Alle indlæg af Hanne C. Christensen

5 udvalgte krigsdeltagere

Siden marts 2021 er der 1 gang ugentligt oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Amelang, Georg Richard Otto (1889-1917)   – født i Neunhausen, Kreis Westhavelland. Bosat i Aller sogn.
Baum, Martin Peter (1899-1986)   – født i Tandslet sogn.
Dahl, Karl (1884-1915)      – født i Øsby sogn.
Hansen, Christian Nissen (1894-1989)    – født i Jardelundfeld, Kreis Tondern.  Opvokset i Broager sogn.
Thaysen, Eskild (1895-1961) – født i Løjt sogn.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

5 udvalgte krigsdeltagere

Siden marts 2021 er der 1 gang ugentligt oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Carlsen, Christian Hansen (1875-1959)   – født i Felsted sogn.
Gaarde, Andreas Christensen (1894-1973)   – født i Agerskov sogn.    Krigsfange i Aurillac, Frankrig.
Kelsen, Christian (1888-1916)     – født i Nybøl sogn.
Jensen, Jens Jørgensen (1892-1961)    – født i Adsbøl sogn.
Tange, Axel Andreas (1895-1918)     – født i Mjolden sogn.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

5 udvalgte krigsdeltagere

Siden marts 2021 er der 1 gang ugentligt oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Damm, Nis Peter Andersen (1881-1962)   – født i Hjordkær sogn.  Krigsfange i Feltham, England.
Lang, Jørgen (1883-1967)   – født i Notmark sogn.
Nannsen, Julius Conrad Ernst Urban (1892-1914)     – født i Tønder sogn.   Præparand i Tønder 1906-1909, lærer i Øsby 1912-1914.
Oberg, Hans Christian Andreas (1871-1935)     – født i Rinkenæs sogn.
Vogel, Carl Gustav (1876-1915)     –  født i Øster Lindet sogn.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

5 udvalgte krigsdeltagere

Siden marts 2021 er der 1 gang ugentligt oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Bartram, Hans Heinrich (1894-1967)   – født i Sønderborg sogn.  Fra 1917-1919 krigsfange i Afrika og Ægypten.
Callesen, Christian Frederik (1895-1918)   – født i Burkal sogn.
Falkenberg, Karl Mathiesen (1890-1970)   – født i Jels sogn.  Krigsfange i Felthamlejren, England.
Jensen, Bertel Hansen (1875-1954)     – født i Lønt, Sønder Starup sogn.
Tegen, Johannes Jacob (1893-1916)     – født i Aabenraa sogn.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

5 udvalgte krigsdeltagere

Siden marts 2021 er der 1 gang ugentligt oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Abild, Andreas Christian (1896-1980)   – født i Hellevad sogn.
Ewertsen, Hans Mathias (1896-1947)      –  født i Emmerskebjerg, Tønder, bosat i Gammel Haderslev.
Karstensen, Christen (1882-1917)      – født i Ulkebøl sogn.
Ingwersen, Paul Jens Siegfried (1885-1917)    – født i Westre Efkebüll, Langenhorn, Kreis Husum.  Enken var 1921 bosat i Uge sogn.
Paulsen, Andreas Kristian (1878-1961)     – født i Sommersted sogn. Krigsfange i Rusland.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

5 udvalgte krigsdeltagere

Siden marts 2021 er der 1 gang ugentligt oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Bahnsen, Carsten (1892-1916)   – født i Rise sogn.
Gaasvig, Niels Christian (1871-1951)      – født i Erlev, Gammel Haderslev sogn.
Hansen, Mathias (1881-1960)    – født i Daler sogn.
Ibsen, Carl Christian (1899-1963)    – født i Sønderborg.
Wagner, Karl Leopold Friedrich (1894-1915)      – født i Berlin.  Bosat i Jels sogn.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

Tak for kommentarerne

Tak for jeres kommentarer og supplerende oplysninger

På grund af flere årsager, herunder generel travlhed og arbejdsfordelingen blandt de frivillige  samt evt. sygdom, bliver kommentarer ikke altid besvaret, men “arbejdet af” efterhånden.
Kommentarerne bliver stående under hver personside og vil blive indarbejdet i personsiden efterhånden som de frivillige når dertil.
Nogle kommentarer og supplerende oplysninger kræver desuden en del tid at gennemgå og evt. finde supplerende oplysninger dertil.

Der er pt. 3 frivillige, der arbejder direkte på websitet med forskellige opgaver, herunder at redigere eksisterende og oprette nye personsider på baggrund af indsendelser til Sønderborg Slot og/eller de øvrige frivilliges bidrag.
Der er i perioder mellem 5 og 10 aktive frivillige, der arbejder med at transskribere kilder, gennemgå supplerende kilder af meget forskellig art og med at finde oplysninger om krigsdeltagere, der derefter samles til personsider.
Pt. arbejder de frivillige primært med at færdiggøre igangværende del-projekter i forbindelse med krigsdeltagere, der endnu ikke har fået en personside.
Se evt. siden “Om” for at se, hvem der er frivillig.

