Tag-arkiv: værnepligt

Aviser

25. august 1917 – Ribe Stiftstidende: siden sidst i syd

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Adresser søges

I bladene opfordres paarørende af krigsfanger, som befinder sig i de russiske guvernementer Moskva, Vladimir, Rischni-Novgorod, Jaroslav, St. Petersborg, Iver, Tomsk og Akmolinsk om hurtigst muligt at aflevere deres adresser (det vil sige de paarørendes adresser) til afdelingen for krigsfangne tyskere i Kiel, Holstenstrasse 46 2den. Endvidere bedes folk om saa snart som muligt at indsende adresserne paa de i England værende civilfanger, der er reserve-officerer. Meddelelser – ogsaa mundlige – modtages ligeledes af Oplysningskontoret paa raadhuset i Flensborg.

Unddragelse af værnepligten

I regeringens Amtsblatt meddeles, at følgende mænd fra Haderslev kreds er blevne idømte hver 1 aars fængsel for at have unddraget sig værnepligten: landmand Jacob Hansen Friis fra Fjelstrup, landmand Niels Jepsen fra Brendstrup Mark, tjenestekarl Jørgen Jakobsen Juhl fra Hjerndrup, mejerist Jørgen Rosenberg fra Hygum, sidst bosat i Lintrup, arbejdsmand Asmus Petersen fra Oksenvad, sidst bosat i Skodborg, tjenestekarl Johannes Schmidt fra Lintrup, sidst bosat paa Mejlby Mark, og landmand Christian Peter Schultz fra Haderslev, sidst bosat i Hammelev.  

 

Ikke kategoriseret

15. november 1916 – Flensborg Avis: Frue-titel til faldnes forlovede

Skriv en kommentar

Senest ændret den 11. januar 2021 11:08

Til Indførelse af almindelig Tjenestepligt
menes Rigsdagen at ville blive sammenkaldt med det første. „Vossische Zeitung” mener dog, at det ikke vil ske før i næste Maaned. „Vorwärts” skriver, at Loven om muligt skal træde i Kraft til Nyaar.

Ingen Udvidelse af Værnepligten
„Berliner Tageblatt” skriver: I Forbindelse med Meddelelserne om Indførelse af Civiltjenestepligten er der i enkelte Blade antydet, at Tanken om en Forlængelse af Værnepligten til det 50. Aar skulde bringes frem igen. Efter hvad vi erfarer fra beføjet Sted, er disse Antydninger grundløse. Der bestar  ingen Sammenhæng mellem Civiltjenestepligten og en Udvidelse af Værnepligten, og en Forlængelse af Landstormspligten er ikke paatænkt.

Titlen „Frue” for faldne Krigeres forlovede
Følgende Badens Eksempel vil nu ogsaa Saksen give Krigeres forlovede Ret til at bære Titlen „Frue”, i Tilfælde af, at deres forlovede er falden eller savnet. Der følger ingen Rettigheder med denne Titel, men Ministeriet haaber ved Hjælp af den at skaffe de paagældende Adgang til den selskabelige Stilling som ellers kun gifte Damer har Adgang til. Vil vedkommende bære sin forlovedes Navn, skal der en særlig til.

Roe-forbud
Det er forbudt at udføre Roer fra Provinsen indtil videre fra 11. November 1916. Undtagelser kan tillades af Provins-Kartoffelstedet i Kiel. Overtrædelser straffes med Fængsel indtil et Aar og en Pengebøde paa indtil 10,000 Mark.

Kaalrabi
lader Gamle Privat Sparekasse i Tønder uddele til Soldaterkoner og trængende i Tønder Torsdag den 16de ds.

Tyveri. (T. Z.)
Fra Kvæghandler Chr. Bruhn i Tønder er der en af de sidste Nætter blevet stjaalet et værdifuldt Faar, som græssede paa en Fenne ved Kirkegaarden. For nogen Tid siden blev, som meddelt, et af hans Faar slagtet paa Marken, og kun Skindet var efterladt.

