Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

6. Oktober: Fællesmøde i Tinglev. Ind imellem Gruppemøde i det frie. Enes om Valg- og Udarbejdelse af nye Vedtægter, som forelægges paa. en Generalforsamling den 3. November. P. Grau paataler, at jeg er slettet som Raadgiver hos Kommissionen. Hanssen kan ikke give nogen    Forklaring. Flertallet afviser en Protest mod H. V. Glansens Udtalelse om Danskheden i Flensborg’ som en »Koloni«.

Mellemslesvigsk Udvalg vedtager en Protest paa egne Vegne. — Fra Bane gaarden lige i Borgerforeningen. Store Sal stoppende fuld til Tillidsmandsmøde. Drøftelse, de unge synger, »Ægir«-Film: vældig Jubel. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Fælles Resolution om Generalforsamling i Vælgerforeningen
Paa et Fællesmøde i Tinglev 6. Okt. 1919 vedtog Flertals- og Mindretalsgrupperne samt Arbejdergruppen enstemmigt følgende Res.:

Under Forudsætning af, at der stilles Andragende om Afholdelse af en Generalforsamling, fastsættes denne til Mandagen d. 3. November.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Den tyske løbeseddel fastslår, at mens aldersforsorg i Tyskland er en forsikring, som man har krav på, så afhænger den i Danmark af en lokal beslutning.

Youtubekanalen The Great War Channel fortsætter i et nyt og længere format, der handler om efterkrigstiden.

Ny vært er: Jesse Alexander.

Denne gang handler det om de tyske frikorps, der kæmpede i de baltiske lande.

Dansk løbeseddel: Danmark er verdens frieste og mest demokratiske land. Derfor er undertrykkelse af mindretal en umulighed!

Tysk løbeseddel: Artikel 113 i Weimarforfatningen giver mindretalsbeskyttelse i Tyskland. Men i Danmark er der ingen mindretalsbeskyttelse!

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

1. Oktober: »Flensborg Avis’s« 50 Aars Jubilæum. Overvældende Strøm af Hilsener, Blomster, Breve, Telegrammer, Besøg – selv
af Børnene.

Ravn siger paa Mellemslesvigsk Udvalgs Vegne: »Fra at være Feltvagt er »Flensborg- Avis« rykket op til at være Hovedkvarter,
og det ikke alene for Mellemslesvig, men for hele Sønderjylland. Ingen større Beslutning kan tages uden om »Flensborg- Avis«, det er det Sted, hvor alle gode Kræfter mødes.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Museum Sønderjylland præsenterer fra 11. oktober 2019 en helt særlig kunstudstilling på Sønderborg Slot. Her har museet fået adgang til en stor samling af værker, som lægen Hans Horn har efterladt sig.

De groteske, gruopvækkende, men også farverige og humoristiske skildringer af krigen, mennesket og religion viser på en gribende måde et menneskes kamp for at forstå og bearbejde krigsoplevelserne ved at skrive om dem og ikke mindst male dem.

Arbejdet med tekst og billeder gjorde det muligt for Hans Horn at komme igennem hårde kvæstelser, traumatiserende oplevelser ved fronten og ikke mindst oplevelserne i krigslazaretterne, hvor Horn i slutningen af krigen arbejdede som kirurg.

Hans Horn skildrede det hele i sine optegnelser og sine værker – råt, bizart og helt uden filter.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

29. September: Tillidsmandsmøde. Fuldt Hus, ogsaa paa Scenen. Godt Møde. Flyvebladet modtages med stor Munterhed.

300 Indmeldelser i Vælgerforeningen under Mødet. Cornelius Hansen og jeg har i Kaffebordspavsen Tillidsmænd staaende i Kø med Forespørgsler.

Bagefter Særmøde med Distriktsformændene. — H.P. H anssen har
i Gaar i Sønderborg holdt en ny Holbøl-Tale.

Note: H.P. Hanssen skal angiveligt i juni 1919 have holdt en tale, hvori han erklærede ikke at ville “røre en finger” for 3. zone.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Vælgerforeningens Flertal drøftede den 29. september 1919 spørgsmålet om Valuta-Hjælpen fra Danmark

Valutaspørgsmaalet drøftedes indgaaende i Tilslutning til et Referat af Minister H. P. Hanssen; Befolkningens Ønsker fremhævedes, og Nødvendigheden af, at den danske Stat bringer betydelige Ofre, indskærpedes paany.