Vær opmærksom på, at længere supplerende oplysninger og personskemaer – f.eks. om krigsdeltagere, hvortil der pt. ikke er oprettet personsider – med fordel kan indsendes via mail til undertegnede.
Jo flere præcise oplysninger om f.eks. krigsdeltagerens navn, fødselsdato, dødsdato og stednavne, der indsendes – jo nemmere er det for de frivillige at arbejde videre på en evt. personside.
Se siden “Indsend oplysninger“ for, hvordan du bedst indsender oplysninger.

Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

5 udvalgte krigsdeltagere

Siden marts 2021 er der 1 gang ugentligt oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Clausen, Peter (1878 -1961)    – født i Nordborg sogn.
Elberg, Jørgen (1897-1942)  – født i Løjt sogn. Lå under hele krigen i Valparaiso i Chile.
Hansen, Martin (1877-1961)    – født i Tyrstrup sogn.
Rasch, Carsten (1897-1916)    – bosat i Ubjerg sogn.
Staugaard, Jørgen Jørgensen (1885-1949)    – født i Felsted sogn.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

5 udvalgte krigsdeltagere

Siden marts 2021 er der 1 gang ugentligt oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Brag, Carl Friedrich (1889-)    – født i Hygum sogn.
Clausen, Nis Iversen (1897-1918)   – født på Årø, Øsby sogn.
Elnef, Jørgen Jørgensen (1879-1956)   – født i Notmark sogn.
Geppert, Paul Bruno (1887-1915)   – født i Mönchmotschelnitz, Kreis Wohlau, Schlesien.   Bosat i Tønder sogn.
Sahl, Johann Johannsen (1895-1983)    – født i Kværs sogn.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

5 udvalgte krigsdeltagere

Siden marts 2021 er der 1 gang ugentligt oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Faudel, Carl Georg (1884-1975)  – født i Nordborg sogn.
Langendorff, Matthias (1898-1981)   – født i Felsted sogn.
Nannberg, Carl Andreas (1899-)    – født i Fredsted, Gammel Haderslev sogn.
Petersen, Hans Christian (1887-1916)       – født i Brede sogn.
Thomsen, Thomas (-1959)      – bosat i Brorsbøl, Sønder Starup sogn.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

5 udvalgte krigsdeltagere

Siden marts 2021 er der 1 gang ugentligt oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Bruhn, Chr.   – Ukendt fødselsdato, fødested eller bopæl.   Engelsk krigsfange i Ægypten.
Damm, Wilh. (-1946)      – bosat i Thomashus, Haderslev.
Johansen, Hans Brorsen (1889-1944)     – født i Mjolden sogn.
Paulsen, Christian Christensen (1892-1916)     – født i Bevtoft sogn.
Schönfeldt, Friedrich Peter (1896-1917)     – født i Aabenraa sogn.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

5 udvalgte krigsdeltagere

Siden marts 2021 er der 1 gang ugentligt oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Christensen, Fedder Bohsen (1890-1977)     – født i Abild sogn.
Grothusen, Gerhard (1874-1932)   – født i Rødding.  Læge.   Krigsfange i Afrika og Ægypten.  Udvekslet april 1919.
Olsen, Hans (1894-1916)    – født i Ravsted sogn.
Petersen, Jens (1898-1973)    – født i Svenstrup sogn.
Thaysen, Asmus Lauritz (1897-1918)      – født i Felsted sogn.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

5 udvalgte krigsdeltagere – nr. 100

Siden marts 2021 er der 1 gang ugentligt oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider. Dette er indlæg nr. 100 i denne række.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Alsdorff, Wilhelm Robert Adolf (1874-1917)   – født i Frankfurt an der Oder. Bosat i Sønderborg.
Jepsen, Asmus (1886-1949)     – født i Vedsted sogn.
Moldt, Hans Christian (1878-1915)     – født i Ketting sogn.
Petersen, Marius Samuelsen (1894-1964)    – født i Vodder sogn.  Krigsfange.
Skade, Hans Christian Rasmus (1884-1916)      – født i Kliplev sogn.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

5 udvalgte krigsdeltagere

Siden marts 2021 er der 1 gang ugentligt oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Brodersen, Carl Mathiesen (1897-1976)   – født i Bedsted sogn.
Fallesen, Jep (1885-1968)   – født i Løjt sogn.
Jensen, Johannes (1883-1979)     – født i Rosgaard, Munkbrarup, Landkreis Flensburg. Bosat i bl.a. Tønder, Møgeltønder og Døstrup sogne.
Lagoni, Peder Hansen (1887-1915)  – født i Agerskov sogn.
Nicolaisen, Hans (1891-1918)     – født i Dybbøl sogn. Deserterede og boede ca. 1 år i Aarhus før sin død.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