Efterlyste
I „Amtsblatt” for 1. November 1916 efterlyses følgende, som beskyldes for at vcrre deserterede:  Hans Jessen Dall af Jels, Johannes Christian Egtved af Flovt, Johannes Johansen Vilsbeck af Vinderup i Danmark; Forstærkningsreservist Sergent Clausen af Nordborg, sidst i Aarhus, Sofus Bertelsen Trans af Gammel Haderslev, sidst bosat i Danmark, Iver Nissen Iversen af Hyrup, Christian Hans Paulsen, 23 Aar, — Endvidere efterlyses 7 sydfra som sigtede for samme Foreelse. Forseelse

 

Aviser

27.juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Unddragelse af værnepligten

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Fra Landsretten i Flensborg

For at have unddraget sig værnepligten var i tirsdags i alt 27 personer, stammende væsentlig fra Haderslev og Tønder kredse, anklagede. De antages alle at opholde sig i Danmark.

18 af de anklagede idømtes ifølge Flensborg Avis hver 10 maaneders fængsel, mens sagen standsedes imod 9 af dem, da Civilkommisærens formand havde begaaet en formfejl i sagen.

For at have villet unddraget sig værnepligten var tjenestekarl Peter Christian Bock, født i 1894 i Skrave, anklaget. Bock, som indtil marts i aar havde opholdt sig i Danmark hos sine forældre, var hjemløs. Den 2. marts havde han været til session i Haderslev, men der var ikke truffet nogen afgørelse. Man sagde ham, at hans sag skulde undersøges. Han var anmeldt til lægdsrullen i Danmark. Paa formandens spørgsmaal om, hvorfor han da vilde herned og være soldat, udtalte den anklagede, som afhørtes ved tolk, at han havde tyske sympatier. den 27. juni i aar blev han anholdt i en skov ved Høkelbjerg. Han havde intet pas. Nogle gange havde han været paa Landraadskontoret i Haderslev for at faa det, men det var endnu ikke kommet tilbage fra Generalkommandoen. Den anklagede paastod, at han ikke havde villet unddrage sig sin værnepligt, men han vilde over grænsen for at besøge sine forældre. Retten idømte ham fire ugers fængsel, hvoraf tre ansaas for afsonede ved varetægtsarresten.

Faldne

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Christian Schrøder fra Nørre Vilstrup er falden.

Saarede

Christian Petersen, søn af arbejdsmand P. i Aabenraa, er blevet saaret og ført til lazaret i Nürnberg.

Snedker Christian Bonde i Haderslev er bleven saaret ved Vetsfronten.

H. Ohlsen, søn af købmand O. i Haderslev, er bleven saaret.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Chr. Petersen fra Holm paa Als er haardt saaret.

Ikke kategoriseret

18. december 1915. Syd for grænsen under krigen

Skriv en kommentar

Senest ændret den 29. januar 2016 10:25

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

En vægring og en retssag.

Som det vil erindres, er det flere steder i Sønderjylland blevet befalet at eleverne på statens efterskoler skal deltage i ”Jugendwehr”’s militære øvelser om søndagen. Et antal lærlinge i Haderslev har vægret sig herved og er derfor ved politiretten idømt straffe. Deres forældre har så indanket sagen for retten. “Schlesw. Grenzpost” skriver, at dommen imødeses med spænding.

De hjemløses militærpligt og statsborgerret.

I tilknytning til meddelelsen om, at de hjemløse i Nordslesvig nu skal melde sig til lægsrullen, udtalte ”Vossische Zeitung” forleden, at dermed hele hjemløshed spørgsmålet var blevet løst, da de hjemløse Nordslesvigere vilde blive prøjsiske statsborgere i det øjeblik, de trådte ind i hæren.

I anledning heraf har dr. jur. de Jonge nu sendt det nævnte blad et indlæg, hvori han hævder, at denne påstand beror på en misforståelse af statsretten. Artikel1 i rigsmilitærloven af 1913 bestemmer, at personer, som ingen stat tilhører, når de har varigt ophold indenfor rigets grænser, kan ligesom tyskere indkaldes til at aftjene deres værnepligt; en sådan indkaldelse betyder imidlertid på ingen måde ipso jure erhvervelse af statsborgerret.

