Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

25. oktober 1919. De allierede har besluttet at sende krigsskibe til Slesvig

Møde i Fredskommissionens øverste Raad
I Anl. af Sir Charles Marling’s Henvendelse af 22. Okt. 1919 vedtog øverste Raad i sit Møde 25. s. M. følgende Beslutning:

Sir Eyre Crowe bemyndiges til i det øverste Raads Navn at meddele Formanden for Slesvig-Kommissionen Ordlyd og Indhold af de i Raadets Møde 16. Juli om Slesvig tagne Beslutninger.

»Dermed« — hedder det A. T. 1, S. 413 — »var enhver Tale om 3. Zones Rømning som Straffe-Foranstaltning bragt ud af Verden, og Sagen kom ikke oftere for«. Raadet vedtog i samme Møde følgende Beslutning:

Af Hensyn til de nylig stedfundne Begivenheder i Flensborg og under Forbehold af, at de sømilitære Repræsentanter anser Afsendelsen af Krigsskibe for mulig, vedtages det at tilstille den tyske Delegation en Note, hvori den underrettes om, at de all. og ass. Magter har besluttet at sende Krigsskibe til Slesvig.

 

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

TV-serie: 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie (9): 1930-1939.

Se eller gense TV-udsendelserne med 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie.

Niende afsnit handler om tiåret 1930-1939. Vært er museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland.

Klik på linket og bliv sendt videre til TV-SYDs hjemmeside.

Hvert afsnit varer ca. 28 minutter.

https://www.tvsyd.dk/100-ar-i-syd-og-sonderjylland/100-ar-i-syd-og-sonderjylland-3?autoplay=1#player

25. oktober 1919. “Det tyske Udvalg foranstalter Møde nede i Tyskland for de stemmeberettigede.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

25. Oktober: Det tyske Udvalg foranstalter Møde nede i Tyskland for de stemmeberettigede. Det har i lang Tid arbejdet paa at finde dem alle, medens Overretssagfører P. Paulsen arbejder i Danmark. —

I Formiddags valgte Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse Grosserer Oskar Poulsen til Formand for et Udvalg, der skal indkvartere de stemmeberettigede nordfra, og Bankdirektør J. Jespersen til at lede et Udvalg, der skal indrette et dansk Pressehjem. —

I Aften et fornøjeligt, stærkt besøgt Møde i Kollund: A. Grau og jeg taler. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

24. oktober 1919. “En Bataillon Rigsværn med Maskingeværafdeling marcherede i Gaar ind i Byen”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

24. Oktober: »Flensburger Nachrichten« og »Flensburger Volkszeitung« lever højt paa »Vestjyllands Socialdemokrat’s« Skriverier mod den sydlige Danskhed. — Iversen i Munkbrarup er udnævnt til Ernæringskommissær.  — En Bataillon Rigsværn med Maskingeværafdeling marcherede i Gaar ind i Byen. — I Aften Besøg af Kloppenborg og A. Grau. Grau har været paa Rundtur i 2. Zone; vi drøfter Mulighederne i den østlige Del. Dr. Køster har 22. Oktober været paa Rundrejse i Nordslesvig med engelske liberale Journalister.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

TV-serie: 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie (8): 1920-1929.

Se eller gense TV-udsendelserne med 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie.

Ottende afsnit handler om tiåret 1920-1929. Vært er museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland.

Klik på linket og bliv sendt videre til TV-SYDs hjemmeside.

Hvert afsnit varer ca. 28 minutter.

https://www.tvsyd.dk/100-ar-i-syd-og-sonderjylland/100-ar-i-syd-og-sonderjylland?autoplay=1#player

TV-serie: 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie (7): 1910-1919.

Se eller gense TV-udsendelserne med 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie.

Syvende afsnit handler om tiåret 1910-1919. Vært er museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland.

Klik på linket og bliv sendt videre til TV-SYDs hjemmeside.