5 udvalgte krigsdeltagere

Siden marts 2021 er der 1 gang ugentligt oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Alnor, Lorenz Christian (1890-1947)    – født i Rinkenæs sogn.
Christiansen, Christian Carl (1873-1950)     – født i Egernsund, Broager sogn.
Haase, Eduard Friedrich (1889-1956)    – født i Burkal sogn. Krigsfange i England.
Paulsen, Anders Thomsen (1872-1915)     – født i Sønder Starup sogn.
Aaskov, Hans Jørgen (1890-1933)     – født i Jels sogn.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

5 udvalgte krigsdeltagere

Siden marts 2021 er der 1 gang ugentligt oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Balszuweit, Frans Rudolf (1891-1918)   – født i Galbrasten, Gumbinnen.   Bosat i Vilstrup sogn.
Grangaard, Nis Peter (1873-1933)    – født i Hellevad sogn.
Lanny, Heinrich Karl (1892-1961)   – født i Scheidt, Rihnland, Elsas.  Bosat i Løgumkloster sogn.
Petersen, Hans (1891-1946)    – født i Lysabild sogn.
Wehner, Palle Marinus (1883-1961)   – født i Højrup sogn.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

Godt nytår og tak til de frivillige

Så er det første hverdag efter Nytår. Derfor kommer her en status over websitet og ikke mindst arbejdet på og bag websitet, men det vigtigste kommer dog først, nemlig:

en meget stor TAK
til alle de frivillige,

der på hver sin vis bidrager eller har bidraget til hjemmesidens indhold.  Nogle arbejder direkte på websitet med at oprette, redigere og supplere personsider, andre forbereder og udarbejder de personskemaer, som siden offentliggøres, andre afskriver kilder, breve, brevsamlinger eller erindringer og andre gør “lidt af hvert”.

Det er sagt og skrevet før, men en sandhed kan gentages uden at tabe i værdi: Uden jeres indsats og store arbejde ville der langt fra være så meget at finde på websitet.  Tak.

Årets statistik:

Besøgstallet på websitet er faldende, men fortsat pænt med mellem ca. 15.-20.000 besøgende pr. måned. Der er udsving i antallet af besøgende, som dels skyldes det svingende antal indlæg og nyheder, dels ferier mm. som også kan aflæses i besøgstallene.

I november 2022 rundede antallet af indlæg 8000 siden sommeren 2014.

Kommentarer:
Der blev i løbet af 2022 skrevet 644 kommentarer til indlæg og personsider. Det er et fald i forhold til de foregående år (henholdsvis 790 i 2021 og ca. 780 i 2020).
Mange kommentarer indeholder supplerende oplysninger, nye kilder eller ros til de frivillige. Tak for det.

Personsider:
I maj 2022 rundede antallet af personsider 12.000.

Der er pr. 1. januar 2023 oprettet i alt 12.449 personsider.
I 2022 blev der offentliggjort 885 personsider (svarende til 2,46 pr dag). Det er lidt færre end i de foregående år (hvor det var 1382 i 2020 og 936 i 2021). Det skyldes dels at nogle frivillige holder en velfortjent pause fra at udarbejde personsider eller har fundet andre  opgaver som for eksempel at afskrive eller gennemgå kilder.
Samtidigt er blevet mere tidskrævende at udarbejde personsider uden forudgående oplysninger, da mange af de nemt tilgængelige kilder med oplysninger om krigsdeltagelse er ved at være gennemgået.

Fremtiden på websitet:

De frivillige fortsætter med at udarbejde personskemaer på baggrund af indsendte oplysninger og forskellige gennemgåede kilder. Men der er fortsat en del indsendte oplysninger og andre opgaver, der ligger længere end ønsket.

Indtil videre er der mange flere personsider på vej – blandt andet arbejdes der pt. på personskemaer fra 3 sogne med tilsammen omkring 400 krigsdeltagere. Derudover indsendes der løbende mails med personoplysninger om krigsdeltagere til Sønderborg Slot, som videresender oplysningerne til de frivillige.
Så der kommer helt sikkert mange nye personsider i 2023.

Der er fortsat lang vej til personsider for de omkring 30.-35.000 sønderjyder, der blev indkaldt under 1. verdenskrig.
Der er en del personsider, hvor det er vanskeligt at finde kilder som nævner eller dokumenterer krigsdeltagelsen. Derfor vil der være en del personsider, hvor der f.eks. står “Har muligvis været indkaldt under 1. verdenskrig“. Her håber de frivillige på, at få tilsendt supplerende oplysninger fra slægtninge eller lokalhistorisk interesserede.