Faldne, sårede og fangne

Efter nordslesvigske blade

  • Kommis Jørgen Kaad, en søn af gårdejer K. i Stenderup i Sundeved, er falden den 7. december i Champagne, 23 år gammel.
  • Jørgen L. Jessen fra Vilsbæk ved Holebøl er den 6. december død på et lazaret i Frankrig, Han efterlader sig kone og tre børn.
  • August Hansen fra Gråsten er i følge den sidste tabsliste død på et krigslazaret.
  • I den sidste tabsliste meddeles, at Jørgen Duus fra Lysabildskov på Als er død på landeværns-feltlazaret 2.
  • Elektriker Chr. Kristensen i Haderslev er hårdt såret i en kamp i Frankrig.

 

Ikke kategoriseret

16. december 1915. Syd for grænsen under krigen

Skriv en kommentar

Senest ændret den 26. januar 2016 22:10

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

De hjemløse og optantbørnene

Skal, som meddelt, nu også melde sig til lægdsrullen. Denne bestemmelse har haft til følge, at såvel hjemløse som optantbørn, der er kommet over grænsen fra Kongeriget med dansk pas, i disse dage er blevet forhindrede i at vende tilbage til Kongeriget – i alt fald foreløbig.

Tørvestrøelse.

Det meddeles, at såvel tørvestrøelse som tørvesmuld er beslaglagte og kun står til rådighed i ringe mængder. Befolkningen anmodes derfor indtrængende om at omgås de nævnte ting meget sparsomt. Der søges efter et erstatningsmiddel.

Tobaksrygning forbudt for børn under 16 år.

Generalkommandoen i Altona bekendtgør følgende forordning, som sundhedskontoret i Lybæk har udstedt den 10. marts 1915:

For i sundhedens interesse at sætte en stopper for tobaksrygningen hos ungdommelige personer, som i den sidste tid stadig har grebet mere om sig, har sundhedskontoret anordnet følgende: Personer under 16 år er det forbudt at ryge tobak, cigarer eller cigaretter. De, der er forpligtelse til at føre tilsyn med de ungdommelige personer, er ligeledes ansvarlige for, at forbuddet overholdes. Det er endvidere forbudt at sælge eller at afgive tobakspriser, tobak, cigarer eller cigaretter til personer under 16 år. De ungdommelige personer selv, samt de der skal føre tilsyn med dem, er medansvarlige for, at dette forbud overholdes. Overtrædelse straffes med en pengebøde på indtil 60 mark eller med indtil 14 dages arrest.

Aviser

13. december 1915. Syd for grænsen under krigen

Skriv en kommentar

Senest ændret den 26. januar 2016 22:06

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Tabet af tyske zeppelinere

Tre eksplosioner i de samme dage

Som vi meddelte i sin tid, eksploderede en ny stor zeppeliner, “Z 18” i luftskibshallen i Tønder den 17. november. Samme dag eller i dagene umiddelbart omkring den 17. november er, som vi nu erfarer, imidlertid også et luftskib, der opgives at være “Z 28”, sprunget i luften ved Fuhlsbüttel ved Hamborg; det påstås bestemt, at et tredje tysk luftskib i de samme dage er blevet ødelagt i Bitterfeldt (i preussisk Sachsen).

Syd for grænsen under krigen

De hjemløse og optantbørnene skal melde sig til lægsrullen

Landsrådskontoret i Haderslev bekendtgør den 10. december, at i medfør af en forordning fra Indenrigsministeren og krigsministeren af 28. oktober 1915 skal alle mandlige personer uden undersåtsret, der er fødte i tiden fra 2. august 1869 til 31. december 1898, melde sig til lægsrullen i tiden fra den 15. til 31. december 1915 hos den stedlige politimyndighed (Magistrat, borgmester, kommuneforstander, godsforstander). Ved anmeldelsen skal fremvises mulige militærpapirer og sådanne papirer, der kan give oplysning om deres egne, forældres eller søskendes undersåtsforhold.

