Senest ændret den 4. december 2020 9:12
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. I 1918 kæmpede han i Regiment 186, 2. kompagni.
Saa er jeg da atter naaet tilbage fra den korte Visit. Jeg kom for sent, men Transporten er endnu ikke afgaaet, saa det var alligevel ikke sent nok. Den Orlov var der ikke meget ved. To Døgn er gaaet til Rejsen, saa der var’kun en Dag at være hjemme i.
Inden jeg paa Rejsen hjemefter naaede Kassel, var jeg blanket af for alle mine Penge. Jægerne kunde spille Kort, og det var ligemeget, hvad jeg foretog mig eller lod være med at foretage mig, hver Gang tabte jeg.
I Kassel var der et lille Ophold. Maskinen skulde skiftes, og vi fik lidt Mad. Jeg havde en lumsk Anelse om, at det ikke kunde forholde sig helt rigtig med de Herrer Jægere, og da Toget atter havde sat sig i Bevægelse, og det paany skulde gaa løs, bad jeg dem om at bytte Plads med mig, da jeg ikke godt kunde taale at sidde hverken side- eller baglæns i et Tog.
Spillet tog nu en saa paafaldende Vending, at jeg havde Lov til at gaa ud fra, at de nu ikke mere kunde gøre sig forstaaelig ved Fodsignaler eller andre Tegn. Da vi kom til Hamburg, havde jeg atter Halvdelen af mine Penge.
De var flinke og indbød mig til et Glas Øl. Under Samtalen her røbede de sig. De havde nu i et halvt Aar drevet denne „Sport”. Orlovskortene lavede de selv, og Fribilletterne kunde de nemt skaffe Udvej for.
Med en raa, gennemskaaret Kartoffel overførte de Stemplerne fra de „ægte” Pas og Fribilletter til deres efterlavede, og de forsynede selv disse med en ulæselig Underskrift.
De rejste mellem Darmstadt og Hamborg, og tjente gode Penge. Krigen var jo paa denne Maade lettere og ogsaa behageligere. I Slesvig steg jeg selvfølgelig ikke ud, som Aftalen var, thi jeg havde i Forvejen overlagt mig dette: er du først i Slesvig, kommer du nok til Flensborg og videre
Det skulde da gaa til med Hundekunster, mente jeg, om ikke jeg skulde slippe hjem. Jeg havde paa Bataillons-skrivestuen maattet opgive det Hotel, i hvilket jeg vilde bo, og havde da opgivet „Kajserhof” i Flensburgerstrasse. Jeg havde aldrig været i Slesvig, og vidste derfor heller ikke, om der fandtes noget Hotel af dette Navn, men det var jo ogsaa kun for det Tilfælde, at nogen udeblev fra Orlov, at der blev Brug for nogen Adresse.
I Flensborg, hvor Snyderiet ved Revision af Orlovspasset naturligvis vilde blive opdaget, ventede jeg med at gaa fra Banegaarden, indtil det rigtige Øjeblik syntes at være inde. Med 5 Skridts Tilløb satte jeg over Afspærringen og løb i Retning af Raadhusgade, og Benene gik som Trommestikker, da jeg kunde høre høje Raab bag ved mig.
I Storegade bremsede jeg lidt op, og i Nørregade laante jeg en Cykle og var snart hjemme. I Hjemmet var Opholdet kun lidet lystelig, men jeg fik dog hilst paa dem alle, forinden jeg atter skulde af Sted til Frankrigs blodbestænkte Slagmarker.
