Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

2. Januar: Møde med Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse og Udvalgslederne. Foreslaar et Kursus for de Nordslesvigere, som vil tage et Arbejde op paa Landet, saa de kan være klar over den historiske Baggrund og vore nationale Nutidsvilkaar i de paagældende Egne.

I øvrigt træffes Aftaler vedrørende Møder, Lysbilleder,

Særmøder for at hverve Agitatorer i borgerlige Kredse, blandt Kvinderne, vedrørende Udgivelsen af »Unser Land« osv. »U. L.« skal straks gennem Postvæsnet bestilles for hver Familie i 2. Zone.

Lige før Nyaar er der begyndt at udkomme et nyt tysk Blad i Flensborg, »Flensburger Tageblatt«. Det faar Tilskud af det store tyske Afstemningsfond.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Den meget omtalte og anmelderroste britiske krigsfilm “1917” har premiere i danske biografer i dag den 2. januar 2020.

Beskrivelsen lyder således:

“Krigsdramaet ‘1917’ handler om de to unge, britiske soldater Blake og Schofield, der bliver stillet overfor en umiddelbart umulig mission en dag under Første Verdenskrig.

Blake og Schofield bliver sendt dybt ind på fjendens territorium for at advare deres egne mænd om et skæbnesvangert baghold.

Hvis de to unge soldater fejler, vil 1600 mænd miste livet.

‘1917’ er skudt som én lang sekvens, hvor kameraet næsten uden at klippe følger de to soldater gennem skyttegrave, pigtråd og eksplosioner.

Den 14 gange Oscar-nominerede fotograf Roger Deakins står bag cinematografien, der byder på både storslåede action-sekvenser og naturens rolige skønhed.”

Jeg er ret spændt på at se filmen. Ifølge beskrivelsen sendes de to soldater “dybt ind på fjendens territorium” for at advare deres kammerater mod et tysk angreb. Det lyder ikke umiddelbart som et scenarie fra Første Verdenskrig.

René Rasmussen

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

1. Januar: Deputationer gaar om Bord med Blomster. Folkevandring til og Folkehav paa Skibsbroen. Ti Tusinde Mennesker. En storslaaet Afsked. Latinskoledrenge prøver forgæves at demonstrere; deres Sang drukner i Hurraraab og danske Sange. Tillidsmændene er paa Post. — Fagforeningskartellet har sendt Fru Ramsing en officiel Tak.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

DK4 og Flensborg Avis har produceret en TV-serie om genforeningen .

Sjette afsnit kan ses ved at gå ind på Flensborg Avis’ hjemmeside (klik på link nedenfor).  Hovedpersonen er Hinrich Jürgensen.

Hvert afsnit varer knap en halv time.

»Skæbner langs grænsen« – Tyskerne efterladt i Danmark

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

31. December: Nyaarsaften fejres paa Juleskibet. Klokken 12 lyder Dampfløjten, og der gaar Raketter til Vejrs. Vi synger »Kongernes Konge«. Alle Kirkeklokker ringer.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

DK4 og Flensborg Avis har produceret en TV-serie om genforeningen .

Femte afsnit kan ses ved at gå ind på Flensborg Avis’ hjemmeside (klik på link nedenfor).  Hovedpersonen er Anja Heinecke og Christopher Andresen.

Hvert afsnit varer knap en halv time.

»Skæbner langs grænsen« – Danskerne efterladt i Tyskland

Anmeldelse: ”Jens og Marie – en genforeningsroman”

En roman af Linda Lassen, Forlaget Hovedland, 2019 (519 sider).

“Det er ikke en historisk fagbog” er et af de første citater, vi møder i forordet til Linda Lassens nyligt udkomne bog ”Jens og Marie”. Med et varieret sprog skriver Linda Lassen om københavnsk fødte Marie Fibiger, der brænder så meget for, at Sønderjylland igen skal blive dansk, at hun rejser derned for at finde ud af, hvordan hun bedst kan gøre gavn.

