Tag-arkiv: FR86

7. september 1916. “Da natten faldt på var der igen stønnen og skrigen fra kraterne …”

I august 1916 kom Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 retur til Somme-fronten. Under konstant beskydning og i øsende regnvejr forsøgte soldaterne at vedligeholde stillingerne.

Da natten faldt på var der igen stønnen og skrigen fra kraterne. Ingen hænder var til overs til at bringe hjælp til de sårede fjender. Den nye linje, der var nået ved fremstødet måtte graves ud.

Når tørsten herved plagede, blev de faldne franskmænds feltflasker undersøgt.

Dragoner og rekrutter, de sidste uden officerer, gruppeførere blev indsat til at understøtte arbejdet, et tegn på, hvor stor nøden var.

I skyndingen havde man ikke givet dem identitetsmærker; faldt de, så kendte ingen de døde.

På to nætter var den nye skyttegrav færdig, og en spærring trukket.

Om aftenen den 7. september rasede endnu engang trommeilden. Et angreb udeblev. I denne nat foretoges afløsning ved infanteriregiment 369.

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i verdenskrigen. Køb den her.

6. september 1916. Somme: Kl. 4 stiger fjenden ud af sine grave i tætte linjer!

I august 1916 kom Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 retur til Somme-fronten. Under konstant beskydning og i øsende regnvejr forsøgte soldaterne at vedligeholde stillingerne.

Om morgenen rettes der tunge kalibre, ind til 28 cm, mod fronten og Berny.

Fra kl. 2 om eftermiddagen raser trommeilden som en orkan.

Kl. 4 stiger fjenden ud af sine grave i tætte linjer.

Angrebet bliver straks erkendt både af infanteriet og artilleriet. Foran 8., 5. og 7. kompagni bliver han holdt nede med artilleri- og infanteriild. Foran 1. kompagni og 5/68 bølger kampen frem og tilbage, ind til også her modstanderen viger. 6. kompagni består nu kun af tre stærkt spredte grupper på hver 10 mand.

For den midterste lykkes det med heftig ild at rive den fjendtlige linje op foran deres front, de to andre grupper bliver rendt over ende og nedkæmpet efter et heftigt håndgemæng. Her var gennembruddet altså næsten lykkedes.

Da iler i nødens stund 3. kompagni ud af Berny-slugten.

Franskmanden går tilbage, resten af 6. kompagni bliver befriet fra en delvis omringning. Begge kompagnier forfølger modstanderen ind til tæt foran den gamle K3 og besætter her nogle gamle stykker skyttegrav.

Til højre derfor var ligeledes løjtnant Knutz med 1. kompagni og dele af 68’erne gået frem ca. 300 meter ad ”Dronningevejen,” havde dér taget fanger og taget et maskingevær som bytte.

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i verdenskrigen. Køb den her.

5. september 1916. Somme: “En tynd linje af totalt udmarvede tropper skulle standse fjenden …”

I august 1916 kom Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 retur til Somme-fronten. Under konstant beskydning og i øsende regnvejr forsøgte soldaterne at vedligeholde stillingerne.

Om dagen tung beskydning. II bataljon havde alene den 5. september, 19 døde og 61 sårede.

I natten til den 6. blev den nye grav med en sidste kraftanstrengelse gjort endnu dybere. Et nyt tomrum var opstået på højre fløj. 90’erne havde forrige nat uden kamp skudt deres front frem uden at underrette regimentet. 8. kompagni genoprettede i denne nat forbindelsen mellem de to regimenter.

En hel tynd linje af totalt udmarvede tropper næsten uden reserver skulle den 6. september standse fjenden, som forberedte et yderligere spring. Det var 8., 5., 7. og 1. kompagni, 5. og 6. kompagni fra regiment 68 samt 4. og 3. kompagni lå i anden linje.

Ville dette bånd kunne holde?  Hvis ikke, så ville fjenden stå i åbent terræn, for yderligere reserver var først under vejs. For nogle dage siden havde et fransk fly nedkastet nyheden om Rumæniens tilslutning til fjenden over vor stilling. Den værste krise for Tyskland var nu virkelig brudt ud, skæbnen på vestfronten balancerede på en knivsæg.

Den 6. september tidligt stod det klart, at fjenden forberedte et afgørende stød.

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i verdenskrigen. Køb den her.

4. september 1916. Angreb ved Somme! Forreste linje rendt over ende!

I august 1916 kom Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 retur til Somme-fronten. Under konstant beskydning og i øsende regnvejr forsøgte soldaterne at vedligeholde stillingerne.

Den 4. september gryr. Tung ild ved fronten, deriblandt sværme af tunge miner.

Fra kl. 11 formiddag trommeild. Kl. 12,15 springer fjenden frem i tætte formationer.

Den fuldstændig rystede og sønderskudte forreste linje, der består af 13., 2., 11., 12. kompagni, bliver rendt over ende og for største parten taget til fange. Også K3 måtte prisgives overmagten. Til højre bliver mellemstillingen holdt af 4. kompagni og en deling fra 3. kompagni. På

det venstre afsnit kaster sig en lille flok under ledelse af løjtnant Jepsen og oversergent Schultz med dødsforagt mod fjenden for at generobre K3. Forgæves. Begge førere falder. Men her støder fjenden dog ikke længere frem.

Ved middagstid får II bataljon ordre til at rykke frem. Fremrykningen i den lange løbegrav, der allerede begyndte ved Miséry, kunne kun foregå langsomt og krævede hele eftermiddagen. Hen mod aften stod det klart, at de tilkaldte reserver ikke slog til over for det angreb, der blev ført over en bred front og med voldsom overmagt. Modstødet blev opgivet.

Det gjaldt nu om at udfylde de huller, som angrebet havde revet. Som nævnt blev mellemstillingen nordøst for Berny holdt af 3. og 4. kompagni, bagved i anden linje 1. kompagni. Til højre gabte et hul over til 90erne, her blev 7. og 5. kompagni sat ind. Bagved dem 8. kompagni. Til venstre for 4. kompagni måtte 6. kompagni udfylde et 500 m bredt hul, som strakte sig fra 4. kompagnis venstre fløj og til vejgaflen nord for Berny. Bagved dem 6. kompagni fra regiment 85.

I strømmende regn, der varede hele natten, og under bestandig artilleriild gravede kompagnierne sig ned i det helt åbne terræn. Om morgenen er deres grav knædyb.

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i verdenskrigen. Køb den her.

3. september 1916. Somme: En ny dag med svære tab

I august 1916 kom Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 retur til Somme-fronten. Under konstant beskydning og i øsende regnvejr forsøgte soldaterne at vedligeholde stillingerne.

Den 3. september var der igen kraftig ild mod fronten og baglandet. Mad og levnedsmidler kom kun delvist frem, og det med svære tab.

Denne dag kostede regimentet 24 døde og 96 sårede.

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i verdenskrigen. Køb den her.

2. september 1916. Gasangreb ved Somme!

I august 1916 kom Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 retur til Somme-fronten. Under konstant beskydning og i øsende regnvejr forsøgte soldaterne at vedligeholde stillingerne.