Samtidig udtaltes der Tillid til, at det danske Folk forstaar Stillingens Alvor, og besjælet af den Offervilje, der allerede har givet sig saa storslaaede Udtryk over for Sønderjyderne, er rede til at bringe de Ofre, der er nødvendige for, at Spørgsmaalet kan løses paa en tilfredsstillende Maade.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

28. September: Fagforeningskartel og Arbejderraad i Flensborg udtaler i et Brev til mig en Tak til Komiteen og alle, der har taget sig af de flensborgske Børn. —

Skrevet det første plattyske Flyveblad. Morsomt at mindes Drengeaarene.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Forlaget Mellemgaard har sendt os følgende meddelelse:

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

26. September: Forligsmøde af nogle Mænd fra hver Side i Tinglev under Grev Schacks Ledelse. Enes om at indkalde et fælles Bestyrelses- og Tilsynsraadsmøde til Forberedelse af  Generalforsamling og Valg i Vælgerforeningen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Det tyske Udvalg vedtog i Flensborg 25. Sept. 1919 følgende »Fordringer til Beskyttelse af et tysk Mindretal i de Dele af Slesvig, der maatte blive afstaaede«, som tilstilledes Rigsdagspartiernes sønderjyske Udvalg:

Til Udførelse af de af [den tyske] Rigsregering i Statutterne til et Folkeforbund foreslaaede Bestemmelser til Beskyttelse af nationale Minoriteter bør der — selv om Folkeforbundet skulde blive til Virkelighed — søges opnaaet en Traktat med Danmark. I saa Henseende stilles følgende Krav:

A. Almindelige Bestemmelser

I. Omfanget af den tyske Minoritet
1 — De Tyskere, der maatte forblive i det Omraade, som skal afstaas, og i Henhold til Fredstraktatens Bestemmelser erhverver dansk Indfødsret, skal anerkendes som den tyske Minoritet og organiseres som tysk-folkeligt (völkische) Samfund (Gemeinschaft).
2 — Det tysk-folkelige Samfund er offentlig juridisk Person og omfatter
a — alle efter dansk Ret myndige Personer i de afstaaede Omraader, der ved Indførelse i en tysk Rulle (Matrikul) erklærer sig for Medlemmer af det tysk-folkelige Samfund,
b — alle mindreaarige, for hvilke den Person, hvem Opdragelsesretten tilkommer, afgiver en tilsvarende Erklæring. Adgang til Indførelse i Matrikulen bør vedvarende staa aaben for enhver, der er bosat i det nævnte Omraade.
3 — Det tysk-folkelige Samfund maa tillade, at saadanne Folkefæller, der ikke er i Besiddelse af dansk Indfødsret, deltager i dets Indretninger og hidkalder dem til Gennemførelse af Samfundets Opgaver.

II. Den tyske Minoritets Grundrettigheder
1 — Medlemmer af det tysk-folkelige Samfund nyder uden Undtagelse alle Rettigheder, som de øvrige danske Statsborgere har.
Der maa ikke gives Love, der indskrænker Medlemmerne af det tyskfolkelige Samfund i Udøvelsen af disse Rettigheder.
2 — Det tysk-folkelige Samfund har fuld Frihed i Plejen af dets kulturelle Interesser, især paa Omraader vedrørende Kirke, Skole, Kunst, Presse og paa Forenings- og Forsamlingsvæsen.
3 — Den frie Brug af det tyske Sprog i Ord og Skrift maa ikke indskrænkes.
4 — Det tysk-folkelige Samfund har Ret til at paaligne dets Medlem mer Skat og til at disponere over de indkommende Beløb i Overensstemmelse med Samfundets Love.
5 — Det tysk-folkelige Samfund har til Gennemførelse af disse Opgaver Ret til at forlange de danske Myndigheders Hjælp.

B. Det tysk-folkelige Samfunds Institutioner

I. Folkeraad
1 — Til Varetagelse af det tysk-folkelige Samfunds Fællesinteresser dannes
der et Folkeraad (Volksrat).
2 — Folkeraadet bliver repræsenteret i den danske Regering og dermed overfor det danske Parlament ved et af dets Medlemmer.

