Hør kulturredaktør Hans Christian Davidsen fortælle om månedens bog i Flensborg Avis: René Rasmussens “Danmarks bedste flyver.”
Bogen kan købes i boghandlen eller på nettet.
Den er på 352 sider med 170 illustrationer og er set til priser på 260-300 kr.
Er du medlem af Historisk Samfund for Sønderjylland, kan den løbes for kun 200 kr lige her: Danmarks bedste flyver (hssdj.dk)
I museumsbutikken på Sønderborg Slot kan man købe H.C. Brodersens anmelderroste “I ildlinjen. Krigsdagbog 1914-1919″ med indledning, noter og efterskrift af historikerne Martin Bo Nørregård, Claus Bundgård Christensen og René Rasmussen.
Bogen er på 203 sider. Den følger Hans Christian Brodersen i Første Verdenskrig fra indkaldelsen i 1914 til hjemkomsten i 1919. Den er meget velskrevet og usædvanligt direkte og rå i sine beskrivelser af krigens gru.
Bogen kan nu købes i museumsbutikken på Sønderborg Slot for kun 100,- kr (så længe lager haves. Normalprisen er 249,- kr.)
Anmelderne skrev bl.a.:
Politiken Histories nyhedsbrev :
“Et nordslesvigsk sidestykke til tyske Ernst Jüngers berømte krigsberetning ’I Stålstormen’ fra 1920, men hvor Jünger i sin beretning er en tapper kriger, der stiger i graderne og anerkendes for sin indsats, er H.C. Brodersens et mere menneskeligt portræt af en fodtudse, der er nødt til at sno sig for at klare sig ved fronten. (…) Bogen er vild læsning. (…) Stor anbefaling herfra. “
På Krigsvidenskab.dk holder anmelderen også “I ildlinjen” op mod Ernst Jüngers “I stålstormen” og skriver bl.a.: “Brodersen krigsdagbog, ”I Ildlinjen”, er ikke et mesterværk, som Ernst Jüngers tilsvarende bog, men den er godt håndværk, godt skrevet og absolut læseværdig. Den giver et fremragende billede af, hvad de dansksindede soldater i tvungen tysk tjeneste måtte igennem under deres indsats på vestfronten under 1. Verdenskrig og deres splittede loyalitet til deres andet påtvungne fædreland – Tyskland.”
Berlingske Tidendes anmelder, Bent Blüdnikow, giver bogen fem ud af seks stjerner. Han sammenligner bogen med Ernst Jüngers “I stålstormen” pga. dens “litterære kvaliteter” og dens “blodige skildringer og usentimentale tilgang til rædslerne” og skriver bl.a. “Bogen er spændende læsning, og historikernes forord og efterskrift eksemplarisk”.
www.kulturen.nu giver fem ud af seks stjerner og skriver bl.a.:
“En fantastisk velskrevet dagbog … Brodersen er en fremragende fortæller. I detaljer beskriver han dødelige nærkampe i skyttegravene, nerveflænsende bombardementer, grusomme lemlæstelser og tåbelige officerer, der betaler for deres fejltagelser med andres eller egne liv. Men han fortæller også om de glimt af menneskelighed, der midt i al elendigheden blev plads til, og om soldaternes ukuelige kamp for at overleve.”
Anmelderen sammenligner Brodersens bog med Remarques Intet nyt fra Vestfronten og Jüngers I ståltormen og mener, at den “i autenticitet ikke lader de to berømte romaner noget efter. Snarere tværtimod.” Det er ifølge anmelderen: “Rystende og dybt betagende læsning”
Og anmeldelsen slutter: “Hans dagbog er et uafrysteligt vidnesbyrd om krigen i al dens gru og meningsløshed. Og som sådan fortjener den at blive læst til hver en tid, også lige nu i dagens Danmark.
Tak for påmindelsen.”
Tidsskriftet Epsilon skriver bl.a.: “Tag og læs Brodersens beretning … Brodersen har bidraget væsentligt til at beskrive en ’almindelig’ skæbne for krigsdeltagere under Første Verdenskrig. Hans skildring er nøgtern og velovervejet.” Også denne anmelder sammenligner med Ernst Jüngers, I Stålstormen.:”Jünger er mildest talt fascineret af krigen, og er på tysk side helt og holdent. Han er krigschauvinistisk og macho i sin fremstilling. Krigen er på mange måder en leg for ham, om end han også er en hårsbredde fra at blive dræbt. Dette er Brodersens totale modsætning.”
Den nye, store særudstilling på Sønderborg Slot om Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918 har trukket mange gæster hen over sommeren.
Der har været næsten 5.000 flere gæster på Sønderborg Slot i juli 2023 end i juli 2022.
Udstillingen fortæller historien om Første Verdenskrig, sådan som den blev oplevet af sønderjyderne. Historien fortælles med genstande og tekst, film og lyd.