Der kommer fortsat regelmæssigt indlæg som “Den gotiske udfordring” og “5 udvalgte krigsdeltagere” samt nyheder om nye udgivelser, film, omtaler af tv-udsendelser eller lignende med fokus på 1. verdenskrig. Desuden vil der sandsynligvis komme omtaler af den nye udstilling om 1. verdenskrig på Sønderborg Slot, der forventes åbnet i løbet af foråret 2023.

Tak for at du har fulgt siden –
måske helt siden starten i sommeren 2014.
Det håber vi, at du vil fortsætte med.

Godt nytår!

Nytårskort fra samlingerne på Sønderborg Slot.

5 udvalgte krigsdeltagere

Senest ændret den 29. december 2022 13:57

Siden marts 2021 er der ca. 1 gang pr. uge oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Banik, Gottlieb (1898-efter 1929)    – født i Halk sogn. Emigrerede 1924 til USA.
Gehrke, Johann Jakob (1887-1963)   – født i Schönhorst, Tyskland.   Bosat i Dybbøl sogn.
Juhl, Claus (1890-1970)    – født i Løgumkloster Landsogn.
Kanne, Friedrich Wilhelm (1893-1915)      – født i Løjt sogn.
Thygesen, Andreas Hansen (1880-1950)    – født i Iowa, USA. Familien flyttede omkring 1900 tilbage til Emmerlev sogn.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

23. december 2022: Julekalender: Et juleeventyr fra 1915

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

Indholdet i dagens julekalender stammer ikke fra museets samlinger, men er indsendt af Arne May, der er frivillig her på websitet.  Tak for bidraget.

Nedenstående er skrevet af Andreas Andresen May (1895-1973) den 23. december 1915.

Juleeventyr!

Der sad Julemanden, hoit oppe i sit Bjærghus, og saae ud gjennem Ruden ud i det graa Veier. Han saae ned i Dalen henover de grønne Naaletræer og Birkene med deres hvide stammer. De to Raabukke som ellers trak Julemanden Slæde havde af og til stødt mod Døren med deres Horn, men der kom ingen tilraab fra den gamle, han brummede ikke engang, som ellers naar nogen forstyrrede ham i sine Tanker. Et par Engle sang deres vise i Grangrenene i udenfor, men Julemanden hørte ikke. Et stykke Bøgetræ knager i ovnen og et par gnister sprang ud i Rummet, der for den gamle sammen. Ja, ja , ja sagde han og sukkede dybt og stod op for at trække lidt frisk luft udenfor Døren. Julemanden gik op og ned foran Huset med Hænderne paa Ryggen og så ned foran sig.
Ja nu er det jo snart Jul igjen, allerede den anden i denne sørgelige Krigstid. Og som han stod og grublede derover, raslede det i Løvet og som han saa op, stod der et graat Væsen foran ham.
“God Aften!” sagde det.
“God Aften!” takkede han og saa paa det, men det stod stille og rørte sig ikke.
“Hvem er du?” spurgte Julemanden lidt efter.
“Kjender du mig ikke?”
“Saa havde jeg ikke spurgt”
“Ogsaa du kjender mig ikke omendsjønt jeg har boet 2 aar i dine Skove”
Julemanden saa nøiere til, “jeg ved ikke af”
“Det går dig ligesom Menneskene”, sagde det graa Væsen, “er jeg hos dem, bryder de dem ikke om mig og gaar jeg bort raaber de alle efter mig”.
Den Gamle syntes det forunderligt.
“Kom med indenfor et øjeblik, jeg faar kolde Fødder herude”.
Stum og graa fulgte det graa Væsen ham ind. Den Gamle tændte et Tællelys og lagde et stykke Træ paa Ilden.
“Saa tag dog plads!” sagde han venligt.
Væsenet satte sig paa en Bænk, medens den Gamle lod sig glide ned i sin Lænestol.
“Nu syntes mig dog jeg kjender dig” begyndte han igjen. Nu saa han det gyldne Haar flimre og de blaa øjne lyse.
“Dig har Herren sendt” mumlede Julemanden.
“Nej!” kom det tilbage, “jeg var der altid. Saa længe menneskene har været til, var jeg hos dem, men i begyndelsen maatte jeg af og til flygte ind i Skovens ensomhed, fordi jeg var dem i veien og dog kan de ikke uden mig. Er jeg hos dem har de forglemt mit Navn, men er jeg borte, saa ønsker de mig tilbage og kalder mig.”
“-Fred!-” sagde den Gamle.
Det graa Væsen havde slaaet Frakken tilbage og stod foran ham i hele sin skjønhed. Men hyllede sig straks ind igjen.
“O, bliv dog, saa lys og skjøn,” bad den Gamle.
“Det maae jeg ikke, ingen skal see mig før tiden er kommen.”
“Hvad vilde du da hos mig?” spurgte den gamle.
“Jeg har en bøn til dig.”
“Og det er?”
“Menneskene vil komme og bede dig om et juletræ. Vis mig, hvilke du har udsøgt til dem, saa vil jeg stryge med min Haand derover, saa de dog kan mærke lidt af mit Væsen derude. Det skal gjøre dem stærke, at de afvente Tiden til jeg kommer”.