II. Kirke
1 — Medlemskreds.
Alle evangeliske Medlemmer af det tysk-folkelige Samfund, der lader sig indtegne som Medlemmer af de tyske Menigheder, danner den evangelisk-tyske Kirke i Danmark, som er en Del af den danske Folkekirke, dog med nedenstaaende Særrettigheder.
2 — Præstekald og Gudstjeneste.
a — I Byerne Haderslev, Aabenraa og Sønderborg overlades et Præstekald, i Tønder Førstepræstens Kald til den tyske Menighed. Hver Søndag skal der afholdes tysk Gudstjeneste mindst een Gang. Højmesse afholdes i Overensstemmelse med Forholdet mellem Medlemsantallet af den tyske og den danske Menighed.
b — Paa Landet
1 — har, hvor Tyskerne er i Majoritet, den tyske Præst Sognepræsteembedet, dog saaledes, at Danskerne her har de samme Rettigheder som Tyskerne, hvor disse er i Minoritet.
En Forandring skal kun kunne finde Sted i Tilfælde af Vakance i Embedet, og højst hvert 5. Aar og kun, saafremt den tidligere Minoritet i mindst 3 Aar har udgjort 3/5 Majoritet.
Højmessen skifter mellem den tyske og danske Menighed i Overensstemmelse med Styrkeforholdet.
Saafremt Flensborg ogsaa skulde blive indlemmet i Danmark, bør de tyske Menigheder beholde deres Rettigheder og den danske Menighed organiseres ved egne Midler.
2 — Hvor Tyskerne ikke maatte have Majoritet, danner de Tyskere, der tilhører forskellige Menigheder, men har maattet slutte sig sammen, en »Diaspora-Menighed«, der ansætter en Præst. Denne har Ret til at foretage alle Embedshandlinger overfor de indskrevne Medlemmer af sin Menighed og disses Slægtninge. Menighedsmedlemmerne er beføjede til at benytte Kirken, Kirkegaarden saavel som forhaandenværende Menighedshus og Konfirmandsal i Menigheden, hvor de bor, til Gudstjenester og Embedshandlinger, alt under de samme Betingelser som Medlemmerne af den danske Menighed. Organist, Degn, Kirketjener o. s. v. bør medvirke herved i samme Omfang som ved de tilsvarende Fester i den danske Menighed (jfr. Lov om Valgmenigheder henholdsvis Sognebaandsløsning).
3 — En fælles Administration af Præsteembederne i Henhold til 1 og 2 er tilladt.
3 — Administration.
Kun indskrevne Medlemmer, der er fyldt 25 Aar, har Medbestemmelsesret.
De enkelte Menigheder administrerer deres egne Anliggender i Overensstemmelse med de danske Love om Menighedsraad og Kirkers Bestyrelse.
Fællesanliggender administreres ved en Synode, til hvilken hver organiseret Menighed — ogsaa Diaspora-Menighed — delegerer deres fast ansatte Præster og det dobbelte Antal Lægmænd. Lægmændene vælges ved hemmeligt, direkte Valg af alle indskrevne Menighedsmedlemmer.
De fast ansatte Præster vælger af deres Midte en Præst, der udøver Stiftsprovstens Funktioner.
Denne samt et af en Præst og 5 Lægmænd bestaaende Synodeudvalg er den højeste Administrationsmyndighed for alle den tysk-evangeliske Kirkes indre Anliggender.
Saafremt Omraader med en kompakt tysk Befolkning (2. Zone) maatte blive afstaaet, faar dette sidste Stykke følgende mere omfattende Ordlyd:
»Højeste Administrationsmyndighed for alle den tysk-evangeliske Kirkes indre Anliggender i det tysk-folkelige Samfunds Omraade er Synodeudvalget, sammensat af en Biskop (Formand), Stiftsprovsten, 3 Præster og 10 Lægmænd. Præsterne og Lægmændene vælges af Synoden; Stiftsprovsten udnævnes af Biskoppen blandt 3 Præster, der er foreslaaet af Udvalgets øvrige Medlemmer; Biskoppen udnævnes derimod af Kongen blandt 3 Præster, der er foreslaaede af Synodeudvalget. Ved den første Udnævnelse træder i Stedet for Synodeudvalget en Forsamling af alle Præster indenfor den evangelisk-protestantiske Kirke. Biskoppen har Sæde i Flensborg.«
Udadtil, i Særdeleshed i Forholdet til den øvrige danske Folkekirke, er Stitfsprovsten (eller i Tilfælde af, at Tilføjelse til sidste Stykke foretages:
Biskoppen) den evangelisk-tyske Kirkes eneste Repræsentant med de danske Biskoppers Rettigheder og Pligter. Dog kan Ministeren kun efter Samraad med Synodeudvalget give Udførelsesbestemmelser vedrørende disse Grundsætninger eller andre Anordninger. Ministeren kan ikke udstede Anordninger, mod hvilke Synoden nedlægger Veto med 5/6 Majoritet. Hvor tyske og danske Menigheder i Fællesskab tilvejebringer Midlerne til de kirkelige Udgifter, sammensættes den Korporation, der vælges i Administrationsøjemed (Lov om Kirkers Bestyrelse), i Forhold til Menighedernes Medlemstal,
dog saaledes, at Mindretallet skal have mindst 1 Plads. Saafremt det er nødvendigt at oprette Provstier, vælges Provsten af Provstiets Præster, og Valget stadfæstes af Stiftsprovsten, henholdsvis Biskoppen.
4 — Tilvejebringelse af Pengemidler.
De Præster (Sognepræster, residerende Kapellaner), der er ansatte i faste Embeder, har, Embedets Indtægter indbefattet, alle Rettigheder, som ved Lov maatte blive indrømmet den danske Folkekirke.
I alle Menigheder, hvor Tyskerne ikke bygger Kirke, anlægger egen Kirkegaard eller ansætter egne Kirkeembedsmænd, bidrager de til Udgifter i saa Henseende ligesom de danske Menighedsmedlemmer.
I de under B, II, 2, b, 1 og 2 nævnte Menigheder er de tyske Menighedsmedlemmer,
der har erklæret deres Tilslutning til en saadan Menighed, i den Menighed, hvor de har Bopæl, fritagne for at betale Gebyrer til Præsten som Accidenser, Offer og Tiende.
For øvrigt udreder den tyske Menighed sine egne Udgifter, og de enkelte Menigheder og Synoder har Ret til at udskrive Skatter.
Den danske Statsregering skal en Gang for alle give sin Tilslutning til, at den tyske Menighed modtager Tilskud fra tyske Regeringer, Kirkekorporationer, Sammenslutninger, Privatpersoner og Kasser.
Saafremt den danske Stat maatte yde Tilskud til den danske Folkekirke, faar den evangelisk-tyske Kirke Andel heri i Forhold til Medlemsantal og Skatteevne.
5 — Embedsbesættelse og Præsternes Uddannelse.
Alle Præsteembeder besættes i Regelen ved Menighedsvalg. Præsentationen sker ved Menighedskirkeraadet med Tilslutning fra Ministeren (eller under Forudsætning af Tilføjelsen til 3, 3. Stykke, med Biskoppens Tilslutning)