Hvert afsnit varer ca. 28 minutter.

https://www.tvsyd.dk/100-ar-i-syd-og-sonderjylland/100-ar-i-syd-og-sonderjylland-2?autoplay=1#player

 

23. oktober 1919. Uroligheder i Flensborg

Tysk Note om Urolighederne i Flensborg
Chefen for den tyske Delegation, v. Lersner, tilstillede 23. Okt. 1919 i Anl. af Urolighederne i Flensborg og de trufne militære Foranstaltninger følgende Note:

De sidste Uger har der i Flensborg været stort Overtal af arbejdsløse og stærk Tilstrømning af Medlemmer fra Søfolkenes Fagforening. De Skibsbesætninger, der vil arbejde, er Genstand for Trusler, og Byens Forsyning af Levnedsmidler støder paa de største Vanskeligheder.

16. d. M. blev Raadhuset taget med Storm, og der blev paatvunget Magistraten uigennemførlige Krav. Derfor har det været nødvendigt at følge den fra Byens Øvrigheder og Borgere fremkomne, indstændige Anmodning om at træffe militære Forholdsregler til Ordenens Opretholdelse.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

TV-serie: 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie (6): 1900-1909.

Se eller gense TV-udsendelserne med 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie.

Sjette afsnit handler om tiåret 1900-1909. Vært er museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland.

Klik på linket og bliv sendt videre til TV-SYDs hjemmeside.

Hvert afsnit varer ca. 28 minutter.

https://www.tvsyd.dk/100-ar-i-syd-og-sonderjylland/100-ar-i-syd-og-sonderjylland-1?autoplay=1#player

22. oktober 1919. C.I.S. begærer 3. zone rømmet

C. I. S. begærer 3. Zones Rømning
Medens C. I. S. var bleven underrettet om den eksekutive Komité’s Indstilling af 9. Juli 1919, havde — ved en Fejltagelse — Kommissionen ikke faaet Meddelelse om Øverste Raads Beslutning af 16. s. M.

Sir Charles Marling telegraferede 22. Okt. 1919 til Fredskonf.:

Omkring 20. Juli har den eksekutive Komité foreslaaet det øverste Raad at anmode den tyske Regering om at tilstille de tyske Embedsmænd i 3. Zone bestemte Instruktioner om at ophøre med politiske Arrestationer.

Det var vedtaget, at 3. Zones Rømning øjeblikkelig skulde kræves, saafremt den Art Arrestationer, der vilde være egnede til at forfalske Afstemnings-Resultatet, paany skulde komme til den internationale Kommissions Kundskab.

Kommissionen er aldrig bleven officielt underrettet om, hvorvidt det øverste Raad har billiget det nævnte Forslag, og om den fornødne Meddelelse herom er tilgaaet den tyske Regering. Min franske Kollega tror imidlertid, at dette er sket.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

TV-serie: 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie (5): 1890-1899.

Se eller gense TV-udsendelserne med 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie.

Femte afsnit handler om tiåret 1890-1899. Vært er museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland.

Klik på linket og bliv sendt videre til TV-SYDs hjemmeside.

Hvert afsnit varer ca. 28 minutter.

https://www.tvsyd.dk/100-ar-i-syd-og-sonderjylland/100-ar-i-syd-og-sonderjylland-0?autoplay=1#player

TV-serie: 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie (4): 1880-1889.

Se eller gense TV-udsendelserne med 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie.

Fjerde afsnit handler om tiåret 1880-1889. Vært er museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland.

Klik på linket og bliv sendt videre til TV-SYDs hjemmeside.

Hvert afsnit varer ca. 28 minutter.

https://www.tvsyd.dk/100-ar-i-syd-og-sonderjylland/100-ar-i-syd-og-sonderjylland-410?autoplay=1#player

20. oktober 1919. “En Ædelsten »som Smykke sat i Danmarks blanke Skjold«”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

20. Oktober: Møde med Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse om mange Enkeltspørgsmaal, blandt andet Pressen. — Til Nikolaj Andersens Jordefærd i Aabenraa. — I Aften Tillidsmandsmøde  i Borgerforeningen. Kan lige presse mig ind i Salen, hvor Folk staar Hoved ved Hoved.