Umiddelbart efter afløsningen, den 2. september, kl. 4 om morgenen, brød trommeilden løs.

Fronten forblev uskadt, og de svage knald lød mærkelige. Det var gasgranater.

Da dagen oprandt svømmede alle sænkninger, hulveje og bagudvendte grave i et hvidligt tågehav, af hvilke skovpartier og højder tittede op som øer.

Således troede fjenden at have isoleret fronten og lod sin trommeild være rettet mod de forreste linjer.

Alle reserver blev alarmeret, den afløste II bataljon blev standset under marchen.

Men der kom ikke noget angreb, sandsynligvis fordi den begyndende morgenvind fik fjenden til at tvivle på gassens virkning.

Ved fronten tager beskydningen af. Alarmen bliver afblæst, II bataljon går i sit hvilekvarter i Epénancourt og Falvy. Men så langt når de fjendtlige granater.

Om natten slår en granat ned i et skur, 5 mand døde, 12 sårede, 3 heste døde, 6 sårede.

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i verdenskrigen. Køb den her.

1. september 1916. Det trækker op til et nyt helvede ved Somme

I august 1916 kom Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 retur til Somme-fronten. Under konstant beskydning og i øsende regnvejr forsøgte soldaterne at vedligeholde stillingerne.

Den 31. voksede arbejdet dem over hovedet. En udeltagende ligegyldighed truede med at gribe om sig. Fem dage og nætter uden søvn, i en åben grav, hele dagen denne forfærdelige ild. Er vi overhovedet mennesker længere? Er vi ikke omvandrende spøgelser?

Den 1. september smadrede tunge miner tunnelen.

Om natten til den 2. september blev II bataljon, der havde ligget i stilling i ti dage, afløst af III bataljon. 9. kompagnis forsyningsfolk blev begravet, netop som de havde overtaget stillingen. Ved opmarchen blev kompagniets fører, løjtnant Iversen, dræbt af en granat. For nu fyrede fjenden hele natten.

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i verdenskrigen. Køb den her.

29. august 1916. Somme: Tegn på et nyt engelsk angreb

I august 1916 kom Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 retur til Somme-fronten.

Den 27. august tog ilden påfaldende til, hulveje, løbegrave og K3 blev betænkt. Det gav overvejelser.

Om natten fra 27. til 28. blev III bataljon afløst af I bataljon, II bataljon afløste internt. I de følgende dage faldt granaterne og minerne stadig tættere. Fjendtlige fly kom i tætte sværme, observationsballoner rakte deres nysgerrige halse stadig højere.

Tabene blev større; eksempelvis bragte den 29. august, 18 døde og 54 sårede.

Den dag kom der om eftermiddagen et skybrud af usædvanlig styrke. Gravene stod stedvist under ½ m vand; de små underjordiske gange, som var anlagt i den foregående uge, blev for en stor del fyldt med vand. Kraterne blev til små søer.

Tropperne var gennemvåde til skindet og blev dybt udmattede stillet foran nye, tunge arbejdsopgaver. I de følgende dage rev tung artilleri- og mineild nye smertelige huller.

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i verdenskrigen. Køb den her.

21. august 1916. Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 retur til Somme-fronten

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 var i juli blevet trukket bort fra Sommefronten i stærkt decimeret tilstand. I august kom regimentet retur til fronten.

Før end man havde troet det, allerede den 14. august, indtraf ordren, at divisionen skulle afløse 4. garder-division i den gamle stilling foran Belloy.

Dagen efter blev der trådt an til marchen til fronten, den samme vej som for 3 uger siden, blot med betragteligt andre følelser. I landsbyerne bag fronten blev der holdt hvil endnu to dage.

Så afløste III og II bataljon om natten fra den 20. til 21. august 5. garderregiment til fods foran Belloy. Afløsningen forløb glat.

Afsnittet var ikke helt nøjagtigt det gamle. Det var forskudt ca. 500 meter til højre og 150-200 meter længere bagud. Efter oplysning fra garderne kunne 86’erne håbe på at forefinde stillingen roligere end første gang. En gammelkendt trøst lød: Værre end dengang kan det umuligt blive! Men det skulle blive endda betragteligt værre!

Regimentet inddeltes ved denne indsats på følgende måde: Til højre lå III, til venstre II bataljon. I bataljon var divisionsreserve i Epénancourt og Falvy. De to forreste bataljoner lagde hver to kompagnier i front, de to andre var henholdsvis bataljons- og regimentsreserve. Også de forreste kompagnier udskilte hver en deling, som besatte grav nummer to. Bataljonsreserverne lå i den tredje

grav, K3. Således var der etableret en dybere echelonnering end ved den første indsats. To løbegrave var til rådighed. Den højre, større hed ”Dronningevej”.

Den første uge var der middelstærk artilleriild. Det måtte efter den hidtidige Somme-målestok blive betegnet som tåleligt, skønt tabene i de åbne grave var ret følelige. De androg i de første tre dage 26 døde og 152 sårede. Det uforholdsmæssigt store antal sårede måtte tilskrives en ny fransk granat med højsensitiv tænding og enorm splintvirkning.

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i verdenskrigen. Køb den her.

 

31. juli 1916. Splitternøgen til hest. FR86 i hvilestilling

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev i juli 1916 indsat ved Somme.

Ind til den 26. juli lå begge bataljoner endnu i Croix-Molingneaux og Guizancourt. Så blev hele divisionen trukket ud. Regimentet nåede på tre dages fodmarch over St. Quentin og Guise den nye indkvarteringsegn syd for Nouvion. Midtpunktet var det smukke Esquéheries, rigt på enge, og som med sine levende hegn mindede så meget om Slesvig-Holsten.

Her blev regimentsstaben, II bataljon og 10. og 12. kompagni indkvarteret; I bataljon blev indkvarteret i Boué og La Folie, III bataljon i Dorengt og La Neuville. Regimentet var ret spredt, kvartererne var gode. Ung forstærkning – det var årgang 1916 – fyldte hullerne i geleddet. Ved mønstringer, eksercits og feltøvelser blev de nødtørftigt svejset sammen med regimentets stampersonel.

Om eftermiddagen var der let tjeneste, små marchture i den herlige skov ved Le Nouvion, badning i dejlige skovsøer. Fulde af tilfredsstillelse over deres succes nød 86´erne de dejlige sommerdage og den herlige natur.

Muntre hændelser bragte morskab og latter. Således, da en ung løjtnant umiddelbart efter badning overmodigt besteg sin usadlede hest, den løb løbsk med ham, og bar splitternøgen gennem en kilometerlang landsby til stor forargelse for alle de franske mødre og døtre.

Füslilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen

21. juli 1916. FR86: Endelig afløsning! Samlede tab ved Somme: En tredjedel af kampstyrken!

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev i juli 1916 indsat ved Somme. Den 21. juli blev det efter svære tab afløst af Infanteriregiment 31.

Sådan var for anden gang et med utrolige midler gennemført angreb mislykket på grund af 86´erne tapperhed og vedholdenhed. Dermed var kræfterne udtømt og afløsning nødvendig. Den kom natten til den 21. juli i skikkelse af infanteriregiment 31, forstyrret og vanskeliggjort af ildoverfald. Kort før solopgang forlod de sidste 86´ere den blodmættede stilling.

