Kategoriarkiv: Hjemmefronten

15. august 1915 – Jørgen Friis: “Havde det været alvor …”

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, blev det begyndelsen på en 3 år lang korrespondance mellem ham og hustruen Inger, om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum d. 15. august 1915

Min kære Inger og små piger!

…I går var vi igen ude på en længere tur og det øsregnede hele tiden. Så det varede ikke længe, inden vi var gennemvåde. Da vi så havde gået et langt stykke, gik vi samme vej tilbage, indtil vi kom til en stor hede. Der begyndte vi så et angreb mod et andet komp., og når vi så ikke var våde i forvejen, så blev vi det rigtignok, for vi måtte af og til smide os i lyngen. Så op igen, og igen ned i lyngen. Der var næsten ikke en tør trævl på os, da vi havde slået fjenden på flugt. For vi sejrede naturligvis, endda modstanderen stod i skyttegraven. Ja, havde det været alvor, var det nok ikke gået så let. Så tror jeg nok, jeg var blevet liggende i lyngen. Det havde i hvert fald været det klogeste. Omsider kom vi da hjem, og så fik vi ordre til at klæde os om og gå i seng fra 12 til IV2. Det kunne vi jo nok være med til. Det var godt, at du havde sendt mig noget linned.

I dag er Th. Ellegård jo så rejst hjem, og jeg er nu ene på stuen. Jeg vil savne mine kammerater, men jeg håber jo også snart at få orlov. Du har vel ikke talt med Møller om sagen endnu, kære Inger, eller måske Thaysen, måske han kan fremme sagen lidt. Jeg har været hos feldweblen* og spurgt ham om at få fri et par dage, men lian kan ikke give mig fri. Det skal gå igennem landråden, sagde han….

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

*Se leksikon

11. august 1915 – Inger Friis: Nu modner det godt på kornet

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, blev det begyndelsen på en 3 år lang korrespondance mellem ham og hustruen Inger, om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, onsdag (11.8.1915)

Jeg sidder her i køkkenet og skriver til dig, mens jeg passer en gryde med saft i. Det ene skal jo passes, og det andet ikke forsømmes. Solen skinner så fint i dag, som den ikke har gjort i længe. Bachmann er cyklet til Gravenshoved, det gør han hver dag, han bader dernede. Ja, der er da somme, som har det godt i denne krig. Jeg skulle ellers sige til dig fra ham, at du skulle gå lige til jeres Hauptmann og spørge om orlov, endda nogle få dage til at få maskinerne i orden, derfor kunne du godt få høstorlov. Han mente helt bestemt, at det kunne lade sig gøre. Jørgen Lindberg fra Anslet var hjemme et lille smut sidste lørdag og søndag, og nu i nat kom han hjem igen med 5 ugers orlov. Det er da noget, der forslår noget. Prøv at spørge om at få fri et par dage i denne uge. Jeg er ellers snart ked af at have indkvartering. Nu i dag kommer han og spørger, om hesten må gå på græs her, den som ellers er hos Jens Friis, for ordonnansen passer den ikke godt, og nu vil han, Bachmann, bruge den til ridehest. Han vil have den til at gå her ude hos kalvene, og Hans siger, at han vil ikke have den der, for der er ikke for meget græs til kalvene. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med det, så det kunne være godt, hvis du snart kom hjem…

Nu modner det godt på kornet, så høsten nærmer sig. Vi må da vist hellere få Jacob fra Hauge op og se maskinen efter, for Karl kender den vel ikke så lige. Ja, blot du da selv kunne komme hjem og sætte den i gang, den skulde da nødig køres i stykker…

 

9. august 1915 – Inger Friis: Det er så tungt, så tungt

Senest ændret den 14. august 2015 8:58

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, blev det begyndelsen på en 3 år lang korrespondance mellem ham og hustruen Inger, om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, mandag aften (9.8.1915)

Kæreste Jørgen! …

– Sidste gang jeg var hos jer, sørgede jeg over det dårlige kvarter, denne gang er det underofficeren, men der er ikke meget at gøre. Men du må ikke ærgre dig for meget over det, det hele må jo da også få ende en gang. Det vil nok blive så dejligt, så vi tør næsten ikke tænke på det.

Laurids Lauridsens søn fra Skovby er faldet. Han var i toget i dag og så så forknyt ud. Anders Enemarks søn fra Høgelund skal også være faldet. Det er så tungt, så tungt. Nu vil jeg holde op for i aften, i morgen har jeg måske lidt mere at skrive om. Mange kærlige hilsner fra din Inger.

Det var en rigtig køn tur med banen til Tønder. Det var bare så kedeligt med den Jes Madsen, sikke da en stor dum en, han snakkede hele tiden, enten han fik svar eller ej.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

4. august 1915 – Jørgen Friis: Blærer under foden og innere Dienst

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, blev det begyndelsen på en 3 år lang korrespondance mellem ham og hustruen Inger, om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum d. 4. august 1915

Min kære Inger!

I dag har jeg fridag, og nu skal du have et par ord fra mig. Jeg har fået nogle små blærer under den ene fod, og så meldte jeg mig på revierstuen i morges og fik foden lidt forbundet, samtidig fik jeg en dags »innere Dienst«. Det vil sige, at jeg skal hjælpe lidt herhjemme i kvarteret. Da jeg kom hjem, var der nogle unge mennesker ved at feje i haven, og så skulle jeg hjælpe dem lidt. Derpå var der nogle stole at sætte til rette, og nu har jeg altså fri. Det gælder at trykke sig, hvor man kan. De to unge mænd er spillemænd og danskere ligesom jeg. Det er rart at have en fridag. Som du jo vist ved, kære Inger, er jeg jo nu kommet i kompagniet og ligger nu indkvarteret i Hensens Garten, du ved jo nok det sted, hvor vi drak kaffe den søndag, du var hos mig. De siger alle, at det er et godt kompagni, vi er kommet til, så det er jo meget rart. Vi ligger rigtignok temmelig mange indkvarteret her i salen, men det vænner man sig nok til. Jeg tror, vi er 250 mand. Jesper K. kom ikke med os i kompagniet, men der er alligevel mange gode venner, H. Thuesen, Th. Ellegård og H. Christiansen samt mange flere. Jeg talte i dag med J. Kongsted, og han fortalte mig, at der lå en pakke til mig hos Fru Petersen, og nu i middag skal jeg om og hente den.

Kongsted var også på revierstuen. Han havde lidt ondt i brystet og var øm i skuldrene af at bære tornystret. Underofficeren på revierstuen skænder på alle, som kommer der, men jeg tror slet ikke, han mener det så galt. Det er noget, der ligger for den slags mennesker. Jeg tror nok, jeg kan være glad ved at være kommet i kompagniet. Tjenestetiden er kortere, og vi har mere frihed om søndagen, kun om middagen Kl. 1 1 / 2 har vi appel i »stadsdragten«.

Kære Inger, kan du ikke komme med herud på søndag. Dersom enten Fedder, Jens eller Jeppe Hansen kommer herud, kan I jo rejse sammen. Det kunne da være rart at få jeres besøg. Jeg håber da, der kommer nogen af jer. Dersom det er dig muligt, så kom med…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

 

1. august. 1915 – Inger Friis: Træt af at høre om Tysklands storhed

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, blev det begyndelsen på en 3 år lang korrespondance mellem ham og hustruen Inger, om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, søndag form. (Poststempel: 1.8.1915)

Kære Jørgen!

Jeg fik nu lige dit brev, og jeg blev næsten lidt ked af det, for det kommer mig for; som om du har været ked af det hele, da du skrev dit brev. Men hvor kan det være andet. For mig har det også været sværere, siden jeg besøgte dig. Jeg tænker jo hele tiden på det dårlige kvarter. Det gjorde os også så ondt at se jer marchere ned ad gaden med bøssen på nakken, mens vi skulle til at rejse hjemad igen. Jeg længes så meget efter dig, var jo færdig til at rejse igen når som helst; men det kan ikke nytte at tænke på det, for det er jo en dyr historie…

I eftermiddag er det, at vi skal til Stubbom med mor. Marie ville have både Andreas Krogs og Rieves bedt. Jeg ville nu hellere have været der ene med børnene; men Marie vil altid gerne ha’ fremmede. Kan du tænke dig, Andreas Krog og Johannes Bramsen har været en fornøjelsestur i Berlin. Ja, de kan rigtignok finde på det; men jeg synes næsten ikke, de kan være det bekendt i denne tid. Mor ville først ikke fortælle mig det, for hun syntes, at det var en stor skam. Jeg har egentlig tænkt på at spørge feldweblen*, om han ikke havde lyst til at køre med til Stubbom i dag, så kunne Andreas og Hans jo udvikle deres ideer for ham. Jeg tænker, de kunne enes om sagen, for det kan Bachmann og jeg jo ikke rigtig. Forleden dag sad han jo da og nød rigtig Tysklands storhed og kunne jo da ikke fortælle nok om, hvor dygtige og udmærkede tyskerne var, alle andre dur jo ikke. Så sagde han til sidst, at det lød måske lidt underlig, sådan at rose sig selv, så sagde jeg bare: »Det gør tyskerne jo altid«. Så gik han. Men derfor er han lige flink, han er ellers et rigtig godt menneske. I dag er han i kirke. Han er vant til at gå i kirke hver søndag, når han er hjemme. Nu snakker han slet ikke om at flytte, og det kan jo også være lige meget, for når han rejser, får vi jo vist blot et par menige. Russerne hører jeg slet ikke til, der er ellers kommet flere til egnen, Finnemann har nok fået ti…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

*Se leksikon

1. august 1915 – Enkefru Røgind: “stort Gøgl”

Enkefru Røgind var på sommerbesøg hos sin broder på Damager, Haderslev, da krigen brød ud. Hun besluttede sig for ikke at vende tilbage til København, men at blive i Sønderjylland. Gennem hele krigen førte hun dagbog om sin hverdag i Haderslev, den 24. juli 1915 skrev hun:

Sømtavle med en ørn årstallene 1914-16 og teksten "Unsere Zukunft liegt auf der Wasser". Mod betalingen fik man lov til at slå søm i tavlen, pengene gik så til krigsførelsen (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseet)
Sømtavle med en ørn og årstallene 1914-16, samt teksten “Unsere Zukunft liegt auf der Wasser”. Mod betalingen fik man lov til at slå søm i tavlen, pengene gik så til krigsførelsen (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseet)

I Dag er det et Aar, siden Krigen begyndte. I Dag skal der være stort Gøgl paa »Nordermarkt, Enthüllung und Nagelung des eisernen Kreuzes«, begynder med Tedeum og saa Kaiserhoch og Taler. Der er Guldsøm og Sølvsøm og Jernsøm, som skal hugges i Korset, og der betales derefter, og Navnene bliver indskrevne i »das goldene Buch«, der skal overgives til Efterverdenen, undertegnet »Ausschuss der Kriegshilfe«, og der er flere danske Mænd i dette Ausschuss. Det regner i Dag, saa Festen begunstiges ikke. Her er en Masse Rekrutter til Uddannelse, uafladelig hører man Skraalen og Sang. Der bliver samlet ind i alle Byer til »Kriegshilfe«. Nu er alle Kobber-, Messing- og Nikkelting i Køkken og Husvæsen beslaglagt.

(Fra Sønderjyske Aarbøger 1934)

24. juli 1915 – Enkefru Røgind: ” …du bist zu dänisch”

Enkefru Røgind var på sommerbesøg hos sin broder på Damager, Haderslev, da krigen brød ud. Hun besluttede sig for ikke at vende tilbage til København, hvor hun havde en lejlighed, men at blive i Sønderjylland. Gennem hele krigen førte hun dagbog om sin hverdag i Haderslev, den 24. juli 1915 skrev hun:

Flag allevegne. Saa Pastor Prahl med højstegne Hænder hejse sit Flag, det gav et Stik i mit Hjærte. En Mængde Soldater rejste i Dag. Lise og jeg kom midt ind i det hele, en Trængsel uden Lige. Soldaterne fulgt af det halve af Byen og smykkede med Roser, og Buketter blev der stukket ind til dem af Damer og Børn. Nu hørte vi, at 12—13 Aars Piger af Lærerinden havde faaet Ordre til at følge Soldaterne, og de, der medbragte en Pakke til dem, fik to Timer fri og fri for Lektie. Susse Refslund [nu Adjunkt i Ribe] havde ingen Pakke med og fulgte heller ikke. Hun og en til, som havde glemt sin Pakke, blev lukket inde, og da Pigebørnene kom tilbage, omringede de Susse og spurgte: »Warum hast du keine Liebesgabe mitgebracht«. Hun svarede kun det, om de saa spurgte hende nok saa meget:» Weil ich nichts habe«, og der var ikke mere at faa ud af hende, men saa raadslog de andre lidt, og saa hed det. sig: »Wir wollen nicht mit dir spielen, du bist zu dänisch«. De andre danske Pigebørn i Klassen havde Pakke og Blomster med og fulgte Soldaterne. Men sikke Pædagoger de er. Man flager i Aften, og Klokkerne ringer, og der er Sang i Gaderne.