Mange sønderjyske krigsdeltagere kommer til orde, og tilsammen fortæller de historien om Den store Krig.
Udstillingen kan ses indtil efteråret 2025.
Gik du glip af den store historieevent på Zeppelinbasen den 6. august? Fortvivl ikke! Du kan derhjemme i ro og mag fordybe dig i historien om den tyske luftskibsbase ved den lille, sønderjyske by.
På 100 sider med 100 illustrationer får du den spændende historie om Zeppelinbasen i Tønder.
Læs:
Mogens Jensen: “Zeppelinbasen i Tønder. V. Marine-Luftschiffs-Detachement Tondern – en tysk luftskibsbase i Sønderjylland 1914-1918.” 108 sider, 168,- kr (vejl.).
Bogen har fået en begejstret modtagelse af anmelderne:
“Der er overraskende meget faktuelt stof og underholdende fortællinger på bogens godt 100 sider (…) Bogen fortæller levende om hverdagen på basen og kontakten med lokalbefolkningen.” Den er “fyldt med spændende fotografier, som støtter teksten på bedste vis. Bogen er skrevet i et letlæst og flydende sprog, og anbefales varmt, både til den som har særlig interesse i emnet og til de, som bare er bredt interesserede i militærhistorie.” (Våbenhistorisk Tidsskrift)
“En fremragende bog (…) Et meget interessant tidsbillede, garneret med talrige fotos. Det er en imponerende bog … fremragende formidlet. Det er et flot og interessant stykke arbejde fra en meget vidende forfatter.” (Flyvehistorisk Tidsskrift)
“Læseren er i gode hænder (…) Mogens Jensens bog om Zeppelinbasen i Tønder … fremstår som vigtig militærhistorisk forskning og velfortalt historieformidling med mere end 100 illustrationer.” (Chakoten)
“En interessant historie om en nu dansk landsdel, der var i krig. Det er en historie, der fortjener at blive udbredt, og den har bud til andre end krigshistorisk interesserede. Bogens flot formidlende niveau bæres i høj grad af et imponerende billedmateriale.” (Jyllandsposten)
“Mogens Jensen beskriver på udmærket vis fra de første spadestik til krigsafslutningen i 1918 Tønderbasens bygningers og de forskellige enheders funktion og opgaver både på jorden og i luften. Yderligere krydderi udgøres af beretninger om markante togter og fx luftskibe, der gik tabt. Hertil kommer erindringer om dagliglivet for mandskabet og forholdet til lokalbefolkningen i Tønder.”
“Fremstillingen giver også plads til en spændende og velafbalanceret redegørelse for samtidsrammen og udviklingen i krigsførelsen i luften …”
Bogen har “… et fremragende atmosfæremættet autentisk illustrationsmateriale, som overalt fanger og fastholder læseren i sit fine samspil med teksten. I det hele taget vidner bogens litteraturliste og de mange kilder om et meget grundigt arbejde.”
“Mogens Jensens bog har … den rigtige balance mellem layout, formidling og faglighed. ‘Zeppelinbasen i Tønder’ er med sin brede fremstilling med basen fra alle vinkler det værk, der dækker emnet bedst både bredt og samlet.” (historie-online.dk)
Hvis man interesserer sig for militærhistorie, bør man læse Mogens Jensens bog Zeppelinbasen i Tønder. (…) Bogen er rigt illustreret med fotos, tegninger af skibe og anlæg, postkort og satiretegninger. Det gør bogen læseværdig for ikke-nørder som undertegnede, og ikke mindst satiretegningerne fortæller, hvordan udenforstående så på krigen og dens materiel. Bogen er absolut værd at stifte bekendtskab med. (Journalen)
Bogen koster 168,- kr. (vejl.). Den er på 108 sider og indeholder mere end 100 illustrationer.
Køb den i boghandelen eller direkte hos forlaget Historisk Samfund for Sønderjylland.
Medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland betaler kun 98,- kr. for bogen!
Zeppelin- og Garnisonsmuseum Tønder skriver:
“Zeppelin Event 6. august 2023 kl.10.00 – 105-året for verdenshistoriens første hangarskibsbaserede luftangreb.”
Tønder Kommune og Zeppelin og Garnisons Museet Tønder arrangerede i 2018 et stort event i forbindelse med 100-året for det verdenshistoriske engelske angreb mod Zeppelin basen i Tønder.
Eventet var en bragende succes og i d.6. august 2023 gentager vi succesen endnu engang.
Vi har nu i mange måneder arbejdet hårdt på at skabe et spændende program for dagen og nu er vi klar til at gå offentligt med det!
Det bliver et brag af et event – ligesom i 2018 – denne gang blot meget større, mange flere aktiviteter og med meget mere BULDER og BRAG i den!