Til de meldepligtige personer hører også optantbørnene.

Krigens hårdheder

Kådner Herman Jacobsen og hustru i Vester Sottrup har haft tre sønner med i krigen.

Af disse har den ældste, Kresten, der er omtrent 23 år gammel været såret to gange; for tiden er han atter med i kampene ved Jacobstadt. Den næstældste søn, Klavs, der var 21 år gammel faldt for tre måneder siden i Russisk Polen. Den 29. november modtog Herman Jacobsen og hustru meddelelse om, at deres tredje søn, den 19 år gamle Herman, var afgået ved døden på lazaret i Königsberg.

Dagen efter, den 30. november, måtte ifølge ”Hejmdal” faderen, kådner Herman Jacobsen selv, der er 45 år gammel, efter modtagen indkaldelsesordre møde i Flensborg, hvorfra han derpå endnu samme dag blev sendt til Metz for at få en militær uddannelse.

I hjemmet i Vester Sottrup sidder nu den sørgende hustru med 5 uforsørgede børn.

Kagebagning til jul.

Landråden i Sønderborg bekendtgør i kredsbladet: forbudet af 16. august 1915 mod bagning af kager af hvedemel i hjemmene sættes ud af kraft indtil den 31. december i år.

På samme tid frigives [tryksværteklat]reserverne til julebagning én [tryksværteklat]hvedemel á person til hver civil[tryksværteklat] i kredsen. Gær må dog ikke anvendes til bagningen. I ugen fra 13. til 19. december må der sælges så mange melmærker ud over det forskrevne kvanta, at hver husholdning kan få ½ pund hvedemel mere á person, hvis man ønsker det. I de to sidste uger af december er salget disse mærker ikke tilladt.

Studehandel

Gårdejer Nis Enemark solgte i torsdags 50 stude til handelsmand Simon fra Brunsbüttelkoog For 680 mark stykket. Studene skal leveres til foråret.

Kommuneforvalter Clausen Schmidt i Gestrup solgte samme dag 18 stude for 640 mark stykket. Gårdejer Peter Hansen i Gestrup, har solgt til kreaturhandler Wilken i Hamborg 36 stude for 665 mark stykket.

Peter Madsen i Roost har solgt 30 stude for 675 mark stykket.

Hjemme på orlov.

”Flensborg Avis” medarbejder J.N. Jensen, der fra krigens begyndelse har været med på vestfronten, kom i torsdags hjem på otte dages orlov.

Haderslev Privatbanks fallit.

Under 9. december 1915 bekendtgør Amtsretten i Haderslev følgende:

I fallitsagen over aktieselskabet Privatbankens formue i Haderslev har fælleskreditoren stillet andragende om at standse fallitsagen. Andragender og fallitkreditorernes samtykkende erklæringer ligger til kreditorernes eftersyn i retsskriverkontoret. Fallitkreditorerne kan inden en uge nedlægge indsigelse mod andragendet.

Hygum sogns ældste mand,

gamle bødker Nis Madsen på Hygum Gammelgård, der den 14. marts i år fyldte sit 93de år, afgik forrige søndag ved døden efter kun nogle få dages sygdom. Det er et langt, nøjsomt og virksomt liv, der her har fundet sin afslutning.

Hjemmefronten, Nyheder

10. august 1914. Session i Aabenraa Kreds

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 22:30

Borgere i Aabenraa kredsen orienteres af de tyske myndigheder om ændringer i forhold til sessionerne:

I forlængelse af Kredsbladets bekendtgørelse den 3. august – Ekstrablad stykke 30b – bliver det hermed bekendtgjort, at sessionerne ikke vil finde sted den 16. og 17. august, men derimod mandag den 17. og tirsdag den 18. august, klokken 8 om formiddagen i Stadsteateret i Aabenraa.

Mandag den 17. august skal alle militærpligtige fra Aabenraa og amtsområderne Løjt, Rise, Østerløgum og Hellevad stille. Alle militærpligtige fra de øvrige områder skal stille den 18. august. Der gøres videre opmærksom på, at alle de militærpligtige skal på den pågældende dag stå efter rangering kl. 6.30 formiddag.