(Fra Sønderjyske Aarbøger 1934)

21. juli 1915 – Flensborg Avis: Oplysningskontoret for Krigsdeltagernes Paarørende

Oplysningskontoret for Krigsdeltagernes Paarørende paa Raadhuset i Flensborg meddeler: Ved Indsendelse af Forespørgslen vedrørende savnede Krigere maa der foruden den savnedes fulde Navn og Troppeafdeling (Regiment, Kompagni) under ingen Omstændigheder mangle: 1) Fødeby, 2) Fødselsdatum,3) Dagen, siden hvilken den paagældende har været savnet ved Troppeafdelingen, 4) Stedet, hvor den savnede er kommen bort fra sin Afdeling, og hvis det er muligt ogsaa Kendingsmærkets Nummer, ifald det paagældende Regiment fører et saadant. Kun naar disse Enkeltheder opgives saa vidt muligt fuldstændigt, kan man gøre Regning paa en hurtig og heldig Besvarelse af Forespørgslen. De paarørendes nøjagtige Adresse maa heller ikke glemmes.

Krigssangers Adresser samles som bekendt af Oplysningskontoret paa Raadhuset i Flensborg. Naar de indsendes skriftligt (for Øjeblikket kommer særlig 86. Regiments Kampe ved Moulin 5.—14. Juni i Betragtning), maa man fremfor alt ikke glemme at opgive foruden  Troppeafdelingen (Kompagniet ikke at forglemme!) de paarørendes Adresse samt omtrent den Dag, da den paa, gældende Krigsdeltager faldt i Fangenskab.

Oversættelser til Russisk (Breve, Kort og Adresser til Krigsfanger) udføres i Fremtiden ogsaa i Forretningslokalet paa Oplysningskontoret i Raadhuset i Flensborg, foreløbig hver Fredag Eftermiddag fra 4 til 7. Desuden modtager Oplysningskontoret nu som før til enhver Tid gratis Andragender om russiske Oversættelser, som hurtigst muligt besørges.

20. juli 1915 – Jørgen Friis: “De har både det ene og det andet at plage os med”

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, blev det begyndelsen på en 3 år lang korrespondance mellem ham og hustruen Inger, om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum d. 20. juli 1915

Min kære Inger.

Rigtig mange tak for brevet og pakken, som jeg lige har modtaget. Du kan tro, jeg bliver glad, hver gang jeg får brev, og især fra dig. Du har måske ventet brev fra søndag, men den dag havde vi så travlt hele formiddagen, og vi blev først fri Kl. 2 x/z om eftermiddagen. De har både det ene og det andet at plage os med. For tjenesten kan jeg sagtens holde det ud, men det er den tvang, som man altid er under…

Du skrev om, at du havde givet pengene ud, men det skal du ikke være ked af, og dersom du skulle mangle penge, kan du jo få hos Møller eller også sige det til Fedder. Så skal han nok hjælpe dig ud af forlegenheden. Det er godt, kære Inger, at du sådan kan tage dig af det hele, og især er det da godt for vore små piger, at du er hjemme og kan pleje og hygge om dem. Jeg tænker ofte på jer alle og ville gerne hjem og se til jer, men det kan jo ikke lade sig gøre endnu. Når du så kommer herud, kan det jo også sagtens gå…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

16. juli 1915 – Inger Friis: “De skriver og taler så meget om fred til efteråret”

Senest ændret den 23. august 2016 8:46

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, blev det begyndelsen på en 3 år lang korrespondance mellem ham og hustruen Inger, om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, d. 16 juli 1915

Kære Jørgen!

… I dag har karlene kørt gødning igen, det gir vist ikke så meget for dem, når de selv gør det. Det går ellers godt nok med at komme op og komme i gang…

De skriver og taler så meget om fred til efteråret, men det ville jo være så glædeligt, så man næsten ikke tør vove at tro det.

I dag har overløjtnanten været her igen. Det er anden gang, han kommer kørende, og så kan du ellers tro, Bachmann får feber. Overløjtnanten er nok meget streng, og så ligger de altid og kører fejl i byen, kører til Knud i stedet for til Store Anslet, og så biir han gnaven. I civil er han købmand i Hamborg. De var to løjtnanter i dag, og de var rigtig inde i stalden og kigge på skimlerne. Det gør underofficererne også, de er her også hver formiddag. Dem kan de lide. Blot de ikke kommer i tanke om, at de var gode til rideheste. Agnete er ved at blive kendt med Bachmann. Pigerne siger, at hun i dag sad hos ham i sofaen og spiste stikkelsbærgrød med strøskeen, han gir hende jo chokolade, og Agnete vil altid gerne sidde i sofaen. De andre to er lidt mere fremmede for ham. Kirstine taler forresten mere om dig nu. Hun vil have, at du skal komme, det biir hende for langt. Louise sover hver nat i din seng, og det er jo en hel herlighed, og jeg synes også, det er rart, for det er så trist med den tomme seng. Så tænker jeg jo på, at du ligger i en stald, og så blir det hele meget kedeligt. Jeg gider slet ikke gå og lave ekstra mad til ham feldweblen*, når du ikke kan spise med, jeg sidder selv i borgestuen, som vi plejer, og lidt skal han jo have, når vi får betaling for ham.

Hundredmarksedlen er vekslet og givet ud. Jeg er helt ked af det, men nu lægger jeg et lille regnskab hos, som omtrent passer…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

*Se leksikon

16. juli 1915 – Jørgen Friis: De første dage på feltfod

Senest ændret den 23. august 2016 8:42

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, blev det begyndelsen på en 3 år lang korrespondance mellem ham og hustruen Inger, om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

 Husum d. 16. juli 1915

Min kære Inger!

Rigtig mange tak for brevene, jeg fik dem begge to på en gang. Hver middag og aften får vi posten udleveret, pakkerne skal vi selv hente på skriverstuen. Du kan tro jeg blev glad, da jeg så, der var brev fra dig, du kan rigtignok fortælle en hel del, og mange tak, fordi du sendte mig vore små piger. Det er da godt, at de ikke længes så meget efter mig.

Nu må du endelig ikke tro, at jeg har det så slemt. Det er slet ikke så galt, når man først bliver lidt kendt med tingene, og da vi så er så mange bekendte, så kan det sagtens gå. Der er jo også mange løjer ved sådan at leve på feltfod. Især om aftenen har vi det rart. Da samles vi på en gæstgivergård lige i nærheden af, hvor vi bor. Der sidder vi så og får os en kop kaffe og drøfter, hvad vi har oplevet og taler om hjemmet.

Kære Inger, jeg har tænkt, om du ikke kunne komme ud og besøge mig nu på søndag, otte dage. Nu på søndag er det ikke værd at rejse herud, for jeg ved ikke rigtig, om jeg kan få orlov hele dagen. Når jeg først er blevet lidt kendt, går det bedre.

Jeg har tænkt, om du og Th. Ellegårds kone ikke kunne følges ad. Når I så rejser hjemme fra om lørdagen, så I kan være her om aftenen, så kan vi være sammen med jer lørdag aften og hele søndag.

Det kan ellers blive rart. I kan bo her på gæstgivergården. Det er Neustadt N° 98, og værten hedder Petersen, men på huset står Antoni Hansen Gasthof, så finder I det nok. I går aftes talte jeg med Svensson fra Dybbølposten. Han er også her, han er gefrejter* og har det meget godt. Han bor i en privat lejlighed og har det meget hyggeligt.

Hver morgen og middag marcherer vi gennem byen til stillingspladsen, det er nede ved havnen. Der samles vi og marcherer så i sluttet trop til øvelsespladsen, som er her i nærheden af byen. Det er for det meste gymnastik, vi har haft indtil nu, og det kan jeg sagtens komme igennem. Jeg er jo nok lidt øm i lemmerne, men det har ikke noget at betyde. Underofficeren, vi har, skælder frygtelig ud, men jeg tror ikke, han mener det så galt, og vi bryder os i hvert fald ikke meget om, hvad han siger. Det er vist sådan en vane den slags folk har.

Kosten, vi får her, er også ganske god. I dag fik vi således frikadeller med brun sauce og nye kartofler, det smagte helt fortræffeligt. Om aftenen får vi gerne et stykke pølse udleveret, det smager også godt.

Kan du ikke sende mig lidt smør, kære Inger, for mit er snart ved at slippe op, men Jesper Kongsted har også hjulpet mig at spise det. Han havde ikke fået noget med. Dersom du har lavet ost, vil jeg også gerne have en sådan.

Ja, nu skal jeg ind til mine kammerater og ha’ mig en kop kaffe og en hyggelig passiar.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

* se leksikon

14. juli 1915 – Inger Friis savner sin mand … og Politiken

Senest ændret den 23. august 2016 8:38

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, blev det begyndelsen på en 3 år lang korrespondance mellem ham og hustruen Inger, om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, 14. juli 1915

Kære ven!

Det var rigtignok rart allerede i dag at få et langt brev fra dig; og alligevel blev jeg lidt ked af det, for du har det ikke godt, der hvor du nu er. Det er jo en trøst, at I er flere om det; men den er jo såmænd kun lille. Jeg er færdig til at rejse ud og besøge dig, hvornår det skal være, men det er jo da vist ellers lige tidligt nok endnu. Skriv, hvornår du vil have, jeg skal komme, om nu på søndag eller en søndag længere hen.

Jeg har ingen rigtig lyst til det herhjemme, og fremmede har jeg nok af. I dag har Marie Krog været; men det er jo bare dig, jeg savner. Blot du da havde haft det lidt bedre. Jeg håber, du har fået mit brev fra i går aftes. Der var et billede af børnene, så det var jo kedeligt, hvis det var gået tabt. I dag har karlene sat hø op. Vejret har da også været meget smukt, rigtig til at drikke kaffe på forhøjningen i. Hvis du blot havde været her. Vi har vasket, Margrete Schrøder har hjulpet os, og det var rigtignok godt, for det sinker nu alligevel med den feldwebel*, og så især da Marie også kom. I dag har jeg måttet veksle 100 Mark sedlen, for lille Karl fik 10 M. Jeg skal nok huske at skrive det … Jeg er ellers lidt ked af det med den feldwebel. Nu har han fået sig en medhjælper, en menig, som skal passe telefonen, når han selv er ude. Ham sendte Eickemeyer skam også hertil; men jeg sagde jo da straks, at ham kunde jeg ikke have. – Ja, det havde jeg da heller ikke tænkt mig, sagde Hr. Bachmann så. Han kom så op til Simon Froms. I går aftes styrtede feldweblen med cyklen ved vadhuset og slog et stort hul i panden. Han var i Haderslev i formiddag og fik det syet sammen. Han kender slet ikke frihjulet. Jeg skulle forresten hilse fra ham.

Skal jeg sende brød og smør, eller hvad ønsker du. Lad mig få høre, hvad du savner. Kan det gå at sende Politiken? Så farvel for denne gang.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

*En feldwebel er første underofficer i et tysk kompagni, svarende nogenlunde til en sergent.

13. juli 1915 – Jørgen Friis: En familiefar bliver rekrut

Senest ændret den 23. august 2016 8:38

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, blev det begyndelsen på en 3 år lang korrespondance mellem ham og hustruen Inger, om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum d. 13. juli 1915

Kære Inger og små piger!

Nu skal I da høre, hvordan tiden går for mig, siden jeg er blevet soldat. Om morgenen står vi op kl. 4, og så skal der pudses, og sengen gøres i stand. Så skal vi have lidt at spise, hvortil vi drikker kaffe, noget værre stads, af en stor skål. Samme bruges også til middagsmaden, som er noget lignende kaffen. Kl. 5 lh rykker vi ud til øvelse, som varer ved til kl. 11. Så har vi fri til kl. 2, og så begynder det igen med øvelse, som varer ved til kl. 6. Fra kl. 7 har vi så undervisning, som varer en time.

Du ser altså, kære Inger, at vi ikke har megen fritid. Vi er indkvarteret i en kreaturstald, hvor vi ligger 50 mand, den ene tæt ved siden af den anden. Vi ligger på en halmsæk, og vor hovedpude er også fyldt med halm. Så har vi to tæpper over os, det kan endda nok gå an. Det er vistnok et af de dårligste kvarterer, vi har fået, det er fuld af rotter, og her skal vi også have vor mad stående. Jeg er nødt til at beholde kufferten til at gemme sagerne i. Ellers æder rotterne det, og så kan vi sulte.