En del af regimentet besatte endnu en dag reservestillingerne nord og syd for Miséry, en anden blev som divisionsreserve nogle dage i denne landsby. Så marcherede bataljonerne til Croix-Moligneaux og Guizancourt for en hvileperiode. Da de igen står på højde 102, ligger foran dem igen den brede, smilende Somme-dal med bølgende kornmarkers gyldne farve, mens bag dem er grusom ødelæggelse og død. Rystet i deres inderste optager de billedet i sig og vover knap nok at hilse det nye liv velkommen.

Tabene var svære, 11 officerer og 205 mand var blevet på slagmarken. De totale tab af døde, sårede og savnede androg 31 officerer og 1.337 mand. Det var betragteligt over en tredjedel af kampstyrken, da den rykkede ind i Somme-stillingen. 175 fanger havde regimentet taget.

Parade_Reg_86_Soenderborg_Slot
Füsilierregiment “Königin” Nr. 86’s III bataljon havde i fredstid kaserne på Sønderborg Slot.

En befaling udgået fra armégruppe Quast sammenfattede endnu engang, hvad tropperne havde præsteret. Den lød:

”Den 20. juli vil blive en dag at mindes for alle de divisioner, der var underlagt armégruppen Quast. Det er lykkedes os at opstille en mur foran den overordentlig overlegne fjende, ved hvilken hans angrebslyst blev brudt.

Nogle steder blev der afværget over ti angreb af min armégruppes brave tropper. Den forsvarssejr kan vi være stolte over. Stående på det mest afgørende sted på vestfronten har de mig undergivne tropper, af hvis jernhårde fastholden måske krigens udfald afhænger, med heltemodig udholdenhed under den hårdeste ild kæmpet en hård kamp og dermed gjort deres fulde militære pligt og skyldighed. 

Jeg udtaler min fulde og varmfølende anerkendelse til alle tropper i 18., 17., 28., 11. division og dele af division Liebert, som tappert og tro har afværget angreb og igen indtaget de midlertidigt opgivne stillinger. Sådan som vi har handlet den 20. juli, således skal tyske næver, tysk styrke og tyske gode nerver helt til slutningen vise franskmændene, at vi til syvende og sidst vil og kan sejre.” von Quast, General af infanteriet, fører for armégruppen.

Füslilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen

20. juli 1916. Blodig dag ved Somme: “Bjerge af lig spærrer vejen for angriberne”

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev i juli 1916 indsat ved Somme.

Kl. 8 om formiddagen steg blåkapperne ud af deres skyttegrave.

Foran den højre bataljon bliver de under svære tab afvist af 2. kompagni. Ved 4. kompagni lykkes det dem, begunstiget af røg og tåge, at trænge ind i et 100 meter langt skyttegravsstykke, som var ryddet af miner og artilleri. Men 4. kompagni samler sig hurtigt til et modstød. En uforfærdet gruppe ført af de to tapre sergenter Rave og Clausen går fra skyttegraven i kødet på den indtrængende fjende med håndgranater. De får støtte på den anden side af indbrudsstedet af 90’erne.

Maleri_skyttegrav_nærkamp
Stormangreb! Maleri på Sønderborg Slot

Fra skulderværn til skulderværn bliver fjenden jaget. Frygteligt raserer de tyske håndgranater blandt modstanderne, der bliver skubbet stadig tættere sammen. Angriberne må forlade graven, fordi bjerge af lig spærrer vejen for dem. Da rækker de sammenpressede fjender, ca. 50 mand, hænderne i vejet. De bliver uden eskorte sendt bagud. Desværre måtte de to befalingsmænd bøde for deres uforfærdethed med livet.

Trods dette gode resultat var 4. kompagnis situation meget risikabel på grund af deres store tab. Da fik 9. kompagni kl. 10 om morgenen ordre til at sværme ind til støtte for 4. kompagni. Frejdigt førte løjtnant Iversen kompagniet gennem spærreilden. Uden nævneværdige tab nåede kompagniet hen over åbent terræn den forreste skyttegrav, glad og lettet hilst velkommen af resterne af 4. kompagni. Her vovede franskmanden intet angreb mere den dag.

Vestfront Skyttegrav med franske lig
Dræbte soldater i en skyttegrav

Alvorligere var situationen ved den venstre bataljon. Her var det lykkedes fjenden efter heftig artilleriforberedelse overraskende at trænge ind i vor skyttegrav og tage en del af besætningen til fange. Fra 8. kompagni savnedes 3 officerer og 96 mand, fra 5. kompagni 2 officerer og 37 mand.

Fjenden var så trængt videre frem hen over Romervejen og havde besat en del af grav nr. to med stærkere styrker. Da trækker ritmester Henneberg, føreren af II bataljon, 6. og 7. kompagni frem til nord for Berny, og ligeledes 11. kompagni, som regimentet har stillet ham til rådighed. Kl. 11,30 er opstillingen klar. Premierløjtnant Kalepky giver tegn til modangreb. I tynde skyttelinier går kompagnierne frem.

Fjenden yder trods sin overlegenhed ikke megen modstand, trækker sig tilbage bag Romervejen og forsvarer sig med to maskingeværer.

IMG_2011_11_29_5840_fransk_maskingevær_cropped
Fransk maskingeværstilling

Disse bringer en tid de 3 kompagniers forehavende til stilstand. Så bliver maskingeværerne bragt til tavshed af en tung felthaubitser. Kompagnierne går kl. 2,30 om eftermiddagen videre frem og kaster fjenden tilbage i sin gamle stilling. Kun et stykke på 60 meters længde forbliver i hans hånd til højre og til venstre for den ”brune grav”.

Den ”brune grav” er en gammel tysk reservestilling og strækker sig hen mod fjenden. Således er denne i stand til gennem skyttegraven at trække forstærkning til. Disse trænger de af tab svækkede kompagnier tilbage igen og udvider indbrudsstedet til ca. 250 meter.

Så bliver 1. kompagni som regimentsreserve trukket frem. Dem var det den dag allerede lykkedes at nedskyde en engelsk flyver.

antiluftskyts_fly_mindre
Tysk antiluftskyts
Påskrift, bagside: "Von Oberltn. v. Richtofen heruntergeschossenes engl. Kampflugzeug (am 14/4. 17 in Gegend Douai)
Nedskudt engelsk fly

Oversergent Früdden tog de to besætningsmedlemmer til fange under stærk fjendtlig ild. Om natten ruller kompagniet ved et dristigt gennemført håndgranatangreb det omstridte stykke grav op. Kl. 4 om morgenen var hele stillingen igen på vore hænder.

Füslilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen

20. juli 1916. Somme: “Tåge, gas, røg og støv gør fronten usynlig selv på kort afstand”

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev i juli 1916 indsat ved Somme.

Således oprandt den 20. juli, en stor slagdag. Den ramte regimentet i stærk rystet tilstand. Den ene halvdel af dets kompagnier havde lidt svære, den anden halvdel betragtelige tab. Ingen af kompagnierne var friske mere.

