Tag-arkiv: Belgien

6. august 1914. Den første faldne sønderjyde

Senest ændret den 28. januar 2016 21:22

Den første faldne fra Sønderjylland var den 22 år gamle Einjährig Freiwilliger Siegfried Thaysen fra Frørup. Han gjorde tjeneste ved Grenadier-Regiment Nr. 89, og stod ved afslutningen af sin soldatertid, da krigen brød.

Regimentet afgik allerede til opmarchområdet den 2. og 3. august, og overskred den belgiske grænse den 4. august. Det skulle deltage i angrebet på fæstningsringen omkring Liége, der spærrede for den tyske fremmarch gennem Belgien og dermed for den yderste højrefløj af det tyske angreb på Frankrig.

Om natten den 6. august trådte regimentet an til angreb mod forterne Liers og Pontisse, der trods mørket – men delvist understøttet af lyskastere – straks åbnede ild mod de fremrykkende tyskere. Regimentets tredje bataljon, som Thaysen tilhørte, faldt i et baghold i byen Herstal og mistede sin fane. I alt havde bataljonen den dag 20 faldne, en savnet og fire så hårdt sårede, at de senere døde.

/MBN

5. august 1914. Angrebet på Liége (Lüttich)

Senest ændret den 28. januar 2016 20:58

Den 2. tyske Armé under ledelse af feltmarskal Karl von Bülow indleder angrebet på de belgiske fæstningsanlæg ved byen Liége.

Kort over fæstningerne ved Liége
Kort over fæstningerne ved Liége

Fæstningsanlæggene består af 12 tungt bevæbnede forter ved floden Meuse med 6 på hver side. Den belgiske general Gerard Mathieu Leman, der havde kommandoen over fæstningsanlæggene, lod disse svare voldsomt igen. Tyskerne anvendte for første gang i verdenshistorien et luftbombardement, da man sendte en zeppeliner ind over byen og fæstningen med bomber. Dog uden den store effekt.

Det lykkedes således belgierne at bremse den tyske fremrykning – midlertidigt.

Af Erik Ingemann Sørensen

3. august 1914. Tyskland erklærer krig mod Frankrig

Senest ændret den 28. januar 2016 20:31

Belgien svarer nej til det tyske ultimatum og beder nu England om at komme til undsætning.

Tyskland hævder – usandt – at der har været franske fly over blandt andet Karlsruhe og Nürnberg. Med afsæt i dette overrækker den tyske ambassadør i Paris krigserklæringen til Frankrig. Heri hedder det blandt andet: ”Jeg har den ære at informere deres excellence om, at Det tyske Kejserrige betragter sig som værende i krig med Frankrig.” Læs hele krigserklæringen her

Få timer senere erklærer Frankrig så krig mod Tyskland.

1914-08-03 Edward Grey
Sir Edward Grey, britisk udenrigsminister

I en tale i Underhuset udtrykker den engelske udenrigsminister, Sir Edward Grey, bekymring for, hvordan verden fremover vil betragte England, hvis man svigter sine traktatlige forpligtelser over for Belgien: ”I så fald ville vi, mener jeg, sætte den respekt, der står om os, vort gode navn og rygte i verden, over styr …”

2. august 1914. Tyske tropper besætter Luxemburg. Ultimatum til Belgien.

Senest ændret den 28. januar 2016 13:35

Klokken 03 overskrider de første tyske tropper grænsen til Luxemburg i biler og på motorcykler. Det sker ved Wasserbillig.

Tyske tropper kort før indmarchen i Luxembourg
Tyske tropper kort før indmarchen i Luxembourg

Klokken 06 ruller et pansret tog med 9 waggoner ind på banegården i hovedstaden Luxembourg. Den tilstedeværende luxemburgske officer overrækker tyskerne en officiel protest. Men han får at vide, at det er de tyske soldaters opgave, at sikre jernbaneforbindelserne mod franske tropper, idet man kan forvente et snarligt fransk angreb på Luxembourg.

1914-08-02 Luxembourg

Resten af dagen fortsætter de tyske soldater med at strømme ind i landet.

Besættelsen af Luxembourg er en central del af ”Schlieffen-Planen”, der går ud på at angribe Frankrig via Belgien.

Tysk ultimatum til Belgien

Den tyske ambassadør i Belgien, Klaus von Below-Saleski, afleverer et ultimatum til den belgiske regering:

1914-08-02 Kong Albert
Kong Albert I af Belgien

Da der er sikre forlydender om, at den franske hær vil marchere gennem Belgien for at angribe Tyskland, kræver Tyskland frit lejde gennem Belgien for tyske tropper. Et frit lejde vil efterfølgende – når krigen er slut – blive belønnet med skadeserstatninger. Endvidere anmodes den belgiske regering om ikke at give ordre til modstand, så man kan undgå unødvendige blodsudgydelser. Tysklands eneste formål var at forsvare sig selv. Man ville ikke på nogen måde besætte Belgien. Afsluttende krævede Tyskland svar på dette ultimatum inden for 12 timer. Dette kunne Belgien kun afvise. Se mere om det tyske ultimatum her

Erik Ingemann Sørensen