J. N. Jensen taler morsomt om den tyske Agitation. Der fortælles om en Pakke til den sønderjyske Minister, som viste sig at indeholde et Sølvskjold med Sønderjyllands kortet og med en Ædelsten paa Flensborgs Plads: en Ædelsten »som Smykke sat i Danmarks blanke Skjold«, — Anonyme tyske Plakater med alle mulige Krøniker klæbes op i Flensborg.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

TV-serie: 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie (3): 1870-1879.

Se eller gense TV-udsendelserne med 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie.

Tredje afsnit handler om tiåret 1870-1879. Vært er museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland.

Klik på linket og bliv sendt videre til TV-SYDs hjemmeside.

Hvert afsnit varer ca. 28 minutter.

https://www.tvsyd.dk/100-ar-i-syd-og-sonderjylland/100-ar-i-syd-og-sonderjylland-310?autoplay=1#player

18. oktober 1919. Vælgerforenings-Fællesmøde i Tinglev.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

18. Oktober: Vælgerforenings-Fællesmøde i Tinglev. Særlige Gruppemøder ind imellem. En Tid synes Samling tvivlsom. Man gaar dog med til A. Graus Resolution om Støtte til 2. Zone og til Valg, hvis Besættelsen ikke kommer forinden. Resolutionen, der anmoder Kommissionen om ved Afgørelsen at tage Hensyn til Virkningen af, at 3. Zone ikke er rømmet, skal senere overrækkes af Nis Nissen og mig. Borgfred til Generalforsamlingen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

18. oktober 1919. Fællesmødet i Tinglev

Fællesmødet i Tinglev
I Tinglev afholdtes 18. Okt. 1919 et Fællesmøde mellem Flertals- og Mindretalsgrupperne indenfor Vælgerf. Best. og Tilsynsr. samt Hovedstyrelsen og Kredslederne i Sønderjydsk Arbejderforening.

I Henhold til et af over 200 Medlemmer af Foreningen til Bestyrelsen indsendt Andragende om Afholdelsen af en ekstraordinær Generalforsamling vedtoges det enstemmigt at indkalde en saadan til Aabenraa Mandag 3. Nov. med følgende Dagsorden: »Fremlæggelse af Forslag til Ændring af Foreningens Love«

Ligeledes enstemmigt vedtog man følgende Indstilling til Generalforsamlingen:

Fastsættelse af Nyvalg

Træder Ratifikationerne ikke i Kraft forinden, afholdes eller udskrives Nyvalgene til Vælgerf. Tilsynsr. til 30. Nov. Begynder Fristerne for Fredstraktaten inden den Tid at løbe, skal Nyvalgene først finde Sted 14 Dage efter Afstemningen i 2. Zone

 

Endvidere vedtoges enstemmigt følgende af Red. Andreas Grau foreslaaede

Resolution om 3. Zones Rømning

Idet vi udtaler vor Tillid til den internationale Kommission, tillader vi os at fremføre følgende:

Vi er enige om at beklage, at en Rømning af 3. Zone ikke er bestemt i Fredstraktatens endelige Ordlyd, og beklager den moralske og reelle Virkning, Rømningsbestemmelsens Bortfald har øvet i 2. Zone. Vi beder derfor den internationale Kommission om ved Udarbejdelsen af sit Grænseforslag paa Grundlag af Afstemningen at tage Hensyn til dette Forhold, hvis en Rømning af 3. Zone ikke finder Sted.

Res. blev underskrevet af Vælgerf. Best. og af Arbejderforeningens Formand og overraktes straks efter C. I. S.’ Overtagelse af Administrationen, 10. Jan. 1920, til Kommissionen af Red. E. Christiansen og fhv. Landdagsmand Nis Nissen.

 

Endelig vedtoges enstemmigt en af Red. E. Christiansen foreslaaet

Resolution om Valutaspørgsmaalet

Fællesmødet i Tinglev 18. Oktober 1919 af den nordslesvigske Vælgerforenings to Grupper og af Sønderjydsk Arbejderforenings Hovedbestyrelse henleder den danske Regerings og Rigsdags Opmærksomhed paa, at det vil være af meget stor Betydning for en retfærdig Afstemning i 1. og 2. Zone, at der i Offentligheden foreligger faste Retningslinjer for Valutaspørgsmaalets
Ordning forinden Folkeafstemningen.