Bekendtgørelser, Nyheder, Sønderjyder

9. august 1914. Hejmdal: Gælder din livsforsikring også, når du er i krig?

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 22:16

Aabenraa-avisen Hejmdal beretter om nyheder fra hjemme- og udfront:

Livsforsikringer under Krigen

Mange af de indkaldte Soldater har tegnet Livsforsikringer. Men det er ikke uden videre sikkert, at Livsforsikringerne ogsaa gælder i Krigstid. Adskillige Selskaber kræver saaledes særlige Tillægspræmier, Krigspræmier, i den Tid, Krigen varer.

De Forsikrede eller, hvor de er indkaldte, deres Paarørende, bør derfor i disse Dage ikke forsømme at undersøge, hvilke forpligtigelser de har at opfylde, for at Forsikringspolicerne kan bevare deres fulde Gyldighed under Krigen.

Vi kender ikke i dette Øjeblik de enkelte  Selskabers Statutter og kan heller ikke skaffe dem vil Veje i denne Tid. For dem, der er forsikrede i Livdforsikringsselskabet Hafnia, hvis Statutter vi kender, gælder følgende Bestemmelser:

1, Forsikrede i Hafnia, som hører til Gruppen Litra A, maa, hvis de indkaldes til Krigstjeneste, betale en Tillægspræmie for Krigsrisiko. Denne tillægspræmie er fastsat til 1 procent af forsikringssummen for hvert Aar, Krigen varer. Den maa betales for det første Aar på Selskabets Kontor i Aabenraa inden Udgangen af August Maaned. Samtidig maa Policen indsendes til Kontoret, helst i indskrevet Brev, til Notering. Endelig maa der af denne Tillægspræmie betales en Stempelafgift af 5Pg. for hver 10 Mark. Naar dette er sket, bevarer Forsikringen ogsaa o Krigstid sin fulde Gyldighed til August 1915.

 […]

I Tilfælde af Forfremmelse til Underofficer eller Officer under Krigen, skal der betales en forhøjet Tillægspræmie i Løbet af en Maaned efter Forfremmelsen.

Vi raader indtrængende alle, som har Livsforiskringer, til hurtigst muligt at faa denne Sag i Orden. Livsforsikringsselskabernes Repræsentanter vil sikkert beredvillig give Oplysninger. Alle Spørgsmaal fra Forsikrede i Hafnia, besvares omgaande af Selskabets Kontor i Aabenraa.

Dagens Nyheder

Mange Sønner med i Krigen. Rigsdagsmand Jan Fegter (frisindet) har fem Sønner, den nylig valgte Rigsdagmand Arnold, Roborg endog seks Sønner med i Krigen.

Forsigtighed med Breve. Alle, som faar Breve fra Slægtninge eller Bekendte blandt de Indkaldte, gøres opmærksom paa, at de maa hemmeligholde Indholdet, for saa vidt det drejer sig om Troppebevægelser, Krigsplaner osv.

Russiske Spioner Skudt. Den kongelige Politipræsident i Breslau offentliggør under 2. August følgende: “Jeg bringer herved til offentlig Kendskab, at i Dag er 2 russiske Spioner bleven skudt.”

De tyske Værnepligtige i Danmark. De tyske Konsuler i Kongeriget opfordrer i kongeriske Blade de til den tyske Hærs og Flaades Reserver hørende Mandskaber, der opholder sig i Danmark, til at ufortøvet at rejse hjem til deres Troppeafdelinger.

Ensted Sogn, Lørdag. Mund- og Klovsygen. Mund- og Klovsygen optræder heldigvis meget mildt. Der er kun kommet et Par enkelte Tilfælde til i den senere Tid, og der er endnu ikke forekommen et eneste Tilfælde, hvor et dyr er død af Sygen, idet mindste ikke her i Sognet og i Nabobyerne. Mælkeydelsen aftager noget, mens Sygdommen staar på, men dog langtfra saa meget, som man havde ventet, og Kvæget er godt ved huld. At Sygdommen forløber saa mildt er meget heldigt i denne Tid, hvor vi paa Grund af Krigen, der har unddraget Landbruget saa megen Arbejdskraft, har Vanskeligheder nok af anden Art at kæmpe med.