Det er i første omgang Maries store kærlighed og respekt for hendes far, der bringer hende til Sønderjylland. Hendes mål er, at gøre hvad hun kan, for at opfylde hendes afdøde faders største ønske: en genforening. På hendes rejse til Flensborg møder hun Jens Jessen, redaktør for Flensborg Avis, en avis de med stor læselyst abonnerer på hjemme på adressen i København. Ved deres første møde er Marie skuffet, men allerede ved andet møde er hun betaget og inspireret af ham og hans sag. Under et besøg i København frier Jens til Marie, og de bliver gift kort tid efter, hvorefter Marie flytter med Jens til Flensborg.

Man kan dele bogen op i tre dele. Den første del af bogen har fokus på Maries rejser til Sønderjylland og hendes brevveksling med Jessen. Som Linda Lassen skriver i forordet, er ikke alle breve ægte, hvilket fra et historisk og kildekritisk syn er ærgerligt, men når det kommer til roman skrivning, får brevvekslingen historien til at flyde. Den anden del handler om Jens og Maries liv sammen, herunder familieliv, avisen og deres fælles kamp for danskheden i Flensborg. Den sidste tredjedel af bogen omhandler udelukkende Maries liv, efter Jens er gået bort. Den skildrer hendes arbejde på avisen, og det arbejde hun lægger i kampen for at få Flensborg på danske hænder.

Bogen skildrer hovedsagligt den kamp, der var for danskheden i Flensborg og Nordslesvig, og den modstand der var, selv fra de, der ville sagen det godt. Allerede fra start sættes der spørgsmålstegn ved, hvor grænsen skulle gå, når Sønderjylland igen skulle være dansk. Jens Jessen stod stærkt fast på, at Flensborg skulle være dansk, og at grænsen skulle gå ved Ejderen, hvorimod H.P.  Hanssen og H.V. Clausen mf. mente, at grænsen skulle gå lige nord for Flensborg, ved Skelbækken.

Det er spændende at få indblik i de to “lejre,” og hvordan de på en måde modarbejdede hinanden, selvom de egentlig i bund og grund kæmpede for den samme sag: et dansk Sønderjylland. De mange konflikter mellem Jens Jessen og H.P.  Hanssen bunder først og fremmest i Jens tydelige jalousi på H.P.  Hanssen og et stort behov for anerkendelse, hvilket han oprigtigt skal kæmpe for, trods det store arbejde. Selvom bogen er fiktion, kan den alligevel give et godt indblik i, hvordan det var at være mindretals dansker i Tyskland efter 1864. Her kan blandt andet nævnes de meget dybdegående beskrivelser af de forbehold og klausuler, der blev pålagt de dansksindede, som f.eks. Forbuddet mod dansk prædiken i kirken, forbud mod at flage med det danske flag og forbuddet mod at der blev talt andre sprog end tysk ved offentlige møder.

Til trods for at bogen ikke er en historisk fagbog, bruger Linda Lassen alligevel historien til at levendegøre fortællingen. Bogen forholder sig til historiske personer og begivenheder, herunder blandt andet: brand på Christiansborg, Kong Christians død, Georg Brandes og Herman Bang. Derudover giver bogen et godt indblik i tidsperioden, hvordan de levede og hvor meget stand og rang havde betydning for de muligheder, man havde i livet.

Bogen giver også et godt indblik i, at kampen for Sønderjylland ikke kun fandt sted i Sønderjylland. Der var mange støtter i hovedstaden, og deraf kan man formode, at en genforening ikke kun lå i sønderjydernes interesse. Der findes i slutningen af bogen en navneliste, så man kan danne sig et overblik over alle de omtalte personer. På de sidste sider findes også en litteraturoversigt, hvilket alligevel giver bogen et lille snert af historisk fagbog. Bogen balancerer dog fint mellem historiske fakta og den flydende, velskrevne fortælling om kærligheden mellem to mennesker og deres fælles kærlighed til Danmark.

Christina Sandal Wagner

DK4 har produceret en TV-serie om genforeningen .

Fjerde afsnit kan ses ved at gå ind på Flensborg Avis’ hjemmeside (klik på link nedenfor).  Hovedpersonen er Kirsten Bühler.

Hvert afsnit varer knap en halv time.

»Skæbner langs grænsen« – eksil-sydslesvigeren

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit. Dette afsnit afrunder erindringerne fra året 1919.

