Tag-arkiv: tog-passagerer

26. oktober 1918. “Som naar vi derhjemme leverede Svin, blev vi i Vitry le Franc ladet ind i Kreaturvogne…”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. I begyndelsen af oktober 1918 blev han taget til fange.

Efter  en  vidunderlig og  uforglemmelig  Jernbanerejse  er  vi i  et  Tog  med  III.  Klasses  Kupéer  naaet  hertil.  Aldrig  synes jeg, jeg  har set noget  saa  smukt  som  dette  sidste  Stykke  af Rejsen  ned  imod  Lippy.  Vidunderligt  skønt  ligger  Byen  i en  Dalsænkning,  og  Toget  gaar  halvanden  Gang  omkring Byen,  inden  det  naar  ned  til  Banegaarden,  saa  vi  fik  Byen at  se  baade  ovenfra  og  fra  alle  Sider. 

Dog,  Rejsen  er  ikke hele  Tiden  gaaet  med  Tog  med  III.  Klasse.  Nej,  Gud  bedre! Som  naar  vi  derhjemme  leverede  Svin,  blev  vi  i  Vitry  le Franc  ladet  ind  i  Kreaturvogne,  der  blev  laaset  efter  os.  Vi var  forsynet  med  Brød  til  et  Par  Dage,  men  Drikkelse  havde  vi  saa  godt  som  intet  faaet  med  af. 

Af  Ventilation  var der  ikke  andet  end  de  fra  Kreaturvognene  kendte  smaa  Luger  foroven.  Det  var  vel for  Luftens  Skyld  tilstrækkeligt,  men der  var  dog  andre  Ting,  som  de  45  Mand,  der  var  i  hver Vogn,  skulde  have  besørget,  og  gode  Raad  var  derfor  dyre. Saa  længe  vi  havde  Lommetørklæder  til  „Stort”  og  tømte Konservesdaaser  til  „Smaat”  gik  det  nogenlunde,  men  kun alt  for  tidligt  opdagede  vi,  at  vi  havde  begaaet  den  uhyre Letsindighed  at  kaste  det  hele  bort  i  Stedet  for  at  tømme Beholderne. 

Der  var  sluttelig  ikke  andet  for,  end  at  de  to Mand,  der  var  „nærmest  paa  Tur”,  maatte  holde  den  tredie Kammerat  i  en  saadan  Stilling  ud  af  Lugen,  saa  han  kunde undgaa  det,  der  var  værre  for  os  andre,  nemlig  at  indrette sig  i  et  Hjørne  af  Vognen,  hvor  Pladsen  var  knap  nok  i  Forvejen. 

Transporten  naaede  endelig  Orleans,  hvor  Dørene  atter  blev  aabnet  for  os.  Men  sikken  et  Syn.  Togstammen  saa frygtelig  ud,  og  det  var  intet  Under,  at  den  Masse  af  Militær-  og  Civilpersoner,  der  stod  paa  Banegaarden,  holdt  sig for  Næsen  og  veg  tilbage  for  os,  da  vi  blev  sluppet  ud  og styrtede  ind  imellem  dem  for  at  naa  hen  til  et  Par  Vandopstandere. 

Efter  et  Par  Timers  Ophold  fortsatte  vi  videre. Toget  var  et  andet,  og  ogsaa  Vagtmandskabet  havde  skiftet.  Jeg  kan  ikke  andet  end  at  indrømme,  at  det  var  Synd, hvad  der  nu  foregik.  Vagtmanden  var  en  pæn  ældre  Mand, der  saa  ud  til, at  han  endnu  ikke  havde  været  ved  Fronten, i  hvert  Fald  saa  han  velplejet  og  nobel  ud. 

Enkelte  Kammerater  søgte  nu  at  faa  fat  i  de  største  og  fedeste  Lus,  der kunde  opdrives,  og  i  Snesevis  blev  de  pillet  fra  deres  tilvante Leje  og  flyttet  over  paa  Vagtmandens  Kappe  og  Hue,  hvor de  i  et  sandt  Kapløb  om,  hvem  der  kunde  komme  først,  forsvandt  ned  bag  Kappekraven.  Skorstensfejeren  var  særlig ivrig  i  at  deltage  i  denne  Form  for  „ Vergältung ”  som  Tak for  den  mindre  pæne  Behandling  fra  Dagene  forud.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

20. september 1918. Falskspillere i toget på vej hjem til Slesvig

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914.  I 1918 kæmpede han i Regiment 186, 2. kompagni.

Saa  er  jeg  da  atter  naaet  tilbage  fra  den  korte  Visit.  Jeg kom  for  sent,  men  Transporten  er  endnu  ikke  afgaaet,  saa det  var  alligevel  ikke  sent  nok.  Den  Orlov  var  der  ikke  meget  ved.  To  Døgn  er  gaaet  til  Rejsen,  saa  der  var’kun  en Dag  at  være  hjemme  i.

Inden  jeg  paa  Rejsen  hjemefter  naaede  Kassel,  var  jeg  blanket  af  for  alle  mine  Penge.  Jægerne kunde  spille  Kort,  og  det  var  ligemeget,  hvad  jeg  foretog mig  eller  lod  være  med  at  foretage  mig, hver  Gang  tabte  jeg.