Også füsiliererne nerver var stærkt rystede. Ti dage i åben stilling, delvist i morderisk ild, næsten uden søvn. Forplejningen kom kun frem meget uregelmæssigt. Først kunne madhenterne og feltkøkkenet ikke finde frem, som det ofte var tilfældet med nye stillinger. En anden gang kunne madhenterne ikke komme frem for spærreild. Så var måske opmarchvejene gasset til, eller kunne køkkenet være ramt af en granat. Hvis det ellers alt sammen lykkedes, så var portionerne rigelige, for de faldnes rationer kom de levende til gode.

Ikke mindre opslidende end disse legemlige afsavn var den følelse at være fjenden materielt underlegen. Således var det ikke lykkedes vort artilleri at bringe de minekastere i Belloy til tavshed, der i dagevis havde drevet kompagnierne til fortvivlelse. Ammunitionen slog ikke til. En minekaster på vor side ville have været sat ud af spillet på få timer. Således måtte füsilierernes blod udligne fjendens tekniske og materielle overlegenhed.

I sådan en stemning skulle füsiliererne udholde det hårde angreb den 20. juli.

Fordelingen den dag var følgende: i fronten lå fra højre til venstre 8., 5., 2. og 4. kompagni, bagved i beredskab 7., 6., 10. og 9. kompagni. Regimentsreserve omkring Berny og ved banedæmningen foran Miséry var 11., 12. og 13. kompagni, og som divisionsreserve trukket helt frem til vejen Berny-Horgny 1. og 3. kompagni, eller rettere hvad der var tilbage af dem.

I de tidlige morgentimer bliver samtlige reserve- og artilleristillinger gasset til. Langt ind i bagterrænet er der gaslugt.

Fra kl. 5 om morgenen tung mineild, fra kl. 6 trommeild mod hele regimentsafsnittet samt mod infanteriregiment 85. Det er det kraftigste, man ind til nu har hørt. Tåge, gas, røg og støv gør fronten usynlig selv på kort afstand. Kort efter kl. 6 er samtlige telefonforbindelser ødelagte. Ind til 20 km ind i bagterrænet ligger byerne under beskydning.

Füslilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen

19. juli 1916. Somme: Fly dirigerer minekasterne

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev i juli 1916 indsat ved Somme.

Den 19. er en tung dag. Om formiddagen kredser fire fly, undertiden seks, en enkelt gang endda ti over stillingen. De flyver så lavt, at man kan se besætningen med det blotte øje. De dirigerer minerne, som igen stiger op fra Belloy i sværme, mod vor første skyttegrav, der igen bliver hårdt ramt. Artilleriet foretager nogle heftige ildoverfald.

Om aftenen øges artilleri- og mineilden næsten til trommeild. Svære kalibre, krumbanelild mod Berny, dens sænkninger og hulveje. En betonbunker i Berny, i hvilken samtlige officerer fra 5. og 6. kompagni er forsamlet, bliver trykket sammen. Det lykkedes dem at befri sig, kun løjtnant Butzbach kunne ikke reddes.

Kl. 10 – det er trykkende hed sommernat – bliver hele bagterrænet omkring Berny samt artilleristillingerne gasset til af granater. Et fint hvidt slør lægger sig hele natten over terrænet, som hvis aftentågen stiger op.

Reservekompagnierne stimler sammen på gasfri øer eller hviler med gasmasker på. Store tab forårsagede gassen ikke, da den allerede i svag fortynding blev uskadelig, og fordi gasmaskerne beskyttede godt. 12. kompagni havde på denne dag svære tab på grund af artilleri, de blev om natten afløst af 4. kompagni.

Allerede på denne dag havde man regnet med et angreb. At et sådant forestod dagen efter, kunne der ikke være nogen tvivl om.

Füslilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen

18. juli 1916. Somme: Franskmændene angriber – og jages tilbage!

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev i juli 1916 indsat ved Somme.

Den 18. tidligt om formiddagen bliver Berny og omegn igen hyllet ind i gaståger. Fra Belloy suser igen sværme af miner ned på den højre fløj. Et vildt løben frem og tilbage fra ét skulderværn til et andet for at undvige.

Kompagnierne bliver stuvet sammen i enkelte ubeskadigede stykker skyttegrav. 

Ved højre fløj er 100 meter af en skyttegrav fuldstændig jævnet. Et forsøg af fjenden på under beskyttelse af denne ild at bryde ud fra Belloy bliver forpurret af 12. kompagni.

Om eftermiddagen igen stærk ild på hele fronten og dertil miner på den højre fløj. Bataljonerne regner med et angreb og alarmerer deres reserver. Kl. 5 vælder fjenden igen ud af Belloy, han bliver jaget tilbage igen af 12. kompagni. I denne og i den forrige nat kunne der ikke blive skanset i det bagved liggende terræn.

Füslilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen

17. juli 1916. Somme: “En ligefrem overvældende og ubegribelig ammunitionsmængde”

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev i juli 1916 indsat ved Somme.

Den 17. juli. I de tidlige morgentimer – det er vindstille – skyder modstanderen med gasgranater mod Berny og de nærliggende dalsænkninger og hulveje. Derved bliver færdslen gjort vanskelig, på nogle strækninger umulig. Tabene er dog ringe.

I Licourt falder I bataljons adjudant, løjtnant Remmers, ved en fuldtræffer.

Fra middag til kl. 10 uafbrudt stærk artilleriild, stærkest på venstre fløj. Omkring 600 miner går ned på den højre bataljon. 6. kompagni har svære tab og bliver afløst af 8. kompagni. Den ammunitionsmængde, som fjenden har til rådighed, er ligefrem overvældende og ubegribelig.

Füslilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen

16. juli 1916. 86’erne ved Somme: “5. kompagni havde denne dag et tab på 60 mand”

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev i juli 1916 indsat ved Somme.

Den 16. juli. Om formiddagen rimelig, men vedvarende artilleriild. Svære kalibre på forbindelsesvejen. Kl. 3 om eftermiddagen stærk trommeild på II bataljon. Hen mod kl. 4 aftagende, fra kl. 5 – 7 øges det igen til fuld styrke. Et angreb ventes.

Alle reservekompanier bliver alarmeret. Angrebet foran regimentets front udeblev. Fjenden havde angrebet til venstre ved 85’erne og var blevet afvist.

Ind til kl. 11 om aftenen fyrede han uopholdeligt med samme styrke.

5. kompagni havde denne dag et tab på 60 mand og blev afløst af 7. kompagni. I den samme nat blev også III bataljons frontkompagnier, der havde holdt længst ud foran, afløst af 12. og 13. kompagni.

Füslilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen

15. juli 1916. Somme: Svær effektskydning

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev i juli 1916 indsat ved Somme.

Den 15. juli om middagen var der svær effektskydning på III bataljon og venstre fløj af II bataljon.

På Romervejen lå der konstant spærreild.

Om eftermiddagen skød franskmanden sig ind på vigtige punkter i terrænet bagved ved hjælp af tre flyvere.