Under disse Tilstande fejrede Sønderjyderne for anden Gang Jul i Overgangstiden. To korte Pressemeddelelser skildrer formentlig bedre end noget andet Stemningen ved Aarets Slutning:

I ”Berlingske Tidende” for 10. December 1919 skriver Andreas Grau bl. a.: ”Mens Tiden lakker mod Jul, og ingen tror paa Sønderjyllands Befrielse i Aar mere, mærkes der stærke Efterdønninger af den Broderstrid, Grænsespørgsmaalet har vakt blandt Danske hernede.

Striden har ikke blot varet haard, men har varet bitter som en Strid mellem Brødre, og ingen kan uden dyb Sorg granske, hvor dybt den gaar i Folkesjælen.

De bedste Venner, Slægtninge, Fader og Søn, staar imod hinanden, ikke altid med den Forstaaelse og Agtelse for andres Overbevisning, som man kunde ønske. Vi er saa uvant med at staa imod hinanden, er kun vant til den gamle ensartede Front mod Syd med de klare og rene nationale Linjer, og mange kvier sig ved den Tanke, at vi i Fremtiden skal staa delt efter Partilinjer, en Kendsgerning, vi dog ikke kommer uden om”.

I et Opgør med det svundne Aar søger ”Hejmdal” i en ledende Artikel af 31. December 1919 at finde nogle Lyspunkter. Bladet skriver saaledes: ”Forbindelsen med vore Landsmænd i Kongeriget, som i de fem lange Krigsaar var afbrudt, blev paa mange forskellige Maader knyttet paa ny.

1500-2000 unge Sønderjyder har i det forløbne Aar atter kunnet gæste danske Efterskoler, Højskoler og Landbrugsskoler. De danske Seminarier og Universitetet har aabnet deres Døre for Studenterne hernede fra, saa de kunde fortsætte deres Studier, og Folk fra Kongeriget har ogsaa i udstrakt Grad faaet Tilladelse til at passere Grænsen. Mest har vi kunnet mærke Lettelserne paa det økonomiske Livs Omraade, selv om vi vedvarende staar overfor store Vanskeligheder.

Ernæringsforholdene har dog bedret sig stærkt i Sammenligning med Forholdene under Krigen. En stor Hjalp paa dette Omraade har varet de Levnedsmiddelpakker, som er bleven sendt fra Danmark, og hvad Belysningen angaar, har den fra Danmark indførte Petroleum til en vis Grad overvundet Vanskelighederne. Derimod staar vi vedvarende overfor en almindelig Brændselsnød, der næppe vil haves, for Den internationale Kommissions Administration indføres”.

Men videre var man altsaa ikke naaet i 1919.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

29. December: Den altyske Presse raser, og man har fra tysk Side søgt at mobilisere Hr. Zahle mod Juleskibet. Hver Dag fra første Juledag har 600 Børn, enkelte Dage to Hold, været til Fest i Borgerforeningen og jublet ved »Ægir«-Filmen. Der er gjort meget for de syge og saarede. — I Aften Tillidsmandsmøde i Logehuset. Fuldt Hus. Vælgerforeningen har nu 6000 Medlemmer i Byen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

DK4 og Flensborg Avis har produceret en TV-serie om genforeningen .

Tredje afsnit kan ses ved at gå ind på Flensborg Avis’ hjemmeside (klik på link nedenfor).  Denne gang handler det om familien Hansen på gørden Vilmkjær – lige på grænsen.

»Skæbner langs grænsen« – Landmanden på grænsestregen

Hvert afsnit varer knap en halv time.

DK4 har produceret en TV-serie om genforeningen .

Andet afsnit kan ses ved at gå ind på Flensborg Avis’ hjemmeside (klik på link nedenfor). Hovedpersonerne er fætrene Jørn og Jens Andresen fra Agtrup.

Hvert afsnit varer knap en halv time.

»Skæbner langs grænsen« – Genforeningen var ikke for alle

DK4 har produceret en TV-serie om genforeningen .

Første afsnit kan ses ved at gå ind på Flensborg Avis’ hjemmeside (klik på link nedenfor). Hovedpersoner er fætrene David Mayntz og Lasse Leander Nedergaard Zahn.