Showet er i år delt op i 2 med fokus på hver sin side af den sønderjyske krigshistorie.
Vi markerer 105 året for verdenhistoriens første hangarskibsbaserede luftangreb som blev udført mod Zeppelinbasen i Tønder.
Museumsinspektør René Rasmussen guider os hele vejen igennem iscenesættelsen af angrebet med originale fortæller og vidnesbyrd fra dém der oplevede det.
Som en nyhed levendegør og genopfører reenactorgruppen Westfront 1916 kampscener anno 1.verdenskrig- stærkt akkompagneret af historiker Kåre Johannessen med et indblik i, hvad sønderjydernes oplevelser fra frontlinierne i Frankrig, Belgien og Rusland under 1.vkr.
Zeppelin Tønders “husorkester” – reenactor gruppen Westfront 1916 – stiller igen frivilligt og velvilligt op og fremviser deres kæmpe arsenal af tysk udrustning og uniformer som Sønderjyderne i Krig brugte under deres deltagelse i 1.Verdenskrig.
Det helt store scoop som vi kan præsentere er, at vi for første gang siden 1.vkr. får besøg af Fokker Dr.1 Tredækker som deltager i Eventet – Flyet er unikt og genkendes af alle!
Det er af samme type som den højtdekorerede Røde Baron – Baron von Richthofen fløj i under 1.verdenkrig.
Mikael Carlson fra Malmø er en meget erfaren pilot og flyver i mange typer af historiske fly. Han er yderst velkendt fra de store flyshows rundt omkring i Europa. Han har selv bygget replikaen af flyet og han kunne efter kort tids forhandling med os melde helt klart ud, at dette historiske event i Tønder ville han ikke gå glip af.
Det glæder os helt specielt at vi planlægger, at Mikael Carlson fra Nordisk Aviatik AB kommer til at lande ude ved Flyhangaren i Tønder.
Flyet vil i middagspausen være til at nærstudere inde i Flyhangaren.
Hummer Højmark fra Danish Specialeffects som er Danmarks førende Special Effects leverandør til alle store spillefilm leverer igen et spektakulært show som altid får publikum til at juble.
I år får vi igen besøg af det engelske dobbeltdækker fly “Tiger Moth” fra Danmarks Flymuseum i Stauning ved Ringkøbing. Vores gode ven Jørgen er igen engang pilot og sørger for underholdningen i luften.
Der er dermed lagt op til et spektakulært show for publikum som desuden for første gang siden 1.vkr. byder på et rigtigt flyvende fly fra 1.verdenskrig som lander ude ved Zeppelin basen.
Vel mødt – og vi ses i Soldaterskoven d.6.august 2023 til et kæmpe BRAG af en oplevelse!
Se mere her omkring hvad dagen bringer af oplevelser:
https://www.youtube.com/watch?v=f-zqb9_AE_w&t=1007s
https://www.youtube.com/watch?v=Qnxrp87Ioxs&t=1s
Pladsen åbner for publikum kl.9.30
10.00: Velkomst og indflyvning ved Zeppelin og Garnisons Museet Tønder– Formand Anders Jacobsen.
-Sikkerhed + praktisk
10.20: Velkomst ved Tønder Kommune/ Borgmester Jørgen Popp Petersen.
10.35/10.40: Museumsinspektør René Rasmussen åbner ballet med historiefortælling omkring Flyangrebet.
11.00-12.00: Første angrebsshow
– Engelske fly angriber Zeppelin basen i Tønder med special effects og eksplosioner.
– Tysk Tredækker letter fra Zeppelin Basen.
– Skyttegraven er i fuld kamp.
– Tysk Tredækker letter fra Zeppelin Basen.
– Skyttegraven er i fuld kamp.
12.15: Præsentation af de tyske jagerpiloter ved Flyhangaren med Westfront 1916.
-Fremvisning af materiel brugt af Sønderjyderne i krig.
12.30: Rundvisning i Soldaterskoven – 1 times varighed
———————————————————————
14.00-15.00: ”Sønderjyder i Krig”
-Kamp-demo ved Westfront 1916 foran Flyhangaren i skyttegrave –
“Angreb på allierede stillinger” med masser af special effects.
– Flyene er på vingerne med “luftkamp”.
– Fremrykning fra tyske stillinger mod engelske” + efterfølgende
modeopvisning.
– Historiker Kåre Johannessen akkompagnerer kampdemoen.
15.00: Skyttegravene foran Flyhangaren fremvises for publikum.
15.00: Rundvisning i Soldaterskoven – 1 times varighed.
15-16.00: Modeopvisning ved Flyhangaren med Westfront 1916.
-Fremvisning af materiel brugt af Sønderjyderne i krig.