Kl. 6 kom der trommeild, 9., 10. og 11. kompagnis grave blev svært beskadiget. II bataljon ville afløse sine frontkompagnier, men den fjendtlige spærreild gjorde det umuligt. 5. og 6 kompagni havde denne aften særligt svære tab.

Füslilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen

14. juli 1916. Somme: Beskydningen fortsætter

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev i juli 1916 indsat ved Somme.

Den 14. juli var det noget roligere foran. Kun regimentets venstre fløj (4. kompagni) blev hjemsøgt af svær artilleri- og mineild. Herfra førte der en tunnel under Romervejen til den ”brune grav”.

Indgangene brød sammen under ild fra 21 cm haubitzgranater, fire mand blev under svær ild gravet ud.

Ellers skød fjenden frem for alt på Romervejen, hulvejene og dalsænkningerne ved Berny; på selve Berny med 28 cm granater.

Efter mørkets frembrud blev trådspærringerne bragt op foran, og så blev I bataljon afløst af II bataljon, 5. og 6. kompagni i front, 7. og 8. kompagni i den ”brune grav”.

Stillingerne måtte for størstedelens vedkommende udbygges på ny, for mellem 6. kompagni og infanteriregiment 85 var der 150 meter, der var helt jævnet og derfor ikke besat. På samme måde var den ”brune grav” skudt sammen på 300 meter bag ved fronten.

Füslilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen

13. juli 1916. Somme: De franske granater rev de begravede op igen til en afsindig dødedans

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev i juli 1916 indsat ved Somme.

Natten til den 13. var roligere. Endelig kunne man påbegynde det nødvendige arbejde.

Febrilsk blev der gravet i de korte nattetimer. Skyttegravene skulle ryddes og de døde begraves, dvs. at de nogle meter bag fronten blev lagt i de talløse granathuller og dækket med jord. Intet kors, ingen højtidelighed. Adskillige fandt ikke fred. De franske granater rev dem op igen til en afsindig dødedans.

Heller ikke de mange franske sårede, der stønnede i kraterne kunne blive hjulpet af os, den påtrængende nød krævede hver en næve.

Måske ville dansen gå i gang igen i morgen, så skulle graven igen være forsvarsklar. I denne nat blev et fremspringende og næsten jævnet hjørne vest for Belloy forkortet af en ny skyttegrav, lavet af 11. og 4. kompagni. Reservekompagnierne gravede en ny skyttegrav syd for Romervejen.

Füslilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen

12. juli 1916. Somme: beskydningen fortsætter

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev i juli 1916 indsat ved Somme.

Formiddagen den 12. juli var mere stille. Ved middagstid igen tung mine- og artilleriild.

Om eftermiddagen afskød franskmanden 300 tunge miner på regimentets højre fløj, hvor nu 4. kompagni lå. De jævnede for en stor del skyttegraven og begravede geværer og maskingeværer.

Om aftenen kl. 10 gentog mineilden sig; vort artilleri gengældte ilden, dog viste det sig desværre, at franskmanden, hvad ammunition angik, havde mest at gøre godt med.

Fransk_vingemine

Füslilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen

11. juli 1916. Somme: Franskmændene angriber igen og igen!

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev i juli 1916 indsat ved Somme.

Formiddagen den 11. juli gik nogenlunde. Men hen mod middag begyndte det franske artilleri og minekasterne deres virksomhed.

Igen steg de store, sorte fugle op i luften, denne gang i skarer, og slog ned med død og tilintetgørelse. Tunge haubitsere og kanoner supplerede deres arbejde. Snart satte også det lette artilleri massivt ind, og nu steg ilden til den vildeste trommeild.

En kort tid holdt den op, lige som en borende smerte i kroppen kan holde op en tid for så at vende tilbage med fornyet kraft.

Nedslagene faldt så tæt som hagl. Højt og tæt hvirvlede den brune jord op, det var, som om jordoverfladen vandrede. Ilden dækker hele regimentsafsnittet, værst hamrer det ned på midten og den venstre fløj på kompagnierne 11., 1. og 3. Uden beskyttelse er füsiliererne prisgivet dens rasen i den åbne skyttegrav.

Først prøver de på at undvige minerne og de stærkeste ildkoncentrationer, dog kun for en kort tid. Snart er skyttegraven skudt sammen over længere strækninger. Døde og sårede hober sig op og spærrer for enhver færdsel. Først farer sygehjælperne afsted gennem graven, men snart kan de ikke længere komme frem, også selv om råbet gjalder nok så smerteligt og indtrængende.

Sådan bliver kompagnierne revet op i isolerede smågrupper. I de endnu ubeskadigede dele af graven kryber füsiliererne sammen og venter vredt på deres skæbne. Deres våben, det bedste, de endnu har tilbage, pakker de ind i regnslaget eller frakken for at beskytte det mod de uopholdeligt nedfaldende jordmasser, og for at have det klar til gengældelsens time.

Kl. 2.30 eftermiddag træder franskmændene an til angreb ud af Belloy mod 11., 1. og 3. kompagnis afsnit efter kraftig ildforøgelse. De rykker frem i 3 bølger i god orden. Trods deres svære tab reagerer kompagnierne straks på angrebet, røde lyskugler sendes i luften, vort artilleri sætter ind og holder reserverne nede i gravene, infanteri- og maskingeværild jager angriberne tilbage igen. 

Artilleriilden bliver svagere, men franskmanden har ikke tabt modet.

Kl. 5.30 eftermiddag, tager den fjendtlige ild til igen, stiger hastigt til trommeild. En halv time raser det hen over de ulykkelige grave.

Kort efter kl. 6 bryder fjenden, denne gang i tætte formationer, ud af Belloy. Kompagnierne har haft nye og svære tab, men alligevel knuses angrebet igen af deres velrettede ild.

Skyttegrav_tegning_døde_cropped

Men frygteligt ser det ud i skyttegravene. Særligt ved 1. og 3. kompagni. Ved det sidstnævnte er to tredjedele af graven jævnet.

Døde og levende ligger begravet nedenunder, fødder og hænder rager gyseligt op. De sårede gisper, stønner og skriger på hjælp, som alligevel ikke kan bringes ud til dem, før mørket falder på. De to kompagnier beder om afløsning. Ved mørkets frembrud bliver 2. og 4. kompagni sendt på vej, men endnu en tredje svær prøvelse skal bestås.

Kort efter kl. 10 begynder pludseligt igen en vild trommeild, denne gang blandet med gasgranater. Kl. 11 – solen går dér senere ned end hos os – vælter fjenden for tredje gang i tætte sværme ud fra Belloy for dog at gennemtvinge et godt resultat. Nu er der sorte iblandt, syngende stormer de frem.

Ved opbydelsen af de sidste kræfter kan kompagnierne standse dem. Tæt foran deres front bryder angrebet sammen med store tab for fjenden. Nogle sorte, som er trængt ind i et stykke af 1. kompagnis grav bliver smidt ud igen ved hjælp af håndgranater, derved falder føreren af 1. kompagni, den brave premierløjtnant Hansen, skudt af en sort slyngel, der allerede havde overgivet sig.