Hvert afsnit varer knap en halv time.

»Skæbner langs grænsen« – Tiden op til afstemningen var et mystisk limbo

Youtubekanalen The Great War Channel fortsætter i et nyt og længere format, der handler om efterkrigstiden.

Vært er: Jesse Alexander.

Denne gang handler det om Versailles-traktaten: Var den for hård ved Tyskland? Og skadede den verdensøkonomien mere end den gavnede den? Eller var det i virkeligheden de indenlandske krigslån, der ødelagde Tysklands økonomi? Og hvordan så Frankrigs og Storbritanniens økonomier ud? For slet ikke at tale om de øvrige stater i det krigshærgede Europa, Rusland og Mellemøsten?

Økonomen John Maynard Keynes advarede imod at ødelægge Tysklands økonomi og foreslog i stedet at lade Tyskland bidrage til den økonomiske genopbygning af hele Europa og Verden.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

23. December: Juleskibet kommer i Sol og Vinter og hilses Velkommen med Lommetørklæder og Flag og Sang. Oberstinde Ramsing har gennemført Ekspeditionen trods Myndighedernes Vrangvilje; kun nogle faa af Deltagerne har kunnet faa Udenlandspas; af Hensyn til Arbejderne tør man ikke bruge Tvang.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

22. December: I Gaar havde Hr. Adler stævnet alle Fagforeningers Bestyrelser sammen i Flensborgs Fagforeningshus. Af en offentliggjort Meddelelse ses, at de er gaaede med i et (af Dr. Køster dannet?) Afstemningsudvalg. — I Formiddag det første Aktionsudvalgsmøde. Planer om Plakater, Lysreklame osv. I Aften Spejderfest, stuvende fuldt. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Youtubekanalen The Great War Channel fortsætter i et nyt og længere format, der handler om efterkrigstiden.

Vært er: Jesse Alexander.

Denne gang handler det om Deutsche Arbeiter Partei og dets nye medlem: Adolf Hitler.

Schleswig-Holsteiner-Bund indkalder til et stort protestmøde mod de danske annektionslyster. Frie entré!

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg
I Udvalgets Møde 17. Dec. stillede Landstingsmand Alexander Foss følgende Forespørgsel til Udenrigsmin.:

Er Udenrigsministeren i Stand til at give Oplysning om de i sønderjydske Havne indenfor Afstemningsomraadet hjemmehørende Skibes Skæbne ved Afstaaelsen?

Udenrigsministeren svarede herpaa med en Gennemgang af de Forhandlinger, Gesandten i Paris paa Udenrigsmin.s Opfordring havde haft med Fredskonf. Denne havde medio Juli henvist Spørgsmaalet til Erstatnings-Kommissionen. Der var under 9. Okt. blevet tilsendt Gesandten nøjagtige Lister over Skibe hjemmehørende i sønderjydske Havne. Endelig havde Udenrigsmin. 16. Dec. forespurgt Gesandten, hvorledes Sagen hurtigst kunde fremmes?

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. December: De tyske Blade forsvarer Bøllerne i Skovlund og opfordrer til Gentagelser. »Flensburger Nachrichten« opfordrer til Vold imod mig. Truselsbreve. — Præsten i Hjoldelund har den 7de i sin Prædiken forbandet »de Hunde, der stemmer for Danmark«, og foran Alteret opfordret Menigheden til at sværge Prøjserflaget Troskab. Bøllerne fra Skovlund var tilsagte til den 9de at befordres i Avtomobil til et dansk Møde i Store Vi, som imidlertid blev aflyst.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Youtubekanalen The Great War Channel fortsætter i et nyt og længere format, der handler om efterkrigstiden.

Ny vært er: Jesse Alexander.

Denne gang handler det om krigen mellem Rumænien og Ungarn og den ungarske sovjetrepubliks endeligt.

Youtubekanalen The Great War Channel fortsætter i et nyt og længere format, der handler om efterkrigstiden.

Ny vært er: Jesse Alexander.

Denne gang handler det om fredsslutningen med Bulgarien med Neuilly-traktaten.

Youtubekanalen The Great War Channel fortsætter i et nyt og længere format, der handler om efterkrigstiden.