16.00 Tak for idag – pladsen lukker.
PARKERING:
Der er mulighed for parkering på området – der er dog begrænsede pladser – derfor tilrådes det at tage cyklen.
AL INDKØRSEL til parkering på pladsen foregår fra Ribelandevej – efter og under eventet er der ingen udkørsel ud til Ribelandevej. AL UDKØRSEL via Skovænget – udkørsel er anvist på pladsen.
FORPLEJNING:
Der kan hele dag købes forplejning ved Flyhangaren. Vores Marsk og lokale producenter stiller op med mange lækkerier og egnsspecialiteter.
Zeppelin og Garnisons Museet er åbent hele dagen fra kl.9.00 til 16.30
Der tages forbehold for eventuelle løbende ændringer i programmet – herunder vil vejrsituationen kunne have indflydelse.
Ændringer i programmet meldes ud på Zeppelin og Garnisons Museets Facebook side samt Tønder Kommunes Facebook side.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen på Zeppelin og Garnisons Museet Tønder
Anders Muus Jacobsen – Formand
Kim Ørneborg – Næstformand
Eigil Johansen – Bestyrelsesmedlem
Erling Tychsen – Bestyrelsesmedlem
Klaus Bjørn Jacobsen – Bestyrelsesmedlem”
Som omtalt den 6. juli 2023 blev der under gravearbejde ved Verdun i Frankrig fundet liget af en falden tysk soldat. Soldatens identifikationsmærke (“hundetegn”) var delvist bevaret. Ved hjælp af dette er det lykkedes at identificere den faldne som sønderjyden Erik Petersen Skøtt (1895-1916) fra Gl. Haderslev, der blev meldt savnet den 21. juni 1916 ved Verdun.
Efter aftale med bestyrelsesmedlem i Den sønderjyske Fonds Mindelegat, Allan Emilussen, efterlyste vi på hjemmesiden her og på den tilhørende Facebookside efterkommere til Erik Skøtts fem søskende Lauritz Petersen Skøtt (1885-1957), Peter Petersen Skøtt (1887-1974), Cathrine Dorthea Skøtt (1890-1977), Anna Kirstine Skøtt (1892-1964) og Marius Petersen Skøtt (1898-1965).
Der har nu meldt sig adskillige efterkommere, og skulle der være flere, kan de kontakte Allan Emilussen på e-mail alem(a)haderslev.dk.
Det er endnu ikke afgjort, hvor og hvornår Erik Petersen Skøtt skal genbegraves.
En oplagt mulighed er at jordfæste ham på Den sønderjyske Kirkegård i Braine, enten i forbindelse med den sædvanlige mindehøjtidelighed den 11. november eller i forbindelse med 100-året for kirkegårdens indvielse i 2024.
Kulturjournalist Hans Christian Davidsen har været på besøg i den nye udstilling på Sønderborg Slot. Det er der kommet denne fine video ud af.
Udstillingsholdet bag den kommende udstilling om Sønderjylland og sønderjyder i Den store Krig 1914-1918 har travlt i disse måneder. Udstillingen åbner for publikum den 27. april 2023 på Sønderborg Slot , og meget skal på plads inden da.
Vi bringer her et lille udvalg af billeder fra byggeprocessen – og af de første montrer med genstande.
Rum 4: “Dødvandet”. Vi kan ikke på 2. sal på Sønderborg Slot med de begrænsninger, det nu engang rummer, give gæsterne en oplevelse af at gå i en skyttegrav. Men udstillingsarkitekturen låner elementer fra skyttegravene.
I rum 4, der omhandler stillingskrigen i 1915/1916, er forskallingsbrædder et designelement.
Mariann (museumsinspektør) monterer genstande i montren om “Krigen i børnehøjde.”
Troels (udstillingsarkitekt) betragter prøveskiltet til rumteksten i rum 2.
To bordmontrer om krigsfanger i Sønderjylland: hhv. i krigsfangelejrene og på gårdene.
“Krigen i børnehøjde.” Der mangler endnu tekster og enkelte podier.
Montren om kvindeliv under krigen. Der er forsøgsvis lagt genstandstekst ud på små papirlapper forrest. Skriftstørrelsen testes for læsbarhed.
Udstillingsholdet bag den kommende udstilling om Sønderjylland og sønderjyder i Den store Krig 1914-1918 har travlt i disse måneder. Udstillingen åbner for publikum den 27. april 2023 på Sønderborg Slot , og meget skal på plads inden da.
Vi bringer her et lille udvalg af billeder fra byggeprocessen i udstillingslokalerne. Museumshåndværkerne Hans, Morten, Martin og Sean er i fuld gang.
En montre i rum 3 bygges op af Hans og Morten. Den kommer til at handle om kavaleriet.
Montren er samlet. Men der er stadig meget at gøre. Til venstre i billedet originale tyske farvetryk med motiver fra Østfronten 1914-1915.