Forudsætning for, at en Mand kan blive valgt til tysk Præst, er, at han har bestaaet den foreskrevne Eksamen, besøgt et tysk Universitet i mindst to Aar og i et Aar har været Vikar ved en Kirkemenighed i Tyskland.
(Supplement i Henhold til 3, 3. Stykke: I Stedet for »i et Aar — Tyskland « træder: »og i et Aar besøgt et Præsteseminarium, der af den evangelisk-tyske Kirke oprettes i Flensborg«).
Det er ogsaa tilladt at tilkalde ordinerede Præster fra Tyskland; dette kan kun forbydes af Ministeren, naar der foreligger aabenbare Kendsgerninger, som giver Anledning til at tvivle om den paagældendes Loyalitet.
Dansk Indfødsret kan ogsaa kun nægtes af denne Grund, ligesom Adgangen til at opnaa denne skal gøres let for ham.
En Præst maa kun afskediges i Elenhold til tilsvarende Anvendelse af Disciplinærretten for danske Præster.
6 -—- Konfirmationsundervisningen.
Børn, der besøger tyske Skoler, faar ogsaa tysk Konfirmationsundervisning.
Børn, der paa Landet kun kunde besøge danske Skoler (jfr. III, 7, c), kan ligeledes stille Krav om at deltage i den tyske Konfirmandundervisning, henholdsvis konfirmeres paa tysk. Den tyske Kirke vil herom træffe nærmere Bestemmelser.
For saa vidt det er paakrævet, at der gives Dispensation fra Skoleundervisningen, skal denne gives.
7 — Slutningsbestemmelser.
Disse Grundsætninger for den folkelige Selvbestemmelsesret paa det kirkelige Omraade skal ogsaa bevares ved en eventuel Adskillelse af Kirke og Stat i Danmark, saaledes at
a) den tyske Kirke ikke maa staa daarligere end den danske
b) en folkelig Sammenslutning til en fri tysk Kirke paa ingen Maade maa forhindres.