Ny vært er: Jesse Alexander.

Denne gang handler det om Georgiens, Armeniens og Aserbadsjans korte tid som uafhængige stater.

Resolutioner fra Vælgerforeningens nyvalgte Bestyrelse og Tilsynsraad
Nyvalgene til Best. og Tilsynsr. 30. Nov. 1919 foregik som Listevalg i Amtskredse. I Flensborg Amt opstilledes kun een Liste med 8 Flensborgmænd, der saaledes var valgt uden Afstemning. I de 4 andre Amter fik den nordslesvigske Gruppe eller Aabenraagruppen (med 13.846 St.) 26 Mand valgt, Flensborggruppen (med 11.041 St.) 20 Mand, deraf alle Tønder Amts 7 Mandater. Desuden fik Sønderjydsk Arbejderforening valgt 6 Mand paa 4.373 St., og dertil kom 3 Bestyrelsesmedlemmer og 5 Æresmedlemmer.

I de sidste Maaneder før Valgene var Vælgerf.s Medlemstal steget stærkt, navnlig i Flensborg og Mellemslesvig; det androg 1. Nov.: 41.623 Medlemmer, medens Mandattallet fastsattes til 60.

Best. og Tilsynsr. afholdt efter Nyvalg sit første Møde 13. December 1919 i Aabenraa. Paa Mødet forhandledes nedenst. Resolutioner:

Paa Forslag af forhenværende Landdagsmand Nis Nissen vedtoges med 35 St. mod 31, medens 2 (H. P. Hanssen og O. D. Schack) ikke stemte, en

Tillidsresolution til H. P. Hanssen

Idet Vælgerforeningen udtaler:

at den i enhver Henseende staar paa Fredstraktatens Grund,
at den helt overlader Fredstraktatens Fortolkning til den internationale Kommission og de høje allierede og associerede Magter,
at den har fuld Tillid til, at Kommissionen og de allierede og associerede Magter vil sørge for, at der foretages en virkelig fri Afstemning, og vil træffe en retfærdig Afgørelse af Grænsespørgsmaalet, og
at den billiger Minister H. P. Hanssens Hævdelse af dette Standpunkt, opfordrer den ham til at fortsætte sit Arbejde som Minister for sønderjydske Anliggender.

Flensborggruppen motiverede sit Nej til denne Resolution dels ved en Tale af Red. Ernst Christiansen, dels ved en af Red. Andr. Grau fremsat

Erklæring fra Flensborggruppen

Flensborg-Gruppen ser sig ikke i Stand til at stemme for den foreslaaede Resolution:

1) fordi H. P. Hanssens hidtidige Holdning over for Flensborg og 2. Zone har fremkaldt den Forvisning hos os, at han ikke i det afgørende Øjeblik vil arbejde i den Retning, vi anser for den rigtige,

2) fordi vi i Resolutionen ikke finder nogen Garanti for, at han under alle Omstændigheder vil modtage Flensborg og 2. Zone af de Allieredes Hænder,

3) fordi vi finder os styrket i denne vor Overbevisning ved den uklare Stilling, Minister H. P. Hanssen har indtaget over for Statsminister Zahles Udtalelser.

Derefter vedtog Forsamlingen enstemmigt følgende

Resolution om tilrejsende Vælgere

Den Bestemmelse, at enhver, der er født i Afstemningsomraadet, har Stemmeret, var tænkt som en Styrkelse af den indfødte Befolkning; men det har vist sig, at den, som Følge af særlig Flensborgs hurtigt skiftende
Befolkning, navnlig gennem Embedsmændene og Militæret, giver Tyskheden en Tilvækst af Stemmer fra Vælgere, der ikke staar i anden Forbindelse med Landet end gennem deres tilfældige Fødsel engang for over 20 Aar siden.

Vælgerforeningen retter derfor til de sejerrige allierede og associerede Magter den indtrængende Bøn:

I. Hvis en Revision af Fredstraktaten viser sig mulig, gives Artikel 109, Punkt 2, Litr. b i Fredstraktaten den i den dansk-slesvigske Delegations Indstilling formulerede Ordlyd (No. 109 c): At de er født og hjemmehørende i Afstemningsomraadet (ogsaa naar de midlertidigt har taget Ophold i Udlandet) eller har boet i 20 Aar eller er bleven udvist.

