Tyske Indsigelser mod Gyldigheden af C. I. S.
Chefen for den tyske Delegation ved Fredskonf. gjorde i en Note af 3. Okt. 1919 gældende, at de forskellige Afstemnings- og Grænse-Kommissioners Gyldighed maatte anses for tvivlsom, saafremt de ikke var sammensat i Overensstemmelse med Traktat-Bestemmelserne (altsaa, hvis de ikke talte Medlemmer, udnævnt af U. S. A.).

Øverste Raad svarede herpaa i en (af Juristernes Kommission affattet) Note, dat. 16. s. M.:

Alle de af de allierede og associerede Magter nedsatte Kommissioner vil være at betragte som regelmæssig konstituerede, og de vil kunne fungere regelmæssigt, naar de er sammensat af Repræsentanter for de Magter, der har ratificeret Traktaten, eller af de Magter, der vel ikke har ratificeret, men som har indvilliget i at udnævne en Repræsentant i Kommissionen.

Selv om alle de Magter, der i Henhold til Traktaten skulde være repræsenterede, endnu ikke har udnævnt deres Repræsentant i det Øjeblik, da Traktaten træder i Kraft, vil Kommissionens Afgørelser dog være gyldige. Saafremt der i saadanne Tilfælde opstaar ligelig Deling af Stemmetallet, skal der gaas frem paa den Maade, som er angivet i Traktatens Artikel 437.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.