Således havde 1., 11. og 3. kompagni under den sværeste ild uden videre bragt tre franske angreb til at mislykkes. Men med hvilke ofre var denne sejr købt! 

1. kompagni havde 24 døde, 67 sårede og 30 savnede; 3. kompagni 37 døde og 107 sårede, det var to tredjedele af kompagniet. Men også de øvrige frontkompagnier havde lidt slemt. Også reservekompagniernes tab var ret store, da fjenden havde skudt dybt ind i terrænet bagude. I Berny faldt føreren af 13. kompagni, løjtnant Festesen.

I alt kostede denne dag regimentet 107 døde, derunder 3 officerer og 380 sårede. 1. og 3. kompagni var ikke længere kampdygtige, de blev om natten afløst af 2. og 4. kompagni.

Den korte nat bragte ingen ro, de sårede skulle bringes tilbage, det var alt, hvad der var kræfter til, for straks efter midnat sattes der igen ind med stærk artilleri- og mineild på III bataljon og den højre fløj af I bataljon. Igen følelige tab.

I det første morgengry kl. 3,30 fulgte efter en stærk ildforøgelse foran fronten ved 1. kompagni et fjerde, svagere angreb, netop under afløsningen. Det blev som de foregående afvist.

Füslilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen

11. juli 1916. Somme – et deprimerende syn

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev i juli 1916 indsat ved Somme.

Trods beskydning og tab havde kompagnierne med ufejlbarlig pligtfølelse indtaget deres stillinger. Afløsningen var tilendebragt den 11. juli lige efter midnat.

Regimentet holdt den forreste linje besat med to bataljoner. Den højre, III bataljon, lå med tre kompagnier, 9., 10. og 11., i en flad halvkreds om Belloy. To kompagnier, 12. og 13., var bataljonsreserve i gamle artilleridækningsrum og i hulvejen østlig og nordøstlig for Berny. Til venstre lå I bataljon med 1. og 3. kompagni i forreste linje, 2. og 4. tæt nord og øst for Berny, som bataljonsreserve. II bataljon lå med to kompagnier, 5. og 8., som regimentsreserve i slugten øst og sydøst for Berny, 6. og 7. som divisionsreserve ved slotsmuren til Miséry og ved banedæmningen, der førte til Peronne.

I fortsættelse til højre var 17. division med infanteriregiment 90, til venstre ved Estrées infanteriregiment 85 indsat.

Den gryende dag gav lejlighed til at danne sig et billede af den nye stilling. Næsten jævnt terræn, stærkt beskudt og raseret jordoverflade, bag ved skyttegraven et par pjaltede æbletræer. 500 meter bag ved, nogle steder løbende parallelt med graven, Romervejen, kranset af de sædvanlige franske popler, fra hvilke de gennemskudte grene hang visne nedad. Foran regimentet lå Belloy, der først for få dage siden var trukket ind i kampzonen. Nu savede allerede de første tagspær sig gennem luften. Umiddelbart omkring Belloy lå den franske skyttegrav.

Straks på den første dag gjorde fjendens overvældende materielle overlegenhed sig deprimerende mærkbar. Observationsballoner steg op tæt ved og strakte deres lange halse, som om de ville se helt ned i bunden af de tyske grave, og det kunne de næsten. Den første dag blev der fra stillingen talt 12, i klart vejr var der 23!

Det var klart, at ingen ordonnans kunne springe over det åbne terræn uden at blive set. På vor side var der i dagevis slet ingen ballon at se. Kun sjældent steg én op langt bagude og lige over horizonten. Højere turde han ikke stige, for så ville han med sikkerhed blive skudt ned af et af de fjendtlige fly.

De fjendtlige fly! Det var ikke mindre deprimerende. I eskadriller kredsede de uophørligt over vor stilling og langt bagud. Hver kanon, hver ammunitionsstabel observerede de, hvert fodspor, hver gruppe, der dukkede sig ved en skrænt eller i en hulvej, fandt de frem til og ledte så deres artilleri derhen. Dristigt dykkede de uden at skulle frygte, at et tysk fly ville kaste sig over dem. Deres overmagt var alt for overvældende.

Allerede den første dag kunne 86´erne iagttage, hvordan en dødsforagtende tysk flyver over Berny blev tvunget nedad af overmagten og bragt til styrt. 6:1, sådan var den fjendtlige overmagt i luften. Det var deprimerende for infanteriet.

En anden omstændighed virkede ligefrem nedslående. Regimentet, der fra Champagne var vant til at forsvare sig dybt echelonneret bagud, forefandt her kun en eneste skyttegrav. Her var hele den forreste linje klemt sammen, her kunne de let rammes af koncentreret ild. Lige som i begyndelsen ved Moulin! Ingen forbindelsesvej førte bagud. En delvis sammenskudt løbegrav på yderste venstre fløj, den ”brune” eller ”chokoladegraven” også kaldet, blev også benyttet af regiment 85 og kom for III bataljon og for den højre del af I bataljon praktisk taget ikke i betragtning.

Telefonforbindelse var med dén artillerivirksomhed udelukket.

Således var om dagen, der varede fra kl. 4 om morgenen til kl. 10 om aftenen, ingen forplejning, ingen transport af sårede, ingen meldings- eller befalingsformidling mulig. Om i nødstilfælde et fjendtligt angreb ville blive registreret bagude, om en ordonnans ville nå sit mål over åbent terræn, om den røde lyskugle kunne trænge igennem støv og røg, var mere end tvivlsomt. Det var bedre, at man på forhånd slet ikke ville forlade sig på det, men derimod frygtløs se kendsgerningerne i øjnene: I står ganske alene! Hjælp jer selv!

Så snart det var erkendt af füsiliererne, så forvandledes den begyndende nedtrykthed sig til den faste beslutning ikke at prisgive så meget som en fodsbredde jord uden kamp. Meget snart skulle det forsæt blive sat på prøve.

Füslilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen

10. juli 1916. Helvedet ved Somme: “De snubler over lig, der ligger enkeltvis eller gruppevis bag ved graven”

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev i juli 1916 indsat ved Somme.

Om formiddagen den 10. juli fik regimentet den ordre, at 18. division skulle overtage den 44. reservedivisions afsnit, regimentet skulle så indsættes syd for Belloy en Santerre. Officererne fik at vide, at regimentet kom til en stilling, fra hvilken ingen måtte regne med at komme tilbage.

På den anden side var der fra 2. armé, til hvilken divisionen nu hørte, blevet udtalt, at afgørelsen afhang af vor afværgesejr.

Og det var virkelig den tanke, der livede 86’erne op: Efter endnu en fiasko ville fjenden opgive at rende panden mod vor front og være villig til en ræsonnabel fred. Derfor var füsiliererne klar til at give det sidste for at spærre vejen for modstanderen.

Efter mørkets frembrud marcherede kompagnierne fremad. Fra højde 102 ved Licourt så de i den sidste blodige aftenrøde ud over den af kampe helt raserede slagmark ved Somme.