Du skulle bare se, hvordan vi ser ud, vi 50 mand fra Haderslev. Da vi kom hertil i går formiddag ved 12- tiden, måtte vi straks til kammeret og have noget tøj; men du kan ellers tro, at vi gjorde store øjne, da vi så, hvad det var for sager, vi fik udleverede. Støvlerne er endda nogenlunde, og det er en stor ting, men du skulle se uniformen, lap ved lap og revnet og falmet og beskid t af gammelt sved og snavs. Uha, det er forfærdeligt, det er det aller dårligste tøj, vi har fået. I dag er vi blevet vaccineret, både på brystet og armen og i morgen skal vi hen og sværge til fanen.

Jeg kan ellers let holde det ud så vidt som vi er kommen, men behageligt er det rigtignok ikke. Jesper Kongsted og jeg er kammerater og sidder for øjeblikket på en gæstgivergård lige i nærheden af vort kvarter og skriver. Værten og hans hustru er ordentlige folk, og taler dansk. Her kan du bo, kære Inger, når du kommer ud og besøger mig. Hvordan går det dig og vore små børn. Kære, jeg ville rigtignok gerne hjem til jer, men det kan jo ikke lade sig gøre. Jeg er glad ved, at jeg har sådan en god kone hjemme, du kan jo let passe børnene, de taler vist slet ikke om mig, vel?

Mange kærlige hilsner til dig, Louise, Kirstine og lille Agnete. Hils også karlene og pigerne, kære Inger. Jørgen.

Mit civiltøj kommer i morgen. Du kan vel nok læse min skrift, det er ellers lidt utydeligt, men jeg har travlt.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

8. juli 1915 – Fra billedsamlingen: En tysker alene med sine Leibniz kiks

Reklamepostkort for Leibniz Keks. For foden af den tyske soldat ser man i silhouet karikaturer af Tysklands fjender. Den høje, ranglede i midten er englænder til venstre for ham en russer, mens til højre for ham med kepi og epauletter ses en franskmand. Kortet er afsendt til Haderlslev.

Reklamepostkort for Leibniz Keks. For foden af de tyske soldat aner man karikaturer af Tysklands fjender. Den høje, ranglede i midten er englænder til venstre for ham en russer, mens til højre for ham med Kepi og epauletter en franskmand (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)
Reklamepostkort for Leibniz Keks. For foden af den tyske soldat ser man i silhouet karikaturer af Tysklands fjender. Den høje, ranglede i midten er englænder til venstre for ham en russer, mens til højre for ham med Kepi og epauletter ses en franskmand (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)

 

6. juli 1915 – Flensborg Avis: “Husk Passerne”

Pas til at færdes i græseområdet udstedt til Affal Thomsen (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)
Pas til at færdes i græseområdet udstedt til Affal Thomsen (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)

Husk  Passerne! (Hmd.)

Alle rejsende gør i denne Tid vel i altid at have deres Pas hos sig. Da for Eksempel Damperen fra Aabenraa til Sønderborg afgik i Søndags Eftermiddags, var der en Mængde rejsende, som vilde til Eliselund eller Varnæs, men maatte opgive Turen, da der krævedes Pas for at komme om Bord. Ligeledes visiteredes Passerne ved Landstigningen i Aabenraa igen, og de, der ikke havde Pas, fik selvfølgelig Ubehageligheder deraf.

5. juli 1915 – Flensborg Avis: “Kender du mig ikke, Far!”

»Kender du mig ikke, Far!” (A. T.)
En Aften for nogen Tid siden gik en af de ældre Jernbanefunktionærer paa Banegaarden i Aabenraa ved sit Arbejde, da der lød et „God Aften”. Han svarede „God Aften” og gik videre, fordi han ikke mente at have noget særligt at gøre med den skæggede Soldat, der havde hilst paa ham. Men da denne saa udbrød: „Naa kender du mig ikke, Far!” gik det op for ham, at det var hans egen Søn, som kom hjem fra den østerrigske Krigsskueplads og i sin Fraværelse havde lagt sig Fuldskæg til.

Fra Skolen.
Lærer Moldt ved Drengestolen i Nordborg, der har været indkaldt siden Krigens Begyndelse, er nu atter vende tilbage for at overtage  Undervisningen, da Lærerkræfterne der er meget knappe. Lærer Moldt har hele Tiden gjort Tjeneste i Provinsen.

Krigsfanger.
For nogle Dage siden indtraf der atter en Trup russiske Krigsfanger til Klægsbøl [i dag Klixbüll /red.], hvor de skal sysselsættes hos de forskellige Landmænd.

3. juli 1915 – Flensborg Avis: “Plyndret Juletræ”

Plyndret Juletræ paa Syvsoverdag. (Dv.)
En Arbejdsmand H. Hansen i Haderslev er i disse Dage hjemme fra Krigen paa Orlov. Hans Hustru havde ladet Juletræet staa, for at Manden kunde se det, naar han kom hjem fra Krigen. Det var rigtignok blevet noget medtaget af Tidens Tand; men et Juletræ var det dog endnu, og i Mandags plyndredes det i Familiefaderens Nærværelse, efter hvem det havde maattet vente saa længe.

2. juli 1915 – Vaterlandsdank: Indsamling af guld og sølv

Armbånd båret af de elever, der deltog i husindsamlingen ”Vaterlandsdank” i Flensborg fra den 1. til 2. juli 1915. Indsamlingen var allerede begyndt den 28. juni, hvor der havde været mulighed for at aflevere guld og sølv på byens skoler. Bag indsamlingen stod ”Verein Deutscher Schmucksteinfreunde E.B” i Krefeld, og formålet var at indsamle hengemt guld og sølv til understøttelse af de faldnes efterladte.

Armbånd udleveret til de skoleelever, der deltog i husindsamlingen af guld og sølv i Flensborg 2-3. juli. Selve indsamlingen strakte sig fra den 28. juni til 3. juli (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)
Armbånd udleveret til de skoleelever, der deltog i husindsamlingen af guld og sølv i Flensborg 1-2. juli. Selve indsamlingen strakte sig fra den 28. juni til 3. juli (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)

29. juni 1915 – Hejmdal: Bekymringer for kvægavlen samt første kvindelige postbud

Senest ændret den 28. september 2017 10:53

Dagens nyt fra Hjemdal.

Fra Felten.

Faldne.

Kommis Sofus Petersen, en Søn af Hans Petersen senior og Hustru i Lysabild, er ifølge Meddelelse falden den 16. Juni paa den vestlige Krigsskueplads.

Den 15. Juni har Henrik Hansen Broager, fundet Døden paa Slagmarken i Frankrig, næppe 25 Aar gammel. Der holdes en Sørgegudstjeneste for ham Søndag den 4. Juli i Broager Kirke.

Arbejdsmand Alfred Pfeiser fra Kær er falden paa den vestlige Front. Han var kun 25 Aar gammel og efterlader ifølge “Dbp.” Enke og et næppe aargammelt Barn.

Karl Weise, Tønder, er ifølge “V.T.” falden den 8. December i Tysk-Sydvestafrika. Den Faldne, der ramtes af et Skud i Underlivet paa en Patrouillegang, blev 26 Aar gammel.

Karsten Kissov, Halk, har i Fredags faaet Meddelelse fra det Kompagni, som hans Søn, Peter, stod ved under Krigen i Frankrig, at Sønnen var falden i et Slag den 16. Juni. Peter Kissov blev ifølge “Fl.Av.” 21 Aar gammel. Foruden sin Søn har Karsten Kissov 2 Svigersønner med i Krigen.

Landmand Jørgen Hansen, Mommark, har faaet Meddelelse om, at Sønnen Christian er falden i Frankrig, ramt af en Granat. Der vil ifølge “Dbp.” blive afholdt en Sørgegudstjeneste for den Faldne Fredag den 2, Juli om Eftermiddagen Klokken 3 i Lysabild Kirke.

Postbud Greve, Graasten, har modtages Breve tilbage fra den ældste Søn, som var paa den sydøstlige krigsskueplads, med Paategningen “Falden”.
Vognmand Petersen, Nykirke, er falden; fra samme Egn har Kampen ved Moulin krævet 2 andre Ofre, A.P. Thomsen, Nyhus, M.B. Jansen, Bundisgaard.

Fhv. Færgeforpagter Petersen, Egernsund, har modtaget Meddelelse om, at hans Søn er falden.

Saarede.

Gaardejer Mathias Bram fra Grarup, som fra Krigens Begyndelse har været indkaldt og deltaget i Felttoget først i Frankrig, hvor han blev saaret af en Granatsplint den 2. September, har nu i den sidste Tid været paa Østfronten. Her er han nu ifølge “Fl.Av.” for anden Gang bleven saaret, denne Gang let i højre Overarm. Han ligger paa et Lasaret i Schlesien.

Graver Christen Jessen, Lysabild, har sendt Meddelelse hjem om, at han er bleven haard saaret i det ene Ben.

Savnede.

Blandt de Savnedes nævnes Maler Ingversen, Graasten.

Økonom Lemke paa Fattighuset i Broager har faaet Meddelelse om, at hans Søn har været savnet siden 6. Juni.

Paa Orlov.

Tidligere Gaardejer i Vimstrup, Jørgen Andersen, der har været med i Krigen vestpaa siden dens Begyndelse, er for Tiden hjemme paa Orlov og opholder sig hos sine Svigerforældre fhv. Farver Hansen i Jels, hvor hans Hustru og Barn nu bor under Krigen.

Gaardejer Peter Nissen fra Hagenbjerg og Postbud Frederiksen fra Nordborg, der begge har været indkaldt siden Krigens Begyndelse, er hjemme paa Orlov fra den vestlige Front.

Rentier Hans Nissen i Fol, tidligere Forpagter af “Hornsgaard”, har i den senere Tid været hjemme paa en 14 Dages Orlov.

Vor Kvægavl.
(“Norsl. Landbr.- og Mejeri-Tidende”.)

Vi er nu i den sædvanlige Dyrskuetid, men i Aar byder Forholdene, at disse falder bort sammen med saa meget andet.
Naa – mange Opdrættere er maaske ogsaa bedst tilpas ved ikke at skulle tage Beslutning om “Betimeligheden  af at udstille Dyr i “Krigsfoderstand”, – og med den Bagtanke kunde det maaske være vanskeligt at faa en Dyrskuefremstilling, der svarede til almindelig Forventning og en ønskelig Fremgang fra de senere Aars Dyrskuer.

Bedømmelsen af vor Kvægavls Fremskridt er jo desværre endnu alt for afhængig af Skønnet, særlig inden for Korthornsavl har gjort gode Fremskridt og betalt godt for de Ofre, der er bragt ved at indkøbe gode Avlssdyr fra de Egne, hvor Avlen anses for at staa ret højt.
Indførelse og Brug af Fuldblod eller godt Halvblod træffer ikke saa faa Modstandere blandt Opdrætterne. Man henviser der som Regel til Erfaringer angaanede daarlig Afkom efter en Fuldblodstyr.

Fuldblodstyrenes daarlige Ry i visse Kredse med Hensyn til Afkommet skyldes ofte daarlig Komateriale; men maaske oftes skyldes de uheldige Fremtoninger blandt Afkommet dog mere én for racen uheldig Pleje og Opdrætning.
Et gammelt Ord siger; Adel forpligter! Sætter man sig altsaa den Opgave, at man vil have noget mere maa man ikke tro, at det er nok, naar man ofrer en større eller mindre Pengesum for ar faa en nogenlunde raceren Tyr; men man maa gøre sig klar, at jo mere man nærmer sig Racerenhed, dels større Fordringer stilles til en god Opdrætning, da Korthornsracen kun ved Hjælp af de allerbedste Opdrætningsforhold – Ernæring og Pleje – er naaet til den Høde, paa hvilken vi nu kan finde i den i de allerbedste Avlsdistrikter. Forklarligt bliver det derfor, naar man somme Tider træffer det bedste Afkom efter en “hjemmelavet” Tyr, thi tager man det bedste af den stedlige Kreaturbestand, avler man jo paa de Individer, der bedst kan klare sig under Stedets maaske uheldige Opdrætsforhold, men nogen væsentlig Fremgang maa man ikke vente sig med Hensyn til en stærkere Udnyttelse af sit Kvæghold.

Med den vanskelige Adgang til Fodermidler kunde den nuværende Tilstand maaske opfordre til at holde sig til de mere nøjsomme Individer, men Forholdene skulle jo gerne forbedres om ikke saa ret længe, saa at vi kun maa betragte Tilstanden som kritisk Overgangstid, som man maa se at klare, indtil vi igen har god Brug for en omsætningsdygtig og fordringsfuld Besætning. Kommer man noget omkring, ser man ikke saa faa Kalve i Aar, der kan faa én til at gyse, naar man tænker paa, at de skal være produktet af en fleraarig Korthornsavl og desuden være Grundlaget for Fremtidens Avl. Saadan en “Krigsaarskalv” bestaar jo næsten ikke af andet end en uformelig stor Mave og en kraftig Haarbeklædning. Ser en Kalv først saadan ud, er en hvilken som helts Fodring som Regel gjort urentabel. Større Kalve og Ungkvæg kan komme over en knap Fodring og forvinde den nogenlunde, men Smaakalve forvinder aldrig en Underernæringsperiode. Kalve skal fodre godt, selv om man maa antage, at den øjeblikkelige Fodring giver Underskud, – i Længden giver det dog det bedste Resultat.