 

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

17. oktober 1919. Bestyrelsesmøde for Landkredsen.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. Oktober: Formiddag til Søgaards Bestyrelsesmøde for Landkredsen. Stillingen synes at være over min Forventning; i Jaruplund er der 70 Vælg-erforeningsmedlemmer. Eftermiddag Besøg af Damsgaard, senere Wall, der nu vover sig ud igen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

 

16. oktober 1919. Opråb fra Vælgerforeningens flertalsgruppe

Opraab fra Vælgerforeningens Flertalsgruppe
Flertalsgruppen udsendte 16. Okt. 1919 nedenst. Opraab til Nordslesvigs dansksindede Befolkning (Grænsev., II, 143 f.):

Sønderjyder!

I en for vor Landsdel, vort Folk og vort Fædreland skæbnesvanger Tid kræver man fra anden Side Nyvalg til Vælgerf. Tilsynsr. Med Henblik derpaa føler vi Trang til i al Korthed at klarlægge vort Standpunkt.

I Grænsespørgsmaalet staar vi vedvarende paa det Standpunkt, som Fredsdelegationen, der repræsenterede den danske Rigsdags fire store Partier og den samlede danske Befolkning i Sønderjylland, i Foraaret klarlagde overfor Fredskonferencen i Paris. Vi kræver altsaa, i nøje Overensstemmelse med den danske Rigsdag, Afstemning i 1. Zone og 2. Zone paa den i Fredstraktaten foreskrevne Maade med kraftig Understøttelse af alle Danske under den sidste store Slutningskamp.

Vi beklager, at Rømningen af 3. Zone, som blev fastsat under Fredsdelegationens Forhandlinger med Fredskonferencen, senere er bortfaldet, men betragter efter de Udtalelser, der foreligger fra fremragende Repræsentanter for de allierede Magter, ethvert Forsøg paa at faa den genoptaget som udsigtsløst og skadeligt, fordi det splitter og øder Kræfter, som vi har haardt Brug for under den nærforestaaende afgørende Kamp.

Overfor de imod Vælgerf.s Flertal rettede Angreb konstaterer vi, at Ansvaret for Rømningens Bortfald udelukkende hviler paa den uforsvarlige Agitation, der i Foraaret rejstes i Paris udenom den danske Rigsdag og den nordslesvigske Vælgerf. for at faa 3. Zone omdannet til Afstemningszone. løvrigt udtaler vi vor absolutte Tillid til Den internationale Kommission og er fuldt og fast overbevist om, at den samvittighedsfuldt vil drage Omsorg for, at der foretages en virkelig fri og retfærdig Afstemning.

Vi vil gøre alt, hvad der staar i vor Magt, for at de dybe Saar, som Krigen har slaaet os, kan blive lægt saa hurtigt som muligt. Vi holder det for tvingende nødvendigt, at der ydes vidtgaaende Statsunderstøttelse til Invalider, Enker, Faderløse og Forældre, som har mistet deres Forsørgere, endvidere til Genrejsning af hele vort Erhvervsliv, især ogsaa ved at aabne unge Arbejdere, Fiskere, Sømænd, Haandværkere, Købmænd og Landmænd Mulighed for at naa frem til selvstændige Stillinger. Vi vil søge at skaffe den sønderjydske Befolkning rundelig Erstatning for de følelige og i mange Tilfælde rent ødelæggende Tab, som Markkursens Fald har paaført den.

At udtale os om det nationale Genrejsningsarbejde holder vi ikke for nødvendigt, da der næppe bestaar Meningsforskel paa dette Omraade.

Vi fastholder ogsaa under Overgangen fra preussisk til dansk Styre vort under Fremmedherredømmet prøvede Standpunkt, at vi er en Befolkning og ikke et Parti. Vi kræver derfor lige Repræsentation for alle Samfundsklasser i vore store nationale Foreninger saavelsom i vore kommunale og politiske Repræsentationer. I nøje Overensstemmelse dermed vil vi være med til at skaffe vore Arbejdere en fyldigere Repræsentation i Vælgerf. Tilsynsr., end de har haft hidtil.