De første lyskugler steg op. ”Hvor hjemligt!”, udbrød en soldat med bidende humor. Og virkelig, sammenskudte landsbyer, raseret terræn havde nu i to år været vort hjem. En sukkerfabrik lå til højre ikke langt fra vejen, franskmanden skød ind i den med brandgranater. Den gik snart op i flammer. På slottet Miséry’s parkmur (et gyseligt navn!) ventede førerne fra 206. reserveinfanteriregiment for at bringe de enkelte kompagnier i stilling.

I den grå sommernat gik det igennem landsbyen Miséry over en jernbanedæmning, hvor kanonerne stod side om side.

Ammunitionskolonnerne jagede frem og tilbage i skarpt trav. Her susede også allerede de første granater henover de i enkeltkolonne fremrykkende kompagnier. Et råb: ”sygepasser!” De første tab.

Til højre fyrede fjenden uopholdeligt mod Fresnes-Mazancourt. Da skød med et mægtigt brag en kolossal stikflamme i vejret. Et ammunitionsdepot var ramt og brændte nu videre i lys lue.

Kompagniernes rute førte lige forbi. De måtte gå i en stor bue gennem det sommermodne korn. Endnu engang flammede det op med en tordenagtig rullen, 9. kompagni, der lige marcherede forbi, dukkede sig dybt i kornet. En haglbyge af jord, sten og jernstumper raslede ned, heldigvis uden at såre nogen alvorligt. Videre, væk fra dette uhyggelige sted.

Den brede og flade slugt ved Berny kan rumme kompagnierne. De tungeste kalibre hyler ned på Berny, også slugten tages under ild. Nye tab, i løb. Berny ligger til venstre. Hulvejen til Belloy giver lidt beskyttelse og muliggør et kort hvil. Romervejen bliver overskredet i et spring. Kompagnierne er ved målet, badet i sved og dybt udmattet. 86´erne må klemme sig ned i en smal og kun brystdyb skyttegrav. Ingen løbegrave, ingen dækningsrum, ingen spærringer.

De snubler over lig, der ligger enkeltvis eller gruppevis bag ved graven. Ingen tid og ingen kræfter var til rådighed til at bringe dem bagud eller begrave dem på stedet.

Lige da stillingen er besat og de afløste kompagnier er ude af graven, går der en lyskugle op derovre, så en anden, så en tredje, samlingen af huse i Belloy hæver sig i deres skær. Maskingeværild sætter ind, det franske artilleri bliver sluppet løs af farvede lyskugler, vore – især de svære – svarer kraftigt igen, men desværre slår nogle af vore egne svære granater ned i vor egen grav. Denne heksesabbat varede med små afbrydelser hele natten. Hvad vil dagen bringe?

Fra Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i verdenskrigen. Køb den her!

9. juli 1916. FR86 nærmer sig fronten ved Somme

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev i juli 1916 indsat ved Somme.

Uophørligt drønede dag og nat kanontorden over til os, klirrede vinduerne, og i de omkringliggende landsbyer bragede flyverbomberne. Rouy blev mærkværdigvis skånet.

Den 9. juli var en søndag og for regimentet en hviledag, da rasede artilleriilden ude foran særlig voldsomt. Fra kirketårnet i nabolandsbyen Le Mesnil St. Nicaise kunne man tydeligt se de eksploderende shrapnels, og se de svære haubitsers og miners jordfontæner sprøjte i vejret. Dér nede foran bevægede sig nu et optog af hvidklædte drenge og piger på vej til kirke. Det var en katolsk helligdag. Det yndige fredens billede på grænsen af tilintetgørelse og gru rørte på sælsom vis alle, der så det.

Den ventede alarmering udeblev ikke. Klokken 8 om aftenen kom ordren til afmarch til Pertain og Licourt, hvor man gik i by-bivuak. Her var der forvirrede indbyggere, der stod på spring til at forlade hus og hjem.

2. juli 1916. FR86 på vej til Somme

Midt i juni 1916 blev Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 trukket ud af stillingerne i Champagne.

Den 4. og 5. juli skulle regimentskommandøren inspicere kompagnierne. Fjenden gav ham ikke tid dertil. Når 86’erne om aftenen kiggede mod vest, så de, hvordan horisonten flammede og flakkede. Kolossale ildstriber skød op og advarede dem om, at deres tid snart var kommet.

Der var ingen lyd at høre, for fronten lå 120 km borte. Nat efter nat sitrede ildskæret fuld af anelser i den dybe, fredfyldte stilhed.

Den 2. juli om aftenen kom der alarm. Allerede den følgende morgen blev bataljonerne indladet, I og II bataljon i Wassigny, III bataljon i Montmaillant. Kørsel over Liart, Laon, La Fère til Ham, hvor III bataljon steg ud.

Fra banegården kunne man se det dystre citadel, hvor den unge Napoleon III havde sonet sine statskupplaner. De to andre bataljoner kørte noget længere til Hombleux. Rouy Grand og Petit, en dobbelt-landsby med i alt 350 indbyggere blev ved fodmarch nået samme aften.

Hele regimentet med al sit tros måtte her logere tæt sammenpresset. Den korte galgenfrist, der blev tilbage, blev brugt til yderligere uddannelse og istandsættelse af udrustning, særligt afprøvning af gasmasker.

16. juni 1916. FR86 i hvilestilling: “Efter aflusning er soldaten et helt andet menneske!”

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev midt i juni trukket ud af stillingerne i Champagne.

Bataljonerne marcherede fra Champagne nordpå, ved Attigny overskred de Aisne. Ca. 15 km nordligere gik de i kvarter. Det var trangt og dårligt.

Derfor og fordi regimentet skulle trækkes lidt nærmere jernbanen, blev det den 18. juni trukket længere vestpå. De nye hvilesteder blev nået ved fodmarch. De lå 15 til 20 km nord for Rethel. I bataljon fordelte sig på landsbyerne Grandchamp, Wagnon og Mesmont, II bataljon på Justine, Son, Herbigny og Hautville. III bataljon på Draize, La Romagne og Lalobbe.

Det var en sympatisk egn, store, venlige landsbyer med enkeltmandskvarterer, i hvilke 86´erne forberedte sig på deres værste tur. Den korte tid, der formodentlig var tilbage, blev flittigt udfyldt med eksercits og felttjeneste. De grundlæggende ting som disciplin, uniform, hilsepligt o.s.v. blev efter lang skyttegravstilværelse bragt i erindring igen.

Det vigtigste var øvelser i terrænet. Der blev igen øvet spredt formation, taget marchretning efter et bestemt punkt, en skyttegrav nået under artilleriild og omringet i spredt formation, foretaget frontændringer i antagelsen af, at den fjendtlige grav ikke var fuldt ud observeret, stormet en befæstet stilling i flere bølger. Officererne fik militærvidenskabelig undervisning og blev undervist i ridning.

Når det var fyraften, sad 86’erne fredeligt uden for deres kvarterer med deres ”pisanger”, bananlikør. Mund- og trækhamonikaer lød, og på nogle aftenen gav det også regimentsmusik. I almindelighed havde 86’erne i befolkningen ry af at være ”bon garςons”, gode drenge.