Da for Julemanden i sine Pelsstøvler og fløitede efter Raabukkene. De kom med Slæden og da de to for ud i den hvide Vinternat. Stjernene lyste og blinkede i den hvide Snee. I forbifarten støg det grå Væsen med sarte fingre over de kolde stammer, som drømte lykkelig ind i Stjernene.

Da det begyndte at lyse i Østen, var Julemanden pludselig alene i Slæden. Foran sit Hus steg han ud og saa ind i den stille lyse Morgen og sagde for sig hen: “Mon de mærker, hvilken Haand, der berørte Granen naar Julelysene brænder”.

Mauregny d. 23. dec. 1915
AAMay

 

22. december 2022: Julekalender: På vagt juleaften 1915

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

I krigsårene blev der udgivet 4 små hæfter kaldet “Julehilsen til Soldaterne“. Det første hæfte blev udgivet 1914 og de næste i de følgende krigsår 1915, 1916 og 1917. Alle hæfterne er udgivet af Thade Hans Marius Petersen (1866-1949), der var præst i Haderslev fra 1905-1940.
1914-hæftet er indbundet i et stift blåligt lærredsomslag og er en lille smule større end de senere udgivelser. De andre 3 er i grønt omslag af karton. Det første hæfte er trykt i Kolding, mens de andre er trykt i Aabenraa (i 1915) og Haderslev (i 1916 og 1917).

Mens hæftet fra 1914 primært indeholder kristelige og opbyggelige tekster og illustrationer, indeholder de senere hæfter også en række tekster med hilsner til soldaterne fra hjemmet og soldaterkammerater imellem. Troen og håbet om en snarlig krigsafslutning præger de fleste bidrag til hæfterne.
Der er desværre sjældent angivet oplysninger, der entydigt kan identificere bidragsyderne.

Her følger en afskrift af Jørgen Sorgenfris beretning, der er trykt i hæftet fra 1917:

Det var Juleaften i dag for to aar siden, jeg var dengang endnu i et saakaldt feltrekrutdepot her i Frankrig. Tjenesten var ikke særlig anstrengende, lidt exerceren og lidt vagttjeneste engang imellem. For første, og som jeg haabede ogsaa for sidste gang, skulde jeg holde jul i felten, langt borte fra alle de kære, som man ikke mindst i juletiden føler, man hører uadskilleligt sammen med.  Det var jo ikke underligt, at skønt der af kompagniet blev gjort en del forberedelser og tilstillinger til at fejre højtiden, tankerne var noget triste, og at man virkelig kunde fejre jul under disse forhold, og jeg vilde helst have lov til at passe mig selv.

Skønt det ikke var mit kompagnis tur til at stille vagtmandskab den dag, var det blevet bestemt, at samtlige kompagnier skulde stille lige mange folk for at saa mange som muligt kunde være med til festen de forskellige steder. Der blev spurgt, om der var nogle, der vilde gaa frivilligt. Jeg meldte mig, da jeg saa vidste, jeg fik lov til at være ene, og jeg fortrød det ikke.
Jeg skulde staa vagt ved en tærskemaskine paa en mark i udkanten af den lille by, vi laa i, saa det var jo meget fredeligt. Jeg trak paa post første gang kl. 5-7.
Arbejdet, der udelukkende besørgedes af civile, mest kvinder, standsede kl. 5. Samtidig var der kommen en del børn, hver med sin trillebør, og vilde gerne have lidt halm.
Jeg følte mig næsten som Nissefar i “juleaften i Nøddebo præstegaard”. Saadan som nisserne myldrede frem fra alle kroge, syntes jeg her det myldrede frem fra alle hjørner og kanter, og det var saa morsomt et billede, saa jeg kom ikke alene i godt humør, men i julestemning.