II. Hvis en Revision af Fredstraktaten ikke kan opnaaes, [at de all. og ass. Magter da] ved Opgørelsen og Vurderingen af Afstemningsresultatet ikke vil tillægge denne Tilvækst af Stemmer fra fuldstændig landsfremmede Elementer samme Vægt og Betydning som de af den bosiddende og i Landet hjemmehørende Befolkning afgivne Stemmer.

Ligeledes enstemmigt vedtoges følgende

Resolution om 3. Zones Rømning

Vælgerforeningen udtaler:

I. I Tilfælde af, at en Revision af Fredstraktaten bliver mulig, bedes de høje associerede og allierede Magter, hvis Sejr vi skylder Muligheden af at blive genforenet med vort gamle Fædreland, om i Fredstraktaten at optage Bestemmelser om en ufortøvet Besættelse af Afstemningsomraadet og om Rømning og Besættelse af den tidligere 3. Zone.

II. I Tilfælde af, at Fredstraktaten ikke kan ændres, beder vi, under Hensyn til de sidste Uroligheder, de høje allierede og associerede Magter om til Sikring af en virkelig fri Afstemning at foretage en Rømning Syd for 2. Zone i det Omfang, som Fredstraktaten muliggør.

Under Forhandlingerne om Vælgerf.s Stilling til den danske Regering og de danske Partier fremsatte fhv. Landdagsmand H. D. Kloppenborg Skrumsager paa Flensborggruppens Vegne et Resolutionsforslag til en

Misbilligelse af Ministeriet Zahles Politik

Vælgerf. Best. og Tilsynsr., samlet til Møde paa »Folkehjem« i Aabenraa 13. Dcbr., udtaler sin bestemteste Misbilligelse af Ministeriet Zahles Politik og venter, at det danske Folk vil kræve gennemført en for alle Danske retfærdig og betryggende Ordning af vort Grænsespørgsmaal.

Dette Forslag forkastedes med 35 St. mod 32.

For den nordslesvigske Gruppe fremsatte fhv. Landdagsmand Nis Nissen derpaa følgende Resolutionsforslag til

Samarbejde med alle danske Partier

Vælgerforeningen vil søge at løse Overgangstidens mange store og betydningsfulde Opgaver i loyalt Samarbejde med alle Rigsdagens Partier for saaledes paa den virksomste Maade at varetage sønderjydske Interesser.

Den afviser derfor principielt ethvert Forsøg paa at indblande den i indre danske Partikampe.

Forslaget blev imidlertid trukket tilbage til Fordel for en af Møllebygger Rasmussen, Toftlund, foreslaaet

Selvstændighedsresolution

Vi frabeder os paa det bestemteste enhver skadelig Indblanding i den sønderjydske Politik baade fra Syd og fra Nord.

Det er os, der har Selvbestemmelsesretten. Vi er skolede nok til selv at varetage vore Interesser, men tager med Glæde mod enhver hjælpende Haand, som rækkes os af Venligsindede.

Denne Resolution blev enstemmigt vedtaget, hvorefter Forslagsstilleren med 35 St. mod 32 valgtes til Formand for Tilsynsr., hvis tidligere Bestyrelse (Grev O. D. Schack, P. Grau og M. Simonsen) iøvrigt genvalgtes ved Kaaring.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

13. December: Til det nyvalgte Tilsynsraads første Møde i Aabenraa. Aabenraa-Gruppen kalder sig Den nordslesvigske Gruppe.

Efter en meget lang Forhandling faar Hanssen en Tillidserklæring ved Arbejderpartiets Hjælp.

Vort Rømningskrav og en Henstilling om at bøde paa Afstemningsreglernes Uretfærdighed vedtages enstemmigt.

Med 35 mod 32 Stemmer forkastes vor bestemte Misbilligelse af Zahles Politik, og enstemmigt vedtages en Afvisning af Indblanding fra Syd og fra Nord. —

I Aften stor Ungdomsfest i Borgerforeningen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)