Vi holder den nuværende Minister for sønderjydske Anliggender, H. P. Hanssen, for den Mand indenfor vore Rækker, som bedst er i Stand til at føre dette Program igennem. Men kun hvis Befolkningens Flertal stiller sig sluttet bag ham, gør vi det muligt for ham at naa frem til det opstillede Maal til Lykke og Velsignelse for den sønderjydske Befolkning.

Afgørelsens Dag nærmer sig nu med stærke Skridt. Vi haaber, at Øjeblikkets Alvor maa trænge alt det, der for Tiden skiller danske Sønderjyder, i Baggrunden og samle alle gode Kræfter i vort Folk til rastløst Arbejde og utrættelig Kamp for vor fælles Sag, saa at det danske Flertal kan blive saa stort som muligt i 1. Zone og naa saa langt imod Syd som muligt i 2. Zone.

Opraabet er underskrevet af de samme 34 Personer, som vedtog Flertalserklæringen 16. Aug. 1919; dog er H. P. Hanssens Navn udgaaet, og i Stedet er kommet fhv. Landdagsmand, Grosserer Julius Nielsen, Damager.

 

Tyske Indsigelser mod Gyldigheden af C. I. S.
Chefen for den tyske Delegation ved Fredskonf. gjorde i en Note af 3. Okt. 1919 gældende, at de forskellige Afstemnings- og Grænse-Kommissioners Gyldighed maatte anses for tvivlsom, saafremt de ikke var sammensat i Overensstemmelse med Traktat-Bestemmelserne (altsaa, hvis de ikke talte Medlemmer, udnævnt af U. S. A.).

Øverste Raad svarede herpaa i en (af Juristernes Kommission affattet) Note, dat. 16. s. M.:

Alle de af de allierede og associerede Magter nedsatte Kommissioner vil være at betragte som regelmæssig konstituerede, og de vil kunne fungere regelmæssigt, naar de er sammensat af Repræsentanter for de Magter, der
har ratificeret Traktaten, eller af de Magter, der vel ikke har ratificeret, men som har indvilliget i at udnævne en Repræsentant i Kommissionen.

Selv om alle de Magter, der i Henhold til Traktaten skulde være repræsenterede, endnu ikke har udnævnt deres Repræsentant i det Øjeblik, da Traktaten træder i Kraft, vil Kommissionens Afgørelser dog være gyldige. Saafremt der i saadanne Tilfælde opstaar ligelig Deling af Stemmetallet, skal der gaas frem paa den Maade, som er angivet i Traktatens Artikel 437.

 

Tysk Note til F. K.s øverste Raad
Generalløjtnant Michel, Øverstbefalende i den belgiske Rhin-Zone, havde afslaaet Pas til de i det slesvigske Afstemnings-Omraade fødte, i Zonen bosatte Personer, som ønskede at deltage i Folkeafstemningen. Generalen havde begrundet sit Afslag paa følgende Maade:

Kun de Indbyggere i Slesvig, som er fødte, eller som har været bosatte dér før 1. Jan. 1900, eller som er bleven udvist derfra uden at have bevaret Bopæl i Afstemnings-Omraadet, har Ret til at tage Del i Afstemningen.

I den Anl. tilstillede den tyske Delegations Chef 16. Okt. 1919 Fredskonf.s Præsident følgende Note:

Overkommandoens Fortolkning staar i Modstrid med Fredstraktatens Tekst, som intet indeholder om, at kun de i Afstemnings-Omraadet fødte Personer, der har bevaret deres Bopæl dér, er i Besiddelse af Stemmeret.

løvrigt er der allerede fra dansk Side blevet tilvejebragt Fortegnelse over de i Nordslesvig fødte Personer, som for Tiden er bosat i Danmark, og der er sørget for, at de kan komme til at deltage i Afstemningen. Overkommandoens Afgørelse vil gøre det umuligt for de i de okkuperede tyske
Landomraader bosatte Personer at udøve Stemmeret i Slesvig. Derved vil der kunne rejses Tvivl om Afstemningens Retfærdighed.

Følgelig anmoder jeg om, at Overkommandanten for fjerde rhinske Besættelses-Zone maa blive underrettet om sin urigtige Fortolkning af Fredstraktatens Art. 109, og at der maa blive taget Forholdsregler, som gør det muligt for de paagældende Personer at deltage i Folkeafstemningen.