Morten er højt til vejrs. Der hænges gardiner op i rum nr. 6, der kommer til at handle om hjemmefronten.
I rum nr. 3 drager vi med soldaterne ind i krigen, da den bryder ud i august 1914. Montrerne er ved at være sat op og placeret på rette sted. Nu kommer der snart genstande ind.
Denne store montre i rum 7 kommer til at handle om sanitetstjeneste og lazaretter.
I rum 7 med et kig ind til rum 9.
Grænsen er spærret! Rum 2 handler om mobiliseringen i august 1914.
Tekstskilte til rumteksterne. Der eksperimenteres med farverne.
Historikeren Kasper Nissen holder torsdag den 2. marts kl. 19:30-21:00 foredrag i Sæd.
Adressen er: Grænsevej 8, 6270 Sæd
Foredraget handler om sønderjyder i Første Verdenskrig og de psykiske krigsskader, som mange af dem led af efter krigen.
Billetter koster 50 kr og kan reserveres hos Hanne Frisk på telefon: 53 29 96 40 eller mail: post@sovgodt8.dk
Om foredraget
Det er nu over 100 år siden, at den danske stat overtog forsorgen for de mange tusinde sønderjyder, der havde kæmpet på tysk side i 1. Verdenskrig og pådraget sig svære skader på både krop og sjæl.
Med afsæt i breve, sygejournaler og fotografier fortæller Kasper Nissen om de krigsdeltagere, der var for traumatiserede at genoptage den tilværelse, de slap før krigen, og om deres kamp for at finde en plads i livet og samfundet efter oplevelserne i skyttegravshelvedet.
Hermed gives der indblik i et overset og fortiet aspekt af såvel historien om de sønderjyske krigsdeltagere som dansk psykiatrihistorie.
Foredraget følger de berørte soldater fra indkaldelsen til sindssygeanstalterne, og undervejs kommer foredragsholderen også ind på mit eget forhold til krigen og dens betydning for hans familiehistorie.
Endelig vil Kasper Nissen drage nogle paralleller til nutiden og give et bud på, hvad vi kan bruge erfaringen med de psykiske krigsinvalider fra Sønderjylland til i dag.
Om foredragsholderen
Adjunkt, Kasper Nissen er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet. Til daglig er han lærer på Rysensteen Gymnasium i København.
Han er opvokset i Bylderup og student fra Tønder Gymnasium i 2007.
Billetter
Billetter koster 50 kr kan reserveres hos Hanne Frisk på telefon: 53 29 96 40 eller mail: post@sovgodt8.dk
Så er det første hverdag efter Nytår. Derfor kommer her en status over websitet og ikke mindst arbejdet på og bag websitet, men det vigtigste kommer dog først, nemlig:
der på hver sin vis bidrager eller har bidraget til hjemmesidens indhold. Nogle arbejder direkte på websitet med at oprette, redigere og supplere personsider, andre forbereder og udarbejder de personskemaer, som siden offentliggøres, andre afskriver kilder, breve, brevsamlinger eller erindringer og andre gør “lidt af hvert”.
Det er sagt og skrevet før, men en sandhed kan gentages uden at tabe i værdi: Uden jeres indsats og store arbejde ville der langt fra være så meget at finde på websitet. Tak.
Besøgstallet på websitet er faldende, men fortsat pænt med mellem ca. 15.-20.000 besøgende pr. måned. Der er udsving i antallet af besøgende, som dels skyldes det svingende antal indlæg og nyheder, dels ferier mm. som også kan aflæses i besøgstallene.
I november 2022 rundede antallet af indlæg 8000 siden sommeren 2014.
Kommentarer:
Der blev i løbet af 2022 skrevet 644 kommentarer til indlæg og personsider. Det er et fald i forhold til de foregående år (henholdsvis 790 i 2021 og ca. 780 i 2020).
Mange kommentarer indeholder supplerende oplysninger, nye kilder eller ros til de frivillige. Tak for det.
Personsider:
I maj 2022 rundede antallet af personsider 12.000.
Der er pr. 1. januar 2023 oprettet i alt 12.449 personsider.
I 2022 blev der offentliggjort 885 personsider (svarende til 2,46 pr dag). Det er lidt færre end i de foregående år (hvor det var 1382 i 2020 og 936 i 2021). Det skyldes dels at nogle frivillige holder en velfortjent pause fra at udarbejde personsider eller har fundet andre opgaver som for eksempel at afskrive eller gennemgå kilder.
Samtidigt er blevet mere tidskrævende at udarbejde personsider uden forudgående oplysninger, da mange af de nemt tilgængelige kilder med oplysninger om krigsdeltagelse er ved at være gennemgået.