III. Skole
1 — Ethvert Barn indenfor det tysk-folkelige Samfund har Krav paa tysk Opdragelse.
2 — Den tyske Opdragelse sikres ved et veludviklet Skolevæsen. Samfundets Skoler har samme Egenskab som offentlige Skoler og de Rettigheder, saadanne Skoler har.
3 — Skoleforholdenes Organisation paahviler det tysk-folkelige Samfund, der i egne Skoleanliggender repræsenteres ved et Skoleraad (»Schulrat«),
4 — Skoleraadet bestaar for 1/3 af Lærere, der vælges af Lærerne, for 2/3 af Repræsentanter for Skoleforstanderskaberne, som vælges af de enkelte Skoledistrikter, der bliver dannet. Som Formand i Skoleraadet fungerer en Lærer, der vælges af Skoleraadet. Valget stadfæstes af Ministeren.
Denne Myndighed skal indordnes i den danske Administration, saaledes at den danske Stats Tilsynsret bevares, og at en stadig Forbindelse mellem Skoleraad og Ministerium sikres.
5 — Skoleraadet administrerer alle Skolevæsenets Midler, sørger for Tilvejebringelse af »frie Kulturmidler«, Oprettelse af Skoler samt Affattelse af Undervisningsplaner og bestrider kort sagt alle Opgaver, der ligger indenfor Skolevæsenet.
Til Leder af Skolevæsenet vælger Skoleraadet — med Tilslutning af Ministeren — en Person, til hvilken samtidig Forretningsførelsen for Skoleraadet overdrages.
6 — Det tyske Skolevæsen organiseres i Overensstemmelse med »Enhedsskole«-Tanken (»Einheitsschule«).
7 — Den danske Regering skal i dette Øjemed yde følgende:
a — til det tysk-folkelige Samfund bør der straks ved dets Organisation anvises Skoler. Naar nye Skoler oprettes, skal der ydes dem Tilskud, saaledes som der under lige Forhold ydes danske Skoler.
b — Hvor mindst 36 Børn, ogsaa fra forskellige Kommuner, samler sig om en rent tysk Enkeltklasse-Skole, skal det erkendes, at denne er tiltrængt, og det saa længe, indtil Tallet i 3 paa hinanden følgende Aar synker under 20.
c — Børn af det tysk-folkelige Samfund, som paa Grund af deres Boligs isolerede Beliggenhed ikke kan besøge egne Skoler, indtræder i de stedlige danske Skoler, men fritages for Religionsundervisningen og faar een Dag ugentlig fri for at deltage i den tyske Særundervisning. Denne Undervisning meddeles af Vandrelærere eller andre dertil egnede Kræfter.
d — Skoleraadet bestemmer, hvilke og hvor mange højere Skoler der udkræves.
e — Til Tilvejebringelse af Midler til det tyske Skolevæsen erholder Skoleraadet Andel i den danske Stats Tilskud til Skolevæsenet i Forhold til det tysk-folkelige Samfunds Talrighed og Skatteevne.
f — Skoleraadet skal i Overensstemmelse med Undervisningsministeren fastsætte Reglerne for Lærerkræfternes faglige Uddannelse. Denne skal foregaa paa tyske Læreanstalter, og disse Anstalter maa tilhøre enten det tyske Rige eller det tysk-folkelige Samfund. Lærerne maa høre til det tysk-folkelige Samfund. Ogsaa Rigstyske kan kaldes til Lærere ved Læreanstalterne paa de under B, II, 5, 4. Stykke, fastsatte Betingelser.
g — Det tysk-folkelige Samfund har Ret til at vælge og ansætte sine Lærerkræfter efter Principer, som det selv danner.
h —- Indretning af enhver Art Privatskole for den endnu ikke skolepligtige, den skolepligtige Alder og derudover med Henblik paa baade faglig og Almendannelse er principielt tilladt. Privatskolerne nyder alle Begunstigelser, der tilkommer saadanne Skoler efter dansk Ret.
i — Tilskud til det tyske Skolevæsen fra privat Side eller ved Rigsforanstaltning kan ikke afvises.

IV. Slutningskrav
1 — Der skal ydes den danske Minoritet, som forbliver paa det tyske Højhedsomraade, de samme Rettigheder, som i ovenstaaende Grundsætninger bringes i Forslag for det tysk-folkelige Samfund.
2 — Til at træffe Afgørelse i Anledning af Besværinger fra nationale Minoriteter paa begge Sider af Grænsen med Hensyn til Anvendelsen af ovenstaaende Grundsætninger skal dannes en Voldgiftskommission. Den bestaar af 7 Medlemmer, nemlig 2 Repræsentanter fra hvert af de nationale Mindretal, 1 Repræsentant fra hver af de paagældende Regeringer og en Opmand fra en skandinavisk Stat.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Præsentation af ny bog – Kampen om de faldnes minde

Tid: 01-10-2019 kl. 15:00 – 16:00

Sted: Rigsarkivet, Aabenraa, Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa

Historiker, dr. phil. Lars N. Henningsen vil præsentere sin nye bog Kampen om de faldnes minde, der udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Ved alle sognekirker i Sønderjylland findes en mindesten eller en mindetavle over sognets faldne i Første Verdenskrig. De fortæller om 6.000 sønderjyder, som faldt i Den store Krig.

Men der findes en hidtil ret ukendt historie om disse mindesmærker, og den er temaet i den nye bog Kampen om de faldnes minde. I bogen fortælles med mange illustrationer om mindesmærkernes tilblivelse og udformning samt om, hvordan de gennem 100 år har afspejlet det dansk-tyske liv i Sønderjylland.

Læs mere om bogen her

Bogen er på 143 sider og indbundet.

Medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland kan købe bogen for 128 kr. For ikke-medlemmer og i boghandlen er prisen 188 kr. Bogen kan købes i hjemmesidens butik fra den 23. september 2019 og ved præsentationen af bogen.

Lars N. Henningsen vil også holde foredrag om bogen i løbet af oktober og november andre steder i Sønderjylland. Dato og sted for disse foredrag oplyses senere på hjemmesiden. Ved alle foredrag kan den nye bog købes.