Jeg stod saa igen fra kl. 11-1 og fra 5-7 næste Morgen. Særlig under midnatsvagten havde jeg et par gode stille timer derhenne, skønt kanonerne tordnede uafbrudt, og det glimtede i skyerne i et væk, som naar der er stærkt uvejr i det fjerne. Samtidig gik lyskugler til vejrs langs hele fronten, saa langt jeg kunde se.  De lignede stjerner, der pludselig steg op og blev staaende nogle sekunder, for saa at dale igen og slukkes, før de naaede jorden.
Jeg havde jo ro til at holde jul med mig selv.  Og skønt jeg jo godt tror, at engle daler ned i skjul, og lønligt iblandt os de gaar, selv om der mange samlede og maaske megen tummel, saa kan man dog bedre mærke dem om os, naar vi er ene, hvis det da ikke er nogenlunde ligesindede, vi er sammen med.  Og jeg syntes, jeg var omgivet af englene og alle dem, jeg holder af.  Tankerne kunde saa dejligt hvile ved at dvæle ved dem allesammen, og jeg tænker jo, de mødtes  med mange, mange af deres tanker.
Den mellemliggende tid, altsaa hele natten, benyttede jeg til dels til at læse, hvad jeg havde faaet sendt hjemmefra, og til at nedskrive mine tanker og indtryk eller mine oplevelser hjem til min Hustru, der jo maatte holde jul alene med børnene.  Og jeg oplevede i virkeligheden noget af det, vi forbinder med vor barndomsjul:  at englene stiger op og ned paa salmens tonestige, en lille part vel nok kun af al den glæde og velsignelse, der er os givet med julen, men alligevel saa stor en part, at det blev en god, velsignet julefest for mig, som jeg alle dage vil være taknemmelig for at have faaet lov til at opleve. Ja, Gud give os alle at faa del i den allerbedste juleglæde, mere og mere som aarene gaar.

Affotografering af “Weihnachtsfeier auf der Feldwacht” efter en akvarel af Theo Matajko. Trykt i “Illustrirte Zeitung” i december1916.

5 udvalgte krigsdeltagere

Siden marts 2021 er der ca. 1 gang pr. uge oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Asmussen, Wilhelm (1894-1915)     – født i Sønderborg sogn. Bosat i Gelting sogn.
Callesen, Nicolai (1891-1915)   – født i Tinglev sogn.
Jacobsen, Peter Andresen (1892-efter 1932)     – født i Amoy, Kina. Bosat i bl.a. Fole og Halk sogne.
Martensen, Christian Matthiesen (1893-1977)    – født i Nørre Løgum sogn.
Rasmussen, Andreas Frederik (1885-1971)    – født i Rise sogn.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

21. december 2022: Julekalender: Juleaften i Felten 1916

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

Nedenstående foto findes ikke i Museum Sønderjylland, men er fortsat i privateje i 2022.

På billedet ses 5 soldater fra Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 90´s 3. kompagni, der fejrer julen 1916 foran deres dækningsrum ved Flirey. Som nummer to fra højre ses stående Marius Christian Simonsen Ravn (1896-1977) fra Haderslev. Han kom i november 1917 i britisk fangenskab.

Soldater fra Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 90´s 3. kompagni fejrer julen 1916 foran deres dækningsrum ved Flirey, som nummer to fra højre ses stående Marius Ravn fra Haderslev (Privateje).

I sine erindringer skrev han om julen 1916 (oversat fra tysk):

Da vi juleaften ville være ude i stillingen, fejrede vi den 21. vores første frontjul. Hver af os modtog en pakke fra Røde Kors med nyttige sager og kager, kompagniet spenderede cigarer, øl og vin og mad, pakkerne fra de kære i hjemstavnen hævede humøret endnu en tand. Selvom alle glædede sig, så tænkte enhver med vemod på julen hjemme. Den 22. rykkede vi i stillingen. Vores juletræ blev pakket ind og taget med. Min deling var reservedeling og lå i forbindelsesgraven og stillede ingen vagter. Da vi havde en rummelig bunker, tændte vi endnu en gang vores juletræ og sang vores julesange. Så på med jakke og hue og bøssen i favnen. Der var nemlig befalet alarmberedskab hele natten igennem, da “Franz” gerne plejede at overraske os på den hellige aften. Derfor måtte vi på den hellige aften løbe frem og tilbage i skyttegraven som patrulje. Over os funklede stjernerne og vinkede fred på jord til os. Natten forblev da også rolig. Vores tanker var ofte hos vores kære.”
(Upublicerede erindringer i privateje).

20. december 2022: Julekalender: Julegave 1918

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

Dagens genstand understreger sammen med andre af dette års julekalender-indlæg, at tobak fylder meget når det handler om Liebesgaben og julegaver til soldaterne under 1. verdenskrig.  Muligvis fordi tobak og røgvarer var holdbare og værdsatte.

Dagens indlæg viser et omslag af brunligt skind eller læder, der er syet sammen til et omslag eller en tegnebog, der lukket måler 12,5 x 17 cm. Kanterne er ombukkede og syet sammen til en søm.
På indersiden står med sølvfarvet tryk: “Weihnachtsgabe 1918 HAMBURG“.

Cigartaske udleveret som julegave i 1918.

Museet har fået omslaget eller tegnebogen af Johan Christensen Kryger (1873-1934), der var tysk soldat under 1. verdenskrig. Han oplyste at denne pung blev udleveret til de hjemvendende soldater på banegården i Hamborg i 1918 sammen med cigarer og feltpostkort.
Johan Christensen Kryger var fra 1921 til 1934 museumsbetjent og museumskustode på Sønderborg Slot.