De frivillige fortsætter med at udarbejde personskemaer på baggrund af indsendte oplysninger og forskellige gennemgåede kilder. Men der er fortsat en del indsendte oplysninger og andre opgaver, der ligger længere end ønsket.
Indtil videre er der mange flere personsider på vej – blandt andet arbejdes der pt. på personskemaer fra 3 sogne med tilsammen omkring 400 krigsdeltagere. Derudover indsendes der løbende mails med personoplysninger om krigsdeltagere til Sønderborg Slot, som videresender oplysningerne til de frivillige.
Så der kommer helt sikkert mange nye personsider i 2023.
Der er fortsat lang vej til personsider for de omkring 30.-35.000 sønderjyder, der blev indkaldt under 1. verdenskrig.
Der er en del personsider, hvor det er vanskeligt at finde kilder som nævner eller dokumenterer krigsdeltagelsen. Derfor vil der være en del personsider, hvor der f.eks. står “Har muligvis været indkaldt under 1. verdenskrig“. Her håber de frivillige på, at få tilsendt supplerende oplysninger fra slægtninge eller lokalhistorisk interesserede.
Der kommer fortsat regelmæssigt indlæg som “Den gotiske udfordring” og “5 udvalgte krigsdeltagere” samt nyheder om nye udgivelser, film, omtaler af tv-udsendelser eller lignende med fokus på 1. verdenskrig. Desuden vil der sandsynligvis komme omtaler af den nye udstilling om 1. verdenskrig på Sønderborg Slot, der forventes åbnet i løbet af foråret 2023.
Tak for at du har fulgt siden –
måske helt siden starten i sommeren 2014.
Det håber vi, at du vil fortsætte med.
Den flittige Knud Jakobsen fra Sea War Museum i Thyborøn har skrevet endnu en lille, velillustreret bog i en efterhånden betragtelig serie,
Udgiveren skriver:
“Sea War Museum Jutland udgiver i dag en ny bog med titlen ”U 55 – berømt og berygtet”. Bogen udkommer både i en dansk og en tysk udgave og er skrevet af journalist Knud Jakobsen, som tidligere har skrevet adskillige bøger for museet. Denne gang fortæller han historien om den tyske ubåd ”U 55”, som under Første Verdenskrig sænkede adskillige danske skibe og kostede flere danske søfolk livet.
Kommandant på ”U 55” var kaptajnløjtnant Wilhelm Werner, der med denne båd gennemførte 14 togter og sænkede 61 skibe. Undervejs blev han offer for den britiske propaganda. Selvom der ikke var belæg for det, blev han beskyldt for i flere tilfælde at have beordret britiske søfolk op på ubådens dæk, hvorefter han dykkede og lod søfolkene drukne. Beskyldningerne førte efter krigen til en anklage om krigsforbrydelser, som han i første omgang unddrog sig ved at flygte til Brasilien. I 1926 blev han frikendt ved den tyske højesteret.
Bogen beskriver ikke blot Werners dramatiske skæbne, men også togterne med ”U 55”, herunder et tre uger langt togt i Atlanten, som nær havde kostet alle om bord livet. For at øge rækkevidden var to opdrifttanke blevet fyldt med dieselolie, og da den tungt lastede ubåd mødte storm i Atlanten, fik den så store skader, at den var ved at synke. Werner gav ikke op, men søgte tilflugt i Borðoyarvík på Færøerne, hvor han efter reglerne i Haag-konventionen af 1907 havde 24 timer til at udbedre de værste skader. Det lykkedes, og dermed reddede han både ubåd og besætning.
Bogen er rigt illustreret og dokumenterer de mange begivenheder med fotos, som aldrig tidligere har været offentliggjort. Under sin research til bogen fandt Knud Jakobsen en slægtning til den for længst afdøde Richard Raith, der var Obermaschinistenmaat på ”U 55” og ivrig fotograf, og denne slægtning stillede mange af hans billeder til rådighed.
For første gang kan man derfor se fotos fra besøget i Borðoyarvík i 1917 og af det dramatiske togt i Atlanten samt af synkende og sønderskudte skibe, der alle blev ofre for ”U 55”. Her finder man også billeder af ”H. B. Linnemann” og ”Astræa” af Marstal samt af ”Star” af Aalborg,
Bogen koster 100 kr. og kan købes på Sea War Museum Jutland og i boghandelen, eller kan bestilling via e-mail cto@seawarmuseum.dk
Anmeldelser af bogen:
Historie online: www.historie-online.dk
Senest ændret den 7. december 2022 21:49
Redaktør af denne hjemmeside, René Rasmussen, blev af Magasinet Grænsen bedt om at anmelde “Intet nyt fra Vestfronten.”
Anmeldelsen (der er en forkortet udgave af nedenstående) kan fra i dag, den 5. december 2022, ses i Magasinet Grænsen og på Magasinet Grænsens hjemmeside.