På Mødet 24. Sept. 1919 refererede Minister H. P. Hanssen Fredstraktatens Bestemmelser om Kundgørelse af Afstemningsresultatet for 1. Zone og om Danmarks Ret til straks derefter at besætte Omraadet med sine militære og administrative Myndigheder; han meddelte dernæst, at C. I. S. havde opfordret Regeringen til at fremkomme med en Udtalelse om, hvorvidt den vilde foretage en Besættelse straks efter, at Afstemningens Resultat var blevet offentliggjort? Ministeren fortsatte:

Kommissionen har i Gaar mindet om, at den ønskede Svar, og jeg har stillet i Udsigt, at det skulde blive afgivet i Morgen, naar denne Forhandling har fundet Sted.

Det er selvfølgelig af den største Betydning her, hvordan man bedømmer Situationen nede i Sønderjylland, og jeg har da forelagt dette Spørgsmaal for de 3 forskellige Grupper, der nu er dannede dernede.

Som Svar fra Vælgerforeningen oplæste H. P. Hanssen derpaa den 15. september 1919 gengivne Resolution. Fra henholdsvis ”de 23” og Mellemslesvigsk Udvalg var indkommet følgende Udtalelser:

Mindretalsgruppen i Vælgerforeningens Tilsynsraad deler Forventningen om, at den internationale Kommission og den danske Regering gør Brug af den Hjemmel, der i Art. 109 af Fredstraktaten forefindes for, at den danske Regering, saa snart Afstemningen i 1. Zone har fundet Sted, efter Aftale med Kommissionen kan besætte 1. Zone med sine Militær- og Forvaltningsmyndigheder.

Vi beder imidlertid med Hensyn til Toldgrænsens Flytning den internationale Kommission og den danske Regering om ved saa virksomme Foranstaltninger som muligt at søge at mildne de Ulemper for Erhvervslivet i 2. Zone, som en Toldgrænse mellem 1. og 2. Zone vilde medføre.

Mellemslesvigsk Udvalg kan ikke fortænke den nordslesvigske Befolkning i, at den ønsker Fredstraktatens Bestemmelser ført ud i Livet, hvorefter den danske Regering efter Afstemningen i 1. Zone kan lade sine Militær- og Forvaltningsmyndigheder besætte dette Omraade.

Vi undlader ikke at gøre opmærksom paa, at der ved en Flytning af Toldgrænsen, som skiller 2. Zone fra 1., vil opstaa alvorlige Ulemper for Befolkningen i 2. Zone, og vi henstiller indtrængende, at disse

Ulemper søges forebyggede ved virksomme Forholdsregler:

H.P. Hanssen: Jeg staar derfor paa det Standpunkt, at jeg slutter mig fuldstændig til de Resolutioner, der er fremkommet fra forskellige Sider dernede, og mener, at det, hvilke Betænkeligheder vi end kan have, dog vil være det rigtigste at foretage Besættelsen straks. Og denne Besættelse maa ført om dette Spørgsmaal, ogsaa omfatte Toldgrænsens Flytning imod Syd. Vi kan ikke have en Toldgrænse liggende ved Kongeaaen midt i et Omraade, der administreres af danske Myndigheder. Jeg kan altsaa kun anbefale, at man giver sin Tilslutning til, at der finder en Besættelse af 1. Zone Sted, saasnart Afstemningsresultatet er blevet publiceret.

Efter nogen Forhandling gav Udvalget sin Tilslutning til Forslaget om Besættelse.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

23. September: Under Skybrud i Avtomobil til Graasten, et Led i en Række Møder til Støtte for Valgkravet. Kloppenborg, P. Grau og jeg taler. Stort Møde, stærk Tilslutning. Forkorter Hjemturen med Sang.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland arrangerer lørdag den 28. september 2019 et “Slægtsforskertræf” i Sønderborg.

Slægtsforskertræffet giver deltagerne mulighed for at høre 2 spændende foredrag, samt tilbringe nogle hyggelige timer i selskab med andre historisk interesserede og/eller slægtsforskere og måske få inspiration til egen slægtsforskning.

Kontakt gerne foreningens sekretær, hvis du vil vise noget af din slægtsforskning. Se mere på foreningens website: www.shfs.dk.

Der er gratis entré til Slægtsforskertræffet.

Dagens program:
Kl. 10.00       Foredrag ”“Med hertugerne i krig” – Forfædre på digitale kartotekskort” ved cand.mag. i Historie Rasmus Wichmann.

Foredraget tager udgangspunkt i de dansk-tyske hertughuse i deres storhedstid som officersdynastier, og om dansk deltagelse i næsten ukendte slag og krige.