Lysabild, Lørdag. Landsdagsmand Nis Nissen, der har aftjent sin Værnepligt som Dragon i Diedenhofen, er i disse Dage afrejst til Rendsborg, hvor han havde faaet Ordre til at stille sig.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder

3. august 1914. Session i Aabenraa Kreds

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 14:27

Borgere i Aabenraa kredsen orienteres af de tyske myndigheder om mobiliseringen:

Session af de Militærpligtige i Aabenraa Kreds finder sted følgende Dage:

Søndag den 16. August i Aabenraa, Stadsteateret, kl. 8 om Morgenen for de Militærpligtige i Aabenraa By og Amts Områderne Løjt, Rise, Øster-Løgum og Hellevad.

Mandag den 17. August i Aabenraa Stadsteateret, kl. 8 om Morgenen for de militærpligtige i Amtsområderne Gråsten, Adsbøl, Rinkenæs, Holbøl, Hokkerup, Ladeggård, Felsted og Bjolderup.

Kreisblatt des Kreises Apenrade

I de øvrige kredse fandt der tilsvarende sessioner sted.

Sønderjyder

31. juli 1914. Soldaterbrev fra Jeppe Østergård

Skriv en kommentar

Senest ændret den 27. januar 2016 22:02

Jeppe Østergård stammede fra Stursbøl i Oksenvad Sogn. I oktober 1912 var han blevet indkaldt til hæren, og da krigen brød ud, var han ved at aftjene den sidste del af sin værnepligt i Danzig, i dag Gdansk, Polen. Et udvalg af hans breve skrevet både før og under krigen blev udgivet i udvalg i 1931.

31—7—1914.

Hvor to eller flere er samlet er krigen det eneste samtaleæmne såvel i byen som på kasernen. Alle lever i forventning om, hvad der vil ske. I byen råder en stærk krigsbegejstring, en stemning, der gir sig mangfoldige udslag. To nætter i træk ved midnatstid drager gennem gaderne vældige skarer såvel damer som herrer, syngende patriotiske sange og råbende hurra for hæren, kejseren og forbundsfællen. En krigserklæring vil blive modtaget med ildhu. —

Forlængst er alle troppeøvelsespladser rømmede, alle mandskaber, som var på orlov, indkaldte. En vagtkommando, som iaftes kom tilbage fra Graudenz, fortæller, at dær er de blanke våben slebne, patroner uddelte, alting færdig til udrykning. Vi er også inddelte til en mængde forskellige poster, og jeg skal til Bagpommern og hente heste.

Men det er alt kun den første dag. Senere skal vi nok alle komme med i første linje.

Hvad et væbnet sammenstød vil bringe af nød og elendighed, det går man helst let henover, da det kun gør ondt værre at tænke derpå. Endnu er krigen vel ikke uundgåelig, men udsigterne synes at blive ringere. Afgørelsen må falde i denne uge. Glider tiden endnu længere ud, er der tid til forhandling, og England er jo utrættelig i sine fredsbestræbelser.

Iaftes modtog jeg de kærkomne breve fra jer. Her er næppe muligt at samle sig til at skrive noget fornuftigt, men lad da alt være gemt i det ene ord tak. Det er godt at vide, at kærlige tanker krydser hinanden og forkorter den udvortes 1000 km store afstand.

(Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 38)

Nyheder, Sønderjyder

30. juli 1914. Jeppe Østergård: “Aldrig har det været så kritisk som nu”

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 12:36

Jeppe Østergård stammede fra Stursbøl i Oksenvad Sogn. I oktober 1912 var han blevet indkaldt til hæren, og da krigen brød ud, var han ved at aftjene den sidste del af sin værnepligt i Danzig, i dag Gdansk, Polen. Et udvalg af hans breve skrevet både før og under krigen blev udgivet i udvalg i 1931.

30—7—1914.