I  Kassel  var  der  et  lille  Ophold.  Maskinen  skulde  skiftes,  og vi  fik  lidt  Mad. Jeg  havde  en  lumsk  Anelse  om,  at  det  ikke kunde  forholde  sig  helt  rigtig  med  de  Herrer  Jægere,  og  da Toget  atter  havde  sat  sig  i  Bevægelse,  og  det  paany  skulde gaa  løs, bad  jeg  dem  om  at  bytte  Plads  med  mig, da  jeg  ikke godt  kunde  taale  at  sidde  hverken  side-  eller  baglæns  i  et Tog.

Spillet  tog  nu  en  saa  paafaldende  Vending,  at  jeg  havde  Lov  til at  gaa  ud  fra,  at  de  nu  ikke  mere  kunde  gøre  sig forstaaelig  ved  Fodsignaler  eller  andre  Tegn.  Da  vi  kom  til Hamburg,  havde  jeg  atter  Halvdelen af  mine  Penge.

De  var flinke  og  indbød  mig  til et  Glas  Øl.  Under  Samtalen  her  røbede  de  sig. De  havde  nu  i et  halvt  Aar drevet  denne  „Sport”. Orlovskortene  lavede  de  selv, og Fribilletterne kunde de nemt skaffe  Udvej  for.

Med en  raa,  gennemskaaret  Kartoffel  overførte  de  Stemplerne  fra  de  „ægte”  Pas  og  Fribilletter  til  deres  efterlavede,  og  de  forsynede  selv  disse  med  en  ulæselig Underskrift.

De  rejste  mellem  Darmstadt  og  Hamborg,  og tjente  gode  Penge.  Krigen  var  jo  paa  denne  Maade  lettere og  ogsaa  behageligere.  I  Slesvig  steg  jeg  selvfølgelig  ikke ud,  som  Aftalen  var,  thi  jeg  havde  i  Forvejen  overlagt  mig dette:  er  du  først  i  Slesvig,  kommer  du  nok  til  Flensborg  og videre

Det  skulde  da  gaa  til med  Hundekunster,  mente  jeg, om  ikke  jeg  skulde  slippe  hjem.  Jeg  havde  paa  Bataillons-skrivestuen  maattet  opgive  det  Hotel,  i  hvilket  jeg  vilde  bo, og  havde  da  opgivet „Kajserhof”  i  Flensburgerstrasse.  Jeg havde  aldrig  været  i  Slesvig,  og  vidste  derfor  heller  ikke,  om der  fandtes  noget  Hotel  af  dette  Navn,  men  det  var  jo  ogsaa kun  for  det  Tilfælde,  at  nogen  udeblev  fra  Orlov,  at  der  blev Brug  for  nogen  Adresse.

I  Flensborg, hvor  Snyderiet  ved  Revision  af  Orlovspasset  naturligvis  vilde  blive  opdaget,  ventede  jeg  med  at  gaa  fra  Banegaarden,  indtil  det  rigtige  Øjeblik  syntes  at  være  inde.  Med  5  Skridts  Tilløb  satte  jeg  over Afspærringen  og  løb  i  Retning  af  Raadhusgade,  og  Benene gik  som  Trommestikker,  da  jeg  kunde  høre  høje  Raab  bag ved  mig.

I  Storegade  bremsede  jeg  lidt  op,  og  i  Nørregade laante  jeg  en  Cykle  og  var  snart  hjemme.  I  Hjemmet  var Opholdet  kun  lidet  lystelig,  men  jeg  fik  dog  hilst  paa  dem alle,  forinden  jeg  atter  skulde  af  Sted  til  Frankrigs  blodbestænkte  Slagmarker.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

29. oktober 1917 – Ribe Stiftstidende: muslinger beslaglagt

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

En tælling af alle Iltogs-passagerer

foretages i denne tid i hele det tyske rige for nøjagtigt at faa fastslaaet, hvilken indflydelse de nye samfærdselsbestemmelser har paa samfærdselen. Tællingerne begyndte i torsdags og vil vare til den 3. november inklusive.

Alle muslinger beslaglagte

Den slesvig-holstenske fiskehandels-selskab i Eckernförde bekendtgør, at samtlige ved Slesvig-Holstens østkyst fangede muslinger er beslaglagte for dette selskab. Fiskerne faar for første klasses store sorterede muslinger 7 mark pr. centner netto.

Faldne

Peter Nielsen, søn af landmand Jes P. Nielsen i Kliplev, har været forsvunden siden slutningen af juli, meldes nu at være død, 20 aar gl.

P. Clausen og hustru i Tyrsbøl har faaet efterretning om, at deres søn Hans er falden, 27 aar gl. I 1915 mistede Clausen deres søn Jørgen. 

Saarede

Ifølge tabslisten er Nis Callesen fra Nørre -Ønlev bleven alvorligt kvæstet ved et uheld.

Savnede

Arbejdsmand Hans Hansen paa Nalmadebro ved Egernsund har faaet meddelelse om, at hans søn Thomas er savnet efter de sidste kampe i Flandern.

Christian Jørgensen fra Fol, der har været med i Flandern, har været savnet siden den 20. oktober.