Dernæst følger en grundig indføring i hvordan man selv finder lokale personligheder, eller forfædre, ved hjælp af forsvarets digitale kartotekskort. De kan indeholde både lange beskrivelser og afskrifter af tabte arkivalier. For den tålmodige er der mange skatte at hente, men man skal vænne sig til fortidens navneskik. Således er medlemmer af vores nuværende kongehus opført under ”H” for ”Holsten”!

Foredraget afholdes i samarbejde med FolkeUniversitet.

Pause:           I pauserne vil det være muligt at benytte Multikulturhusets Café, snakke med andre  slægtsforskere samt benytte sig af ”Spørgehjørnet”, hvor medlemmer af foreningen vil prøve at besvare spørgsmål i forbindelse med slægtsforskning.

Kl. 13.30       Foredrag om ”… et meget ilde berygtet Fruentimmer” ved historiker, ph.d.  Agnete Birger Madsen.

Foredraget handler om foredragsholderens tiptiptipoldemor Kirsten Andersdatter Kudsk og hendes livslange forhold til tøndetærsker og daglejer Thomas Madsen. Det var et ulovligt forhold, da ingen af dem var blevet lovformeligt skilt fra deres tidligere ægtefæller. Præsten anmelder dem derfor flere gange for hor og de bliver afhørt af herredsfogeden og idømt fængselsstraf.
Kirsten befandt sig på bunden af samfundspyramiden, men hun var ikke alene. I foredraget fortælles om hendes liv sammen med løsgængere, tyveknægte, rakkere, drukkenbolte, prostituerede og andet godtfolk på landet i første halvdel af 1800-tallet. Foredraget bygger på nye kildefund og kan ses som en opfølgning af foredrags-holderens tidligere foredrag om kvindfolk og fattigfolk på landet.

Foredraget afholdes i samarbejde med FolkeUniversitet.

Sted: Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg. Start kl. 10.00 – forventet afslutning kl. 15.30.

Parkering henvises til det gratis P-Huset på Nørre Havnegade (indkørsel overfor Hotel Alsik).

Se evt. denne plakat: Slægtsforskertræf 2019 (linket åbner en pdf-fil).

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

22. September: »Flensburger Nachrichten« skriver naivt om, at »ikke alene i Butikker, men alle Vegne, hvor der samler sig Folk«, indfinder der sig Agenter for at tale for Danmark, »saaledes paa Raadhuset,
paa Posten, ja endog paa Gaden«. — Aften Tillidsmandsmøde; alle Tillidsmænd er nu forsynede med Legitimationskort. Indleder med
Klasseinddelingen af de stemmeberettigede.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Den tyske satireblad Kladderadatsch havde følgende lille sang til nedenstående meddelelse i Politiken om kongelige forhandlinger om køb af en hvid hest.

Nordischer Sang
Die Zeitung Politiken meldet aus Kopenhagen, das der dänische König wegen Ankaufs eines prachtvollen weissen Pferdes unterhandelt, auf dem er nach Besitznahme des Grenzlandes über die Grenze reiten will.

Heil sei dem Tag, allwo aus stolzem Schimmel
Der Dänenkönig triumphiert,
Und gnädig möge sein der Himmel,
Daß ihm beim Einzug nichts passiert!

Die sanfte Gangart bringt des Stalles Meister
Dem Ross schon bei mit sichrer Hand,
Denn peinlich wär’ s, fiel’ koppheister
Herr Krischan ins „erkämpfte” Land.

Kein Zweifel darf den Sinn uns trüben,
Dass der Triumph dem Herrscher glück,
Den Grenzstein selbst einst zu verschieben.
(Im Geist ist er ja schon verrückt

A. D.

(Kladderadatsch, hæfte 38, 21. september 1919)

Nordisk sang

Avisen Politiken meddeler fra København, at den danske konge forhandler om køb af en pragtfuld hvid hest, som han efter overtagelsen af grænselandet vil ride over grænsen på.

Hil den dag, hvor på stolten skimmel
Danskerkongen triumferer,
Og må himmelen være nådig,
At intet sker ved indtoget.

I let gang fører staldens herre
gangeren med sikker hånd,
for pinligt ville det være, faldt
Hr Krisjan på hovedet i det “tilkæmpede” land.

Der må ikke være nogen tvivl om,
at herskerens triumf lykkes,
selv en gang at skubbe grænsestenen.
(I ånden er den jo allerede flyttet)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

21. September: I Avtomobil med Ferdinands forbi Obdrup — Besøg hos Wall — til Strukstrup for at lykønske gamle Henrik Lassen til
hans 80-Aarsdag. En prægtig Skikkelse, men fyldt af Bitterhed.