Affotografering af “Durchreisende Truppen zur Weihnachtszeit auf dem Kölner Hauptbahnhof” ved Felix Schwormstädt, trykt i “Illustrirte Zeitung” i december 1916.

19. december 2022: Julekalender: “Einer für Alle!”

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

I tidligere indlæg er der vist eksempler på hilsner til og fra soldaterne og deres hjem, samt fra kirkelige organisationer mm. på dansk. Der var selvfølgelig også tilsvarende tysksprogede udgivelser. Nogle af disse findes i enkelte udgaver i arkivet på Sønderborg Slot.

Et af dem er juleudgaven af “Einer für Alle!” på i alt 12 sider.
Bladet udgives ugentligt af Pastor Gauger i Elberfeld og koster 7 Pfennig for 7 stk.  plus porto.  Juleudgaven koster dog 5 Pfennig plus porto pr. eksemplar.

Juleudgaven af “Einer für Alle”, der udkom ugentligt.

Her ses forsiden til julenummeret. Bladet er udateret, men der er på dette tidspunkt udgivet 20 numre, så det må formodes at være fra 1914.
På side 2 er juleevangeliet, mens der på de andre sider er kristelige og opbyggelige tekster, vers og salmer.

18. december 2022: Julekalender: Julegave 1916

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

I museets samling findes dette cigaret- eller cigar-etui af formpresset. Etuiet måler 13 cm. i højden og 10 cm. i bredden. Etuiet er let buet og 2 cm. tykt. Etuiet er malet sort og består af to ens sider, som er sammensat i den ene side, og kan lukkes med en lås. Indvendigt holder en elastik cigaretterne på plads. Elastikken er ikke original.
På den ene side ses i det ene hjørne et rundt portræt af Wilhelm af Preussen, søn af Wilhelm 2.
På den anden side er graveret teksten: “5. Armee Weihnachten 1916“.

Dette er formentlig en julegave som alle i 5. Armee har modtaget i 1916. Museet har 2 af disse etuier i samlingerne med samme indskrift. Det andet etui mangler portrættet, men har til gengæld bevaret en 9 cm. lang og 0,6 cm. bred læderrem, der har holdt cigarerne på plads i etuiets ene side.

Der er desværre ingen oplysninger om, hvem det viste etui har tilhørt.

Cigaretetui med indskrift “5. Armee Weihnachten 1916.”.

 

Cigaretetui med indskrift “5. Armee Weihnachten 1916.”.

17. december 2022: Julekalender: Kriegsmathematik

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

Dagens kalender viser en tynd bog med titlen: “Kriegsmathematik. Eine Sammlung einfacher Anwendungen aus der Geometrie” af seminarielærer E. Hamanke, Röslin, der blev udgivet i 1916.

Hæftet indeholder matematiske opgaver, der har et militært tilsnit, herunder beregning af et luftskibs fart og højde. Hæftet har tilhørt Tønder Seminarium, da det er forsynet med seminariets stempel.  Det viste eksempel er dog uopskåret og har derfor ikke være brugt.

Forside af bogen “Kriegsmathematik” fra 1916.

Her er eksempler på opgaverne i bogen:

Opgaver ang. beregning af luftskibes fart og højde fra bogen “Kriegsmathematik”.

16. december 2022: Julekalender: “Hjemmet – Felten”

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

Hæftet “Hjemmet – Felten” blev udgivet af Kristelig Forening for Indre Mission i Nordslesvig. Redaktørsen var pastor Hans Tonnesen (1854-1935) fra Hoptrup, hvis yngste søn, Theodor Tonnesen faldt i 1915.  Hans Tonnesen udgav mange skrifter, herunder “Sædekornet” og mindebøgerne “Et af krigens ofre” i 1919 (se indlægget af 23. februar 2019).

Her vises forsiden af bladet, der blev udgivet i december 1914. Bladet er på 8 sider og indeholder uddrag af bibeltekster, kristelige tekster og opbyggelige ord.

Forside af bladet “Hjemmet – Felten” udgivet december 1914.

På bagsiden er trykt sangen “En Feltgudstjeneste”.

Sidste side af bladet “Hjemmet – Felten” udgivet december 1914.

15. december 2022: Julekalender: Julehilsen fra marinen 1915

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

Dagens billede viser en gruppe tyske marinesoldater, der fejrer jul i Laboe ved Kiel i 1915. På huebåndene står: “….. Artillerie Abteilung“. Det første ord er desværre ikke synligt på huebåndene.

Marinesoldater fotograferet julen 1915 i Laboe ved Kiel, herunder Mads Madsen Sørensen (1891-1975).