I formiddag har vi ingen tjæneste. Alle på stuen skriver breve hjem, og jeg blir også smittet af manien. Stort nyt er der naturligvis ikke at berette.

Byen var iaftes i vildt oprør, og begejstringen gik højt, da regimentet med fuld musik i spidsen drog gennem byen fra banegården til kasernen. I løbet af natten er to kompagnier rykket ud krigsmæssigt udrustet for at besætte Weichselbroen ved Dirschau. Forøvrigt arbejdes i det stille. Krigssager blir tilpasset og udleveret fra oplagsrummene.

Den almindelige mening er den, at vi i morgen rykker ud og går til grænsen. Hvordan det så videre vil gå, må afventes. Aviser har jeg idag endnu ikke læst, men jeg tvivler stærkt på et tilbage. Dag for dag har tingene tilspidset sig, overalt arbejdes der på mobiliseringen. Aldrig har det været så kritisk som nu.

Mine tanker ved alt dette tør jeg ikke betro papiret, da brevhemmeligheden i denne tid langtfra er sikret. Dog kan I så omtrent tænke jer min stilling. Men der er intet valg, og vi går med så friske og frejdige som nogen. Meget værre er det for dem, der må forlade familie, bedrift og alt. Jeg er løs og ledig, har ingen forpligtelser, kan udmærket undværes o. s. v.

Det er morsomt at lægge mærke til, hvordan de forskellige tar imod efterretningerne. Gennemgående er den ældre årgang mere rolig og mandskaberne i besiddelse af mere galgenhumør.

Rekrutterne føler stærkere de bånd, som binder dem til hjemmet og alle de kære. Af skrålhalsene er mange bleven underlig tavse — en stadfæstelse af gammel erfaring.

— Jeg er meget spændt på, hvad dagen endnu vil bringe. I morgen skal I atter høre mere.

(Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 38-39)

F_A_von_Kaulbach_Germania_1914

Nyheder, Sønderjyder

29. juli 1914. Soldaterbrev fra Jeppe Østergård: “Lavinen er begyndt at rulle …”

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 12:36

Jeppe Østergård stammede fra Stursbøl i Oksenvad Sogn. I oktober 1912 var han blevet indkaldt til hæren, og da krigen brød ud, var han ved at aftjene den sidste del af sin værnepligt i Danzig, i dag Gdansk, Polen. Et udvalg af hans breve skrevet både før og under krigen blev udgivet i udvalg i 1931. Den 29. juli var han netop kommet tilbage til Gdansk, efter at regimentet i nogen tid havde ligget i sommerlejr ved Arys, i dag Orzysz, Polen.

29—7—1914.

Ankom i aftes som fourer en dag før kompagniet til Danzig.

Her føler man sig mere vel, næsten en smule hjemlig.

For tiden er udsigterne ret kritiske. Det store spørgsmålstegn er Rusland, men netop nu udspredes på gaden flyveblade, at Rusland mobiliserer. I den tyske militærforvaltning bevares udadtil en overlegen ro, omend der på de ledende steder arbejdes med højtryk.

Forøvrigt tvivler ikke en eneste om, at den tyske mobilisering vil kunne gennemføres programmæssigt. Overalt på rejsen blev vi modtaget med begejstring, og også i Danzig er alle stemte for krigen. Man forsætter sig i en patriotisk rus.

Musikkapeller må stadig spille nationale melodier. Der udbringes hurraer for hæren, kejseren o. a., og vé den som ikke gøer med.

Overalt har man fornemmelsen: der må ske noget, spændingen må udløses. Englands velvillige mægling strander rimeligvis på Østrigs trang til handling. Lavinen har begyndt at rulle. Vil den standse eller rive alt med? Man hører almindeligt den vending: hellere nu end senere, den rådne fred er utålelig.

Jeg for mit vedkommende siger med: hellere nu end senere. På en varig europæisk fred kan dog ingen for alvor tro. Kendsgærningerne taler dog et ganske andet sprog. — Imorgen skal I atter hør nærmere.

(Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 37-38)

Våbensøstre 6a49-328
Idealiseret fremstilling af våbensøstrene Tyskland og Østrig