Note: Henrik Lassen var far til Peter Lassen, der var stærkt engageret i arbejdet for en grænse ved Danevirke. Henrik Lassens erindring rakte tilbage til den tid, da gamle mennesker i det sydlige Angel stadig talte dansk.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Listen med links til digitaliserede kilder med oplysninger om krigsdeltagerne 1914-1918 er blevet opdateret.

Listen er desuden blevet tilrettet, så der er tilføjet flere kilder til de overlevende krigsdeltagere.

Listen findes på siden “Leksikon” under bogstavet “D” for pdf-filen “Digitale kilder til soldater i 1. verdenskrig“.

Kender du et link, der mangler på listen?

Så send det gerne til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, via mail.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

19. September: Berlingske omtaler, hvor paagaaende den tyske Agitation nu er bleven i 1. Zone, men mener, at Striden i Vælgerforeningen er Skyld. Selvfølgelig er det Slettelsen af 3. Zone, der helt har forandret Stillingen og givet Tyskerne Mod.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Tysk løbeseddel:

“Hvis du vil være soldat, så stem på Danmark. Men hvis du vil være fri for militarisme, så hold dig til Tyskland!

I Danmark er der værnepligt. Det er der ikke i folkestaten Tyskland!”

Youtubekanalen The Great War Channel fortsætter i et nyt og længere format, der handler om efterkrigstiden.

Ny vært er: Jesse Alexander.

Denne gang handler det om freden med Østrig i Saint Germain, der blev underskrevet 10. september 1919.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. September: Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse Sammen
med P. Grau udarbejder Resolutioner, som slutter sig til Toldgrænse-Kravet, men ønsker Ulemperne for 2. Zone mindskede ved virksomme Foranstaltninger.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

16. September: De 23 samles i Tinglev. Enige om at kræve Valg og ikke forinden svække vor Stilling ved Samarbejde. En Deputation
fra Vesteregnen anbefaler sin Tanke om en Folkeafstemning, som
vi vedtager at støtte, saafremt der ikke bliver Valg. Sønderjysk Arbejderforenings Formand og Næstformand er med. Forslaget om Nordslesvigere til 2. Zone godkendes ogsaa her, og  rbejderforening-en lover at være med.

— Aften med P. Grau hos Advokat Ravn, der har telegraferet til Tinglev. Han har haft Besøg af H.P. Hanssen, der imidlertid kun har medbragt et Opraab og Vælgerforeningsflertallets Resolution om straks efter Afstemningen i 1. Zone at faa Toldgrænsen flyttet. Er enige om, at, det er et taktisk Skaktræk for at tage Valggrundlaget bort fra os.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Paa Vælgerforeningens flertalsfraktions Møde 15. Sept. 1919 forelagdes et af Lensgreve O. D. Schack forfattet Udkast til Vælgerforeningens Opraab til Sønderjyderne i Anledning af Afstemningen. Flertalsgruppen vedtog enstemmigt Udkastet, der havde følgende Ordlyd:

Sønderjyder! Nu er Dagen der, vi vil hjem!

Hvad Slægtled har troet paa, Fædrene kæmpet og Mødrene grædt for, Haabet, der har baaret vore Sønner over Krig og Død, skal nu gaa i Opfyldelse.

Man har givet os Nøglen i Hænde til den laasede Dør, mod hvilken vi har hamret i et halvt Aarhundrede. — Men vi maa selv lukke op.

Ryk Grænsepælene op og flyt dem langt mod Syd!

Vi er Danske og vi vil vedblive at være Danske, (og vi vil paa Afstemningsdagen stemme os hjem til Danmark). Derom skal Afstemningsdagen vidne for kommende Slægter

I Syd og Nord, Øst og Vest i vor Landsdel vil vi samles om det fælles Maal, skal det lyde enigt som fra Broder og Søster: Vi vil hjem, hjem til Danmark!

Mindretalsgruppen samt Sønderjydsk Arbejderforening sluttede sig til dette Opraab paa Fællesmødet i Tinglev 18. Okt. 1919, og med mindre Ændringer offentliggjordes det 11. Jan. 1920.

Foruden ovenst. Udkast foreligger yderligere tre Forslag, forfattede af fhv. Lektor i Haderslev, H. Reincke, Komtesse Ellen Schack og Red. Anders Lebeck (Nic. Svendsen og Sv. Thorsen: Paa Vej til Danmark. 1935, S. 185 ff.).

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

15. September: Formiddag-Møde med Mellemslesvigsk Udvalgs Landorganisationer. Mit Forslag godkendes om at se at faa Landboere og- Arbejdere fra Nordslesvig til før Afstemningen at tage ned i vore Landdistrikter.

Aften Tillidsmandsmøde i Borgerforeningen. Den store Sal er fyldt af Tillidsmænd, deriblandt Sporvejsfunktionærer, en Politibetjent, Jernbanemænd. Vald. Sørensen taler, senere P. Grau.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)