Prisen paa kødrigt Kvæg er jo stor, og de daarlige Fodringsudsigter opfordrer maaske mange til at indskrænke Besætningen; men har er en stor Fare for, at man her slipper de Individer, der maaske var de bedste Bærere for Fremtidens Avl, da de oftes er lettes sælgelige. Der er flere Eksempler paa, at gode Kvier, der er med Kalv til Efteraar, sælges til Slagtning. Det er Prisen, der lokker. Men mon Afsætningen foregaar fra den rigtige Ende? Mon der ikke somme Steder slipper nogle ud, som man vil savne, naar det igen kniber med at faa Besætningen stor nok – og god nok?
En Kvie eller Ko, som man kan have gode Forhaabninger til som Avlsdyr, maa ikke sælges ved første Indskydelse eller for et stort Bud, uden at man har Udsigt til en bedre Erstatning. Regner man med at købe godt Kælvekvæg igen og derved tjene Penge, kan man let narre sig selv.
En indskrænkning af Besætningen kan jo blive en øjeblikkelig Nødvendighed, men i Betragtning af, at Kvægbrugets Rentabilitet snart kan blive god igen, maa vi – næsten for enhver Pris – holde de gode Avlsdyr tilbage.
J.k.

Fra Provinsen.

Badestederne. Den stedfortrædende Generalkommando henviser til, at det for Badegæsterne ved de meklenborgske og østholstenske saavel som Fastlandsbadestederne paa Vestkysten og for den senere frigivne Ø Før, er tilstrækkeligt at være i Besiddelse af et Politibevis for Rigstilhørsforholdet, derfra er dog undtagen Warnemünde, hvor der i Lighed med et pas kræves et Bevis med vedføjet Fotografi og stempel af Politimyndighederne i Warnemünde.

For de Guvernementet Kiel tilhørende Badesteder maa Tilladelsen indhentes hos Militærpolitimesteren i Kiel. For Eckernførde, Flensborg og Als maa Tilladelsen indhentes fra de kompetente Garnisonskommandoer i nævnte Byer. I øvrigt gælder her de samme Forskrifter som for de andre Byer.

Spærret er Øerne: Pelvorm, Nordstrand, Amrom, Sild, Rømø og Femarn.

Der maa i Almindelighed gives Rejsende det Raad, i alle Tilfælde før rejsen at søge Oplysning hod Badeforvaltningen eller de stedlige Myndigheder angaaende de herhørende bestemmelser, da der ogsaa maa regnes med bestemmelser, der indtræder som Følge af særlige stedlige Forhold.

Send ikke Jordbær til Fronten!
Flere Blade advarer mod at sende friske Jordbær til Fronten i Feltpostpakker. det tager altid flere Dage, før Pakkerne kommer Modtagerne i Hænde, og ved Ankomsten er de friske Jordbær fordærvede og ikke ril at spise.

Breve til krigsfanger i Rusland besørges hurtigere, naar de er skrevne paa Russisk. Paa Krigskrivestuen i Waisenhofftr. 2-4 i Kiel oversættes Tirsdag, Torsdag og Lørdag Formiddag Kl. 10-112 Breve og Postkort til tyske Krigsfanger i Rusland paa Russisk. Den tyske Tekst skrives paa venstre Side med latinske Bogstaver, medes højre Side lades fri til Russisk. Indholdet maa være kort og indskrænke sig til Familiemeddelelser. Bureauet oversætter ogsaa Skrivelser, der sendes dertil, til Russisk, hvis det kun drejer sig om korte Familiemeddelelser.

Forfremmelse. Underofficer Niels Pors fra Aabenraa er bleven forfremmet til Vicefeldwebel. Han har tidligere faaet tildelt Jernkorset.

Soldatergaver.
Vi anmodes om at optage følgende:”Vaterländischer Frauenverein” i Kliolev foranstaltede fornylig en Indsamling af Æg og Saft til de Saarede. Den gav et smukt resultat, idet der kunde afsendes godt 800 Æg og ca. 100 Flasker Saft til samlestedet i Altona. Ligeledes sendte Foreningen 1 Pund Smør og en Pakke Cigarer til hver Mand her fra Sognet, der staar ved fronten. Vi haaber med venlig Givers Hjælp at kunne gentage dette nogle Gange i Løbet af de nærmeste Maaneder. Paa Grund af Varmen er det Vedtaget foreløbig at holde op med at sende Smør.
Med hjertelig Tak til alle Givere.
Samlestedet.
D. Lorenzen

Med Soldatergaver til Fronten. Teglværksdirektør Christiansen, Rendbjerg, er ifølge “Fl.Av.” vendt tilbage fra en Tur til Vestfronten med Soldatergaver.

Forfremmet. Lærer Lorenzen fra Helved er ifølge “Dbp.” bleven forfremmet til reserveløjtnant i et bajersk Infanteriregiment.

En Kvinde som Postbud. Det første Kvindelige Postbud i Nordborg er paa Grund af den almindelige Indkaldelse af Postfunktionærerne bleven antaget i disse Dage. (Dbp.)

Skolen i Dover i Lintrup Sogn er paa Grund af Lærer Philipsens Indkaldelse bleven lukket.

I Fangenskab. Købmand Jensen i Toftlund modtog i Gaar en Brevkort fra sin Søn, at han var i fransk Fangenskab og havde det godt. I forrige Uge kom han Breve tilbage med Paategningen “Savnet”. Efterretningen har vakt Glæde hod Forældrene, da det er deres eneste Søn.
Ligeledes er det kommet Efterretning fra Lærer Poulsen i Allerup, at han er i fransk Fangenskab og har det godt.
Kødsynsmand Poulsens Søn er saaret ved Fronten i Rusland og ligger paa et Lasaret i Berlin.

Jernkorset er bla. tildelt: Løjtnant Kardel, Tønder, købmand P.A. Feddersen, Vejstrup, Hans Mathiesen, Traasbøl, reserveløjtnant Tychsen, Søn af Købmand P.A. Tychsen, Flensborg.

28. juni 1915 – Hejmdal: Efterlyste for faneflugt

Senest ændret den 14. august 2017 10:17

Dagens nyt fra Hjemdal.

Fra Felten.

Faldne.

Underofficer i Reserven Christian Nydahl, Tinglev, har ifølge “Fl.Av.” den 16. Juni funden Døden paa den vestlige Krigsskueplads. For den Faldne, der blev 29 Aat gammel, afholdes Søndag den 4. Juli en Sørgegudstjeneste i Tinglev Kirke.

Ifølge en officiel meddelelse til hans Hustru er Vilhelm H. G. Schmidt, fra Slesviggade i Flensborg falden allerede den 17. September i Fjor ved Noyon.

Karl Jensen, en nevø af Lærer A. Hartz i Skovby ved Aabenraa, er død i Frankrig som Følge af svære Saar, han havde faaet under Kampene Dagen forud.

Postsendinger til Hans Green fra Agerskov er kommen tilbage med Paaskriften “Falden”.

Vicefeldwebel Wilhelm Møller, Søn af afdøde Læderhandler Møller i Sønderborg er falden.

Markus Petersen, Bov, er bleven dræbt af en Granat. Han efterlader sig ifl. “Fl.N.Ztg.” Hustru og 5 Børn og en gammel Fader. Af den samme Granat blev Chr. Jespersen, Rens Mark, dødelig ramt.

En Søn af Sadelmager Langmaack i Flensborg er falden.

Ifølge den sidste Tabsliste er følgende falden:
Peter Clausen, Errigsted, Cleman Wehner, Skeltoft, Jacob Bossen, Sønder Løgum, Willy Cold, Gram, Wilhelm Hansen, Flensborg. Hans P. Nissen, Christiansdal, og Lorens Nielsen, Røllum, er døde paa Lasaret. Ligeledes meddeler Tabslisten, at Peter Christiansen, Tinum paa Sild, er falden.

Saarede.

Bankassistent Alfred Thomsen, Søn af Bankdirektør P. Thomsen i Flensborg, der har deltaget i Krigen helt siden Begyndelsen, er ifølge “Fl.Av.” bleven let saaret paa den vestlige Krigsskueplads. han ligger for Tiden paa et Etappe-Lasaret.

Kommis Sparre fra Nordborg, der gør Tjeneste som Underofficer, er bleven saaret under de haarde Kampe paa den vestlige krigsskueplads og ligger ifølge “Fl.Av.” paa Lasaret.

Landmand W. Meyer fra Gabøl, en Søn af H. Mayer i Galsted, er ifølge “Fl.Av.” under Kampene mod Vest bleven saaret af en Granatsplint i venstre Arm og Haand. Han er bleven indlagt paa et Feltlasaret.

Overpostassistent Horn, en Søn af afdøde Gæstgiver Horn i Broager, er ifølge “Fl.Av.” bleven haardt saaret og ligger paa et Lasaret i Trier.

Retssekretær ved Amtretten i Flenborg Løjtnant Iversen fra Lærk, er bleven saaret for anden Gang. Han har faaet en Mængde Saar over hele Kroppen ved et Shrapnellskud.

Ifølge sidste Tabsliste er Chr. Christensen, Skodborg, Chr. Lagoni, Døstrup, Chr. Fall Aastrup, og Carl Jensen, Rørkær, let saarede. Gefr. Peter Kjer, Branderup, er bleven haardt saaret: Chr. Christensen, Lysabild, let saaret; Peter Andresen, Augustenborg, (hidtil savnet) er paa Lasaret; Underofficer Heinr. Corneliussen. Øster Højst, er haardt saaret.

Savnet.

Efter de sidste Kampe paa Vestfronten savnes Gaardejer Johan Nissen, Horsbyg, antages, at han er falden i fransk Fangenskab.

Frivillig August Otsen, Skovbølling savnes ifølge “S.Gr.” efter Kampen ved Moulin.

Lærer H. Reese, Flenborg, der stod som Underofficer i Landeværnet ved 86. Regiment, savnes. Stadsbygningskonduktør Kohrt, der ogsaa stod paa den  vestlige Krigsskueplads, savnes ifølge “Fl.Av.” ligeledes siden Begyndelsen af denne Maaned. man haaber, at de begge sunde og raske befinder sig i fransk Fangenskab.

Tabslisten meddeler, at Fusiler Jes Nielsen, Felsted, savnes.

I sidste Tabsliste opføres følgende som savnede: Ludv. Brodersen, Flensborg; Chr. Carstensen, Dedsbøl, og Will. Petersen, Kolding.

Gaardejer Hans Lauritsen, Toftlund, har faaet Breve til sin Søn Mathias L. tilbage, paategnet med bemærkningen “Savnet”.

Jens Jakobsen, Tønder, er ligeledes savnet.

I fransk Fangenskab.

En Søn af Arbejder Carl Petersen Øbjerg, Gefr. Hans Petersen, har været savnet efter Kampene ved Moulin. Hans Kammerater har skrevet til hans Hjem, at han antagelig er falden i fransk Fangenskab.

Adolf Nissen, Hyllerup, Chr. Christensen, Grarup, og Nik. Langendorf, Tumbøl, der hidtil har været savnede, er ifølge Tabslisten i fransk Fangenskab.

Hjemme paa Orlov.

Smedesvend Peter Haupt fra Skibbrogade i Aabenraa, er hjemme paa 14 Dages Orlov. Han har været siden Krigens Begyndelse ved Østfronten. Den 5. Marts blev han saaret i det ene Knæ og har siden ligget paa et Lasaret i Schlesien.

Slagter Hans Iversen fra Nordborg er i disse Dage hjemme paa Orlov fra Vestfronten. Iversen har været indkaldt siden Krigens Udbrud.

Arbejdsmand Friedrich Jürgensen fra Gildegade i Aabenraa er hjemme paa en 14 Dages Orlov.

Førstelærer Haugaard i Brendstrup, der længe har været indkaldt og gør Tjeneste som Underofficer er hjemme paa en 6 Ugers Orlov for i denne Tid at kunne passe sin Skole, da Andenlæreren ogsaa er indkaldt.

Postbud Christian Winum i Hygum, der siden Krigens Begyndelse har været indkaldt som Sanitetssoldat og helt siden sidste Efteraar har ligget stille i Noyon, var i sidste Uge hjemme paa en kort Orlov for at besøge sin Familie.

Dagens Nyheder.

Den nye Høst. Ifølge “Deutche Tageszt.” vil Forbundsraadet i Dag udstede en Række vigtige Forordninger angaaende Udnyttelsen af Brødkorn, Mel og Fodermiler i det nye Høstaar.

Sukkeret. Rigskansleren har anordnet, at der forhaandværende Beholdninger af Sukker, der forefindes den 1. Juli 1915, skal anmeldes ved Centralindkøbsselskabet. Forskrifterne er i Almindelighed de samme som før Opgørelsen den 1. Juli.