Nedenfor gengives en lidt længere version, der uddyber anmelderens fortolkning af filmen som “en alternativ dolkestødslegende” med franskmændene i skurkens rolle.
Anmeldelsen er skrevet få dage efter filmens premiere.
Hvis der er én bog, der står som indbegrebet af Første Verdenskrig, så er det Erich Maria Remarques antikrigsroman “Intet nyt fra Vestfronten”, der udkom i 1929. Skønt bogen er fiktion, blev den internationalt anerkendt som en troværdig skildring af krigsoplevelsen hos den generation af unge mænd, der deltog.
Det kan god fiktion nemlig godt.
Bogen blev filmatiseret første gang i 1930 og igen i 1979, begge gange af amerikanske produktionsselskaber. Den nyeste, tredje filmatisering, er fra i år, denne gang i en tysk Netflix produktion.
Først en disclaimer (som det hedder på nudansk): For det første: Jeg er blevet bedt om at anmelde filmen med historikerbrillerne på. For det andet: Når man skal anmelde med historikerbrillerne på, så må der nødvendigvis være spoilere om filmens indhold.
Bogens (og filmens) hovedperson, Paul Bäumer, bor endnu hjemme hos sine forældre, da han sammen med hele sin gymnasieklasse, opildnet af lærerens patriotiske tirader, melder sig frivilligt.
I bogen sker det ret tidligt i krigen, mens det i filmen først sker i 1917. Og mens det endnu i 1914/15 var muligt at begejstre unge mænd, var det en hel del vanskeligere i 1917. Vi er nu på den anden side af hungervinteren i Tyskland 1916/1917 i et forår med strejker og protester.
Tidsforskydningen efterlader derfor et fejlagtigt indtryk af usvækket krigsbegejstring på hjemmefronten tre år inde i krigen.
Bogen følger Bäumer og en håndfuld af hans klassekammerater, først under militæruddannelsen hos den sadistiske underofficer Himmelstoss, og derefter ved fronten, hvor deres romantiske forestillinger om egne heltegerninger konfronteres med krigens grusomme realiteter.
I filmen er Himmelstoss og soldateruddannelsen helt skåret fra, muligvis for at formidle det indtryk, at de unge mænd sendes nærmest direkte fra skolebænken til fronten. Det virker følelsesmæssigt meget stærkt på beskueren, men er til gengæld historisk ukorrekt. Det eneste, der er tilbage af soldateruddannelsen, er en urimeligt karikeret overordnet, der i en komplet urealistisk scene ydmyger soldaterne (og navnlig Bäumer) i en lastbil og under marchen på vej til fronten.
Ved fronten tager den ældre, erfarne soldat, Stanislaus Katczynsky (kaldet “Kat) de unge soldater under sine vinger. Bogen og filmen skildrer det kammeratskab, der udvikler sig mellem soldaterne, og den forråelse, der sker, efterhånden som de bliver erfarne frontsoldater. Bäumer fremmedgøres fra det civile liv, og der opstår en så uovervindelig kløft mellem fronten og hjemstavnen, at Bäumer føler sig mere hjemme sammen med sine frontkammerater end hos sin egen familie.
Én for en dør Bäumers kammerater under forskellige omstændigheder, og til sidst falder han også selv. Det sker i bogen på en i øvrigt stille dag på Vestfronten henimod slutningen af krigen, hvor der ikke er noget særligt at melde. Netop dette er så vigtig en pointe, at det har givet bogen sin titel: “Intet nyt fra Vestfronten.”
Mens de to tidligere filmatiseringer fulgte bogen ret nøje, frigør den nye version sig helt fra bogens forlæg. Bortset fra titlen, navnene på en håndfuld hovedpersoner og enkelte genkendelige scener, er der ikke meget tilbage af Remarques mesterværk.
Men filmen forsøger at videreformidle bogens væsentligste budskaber på sin egen måde. Det er der i sig selv ikke noget i vejen med, og det ville heller ikke være problematisk, hvis blot det nye værk var godt. Men det er det desværre ikke.
Det skyldes ikke det rent filmtekniske. Det er en æstetisk flot film; kameraføringen er superb, skyttegravene fremstår meget troværdige (bortset fra den meget sparsomme pigtråd), og slagscenerne er brutale og blodige (bortset fra alt for få håndgranater). Man er aldrig i tvivl om filmens antikrigsbudskab. I det stykke er filmen for så vidt tro mod Remarque.
Alligevel overbeviser filmen ikke.
Det skyldes først og fremmest, at den overdriver Remarques antikrigspointer, så de flere steder kommer til at fremstå som klichéer eller endog som karikaturer.
Filmen har fået fremragende anmeldelser af filmkyndige anmeldere, mens nogle historikere har været mere forbeholdne.