Af Hensyn til Fredstraktatens snarlige Ikrafttræden vilde jeg være Deres Excellence overordentlig taknemlig for at foranledige, at disse Forholdsregler tages saa hurtigt som muligt.

 

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

16. oktober 1919. Svar på den tyske indsigelse mod CIS

Tyske Indsigelser mod Gyldigheden af C. I. S.
Chefen for den tyske Delegation ved Fredskonf. gjorde i en Note af 3. Okt. 1919 gældende, at de forskellige Afstemnings- og Grænse-Kommissioners Gyldighed maatte anses for tvivlsom, saafremt de ikke var sammensat i Overensstemmelse med Traktat-Bestemmelserne (altsaa, hvis de ikke talte Medlemmer, udnævnt af U. S. A.).

Øverste Raad svarede herpaa i en (af Juristernes Kommission affattet) Note, dat. 16. s. M.:

Alle de af de allierede og associerede Magter nedsatte Kommissioner vil være at betragte som regelmæssig konstituerede, og de vil kunne fungere regelmæssigt, naar de er sammensat af Repræsentanter for de Magter, der har ratificeret Traktaten, eller af de Magter, der vel ikke har ratificeret, men som har indvilliget i at udnævne en Repræsentant i Kommissionen.

Selv om alle de Magter, der i Henhold til Traktaten skulde være repræsenterede, endnu ikke har udnævnt deres Repræsentant i det Øjeblik, da Traktaten træder i Kraft, vil Kommissionens Afgørelser dog være gyldige. Saafremt der i saadanne Tilfælde opstaar ligelig Deling af Stemmetallet, skal der gaas frem paa den Maade, som er angivet i Traktatens Artikel 437.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

16. oktober 1919. Tysk klage over indskrænkning af tilrejsende stemmeberettigede

Tysk Note til Fredskommissionens øverste Raad
Generalløjtnant Michel, Øverstbefalende i den belgiske Rhin-Zone, havde afslaaet Pas til de i det slesvigske Afstemnings-Omraade fødte, i Zonen bosatte Personer, som ønskede at deltage i Folkeafstemningen. Generalen havde begrundet sit Afslag paa følgende Maade:

Kun de Indbyggere i Slesvig, som er fødte, eller som har været bosatte dér før 1. Jan. 1900, eller som er bleven udvist derfra uden at have bevaret Bopæl i Afstemnings-Omraadet, har Ret til at tage Del i Afstemningen.

I den Anl. tilstillede den tyske Delegations Chef 16. Okt. 1919 Fredskonf.s Præsident følgende Note:

Overkommandoens Fortolkning staar i Modstrid med Fredstraktatens Tekst, som intet indeholder om, at kun de i Afstemnings-Omraadet fødte Personer, der har bevaret deres Bopæl dér, er i Besiddelse af Stemmeret.

løvrigt er der allerede fra dansk Side blevet tilvejebragt Fortegnelse over de i Nordslesvig fødte Personer, som for Tiden er bosat i Danmark, og der er sørget for, at de kan komme til at deltage i Afstemningen.

Overkommandoens Afgørelse vil gøre det umuligt for de i de okkuperede tyske Landomraader bosatte Personer at udøve Stemmeret i Slesvig. Derved vil der kunne rejses Tvivl om Afstemningens Retfærdighed.

Følgelig anmoder jeg om, at Overkommandanten for fjerde rhinske Besættelses-Zone maa blive underrettet om sin urigtige Fortolkning af Fredstraktatens Art. 109, og at der maa blive taget Forholdsregler, som gør det muligt for de paagældende Personer at deltage i Folkeafstemningen.

Af Hensyn til Fredstraktatens snarlige Ikrafttræden vilde jeg være Deres Excellence overordentlig taknemlig for at foranledige, at disse Forholdsregler tages saa hurtigt som muligt.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

TV-serie: 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie (2): 1860-1869.

Se eller gense TV-udsendelserne med 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie.

Andet afsnit handler om tiåret 1860-1869. Vært er museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland.

Klik på linket og bliv sendt videre til TV-SYDs hjemmeside.