For et Aar siden. Det er i Dag et Aar siden, Erkehertug Frans Ferdinand og hans Gemalinde blev myrdede i Sarajevo – den Handling, der gav Anledning til Krigen.

Fra Provinsen.

Jernkorset er bl.a. tildelt følgende: Gefr. hans Mathiesen, en Søn af Statiionsforstander H. Mathiesen, Kiding; Reserveunderofficer Hansen, Todsbøl, og Drogist Christian Petersen, Skærbæk.

Efterlyste for Faneflugt. I “Amtsblatt” efterlyses følgende ved Stilbrev for faneflugt; Musketer Jakob Karpinski, sidst bosiddende i Søgaard, rekrutterne Laurids Andresen, Aabøl, L. Nissen Møller, Øster Lindet, Johs. Midtgaard, Kvorp, Ingv. Laursen, Thyrstrup, Jens P. Jensen, Mejlby, Niels Chr, Vollsen, Klovtoft, Hans Vollesen, Klovtoft, Andr. P. Rasmussen, Sommersted; Peter Petersen, Fol, Thomas Thomsen, Vollerslev, Klaus Micklich, Halle, og Musketer Terkild Jørg. Terkildsen, Skast. Sidstnævntes Formue vil blive beslaglagt. Underofficer Johan Hutzel (rejser i Civil og udgiver sig for Dr.jur. og Kriminalkommissær); Musketer Otto Schrøder, Kellinghusen.

26. juni 1915 – Hejmdal: Sikring af krigsfornødenhederne – en ny forordning

Senest ændret den 27. juni 2015 18:10

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Markus Petersens Hustru i Bov har faaet den sørgelige Meddelelse, at hendes Mand er falden i Frankrig. Hans Hustru og fem Børn og hans gamle Fader begræder en god og kærlig Forsørgers Død.

Chr. Jespersen fra Rens Mark faldt ifølge “Fl.Av.” samtidig med ovennævnte, dræbt af den samme Granat.

Forleden modtog Kommuneforstander og Gaardejer I. Autzen i Maugstrup den sørgelige Efterretning, at hans Søn Vilhelm var falden i Kampe i Frankrig. Han blev godt 20 Aar gammel. Det er den anden Søn, Autzen har mistet i Krigen i Frankrig. Desuden har han endnu 3 Sønner med ved Hæren, hvoraf de to er saarede. Fra Maustrup Kommune er der hidtil falden 7 Mænd.

I Onsdags modtog Landmand Jens Jessen paa Smøl Mark den sørgelige Efterretning, at hans eneste Søn var falden i Frankrig. Hans havde for ganske kort Tid siden været hjemme paa Orlov.

Død paa Lasaret.

Sidste Tabsliste er Hans Hansen II fra Rinkenæs, der hidtil har været haardt saaret, afgaaet ved Døden paa 77. Reservefeltlasaret. Han stod ved 213 reserve-Infanteriregiment.

Saarede.

Bogtrykker A. Lorenzen i Nordborg har faaet Meddelelse om, at hans Søn Hans, der ligeledes er Bogtrykker, er bleven saaret i det ene Laar ved en Minesprængning. Saaret skal dog ifølge “Dbp.” ikke være livsfarligt.

Savnede.

Fusiler Nikolaj H. Jensen fra Spandetgaard er savnet.

Postsager til Fusiler Lorens Jørgensen, Skovby, Vedsted Sogn, Landværnsmand Rejshauge fra Hauge ved Fjelstrup og Gefrejter Niels Lauesen Schmidt er komne tilbage med den Bemærkning, at de savnes.

En Søn af Frits Mortensen paa Lundsgaards Mark savner man Efterretning fra siden 6. Juni. Han var da ifølge “Fl.Av.” med i en af de haarde Skyttegravskampe. Muligvis kan han dog være i fransk Fangenskab.

Arbejdsmand Jensen ved Jernstøberiet i Graasten har helt siden Krigens Begyndelse været savnet, og det har ifølge “Dbp.” ikke været hans Hustru og Børn mulig at faa nogen Oplysning om ham.

I fransk Fangenskab.

Poul Johansen, Søn af Ølkusk Johansen i Tønder, der har været savnet siden den 16. Juni, er ifølge en Meddelelse falden i fransk Fangenskab. Det samme er ifølge “Fl.Av.” Tilfældet med Murer Otto Rotenburg fra Tønder, som er saaret.
Gaardejer Chr. Lorenzen fra Snogbæk er falden i fransk Fangenskab.

Hjemme paa Orlov.

Dyrlæge, Stabsveterinær I.P. Schmidt, Ramsherred, Aabenraa, der siden Krigens Udbrud har været med paa Vestfronten, hvor han fornylig dekoredes med Jernkorset, er i disse Dage hjemme paa Orlov.

Murer Munkel, Aabenraa, er ogsaa hjemme paa Orlov. Det samme er Tilfældet med Forsikringsagent Pitrazewsiki, der har været med paa den østlige Krigsskueplads, hvor han er bleven forfremmet til Feldwebelløjtnant.

Fra Provinsen.

Sikring af Krigsfornødenhederne. – En ny Forordning. “Nord-deutsche Allgemeine Zeitung” skriver blandt andet:
For at afhjælpe de økonomiske Ulemper, der opstaar af den bestaaende Lovgivning om Krigsydelser, har Forbundsraadet udstedt en Forordning til Sikring af Krigsfornødenhederne, som udvider Bestemmelserne i Krigsydelsesloven efter Tidens Krav. Derefter kan alle inden for Rigsomraadet forhaandværende Genstande, der bruges ved Fremstillingen af Krigsfornødenheder, underkastens Erhvervelse. Levnedsmidler og Fodermidler falder ikke under denne Forordning.
Den Mulighed er forudset, at Ejendommen ogsaa kan overdrages umiddelbart til dem, der har modtaget Bestillinger paa Leveringer til Hæren.
Ved Fastsættelsen af Overtagelsesprisen skal utilbørlige Priskrumninger begrænses, men Krigsprisen skal forhøjes efter Omstændighederne. For at bevare den fornødne Overensstemmelse skal der oprettes en central Vildgiftsdomstol for hele Riget.
Forordningen giver en Mulighed til at gribe til, som er uafhængig af Ekspropriationen. Efter Omstændighederne ydes der af Villighedsgrunde Ejerne et passende Vederlag for at opbevare Varen indtil Overtagelsen.

Forfremmelse. Kaptajn Knudsgaard, for Tiden i Aabenraa, er bleven forfremmet til Major ved 85. Landeværns-Infanteriregiments Forstærkningsbataillon.

Mund- og Klovsygen breder sig stadig mere paa Uge-Egnen. Nu er den ifølge “F.Av.” ogsaa konstateret blandt Landmand Iver Iversens Besætning paa Uge Mark. Der er indberettet et Afspærringsdistrikt.

Jernkorset er bl.a. tildelt følgende: Lærer Lindelof, Spandet, Andr. Ketelsen, Søn af Stationsforstander Ketelsen i Tønder.

25. juni 1915 – Hejmdal: Mund- og klovsygen – bredt sig i Slesvig-Holsten

Dagen nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Hilsner fra Nordslesvigere.

Galicien, 14. Juni 1915.
Kære “Hejmdal”!
Modtag hermed vor bedste Tak for dine Besøg, som Du af og til glæder os med. Selv om Dit Komme er lidt uregelmæssigt og Indholdet just ikke falder ind under Begrebet “Nyheder”, saa bringer Du dog altid Budskab fra Venner og Frænder, som befinder sig enten hjemme eller i Felten, og det er for os Hovedsagen. – –
I omtrent 9 Maaneder tog vi Del i kampene i Belgien og Frankrig. I April forlod vi den vestlige Krigsskueplads for at rejse til den sydøstlige Front. Rejsen gennem Tyskland var en dejlig Afveksling for os, og vi følte os atter som Mennesker i de Dage.
En venlig Hilsen til alle, som har glædet os med Pakker og Breve i Felten.
Jacob Petersen, Stevning (Als) Max Schmidt, Holm (Als). Peter Christiansen, Lysabildskov (Als). Rasmus Petersen, Bovrup. Peter Jørgensen, Avnbøl (Sundeved). Niels Schmidt, Løgumkloster. Andreas Matthiesen, Frøslev. Johannes Jacobsen, Tønder.
Undertegnede befinder sig alle ved samme batteri i et Fodartilleri-Regiment og er sunde og raske.
(Bedes optaget i alle nordslesvigske Aviser.)

Faldne og Døde.

Jørgen Petersen fra Lysabild er den 6. Juni falden ved Moulin. Den Faldne, der kun blev 20 Aar gammel, var dekoreret med Jernkorset.

Skoleembedskandidat Jensen, en Søn af tidligere Lærer Jensen i Rørkør, er ifølge “T.Z.” falden i Frankrig den 16. Juni.

Andreas Andersen, en Søn af Parcellist Mathias Andersen paa Tykskov Mark, er den 14. Jini afgaaet ved Døden som Følge af sinde Saar, 24 Aar gammel. For den Afdøde, der saaredes den 13. Juni under Kampene ved Moulin, afholdes der ifølge “Fl.Av.” Mindegudstjeneste Søndag den 4. Juli i Abild Kirke.

I den sidste Tabsliste opføreres Landmand Jacob Frederiksen, Flensborg som falden.

Underofficer Henr. Ommen, Søn af Enken Regine Ommen i Løgumkloster, er bukket under for sine Saar paa et Lasaret i Kønigsberg. Han stod ved Østfronten, hvor han den 5. Juni ramtes af et Skud i Kinden. Den Faldne blev 24 Aar gammel.

Laurids Jensen, Ærtebjerg, som har været opført som savnet, er død af sine Saar og af senere tilkommen Sygdom.

Saarede.

Landmand Vilhelm Mejer fra Gabøl, som en Tid land har deltaget i Kampene paa den vestlige Krigsskueplads, er nu for anden Gang bleven saaret af en Granatsplint, som ramte venstre Haand og Underarm. Han ligger nu paa et Feltlasaret.

Ligeledes er ifølge den sidste Tabsliste Underofficer Peter Petersen II, Hesselbjerg, atter bleven saaret og denne Gang haardt.

Fyrbøder Peter Paulsen fra Haderslev er ifølge den sidste Marine-Tabsliste bleven saaret.

En Søn af Chr. Christiansen i Rørkær er bleven saaret i Karpaterne, og Bagermester Andr. Hansen, Jejsing Hostrup, i Kampene ved Moulin.

Pioner Jens Mejer, Stenderup (Sundeved) er bleven haardt saaret ifølge sidste Tabsliste.

Savnede.

Ifølge tabslisten er george Kramer, Haderslev, der stod ved 3. Grenader-Regiment, savnet.

Breve til forhenværende Gymnasielærer i Broager Hans Petersen, Skodsbøl, kommer i disse Dage tilbage med Meddelelse om, at han er savnet. Han har ifølge “Fl.Av.” fra Krigens Begyndelse været med som Gefreiter paa den vestlige krigsskueplads.

Skoleembedskandidat Meyer, der ved Krigens Udbrud var Lærer i Jels Troldkær, savnes efter Kampen ved Moulin.

Ligeledes savnes ifølge “T.Z.” Gaardejer Indvard Henningsen, Rørkær ogsaa efter Kampene ved Moulin. Hans Svorger, Peter Ipsen, Jejsing, faldt ved disse Kampe.

Barber Auerbach i Graasten, har faaet Meddelelse om, at han Søn Hans, der er gift og bosat i Sønderborg, savnes efter de sidste Kampe, som Regiment 86 har deltaget i.

I fransk Fangenskab.

Den som savnet betegnede Marius Holdt Koldkaad, er ifølge “S.Gr.” fanden i fransk Fangenskab. Han har skrevet, at han kun havde faaet et lille Saar; ellers fejlede han intet.

Paa Orlov.

Enkefru Knudsens Søn, H. Knudsen fra Skibbrogade i Aabenraa, er siden krigens Begyndelse har været med som Frivillig paa den vestlige Krigsskueplads, er for Tiden hjemme paa Orlov. Knudsen har været saaret. Han har faaet Jernkorset og er bleven forfremmet til Underofficer.

Niels Huusmann Schmidt, Søn af Gaardejer Jørgen Schmidt paa Glasergaard ved Bevtoft, er ifølge “Dv.” i denne Tid hjemme paa Orlov. En Gang før har han været hjemme for at komme sig efter at være bleven saaret under Togtet gennem Belgien.

Fra Provinsen.

Mund- og Klovsygen har i de sidste 24 Dage bredt sig i Slesvig-Holsten. Ifølge officiel Statistik  herskede Sygdommen den 31. Maj i 23 Kredse paa 186 Gaarde, altsaa paa 47 Ejendomme flere.