Ensformigheden blev brudt af den enkelte bataljons aflusningsudflugt til Rethel. Takket være det derværende ”lausoleums” storartede indretning kunne en hel bataljon, ca. 1000 mand, afluses og komme i bad inden for få timer.

Efter aflusning er soldaten et helt andet menneske, lige som omvendt luseplagen kan have betydelig indflydelse på stemningen og dermed kampkraften i en militærenhed.

Af regimentshistorien. Køb den her

13. juni 1916. FR86 trækkes ud af Champagne

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev midt i juni trukket bort fra Champagne.

Den 11. juni blev pinsen i Königindorf fejret af III bataljon og de i nærheden liggende artilleri- og pionerformationer med en sportsfest under overværelse af den kommanderende general. Kapløb, fodbold og håndgranatkast. Om aftenen festede kompagnierne hver for sig. Dagen efter ankom forsyningsofficererne for et andet regiment. Armékorpset skulle trækkes ud af Champagne.

Reserveinfanteriregiment 6 fra 5. reservekorps skulle indtage regimentets stillinger. Den 13. juni blev III bataljon i Königindorf, II bataljon i vestafsnittet afløst, den 14. juni tidligt I bataljon i østafsnittet. Fjenden lod regimentet drage af i fred.  Føreren af 3.armé, general von Einem, gav 9. armékorps følgende afskedsbefaling med på vejen:

”9. armékorps bliver til min beklagelse trukket ud af 3. armé, som det har været underlagt i otte måneder. Da det i sidste års store efterårsslag var indsat på et kritisk sted i arméfronten, ydede korpset i svære kampe ydet en tapper og succesrig indsats over for en langt overlegen modstander. Det har med utrætteligt arbejde udbygget og forstærket sin stilling og målbevidst forbedret sin front ved angrebsoperationer på de vigtigste steder. Korpsets førere og mandskab fortjener den højeste anerkendelse for deres præstationer i den begivenhedsrige periode. Jeg udtaler min varmeste tak til alle korpsets styrker for de af 3. armé så fortræffeligt ydede præstationer. Mine bedste ønsker ledsager det nu udskilte 9. armékorps. Jeg er overbevist om, at det på enhver plads, som Hans Majestæt måtte befale, vil leve op til sit gamle våbenry”.

Således måtte regimentet ud af sin stilling netop i det øjeblik, hvor værket nærmede sig sin afslutning, og man kunne håbe på hvile.

Endnu engang vendte 86´erne blikket bagud fra Blamonts højder på det fuldstændig uoverskuelige kridtnet, som deres flid havde skabt. Ikke uden vemod forlod de Champagne, der i begyndelsen syntes dem så forladt og ugæstfrit. Nu havde de taget det til hjertet.

Var det måske så underligt? De havde skabt disse tilsyneladende uangribelige stillinger ud af intet. Nat efter nat havde de slæbt, skanset, hakket, trukket tråd, så fingrene blødte, havde stået post om natten i regn og granatild og således ved arbejde og årvågenhed standset fjenden. Og mere endnu. To gange var de gået til angreb og havde nået deres mål helt og holdent. Stolte kunne de være af deres præstationer i kamp og i arbejde.

Dette deres land, som de havde erobret og bearbejdet, som de havde mættet med sved og blod, det efterlod de nu. Men dette stykke land gemte også på regimentets døde. Også fra dem skulle man nu tage afsked.

Omkring to hundrede havde 86’erne sænket ned i kridtet på kirkegården i St. Etienne. Endnu engang blev geværerne præsenteret, ”se til, højre!” blev kommanderet, da marchkolonnen passerede deres hvilested. Så gik det videre, imod en uvis fremtid.

Hvordan ville den se ud? Først vel lidt hvile, men så igen kamp, en svær kamp. For længe ville fjenden ikke finde sig i de store nakkedrag ved Verdun og de små, som var givet ham ved Navarin-Ferme. Når han nu forblev rolig, så var det kun, fordi han var ved at forberede et stort afgørende slag et andet sted. Et slag, der i størrelse og grumhed ville overtrumfe alt andet. Og dér skulle 86’erne naturligvis være med, med den vante friskhed!

Men soldaten bliver ikke hængende i fremtidstanker. Først vinker hviletiden langt bag fronten. Rige og frugtbare egne, landsbyer med mennesker, der ikke var soldater, især kvinder og børn, som man i otte måneder ikke havde set skyggen af. Gode kvarterer, sove godt. Marchmelodier lød igen efter lang tid. Fortiden forsvinder, fremtiden, hvad skal man bekymre sig om den for! Soldaten lever for dagen i dag.

Og er det forbi i morgen, så lad os i dag: “Endnu tømme denne kostelige tids bæger til bunds!”

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen

18. marts 1916. Jernkors i store mængder til Füsilierregiment 86

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Regiment ”Königin”.

Ved et byrådsmøde i Flensborg i tirsdags gav overborgmester Dr, Todsen ifølge ”Hejmdal” følgende meddelelse:

Kommandanten for infanteri-regimentet ”Königin” nr. 86, grev Kielsmannsegg, havde meddelet overborgmesteren, at regimentet ved en sejrrig storm den 27. februar havde ydet noget fremragende. Kejseren og kejserinden, regimentets chef, havde udtalt deres anderkendelse. Så snart regimentet igen var i ro, holdt kejseren parade over det og uddelte 3 jernkors af første og 50 af anden klasse; han agtede endnu at uddele 4 af første og andre 50 af anden klasse. De tab, regimentet havde lidt under stormen, kunne, hvor smertelige de end var, ikke kaldes store i forhold til resultatet.

Jernkors

15. marts 1916. Füsilierregiment 86 tilbage til fronten

Efter 14 dages hvilepause kom Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 tilbage til fronten ved Navarin-Ferme.

Den 15. marts drønede hele formiddagen en stærk kanontorden fra den gamle front. Fourererne, som allerede var sendt forud til forberedelse af afløsning, vendte tilbage med uforrettet sag.

[Fourererne blev sendt i forvejen for at skaffe indkvartering, RR]

Der ude foran var der noget i gære, et angreb var tydeligvis under forberedelse. Om eftermiddagen angreb franskmanden efter kraftig artilleriforberedelse – under anvendelse af 28 cm skyts – mellem Estorff Eck og sape 1 på højre fløj af ”Adolf”.

Formålet var åbenbart at rulle vor nyerobrede stilling op fra siden og bagfra eller i det mindste at skaffe sig en flankestilling, som igen skulle foranledige os til tilbagetog fra vort nye terræn.

Angrebet blev noget slapt gennemført, vort artilleri satte omgående ind med spærreild, og kun den første angrebsbølge nåede ned i vore grave.

Ved en snedig manøvre af nogle officerer og mandskab fra vort naboregiment 85 blev de smidt ud igen. Derved havde de taget 162 franskmænd til fange.

Fjenden gjorde ingen yderligere forsøg.

III bataljon lå den 15. og 16. i alarmberedskab, men blev ikke indsat.

Af “Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen”.