Billedet er indkommet til Sønderborg Slot sammen med en række arkivalier og genstande fra Mads Madsen Sørensen (1891-1975)s tid som værnepligtig, som soldat under 1. verdenskrig og hans familie.

Det er desværre ikke angivet, hvem af de viste personer, der er Mads Madsen Sørensen.
Dette og ca. 24 andre billeder fra Mads M. Sørensen kan ses på arkiv.dk under Museum Sønderjyllands Mediearkiv.

5 udvalgte krigsdeltagere

Siden marts 2021 er der ca. 1 gang pr. uge oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Eriksen, Erik (1888-1964)     – født i Oksbøl sogn.
Gammelgaard, Hans Iversen (født 1899)     – født i Halk sogn.
Hansen, Wensel (1889-1968)     – født i Gram sogn.
Nielsen, Fritz Marius (1878-1916)     – født i Løgumkloster sogn. Bosat i Gelting sogn.
Nissen, Paul (1892-1975)     – født i Bylderup sogn.  Fra 1930´erne bosat i Fredericia.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

14. december 2022: Julekalender: Hans Knudsen mindes julen 1916

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

I krigsårene blev der udgivet 4 små hæfter kaldet “Julehilsen til Soldaterne“. Det første hæfte blev udgivet 1914 og de næste i de følgende krigsår 1915, 1916 og 1917. Alle hæfterne er udgivet af Thade Hans Marius Petersen (1866-1949), der var præst i Haderslev fra 1905-1940.
1914-hæftet er indbundet i et stift blåligt lærredsomslag og er en lille smule større end de senere udgivelser. De andre 3 er i grønt omslag af karton. Det første hæfte er trykt i Kolding, mens de andre er trykt i Aabenraa (i 1915) og Haderslev (i 1916 og 1917).

Mens hæftet fra 1914 primært indeholder kristelige og opbyggelige tekster og illustrationer, indeholder de senere hæfter også en række tekster med hilsner til soldaterne fra hjemmet og soldaterkammerater imellem. Troen og håbet om en snarlig krigsafslutning præger de fleste bidrag til hæfterne.
Der er desværre sjældent angivet oplysninger, der entydigt kan identificere bidragsyderne.

Her følger en afskrift af Hans Knudsens beretning om julen 1916, der er trykt i hæftet fra 1917:

Vi, som er herude, veed, hvad gode, lyse Minder er værd. Savn og Farer, Lidelse og Nød, Raahed og Grusomhed er den mørke Baggrund, hvorpaa disse Minder tegner sig for os.  Somme Tider kommer de over éen med en Magt, saa man kunde synke sammen og hulke i Graad af bare Længsel.   Til andre Tider er Hjertet som forstenet.   Man er træt, sløv, kan ikke mere, saa kommer Minderne og indgyder en Mod paa ny.  Men stærkest virker Mindernes Magt dog om Jul.  Enkelte lyse Minder har man da ogsaa herudefra.  Sidste Aar om Jul var vi nogle Landsmænd samlede på min Stue i en lille fransk By ved Aisne-Floden.  Hvor havde vi det rart!  Vi sang vore dejlige Julesange, læste Juleevangeliet, holdt fælles Bøn og læste saa nogle Julefortællinger.  Vi havde et lille Juletræ, og der var mange gode Sager paa Bordet fra forskellige Egne i Nordslesvig, nede fra Flensborg Fjord saa vel som oppe fra Grænsen, fra Als og ude fra Vestkysten.  Men mest mærkeligt var, at gamle Orgelbygger Jakobsen havde sendt Jakob Bork fra Kastrup et Kompas, som der af os blev gjort forskellige Bemærkninger til: Naalen viste altid mod Nord, mod Hjemmet o.s.v.; men ingen af os anede, at vor kære gamle Jakobsen allerede holdt Jul hjemme hos Herren.  Alle haabende vi paa, at vi næste Aar om Jul kunde være hjemme.   Ja, en af os – Lebæk fra Tirslund – er ogsaa hjemme, d.v.s. hos Herren.  Han bukkede under for Sygdom, svagelig som han var, og døde herude blandt Fremmede og blev begravet i Fremmed Jord. Men, saa vidt jeg veed, er alle vi andre endnu herude, splittede for alle Vinde, og vil sandsynligvis komme til at fejre Jul igen herude.  Det er strengt, men Herren giver Kraft, og Haabet om en god Fremtid for os og Jer derhjemme holder Modet oppe.   Vi vil ikke forsage, ikke bukke under for Sorgen og Savnet, naar vi tænker paa alle dem, som blev herude, men stille gaa vor Gang gennem disse Trængsels Tider.
Og vor kære Frelser vil hjælpe os, at vi ogsaa i Aar maa faa en god og velsignet Jul, saa vi ogsaa i Aar i sandhed kan synge:

“Nu vil vi glemme Sorg og Savn
og holde Jul i Jesu Navn!“.