Uden Lærer. I Mastrup Kommune hvis Skole bestaar af 2 Klasser, er man ifl. “Fl.Av.” for Tiden unde Lærere, idet Førstelærer de Cuweland er bleven indkaldt og er afrejst, medes Andenlærer Lassen meldte sig frivillig i Efteraaret og hele Tiden har været med paa den østlige Valplads.

Sankt Hans Blus. Sankt Hans aften kunde man i Aar som sædvandlig se mange Blus paa Højderne nordfor Kongeaaen.

Udnævnelse. Advokat Ravn, Flensborg, der har deltaget i Kampene mod Vest og har faaet Jernkorset, er bleven udnævnt til Hjælpekrigsretsraad ved Krigsretten i Bremen.

Jernkorset er tildelt følgende:
Vilhelm Stallbohm, en Søn af Jernbanekonduktør Stallbohm, Storegade i Aabenraa.
Feldwebellojtnant G. Lagenstein, Sønderborg.

 

22. Juni 1915: Eftermæle for cand.theol. Hans Chr. Lindholt, faldet 28 år gammel

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Daniel Erichsen fra Gaansager er falden den 5. Juni paa Vestfronten, næppe 22. Aar gammel. Han var Familiens Forsørger.

Mathias Hansen, Søn af Peter Chr. Hansen, Søvang, er falden ved et Stormangreb i Frankrig. Han var 23 Aar gammel.

Kommis Max Petersen, Søn af Rektor H. Petersen i Løgumkloster, er falden den 13. Juni, 21 Aar gammel. Han var med som Frivillig og stod paa Vestfronten.

Pakhusarbejder H. Witt, der var ansat hos Firmaet Erichsen & Petersen i Sønderborg, er falden den 6. Juni paa den vestlige Krigsskueplads.

Peter Christiansen, Søn af Snedker Christiansen i Tinmun paa Sild, der lige var vendt tilbage til Vestfronten fra en 14 Dagens Orlov hjem, er falden.

I sidste Tabsliste meddeles, at Jørgen Hansen, Kærgaard, der hidtil har staaet opført som saaret, er død paa Lasarettet. Marius Kaufmann, Sønderborg, er død ved et Ulykkestilfælde.

Saarede.

Underofficer Jens Degn, Løjtkirkeby, som har været hjemme paa Orlov, blev et par Dage efter at han igen var vendt tilbage til Fronten, saaret ved Moulin. Han blev ramt af en Granatstump i det ene Ben og ligger nu paa et Lasaret i Frankrig.

Postsager, afsendte til Landeværnsmand A. Stojer fra Kastrup ved Gramby er ifølge “Dv.” i disse Dage komne tilbage med den Bemærkning, at han er saaret.

Gaardejer Jakob Bjorholm fra Rangstrup ved Agerskov er under Kampe paa Vestfronten bleven saaret i venstre Haand. Han ligger paa et Lasaret bag Fronten.

Kornhandler Vestergaard, Tønder, ligger ifølge “Vst.Tid.” paa et Lasaret ved Vestfronten, let saaret i benet af en Granat splint.

I sidste tabsliste staar følgende opførte som let saarede:
Hermann Petersen, Graasten; Hans Skovrup, Højrup; Hans petersen, Hjerndrup; Lauritz Mertensen, Ladegaard; Andreas Christiansen, Solderup; Johannes Krüger, Sønderborg; Andreas Nissen, Arnum; Ernst Thomsen, Adsbøl; Herm. Eberling; Enge; Peter Frederiksen, Sølsted; Math. Jessen, Rens; Jeppe Sørensen, Aarø; Hilman Thomsen, Aabenraa; Rolf Bentsen, Haderslev; Christian Thomsen, Nørre Vilstrup.

Følgende staar opførte som haardt saarede:
Hans Hansen, Ottersbøl; Jacob Bendixen, Kajnæs; Jens Holdt, Raved; Andreas Hansen, Rørkær; Georg Ravn, Hejsager.

Savnede.

Chr. Thaysen fra Barsmark, som i Begyndelsen af indeværende Maaned var med i de haarde Kampe ved Moulin, har siden den Tid været savnet.

Jes Lind fra Agerskov savnes ifølge indtruffet Telegram til hans Paarørende. Han deltog ifølge “Dv.” i Krigen paa den vestlige Krigsskueplads.

I Fangenskab.

I sidste Tabsliste meddeles, at Jens Jørgensen, Bøgeskov, der hidtil har staaet som savnet, befinder sig i Fangenskab.

Eftermæle.

Fra Styding skrives til “Dannevirke”:
Den 7. Juni faldt paa den vestlige Valplads cand.theol. Hans Chr. Lindholt fra Store Nustrup, 28 Aar gammel. Den unge Mand blev indkaldt ved Krigens Begyndelse som Underofficer i Reserven og var med i en Del Slag og Fægtninger i Belgien, bl.a. ved Løwen, indtil han blev saaret af et Strejfskud i Hovedet den 16. September.
Efter at være helbredet kom han til sin Garnison i Neumünster, hvor han hele Vinteren igennem har uddannet rekrutter. For henved 2 Maaneder siden kom han sammen med alle Officeraspiranter til Fronten, hvor han for nylig blev forfremmet til Vicefeldwebel og var igen foreslaaet til Forfremmelse.
Den 7. Juni om Morgenen blev han ramt af et Projektil af det fjendtlige Artilleri som hurtig gjorde en  Ende paa hans unge Liv.
Den unge Lindholt vilde til Foraaret 1916 have fuldendt sine Studier og saa have overtaget en Præstegerning her i Nordslesvig. Han var en af de faa, som havde mange Venner og ingen Fjender. Med ham er atter en af vore bedste unge Mænd gaaet bort.

Hjemme paa Orlov.

Underofficer Hermann Knudsen fra Gildegade i Aabenraa er hjemme paa Orlov fra Nordfrankrig. Han har faaet Jernkorset.

Underofficer Sodemann fra Kolstrup ved Aabenraa, der staar ved Regimentsmusikken, er hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:
Sygehuslæge Dr. Hansen fra Kredssygehuset i Aabenraa. Han er med paa Østfronten.
Asmus Bahrt fra Søst, der er med paa den vestlige Krigsskueplads.

Kvinder paa Jernbanearbejde. (Dv.) I Fredags har der paa Banestrækningen fra Jels efter Skodborg til arbejdet en Del Kvinder, et Bevis for, at det maa skorte paa mandlig Arbejdskraft i denne Tid.

Faldne Lærere. Ifølge “Amtl. Schulblatt” er følgende Lærere faldne:
Johannes Mohr, Lærer i Egebæk-Kravlund ( den 1. April); Karl Redleffen, Lærer i Okholm, (den 5. Februar); Gustav Dietrich Lüders, Lærer paa Garstedt Mark, (den 30. April); Hans Bernhard Maasz, Lærer i Neustadt i Holsten, (den 7. Marts 1915).

Faneflugt. For Faneflugt efterlyses Adolf Arthur Twarz, der stod ved 1. Forstærkningsbataillon af 85. Infanteriregiment og sidst var bosat i Rendsborg.

 

21. Juni 1915: Rekrutter efterlyses for Faneflugt

Senest ændret den 8. juni 2024 17:38

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.
Om Tjenestekarl Niels Chr. Hansen fra Felsted, som tjente hos Gaardejer Iversen i Stenderup ved Toftlund, er der kommet Underretning, at han er falden i Frankrig.

Hans Christen Christensen fra Skodsbøl er falden ved Moulin om Morgenen den 6. Juni, 22 Aar gammel.

Johannes Hansen fra Midtskov er falden i Flandern den 6. Juni, 23 Aar gammel. Der er Sørgegudstjeneste i Broager kirke Søndag den 27. Juni kl. 2½.

Jens Peter Reggelsen fra Gallehus er falden i Frankrig den 6. Juni, 23 Aar gammel.

Martin Thumann, Søn af Farver Thumann i Egen Mølle er falden i kampen ved Touvent den 6. Juni. Han var Underofficer.

Frederik Jessen og Hustru paa Frøslev Mark har ifølge “Fl.Av.” modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Hans den 14. Juni har fundet Døden paa den vestlige Krigsskueplads, han blev kun 22 Aar gammel.

I Marinens sidste Tabsliste meddeles, at Marinesoldat Asmus Bundesen, Stollig er død.

Saarede.
Enke Poulsen i Nurup modtog i Forgaars Efterretning fra sin Søn Andreas Poulsen om, at han er bleven saaret ved Fronten i Frankrig. Hun har 2 Sønner mere med i Krigen.

Christian Andresen fra Sønder Sejerslev, en Broder til Søren Andresen fra Øster Terp, som faldt ved Krigens Begyndelse, er ifølge “Dv.” bleven saaret i Laaret og ført til Andernach, hvor han er bleven indlagt paa Lasaret. Kuglen er allerede bleven fjernet af Laaret.

Postsager, som er bleven afsendte til Fusiler P. Kissov fra Halk, Landeværnsmand Hansen I fra Ustrup og Musketer Peter Juhl fra Hoptrup, er i disse Dage komne tilbage med Bemærkningen om, at de er saarede.

Fotograf J. Boisen fra Sønderborg som var med i Felten ved Sanitetsvæsenet er ifølge “Dbp.” bleven saaret i den ene Arm af en Granatstump og ført til Lasarettet i Emden.

I sidste Tabsliste meddeles, at Niels Hansen II, Klovtoft; Peter Aarup, Hammelev; Jacob Wied, Ullerup, og Jes Bundesen, Gestrup, er let saarede.

I Marinens sidste Tabsliste meddeles, at Matros i Søværnet Johan Hansen, Aabenraa; Fyrbøder i Søværnet Asmus Johansen, Felsted Mark; Overmatros Otto Petersen, Haderslev; Marinesoldat Christian Philipsen, Varnæs, og Matros i Søværnet H. Wulff, Ringenæs, er let saarede.
Fyrbøder Peter Poulsen, Haderslev, staar opført som haardt saaret.

Savnede.
Landmand Chr. Jepsen i Stenderup ved Toftlund modtog i Forgaars Pakker og Breve tilbage fra sin Søn. Der stod den Bemærkning, at han var savnet.

Barber Mikkelsen, Gramby, der deltager i Krigen nede i Frankrig, er savnet. Breve og Pakker til hans Paarørende kommer tilbage med Bemærkning herom.

Gaardejer Andreas Bjerrums Søn i Søndernæs ved Brønd, som var med ved Vestfronten, savnes.

I Bedring.
Gaardejer Jeppe Schultz fra “Graasbølgaard” ved Skodborg, der – som før meddelt – den 9. Maj blev haardt saaret af en eksploderende Granat og fik ikke mindre en 35 Saar paa forskellige Dele af kroppen, er nu i langsom Bedring. Han ligger paa et Lasaret i Frankrig.

Fra Provinsen.
Sessionerne. Sessionerne for de militærpligtige unge Mænd af Aargangen 1916 ( de i 1896 fødte) holdes for Sønderborg Kreds i Kurhuset i Sønderborg Tirsdag den 29. og Onsdag den 30. Juni. De Mødepligtige skal være til Stede om Morgenen Kl. 8 1/4

Faneflugt.
Følgende tidligere Rekrutter efterlyses i Regeringens “Amtsblatt” for Faneflugt: 1) Asmus Henriksen Mauritsen, født den 11. August 1893 i Roager. 2) Karl Fisker, født den 9. Januar 1895 i Jels Skov. 3) Laurids Lautrup, født den 20. August 1895 i Vellerup. 4) Jens Jugh, født den 1. Januar 1895 i Djernæs. 5) Jens Peder Betelsen født den 12. Maj 1895 i Hjartbro. 6) Erich Edvard Pietczik, født den 4. December 1894 i Hamme, Bochum Kreds. 7) Gulvor Skov, født den 29. Marts 1895 i Birkelev. 8) Laurids Hansen Andersen, født 21. August 1895 i Øster-Aabølling. 9) Johannes Christensen Schmidt, født den 22. Maj i Øster Lindet. 10) Laurids Mauritzen, født den 15. September 1895 i Roager. 11) Niels Madsen Lustrup, født den 25. Januar 1895 i Roager. 12) Hans Jakob Langholz, født den 11. Maj 1984 paa Tornum Mark. 13) Mands Hansen, født den 25. Maj 1895 i Kabdrup. 14) Peter Ebbesen Johansen, født 11. Juni 1895 i Genner. 15) Jens Christian Schultz, født den 4. November i 1894 i Simmersted. 16) Jørgen Hansen Lassen, født den 28. Juni 1895 i Anslet. 17) Hans Petersen, født den 10. November 1893 i Fjelstrup. 18) Ejner Marius Hansen, født d. 25. Oktober 1895 i Mastrup. 19) Jes Nissen Kjær, født den 3. januar 1895 i Lerskov. 20 Søren Nielsen brink, født den 6. April 1895 paa Studstrup Mark. 21) Gustav Wilhelm Knudsen, født den 21. April 1895 i Maugstrup. 22) Hans Sørensen Slot, født den 6. August 1895 i Møgeltønder. 23) Peter Detlefsen Iversen, født den 14. Marts 1895 i Lert. 24) Hans Nielsen Schmidt, født den 6. marts 1895 i Arnum. 25) Karl Ingvard Lind, født den 15. Juni 1895 i Møgeltønder.

