsel og i umiddelbar Tilknytning dertil, er de derfor umulige.

Om mange Personers Skæbne kunde man naturligvis berette straks efter Slaget, men Tabslisterne skal være saa vidt muligt fuldstændige og muligt omhyggeligt opstillede; fuldstændige, fordi der ikke skal vækkes falske Forhaabninger, omhyggelige for at forebygge ugrundet Sorg.

Endnu engang maa der henvises til at Tabslisterne i Krigen 1870-1871 tog langt mere Tid end i den nuværende Krig. Dette skyldes alle Efterretningsmidlernes bedre Udvidelse, en bedre Organisation af Efterretningsvæsnet og især alles Iver og Hengivenhed til at tjene denne Sag, der er i det hele Folks Interesse.

Rigskanslerens officielle Tabsliste omfatter desværre ikke Bayrere, Württembergere og Saksere. I alle Dele af Riget aftjener de enkelte forbundsstaters Undersaatter deres Værnepligt. Forhaabentlig vil derfor det preussiske Krigsministerium i Forstaaelse med Bajern, Württemberg og Saksen fuldstændiggøre de officielle Tabslister.

Tyske Værnepligtige taget til Fange. Berlin, 24. August (W.B.)

Den fra New York til Neapel afgaaende italienske Damper “Ancona” er bleven standset i Nærheden af Gibraltar, og de paa Damperen værende militærpligtige Tyskere, henved 70 i Tal, er bleven overført til Gibraltar. Blandt de Tilfangetagne er også Søn af Direktøren for “Deutsche Bank”, Hermann.

Russiske Fanger. Lemberg, 24. August (W.B.)

I Gaar Eftermiddag ankom der igen en Transport af russiske Fanger bestaaende af 20 Officerer og 300 Dragoner, endvidere 6 Maskingeværer, 6 Feltkøkkener og talrige Vogne, Geværer o.s.v., som var blevne erobrede ved Furynka. De russiske Generaler Wanawski og Ivanow er døde af deres Saar.

Feltpostbrevenes Forsinkelse. Berlin, 26. August. (W.B.)

Generalstaben modtager talrige Skrivelser, hvori der klages over den forsinkede Modtagelse af Feltpostsendinger til Slægtninge i Felten og ligeledes fra disse til Slægtninge i hjemmet. Grunden til disse forsinkede Sendinger maa søges i den øverste Hærledelses Forholdsregler, der var nødvendige for at tilsløre vore Hensigter. Disse Tilsløringer var absolut nødvendige.

Den sejrrige Fremgang paa hele Fronten har nu skabt Mulighed for at lade alle indskrænkninger falde. Feltposten vil fra nu af arbejde med samme Regelmæssighed og hurtighed, som det har været almindelig anerkendt i tidligere Felttog. Generalkvartermester von Stein.