Hvert afsnit varer ca. 28 minutter.

3. afsnit offentliggøres her på siden den 19. oktober.

https://www.tvsyd.dk/video/klip/100-ar-i-syd-og-sonderjylland?autoplay=1#player

TV-serie: 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie (1): 1850-1859.

Se eller gense TV-udsendelserne med 100 år i Syd- og Sønderjyllands historie.

Første afsnit handler om tiåret 1850-1859. Vært er museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland.

Klik på linket og bliv sendt videre til TV-SYDs hjemmeside.

Hvert afsnit varer ca. 28 minutter.

https://www.tvsyd.dk/video/klip/100-ar-i-syd-og-sonderjylland-110?autoplay=1?v=1_sj5n97nm

13. oktober 1919. Rejsen til afstemningen i Sønderjylland vil foregå med skib.

Hejmdal 13. oktober 1919.

Når de kommer.

I et interview med overretssagfører Peter Paulsen, lederen af vore udvandrede landmænds valgkontor i København, udtalte denne ifølge “Nationaltidende” bl.a.:

“Rejsen til afstemningen i Sønderjylland vil for de flestes vedkommende foregå med skib. Dog tager jyderne naturligvis toget, ligesom i det hele taget enkelte andre, og statsbanerne stiller sig meget kulant og imødekommende. Fynboerne får en let rejse. De sejler med skib fra Fåborg eller Svendborg. Her fra København kommer der til at gå 3 store skibe, der skal gå til Haderslev, Aabenraa og Sønderborg.

Direktør Anton Petersen, Wivel, direktør Jørgensen, Industrikafeen, og en tredje restauratør leverer gratis fuld forplejning om bord – en stor gave, vi ikke noksom kan takke for. Rejsen i det hele taget er gratis. Det sønderjyske udvalg har stillet penge til dispostion, og vi er også i stand til, hvis det er nødvendigt, at hjælpe lidt til med beklædningen. Rejsen er jo ikke kommen i stand ved sommertid , sådan som vi oprindelig ventede.

Forslaget om et særligt emblem, som i sin tid blev fremsat, er taget til følge. Hver vælger får en nydelig dannebrogsfarvet roset med det sønderjyske våben og årstallet 1919.”

13. oktober 1919. Ernst Christiansens møde med den internationale kommission.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

13. Oktober: Tidligere Landdagsmand Nis Nissen, Advokat Christians, P. Michelsen og jeg samles Klokken 11½ i Peder Skramsgade i København. Efter en halv Times Ventetid ind til den internationale kommision. Vi forestilles for Marling, Claudel, Heftye, Sydow, der trykker hver enkelts Haand, hvorefter vi sætter os paa den ene Side af et stort Bord. Sydow, der er Ordfører, spørger, om vi forstaar Svensk. Nissen og jeg svarer Ja, de andre Nej, hvorefter der forhandles paa Tysk.

Man ønsker vort Skøn om Besættelsen af de højere Embedsposter i Afstemningstiden og vil helst have Enighed mellem danske og tyske Raadgivere. Vi spørger, om vi ikke kan afgive særligt Skøn, naar vi ikke bliver enige. Jo, men man vil sætte Pris paa Enighed. Vi faar Frist til Klokken 4 og gaar sammen hen paa »Hotel Kongen af Danmark« for at spise Frokost. Imens drøfter vi de forskellige Navne. Dr. Christians og Michelsen gaar straks ind paa den fra dansk Side foreslaaede Besættelse af de fire nordslesvigske Landraadsposter, efter nogen Drøftelse tillige paa at tage Skibsreder Carl Holm til Overborgmester i Flensborg.