Endvidere efterlyses følgende for Faneflugt:
Hans Christian Jørgensen fra Forstærkningsbataillonen til Reserveregiment Nr. 84 i Lybæk, født den 22. September 1883 i Aatoft, sidst bosat i Aabenraa. – Landstormsrekrut Nis Nissen, født den 12. Juli 1888 i Nørre Hostrup, sidst bosat i Over Jersdal. – Gefreiter Henning Skov fra Forstærkningsbataillonen til 176. Infanteriregiment. Han er 22 Aar gammel. – Økonomihaandværker ved 9. Armékorps Beklædningskontor Søren Iversen Slot, født den 19. August 1892 paa Tornum Mark. – Rulleskøjteløber Dallwein, der ogsaa kalder sig Hamilton, født den 19. December 1892, sidst bosat i Barmen. – Jæger i Landeværnet Christian Peter Maimburg, født de 13. Juni 1879 i Foldingbro. – Husar Christian Eskesen Schmidt, født den 24. December 1887 i Dover. Forstærkningsreservist Jens Lautrup, født den 3. April 1891 i Vellerup. – Jæger i Landeværnet Peter Østergaard Rosenblad, født de 28. August 1885 i Agerskov. Musketer Andreas Eskildsen Ketelsen, født den 4. September 1895 i Lund. – Musketer Nis Jessen, født den 12. Februar 1895 paa Heds mark. – Kanoner i det lauenborgske Feltartilleriregiment Nr. 45 Markus Espensen, født den 17. Maj 1887 i Halk.

19. Juni 1915: Faldne, sårede, savnede og græshoppeudrydning

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Forfremmelse.

Cand.jur. Christian Thomsen fra Aabenraa, der deltager i Krigen paa Vestfronten, er bleven forfremmet til Vicefeldwebel.

Faldne.

Købm. J. Lorenzen i Firmaet Voetmann, Aabenraa, har faaet Meddelelse om, at hans Søn Willy L., der har været savnet et Par Maaneder, er falden.

Gaardejer Jørgen Nissen og Hustru i Rurup har i Gaar modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn er falden i Frankrig.

Fru Wehner i Arnum har modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes Mand, Marius Wehner, er falden i Frankrig.

Math. Haulrig i Agerskov og Hustru har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn, Iver Nissen Haulrig har fundet Døden under Kampene ved Dubissafloden den 28. maj. Der holdes Sørgegudstjeneste for ham Tirsdag den 22. Juni i Agerskov Kirke.

Rasmus Hansen Fogt fra Tyrstrup er falden den 6. Juni. Han efterlader Enke og Barn. Der er Sørgegudstjeneste i Tyrstrup Kirke, Onsdag den 23. Juni om Aftenen.

Bankfunktionær Hans Christensen, en Søn af Aftægtsmand Christian Christiensen i Skodsbøl, er ifølge “S.Ztg.” falden under Kampen ved Vestfronten. Den lovende unge Mand, hvis Livsgerning som saa mange andres i denne Tid er bleven saa brat afbrudt, har i sin Tid besøgt Overrealskolen i Sønderborg og lærte senere bankfaget ved Sønderborg Bank. Da Krigen brød ud, aftjente han netop sin Værnepligt som Enaarig-Frivillig i Sønderborg.

Snedker Lorens Petersen og Hustru i Gallehuus ved Møgeltønder modtog ifl. “Fl.Av.” i Onsdags det tunge Budskab, at deres Søn Jens var falden i Frankrig.

Kommis Peter Haase fra Løgumkloster, en Søn af Garver Jørgen Haase, er falden paa Vestfronten. Hans skulde ifølge “T.Ztg.” med Tiden havde overtaget sin Faders og sin Onkels Forretning.

I den 250. preussiske Tabsliste meddeles at Max Krauthammer, Haderslev, er falden. I sidste Tabsliste meddeles, at Thesten Holm, Kolsnap Mark, og Jens Matzen, Lavrup, er faldne.

Saarede.

I den 250. preussiske Tabsliste meddeles, at Peter Brinz, Arnum, og Nis Nissen, Varnæs, er let saarede.

I sidste Tabsliste meddeles, at Fr. Breyer, Sønderborg; Richard Christiansen, Hjerting Mark; Peter Henriksen Skøtt, Seggelund; Christian Petersen, Vodder; Friedr. Carstens, Aabenraa, og Johannes Koch, Vajgaard, er let saarede.

Som haardt saarede staar opført: Jes Christiansen, Stevelt; Wilh. Bøtcher, Søgaard; Johannes Schrøder, Haderslev, Gjøde Kjær, Dernæs.

I Kampene vestpaa i Begyndelsen af Juni Maaned er Hans Maasbøl, Søn af Købmand A. Maasbøl, og Karl Adolphsen, Søn af Drejemester Adolphsen fra Haderslev, blevne saarede, den første i Nakken, den anden i Ryggen. De har dog været i Stand til at give deres Paarørende Meddelelse herom.

Savnede.

Siden de sidste haarde Kampe ved Moulin savnes Møller Hansen, Hundslev, og hans Broder, August, Sønner af afdøde Møller Hansen, Melsgaards Mølle. En lærer Jansen har meddelt Slægten i Mels, at han umiddelbart før det franske Fremstød saa de to Brødre ligge og sove i Skyttegraven.

Hans Meldt [Moldt], Ketting, staar i sidste Tabsliste opført som savnet.
Købmand Jensen i Toftlund modtog i Forgaards Breve og Pakker tilbage, som han havde sendt sin Søn, der laa i Frankrig. De var paategnet med den Bemærkning, at han var savnet.

Ligeledes er der indløben Efterretning om, at Lærer Poulsen i Allerup savnes.

Landmændene Marius Holdt fra Koldkaad, Fischlein fra Tornskovbjerg og Hansson fra Koldkaad, der stod ved vestfronten, savnes ifølge “T.Ztg.” siden de sidste haarde Kampe.

Endvidere savnes ifølge “T.Ztg.” Postbud Erik Bork fra Øster Højst (hjemmehørende i Emmerlev).
Skorstensfejer Weiszenborn fra Aabenraa savnes siden den 6. Juni.

I russisk Fangenskab.

Hans Eriksen fra Broballe Mark er saaret falden i russisk Fangenskab. Ifølge Efterretninger, som er indløbne til hans Hjem, har han det i øvrigt godt. Han havde, som forleden nævnt, deltaget i Kampene i Galicien.

Hjemme paa Orlov.

Snedkersvend Karl Lorenzen fra Broager er i disse dage hjemme paa Orlov. han blev straks ved Krigens begyndelse indkaldt og blev senere begravet i sin Skyttegravshule ved, at en Granat sprang paa den og voldte, at den skred sammen. Hans Kammerater gravede ham imidlertid ud, og da han kom til sig selv, laa han paa et Lasaret. Sidst var han paa Lasarettet i Køln. Efter orlovens Udløb skal han tilbage til Køln.

Stammerjohann fra Sildegade i Aabenraa er kommen hjem paa orlov fra Østfronten. Han har faaet Jernkorset.

Fra Provinsen.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:
August Klugemann, Søn af Arbejdsmand Klugemann i Sønderborg.
Løjtnant i reserven Weber, Søn af Købmand Weber i Broager.

Soldater som Græshoppeudryddere i Marokko. En Soldat af 86. regiment, der er bleven taget til Fange i Frankrig og bragt til Marokko, meddeler ifølge “Aapenrader tageblatt” til sine Forældre, der bor i Aabenraa, at de er sysselsatte med at udrydde Græshopperne. Tidlig om Morgenen rykker de ud, efter at de har faaet Brød, Kartofler og noget Kød udleveret, marcherer 1 3/4 Time til en Farm, hvor de ødelægger Græshoppeæg, der sidder sammen i store Klumper paa 80-100 Stykker. Desuden bliver de væbnede med Bambusstokke og opstillede i en vid Omkreds. Ved Larm og vedvarende Slag paa Jorden driver de  unge Græshopper hen til Midten af Kredsen. der er et stort Hul eller en Grav, paa hvis Rande der ligger Blikstykker, hvorfra de unge Græshopper glider ned i Hullet eller Graven for saa at brændes.

18. juni 1915: Faldne, sårede, savnede og folk på orlov

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Gaardejer Peter Møller, Harreslev, er falden under de sidste Kampe ved Moulin.

Reservist Richard Hansen fra Kløjing er ifølge “Tond.Zeitg.” falden paa Vestfronten. Han var i sin Tid bleven saaret ved Østfronten og opholdt sig længere Tid hjemme paa Orlov. Den Afdøde var en almindelig afholdt Mand.

Saarede.

En Søn af Gaardejer Nielsen Hansen i Ottersbøl, Hans, er som nævnt bleven saaret paa Vestfronten. Han var bleven ramt i Laaret af en Kugle og en Granatstump og blev derpaa af Løjtnant Branz bragt ind i en Dækning. Her laa han i et Par Dage, inden han blev forbunden. Nu ligger han paa Lasarettet og har det saa godt, at han selv har kunnet skrive hjem.

En Søn af tidligere Gaardejer Jensen i Sod, Student Karl Jensen, der i sin Tid meldte sig frivillig efter at have bestaaet Afgangseksamen ved Latinskolen i Haderslev, er ifølge “Dv.” bleven saaret i Laaret under Kampene i Rusland og ført til et Lasaret i Kønigsberg.

Jensens ældste Søn, Gaardejer Jens Jensen fra Sod, der deltager i krigen vestpaa som Pioner, har  saaret sig i Foden under natligt Arbejde. Han var ved at fælde Træer i Mørket, og Øksen ramte fejl og gik ned i Foden. Ogsaa han ligger paa Lasaret.

Savnet.

Landman P. Jepsen, hvis yngste Søn Heinrich Jepsen blev indkaldt som Rekrut i Oktober og har været med i Kampene i Frankrig siden December, har i Lørdags faaet Postsager tilbage med Bemærkning om, at han er savnet. Den unge Mand var ifølge “Dv.” 21 Aar.

Hjemme paa Orlov.

Heinrich Hansen fra Nybro i Aabenraa (Kusk hos Boy Bundesen), som har været med paa Vestfronten siden Krigens begyndelse, er i Gaar kommen hjem paa en 8 dagens Orlov.

Bagermester Hansen fra Aabenraa er hjemme paa en 8 dages Orlov fra Vestfronten. han har været med siden krigens Begyndelse.

Fra Provinsen.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:
Pionerløjtnant Willy Petersen, Søn af afdøde Professor Dr. Petersen i Haderslev.
En Søn af Lærer Koopmann i Tønder, der er Overbaadsmandsmat paa en Undervandsbaad.
Sanitetsmat Jakob Wilkowsky fra Mommark. Han er med ved Vestfronten.
Underofficer Tiedemann fra Nordborg, der allerede har faaet i Frankrig, har ifølge “S.Ztg.” i Galicien faaet den østrigske Tapperhedsmedaille.

17. juni 1915: Faldne og sårede

Senest ændret den 18. juni 2015 23:10

Dagens nyt fra Hjemdal.

Fra Felten.

Hilsner fra Nordslesvigere.

Rusland, 12. Juni 1915.
Tak for Bladet, som vi modtager hver Dag…. Vi er 5 Nordslesvigere ved Kompagniet og har ligget her siden den 22. April. Det er en trist Egn, ikke andet en Støv og Sand! – Venlig Hilsen til Slægtninge og Bekendte i den kære Hjemstavn.
Karl Thaysen, O. Petersen og Christen Sørensen fra Aabenraa; Hans Bissen, Hostrup Skov; Hans Nielsen, Egernsund.

Faldne.

Peter Jepsen fra Jejsing er falden i Frankrig den 6. Juni. Han var 22 Aar gammel.

Forstærkningsreservist Ludvig Jensen fra Over Jersdal er falden den 7. Juni. Han efterlader Hustru og Barn. Der holdes en Mindegudstjeneste for ham Søndag den 20. Juni i Vedsted Kirke.

Saarede.

Forstærkningsreservist Peter N. Johansen fra Hønkys, der har ligget ved Fronten i Egen af Noyon, er den 6. Juni bleven saaret i venstre Laar ved en Granatstump. Han ligger nu paa Lasaret i Hanau.

Reservist M. Holm fra Aabenraa er bleven saaret under Kampene ved Sansloken. Kort før han blev saaret, havde kan faaet Jernkorset og var bleven forfremmet til Underofficer. Nu ligger han paa et Lasaret i Kattowitz i Slesien.