Dernæst skal der udpeges en Landraad for Flensborg Landkredses nordlige Del. Nissen meddeler mig, at Mellemslesvigsk Udvalgs Forslag ikke er givet videre af H. P. Hanssen. Der afæskes mig paa stanende Fod et nyt Forslag, og jeg nævner Amtsforstander H. Brodersen i Tarup. Vi enes om ham og skilles derefter. Nissen overbringer Resultatet.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

12. oktober 1919. “Journalist Henry Madsen fra »Politiken« blev overfalden”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

12. Oktober: Det andet plattyske Flyveblad uddeles i Morgen. Det første har fremkaldt en halv Snes tyske Imødegaaelser i tyske Aviser og Flyveblade og et af Pastor Lensch lavet Protestmøde paa Bremerplads i Dag, hvor Journalist Henry Madsen fra »Politiken« blev overfalden. —

Et i sin Tid gjort Tilbud fra København om at faa nogle Studenter til Hjælp toges i Brug i denne Maaned. Student Raft  sysselsættes særlig ved Plakat- og Flyveskrift-Agitationen i Flensborg og student Tønder som Rejsesekretær for Flensborg Amts Landdistrikter (Kandidat Strøm vil i kortere Tid deltage i Arbejdet i Flensborg.)

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

11. oktober 1919. Endelig: Ernst Christiansen udnævnt til teknisk rådgiver for CIS

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

11. Oktober: Modtog i Morges Telegram (paa, Tysk): »International  Kommission for Slesvig ønsker at udnævne Dem som teknisk Raadgiver.  Bedes underrette mig, om De modtager Embedet, og om De Mandag Klokken 11  kan forhandle København Peder Skramsgade 5. Generalsekretær Brudenell Bruce.« — I Fagforeningshuset er der under Scenen stort Oplag af altyske Flyveblade til Afstemningen, Klæbestof osv.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

 

10. oktober 1919. Tyske regering har overdraget Sønderborg slot til hertug Ernst Günther.

Hejmdal 10. Oktober 1919.

Sønderborg slot.

Som meddelt i går har H. P. Hanssen i det sønderjyske udvalg meddelt, at den tyske krigsregering i strid med fredstraktaten har overdraget Sønderborg slot til hertug Ernst Günther. Fra dansk side er der i dette tilfælde, som i alle lignende, hvor statsejendom er solgt i modstrid med fredtraktatens bestemmelser, nedlagt protest, der uden tvivl vil blive taget til følge af Ententen.

Sønderborg slot er særlig kendt som stedet, hvor kong Christian II sad i fangenskab i 17 år.

Det tårn, der rummede den ulykkelige fyrstes fængsel, lå på stedets sydøstlige hjørne, men er forlængst revet ned. Senere blev slottets hovedsæde for det sønderborgske hus, som nedstammer fra kong Christian III’s søn, hertug Hans den yngre. Hertug Hans blev stamfader til adskillige linjer, der alle føret titel af “Slesvig-Holsten-Sønderborg”; en af dem er Augustenborgerne. Den gren af slægten, der arvede stamslottet, måtte i 1667 for gæld afstå til det til kong Frederik III, og det var derpå i henved 100 år i kongehusets besiddelse, indtil Frederik V 1764 overlod det til huset Augustenborg.

I denne familie eje var slottet så indtil efter oprøret 1848; da blev det inddraget af den danske stat til straf for det augustenborgske forræderi, var i tiden mellem krigene dansk kaserne (7. bataljon) og blev 1864; preussisk statsejendom, hvad det siden har været.

10. oktober 1919. “…Kommissionen har godkendt alle andre fra dansk og tysk Side…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

10. Oktober: Tyske og danske Blade har i disse Dage bragt Meddelelser om, at Kommissionen har godkendt alle andre fra dansk og tysk Side foreslaaede Raadgivere, kun ikke mig. Fra god Kilde har jeg faaet at vide, at dette ikke er rigtigt. Hvad ligger der bag? Kommissionen har ingen Beslutning taget. Har den danske Regering været paa Færde?

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Dansk løbeseddel: Renterne på den tyske statsgæld er fordoblet til 10 milliarder mark!

Allerede fra efteråret 1919 rasede i afstemningskampen en krig på argumenter for eller imod at give sin stemme til hhv. Danmark eller Tyskland. Ammunitionen var løbesedler – datidens Facebook-opslag. De var lynhurtige at trykke – men svaret fra modparten kom ofte kun få timer senere!

Her en dansk løbeseddel på tysk, der fremmaner den enorme gældsbyrde, tyske skatteydere kommer til at forrente – og som man (underforstået) kan slippe for, hvis man stemmer dansk.