En Søn af Gaardejer Nis Mathiesen i Bylderup, som ligger ved Fronten i Frankrig, er ifølge “Fl.Av.” bleven saaret i Nakken.
I sidste Tabsliste staar , Georg Küfter, Vojens, Thomsen, Østerby og Nicolaj Petersen, Klintum, opførte som let saarede.

Fra Flensborg By.

Arbejdsmand Johan Eggert, Husumgade 124 i Flensborg, har modtaget den sørgelige Meddelelse, at hans Søn Ernst er falden den 15. Maj. Det var den anden Søn, som Familien Eggert har mistet i Krigen. Ernst Eggert, der kun blev 22 Aar gammel, stod paa den vestlige Krigsskueplads.

Fusiler Adolf Jensen er ifølge en Meddelelse, som hans Forældre, Arbejdsmand Christian Jensen og Hustru i Voigtgade, modtog i Mandags, den 8. Juni død af sine haarde Saar, som han havde lidt to Dage i Forvejen.

Enkefru A. Andresen, Frisergade 93, modtog ifølge “Fl.Av.” forleden Dag det sørgelige Budskab, at hendes Søn Alfred den 11. Juni som Følge af sine haarde Saar var død paa Feltlasarettet i Blérancourt.

I sidste Tabsliste meddelels, at Vilh. Køster, Flensborg, er haard saaret. Hermann Ingvardsen og Overjæger Hans Petersen, Flensborg, er let saarede. Musketer Johan Johansen, Flensborg staar opført som falden.

14. juni 1915 – Hejmdal: Lazaret for kæbesårede

Dagens nyt fra Hejmdal.

Et Special-Lasaret. Truffet en Alsinger.

En Dansker, Her. Oluf Olsen, som paa en Rejse i Tyskland har besøgt et Special-lasaret for Kæbesaarede, giver i “National-Tidende” følgende Skildring af Lasarettet:

Patient med kæbeskud efter adskillige operationer. Ved modtagelsen var højre side af hans underansigt et stort åbent sår (Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot)
Patient med kæbeskud efter adskillige operationer. Ved modtagelsen var højre side af hans underansigt et stort åbent sår (Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

Bland de utallige Lasaretter, der ligger spredte over Tyskland, har Mannesmann-Lasarettet i Düsseldorf Krav paa særlig Interesse, fordi det er et Special-Lasaret, paa hvilket der udelukkende behandles kæbesaarede Soldater. Lasarettet er indrettet i Brødrene Mannesmanns store Kontorbygning, der har en brillant frisk og solrig Beliggenhed op til Rhinen. Over Bygningen vajer Røde Kors Flag, og yderligere er der, som i øvrigt paa andre Lasaretter nær den belgiske Grænse, malet kæmpemæssige Flag paa Taget, hvilket kan være nødvendigt, da Düsseldorf, som bekendt, et Par Gange har været udsat for Angreb, af de Allieredes Flyvere. Dette Lasaret, der af det verdenskendte Firma er stillet til Raadighed for Røde Kors, hører til de mindre, idet der her kun ligger 130 saarede Soldater, medens der f. Eks. paa Lasarettet i Buch laa 1500. Det ledes af Overlæge, professor, Dr. Bruhn – en kendt Tandspecialist – som med megen Energi har kaster sig over den Art af Lægevidenskaben og skrevet en Række Afhandlinger om Kæbebeskadigedes Behandling. Overlægen assisteres af Dr. Lindemann, der er en fremragende yngre Kirug.

Med de to Læger som Førere gaar vi alle Sygesalene igennem. her ligger Franskmænd og Tyskere Side om Side. Alle nyder ens Behandling, og den eneste Forskel, der er at se paa dem, er det gule Armbind, som Franskmændene bærer, hvorpaa der staar Krigsfange. Alle de Saarede, som ligger her, har kæmpet paa Vestfronten.

Vi finder blandt de Saarede en ung Nordslesviger, As. Rasmussen fra Hagenbjerg ved Nordborg paa Als. han hørte til 4. Gaderregiment og blev saaret den 5. Marts ved Champagne under en Skyttegravskamp. Vor Landsmand er blandt dem, der er sluppet naadigt; et Projektil er gaaet gennem Hagen og har skudt et Stykke af Hagebenet bort; men der var Haab om, at han ikke vilde faa varigt Men deraf, idet det var Lægernes Agt at tage et Stykke af hans Skinneben ud og fælde det ind i Stedet for det bortskudte Parti.

En enkelt af de Saarede har faaet revet et Stykke af Kinden og hele Munden og Hagen bort af en Granat. Hans Ansigt mindede om alt andet end et Menneskes. Efter at han var kommen paa Lasarettet, var Fremgangsmaaden følgende: Det blev taget 14 Ctm. af et af hans Ribben; dette blev lagt i en Form for at tildannes efter Hagens Facon; Derefter tog man nogle Stykker Kød af de Kødfulde Dele af Benene, og over en Gibsmodel formedes nu en hel nydelig Hage. Det lykkedes at faa Hagen til at vokse sammen, og det var med selvfølgelig Stolthed, at Lægerne viste os det smukke Resultat.

Hvor det gjaldt Steder, som Manglede mindre Benpartier, som f. Eks. Næseben, et Stykke Hageben eller lignende, tog man fortrinsvis et Stykke Skinneben, som man hævdede voksede hurtigt til, og paa det Sted hvor man havde taget det, dannedes ret snart Brusk, der efter forholdsvis kort Tid blev til Ben. Under Behandlingen af de Saarede anvendtes ikke egentlig Bedøvelse; man lammede Hovednerven og anvendte Lokalbedøvelse ved Hjælp af Novacain, tidligere havde man anvendt Kokain, men var gaaet bort derfra.

I tidligere Tid Kendte man ikke i samme Grad som nu til denne Art Behandling ag Kæbebeskadigede, da Lægerne sjældent har haft Lejlighed til at stifte Bekendtskab med Skader af denne Beskaffenhed; men Krigen har givet Lægerne nok at bestille, og derved Anledning til at høste Erfaring. Lægerne fortalte os, at for længere Tid tilbage lod man Saarene tildels læges, før man indsatte nye Stykker Ben eller Belægning med Kød, men nu sker dette straks, efter at den Saarede kom under Behandling.

Efter de Oplysninger, vi fik paa tyske Lasaretter, lykkes det Lægerne at helbrede de Saarede i en saadan Udstrækning, at ca. 70 Procent atter kommer tilbage til Fronten. Endvidere er Amputationernes Antal faldet fra 40 procent under Krigen 1870-71 til 10-15 Procent, idet man kun i de allerværste Tilfælde gaar til Amputation. Man faar under Besøgene paa Lasaretterne det Indtryk, at det tyske Sanitetsvæsen staar paa et meget højt Stade. Men selv de tyske Læger mener, at det franske, belgiske og engelske Sanitetsvæsen ikke staar tilbage for det tyske.

Fra Felten.

En Mindegudstjeneste
over den unge Købmand Valdemar Mortensen fra Rødding, der døde paa et Feltlasaret i Frankrig i Begyndelsen af maj, holdtes i Søndags Eftermiddags i hans Fødesogn, Lindtrup Kirke. Den unge Mand døde ikke af Saar, men af en Sygdom. Han hviler nu dernede i fremmed Jord sammen med saa mange andre Landsmænd.
Ære være hans Minde!

Faldne.

Mejerist Holger Skøtt fra Tiset, der kom ind som Rekrut i Efteraaret, er falden forrige Lørdag i kampene nede paa Vestfronten. Hans Paarørende har faaet Meddelelse derom fra Kompagniet.

Der er nu kommet Meddelelse om, at Karl Thomsen, Østerby, allerede den 22. April har fundet Døden under et Stormangreb ved Ypern, han blev næppe 19 Aar gammel.

Frivillig Karl Schulz, Søn af Postkonduktør Schulz i Tinglev, er falden den 3. Juni, 19 Aar gammel.

Christian Sindt, Sønderborg; er falden den 31. Maj.

I Marinens sidste Tabsliste meddeles, at Torpedomat Hermann Marxen, Brøns, er død.

Saarede.

Hilmar Thomsen, Søn af Thomsen ved Sønderport i Aabenraa, som fra Krigens Begyndelse har været med paa den vestlige Krigsskueplads og nu stod i Nærheden Noyon, er bleven saaret ved en Granatsplint i det højre Ben. Han befinder sig nu paa Lasarettet i Chauny.

Typograf P. Petersen fra Aabenraa (“Apenrader Tageblatt”) er bleven saaret i Kampene paa Vestfronten. Der er anden Gang, han blev saaret.

I den sidste Tabsliste meddeles, at Konrad Ellingsen, Aabenraa, er bleven let saaret den 1. Juni. Musketer Peter Hansen, Iller; Peter Cristiansen, Lindholm; Jens Jensen, Tønder; Christian Jensen, Bønderby, og Gustav Prahl, Aabenraa, er let saarede.

Hjemme paa Orlov.

Mølleforpagter Anholm, Fol, der ligger nede ved Metz, er i Forgaars kommen hjem paa 14 Dages orlov.

En Søn af Fru Nielsen i Gynteroths Stiftelse i Aabenraa er hjemme paa Orlov fra Fronten. Han er ellers bosat i Broager.

Bogholder Hermann Roloff, Aabenraa, er hjemme fra Fronten. Han har været med paa Vestfronten siden krigens Begyndelse.

Fra Provinsen.

Jernkorset. Dyrlæge I.P. Schmidt, Aabenraa, der er Stabsveterinær i 9. Reservekorps, har faaet Jernkorset.

11. juni 1915 – Hejmdal: Faldne, sårede og nordslesvigere på orlov

Senest ændret den 9. oktober 2023 11:06

Dagens Nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

I den sidste Tabsliste meddeles, at Jørgen Høck fra Kliplev, er falden i Kampene fra 27. April til 20. Maj. Peter Schmidt, Rejsby, er falden i kampene fra 7. til 21. Maj.

Johannes Jacobsen fra Skærbæk, der i Gaar var nævnt som falden, var Dr. jur. Johannes Jacobsen, Pastor Jacobsens ældste Søn. Den unge Jacobsen stod som Frivillig ved 15. Reserveinfanteri Regiment og faldt den 16. Maj, ramt af en Granat. Han havde været med siden August Maaned. Pastor Jacobsen har endnu en Søn, August Jacobsen, med i Krigen som Løjtnant i Reserven, mens en tredje Søn, Wilhelm Jacobsen, er Baadsmandsmaat paa “Pommern”. En Datter af Jacobsen befinder sig paa Lasarettet i Siemensstadt. Jacobsen har for Tiden Bopæl i Mils i det nordlige Tyrol.

I Stormen paa Lizerne
har, efter hvad Pastor Lensch meddeler i Kirkebladet for St. Jørgen Sogn i Flensborg, en hel Del unge Krigere fra Flensborg deltaget; nogle af dem er saarede. Wilh. Trojaner, Kappelgade 3, fik et Skud i Hovedet, men er nu uden for Fare; Hans Andresen fra Egegade fik et Skud igennem Bækkenpartiet, men er nu i Bedring; Herman Hinrichsen fra Brixgade fik et Granatskud ved Albuen, saa den højre Arm har maatte tages af; Wilh. Dame fra Brixgade fik et Kødsaar i Benet.

Saarede.

I sidste Tabsliste meddeles at Christian Hansen, Skodsbøl, er bleven let saaret i kampene fra 27. April til 20. Maj. Johan Martinsen, Juvre, er bleven let saaret den 28. Maj. Peter Jensen, Vennemose, staar opført som saaret. Otto Bennhøst fra Aabenraa er bleven let saaret i Kampene fra 12. til 17. Maj.

Savnet.

I sidste Tabsliste staar Musketer Peter Sørensen, Haderslev, opført som savnet siden Kampene fra 7. til 21. Maj.

Hjemme paa Orlov.

Købmand Buchardt i Toftlund kom i Forgaars hjem paa en 8 Dages Orlov. Han ligger ved en Sanitetskolonne i Frankrig.

Landmand Jonnes Hansen i Hvinderup, der har været med i Krigen i Karpaterne siden Nytaar, er den 7. Juni kommen hjem paa 3 Ugers Orlov.

Gaardejer H. Chr. Buchholz, Nødding, er kommen hjem paa en kort Orlov fra Vestfronten.

Fra Provinsen.

Feltposten i den varme Aarstid. Postvæsnet henviser til, at i den varme Aarstid maa Varer, som let smelter; Smør, Fedt, Honning o.s.v., sendes i sikre Blikbeholdere, naar de skal med Feltposten. Er Beholderne ikke tætte, trænger Indholdet ud og ødelægger andre Sendinger. Dette gælder især for den Vestlige Krigsskueplads, hvor det allerede er meget varmt. Smør og Fedt hører iøvrigt [til de let fordærvelige Varer, som Post]væsenet indtrængende fraraader […] Forsendelsen af nu i den varme Aarstid.