Uenigheden skyldes formentlig, at filmfolk og historikere forstår noget helt forskelligt ved “autenticitet” og “historisk korrekthed”.
Filmfolk går meget højt op i kostumer, rekvisitter og kulisser. De kasserer gerne timers eller dages optagelser, hvis de opdager, at en medalje er placeret forkert på brystet af en officer.
Den slags er historikere som regel ret tolerante over for.
Men når filmskabere har sikret sig historisk korrekte kostumer, rekvisitter og kulisser, så er der dømt fri leg og kunstnerisk frihed inden for de således afstukne rammer. Det er endda tilladt at ændre på faktuelle historiske begivenheder, hvis blot det styrker filmens fortælling eller budskab.
Det sidste er historikere til gengæld sjældent tolerante over for. De mener som regel ikke, at det kan være lige meget, om en signifikant begivenhed sker i 1914, 1916 eller 1918 – eller om den overhovedet har fundet sted!
Der er flere eksempler på dette i filmen, men det værste er slutsekvensen.
Det er en pointe i både bog og film, at millioner af mænd i Første Verdenskrig døde til ingen verdens nytte i meningsløse slag. Men selvom man skulle synes, at der var rigeligt med faktiske, meningsløse slag i Første Verdenskrig at tage af, så opfinder filmskaberne ikke desto mindre et fiktivt slag, i hvilket Bäumer falder.
Og hvad ville vel, set fra en filmskabers synspunkt, være mere meningsløst end at falde i et stormangreb, beordret af en vanvittig general, ganske få minutter inden våbenstilstanden træder i kraft den 11.11. 1918 kl. 11:00? Også selvom et sådant angreb aldrig fandt sted i virkeligheden?
Det er formentlig derfor, filmen afsluttes med en helt urealistisk episode: En tysk general, komplet med mensur-ar og delle i nakken, beordrer Bäumers infanteriregiment (og hvorfor kun et regiment, når han nu er general?) til et frontalt stormangreb mod de franske stillinger. Da en soldat protesterer, bliver han brutalt trukket ud af geleddet, stillet op ad en væg og skudt.
Den slags forekom ganske vist alt for mange gange i slutningen af 2. Verdenskrig. Men det forekom altså ikke i Første Verdenskrig, og slet ikke på den måde, og da slet ikke på det tidspunkt af krigen.
Den 11.11. 1918 var revolutionen i Tyskland fuldbyrdet, en ny regering tiltrådt og kejseren abdiceret. Hvis en general havde beordret et regiment til et selvmordsangreb den 11.11. 1918 om formiddagen, så ville det have været generalen, der var blevet stillet op af en væg og skudt!
Hvis der ligger en kunstnerisk mening bag scenen, må det være at foregribe den næste, endnu mere brutale Anden Verdenskrig. Generalens tirader mod socialdemokraterne, der beskyldes for at have givet den tyske hær et ”dolkestød i ryggen”, peger desuden fremad mod Adolf Hitler, der flittigt brugte denne ”dolkestødslegende” i sin propaganda på sin vej mod magten.
Bäumers regiment angriber uden artilleriforberedelse i tætte klynger tværs over ingenmandsland de franske stillinger.
Sådan angreb de frivillige tyske studenter ved Langemarck i oktober 1914. Men i 1918 var der ingen, der angreb på den måde.
Det urealistiske angreb og den karikerede general synes alene at skulle reproducere den slidte og historisk ukorrekte kliché, at generalerne i Første Verdenskrig intet lærte, men i alle krigens fire år sad på et chateau langt bag fronten og drak rødvin, mens de med åbne øjne sendte deres soldater i den visse død uden anden anledning end forsvar for den nationale ære.
Angrebet er nærmest en parafrase over den scene i “Ringenes Herre”, da den gale marsk af Gondor beordrer sin søn Faramir til et selvmordsangreb mod orkerne i Minas Tirith, i hvilket angriberne mejes ned, mens marsken fortærer et fad små, saftige tomater på en temmelig uhygiejnisk måde.
I ”Intet nyt fra Vestfronten” er tomaterne dog erstattet med rødvin, som generalen spytter ud på gulvet. Der var vel bundfald i.
Symbolikken er så tyk, at man kan skære den i skiver og sømme den op på væggen med papsøm. Den er næsten Bornedalsk – og dét er ikke ment som en kompliment!
At lade Bäumer falde på én af de mest betydningsfulde dage i Første Verdenskrig, nemlig den 11.11. 1918, går desuden stik imod symbolikken i både bogens og filmens titel: “Intet nyt fra Vestfronten.” For hvis der var én dag blandt de knap 1.500 dage, krigen varede, da der var “Nyt fra Vestfronten”, så var det den 11.11. 1918!
Det er da – undskyld metaforen – at skyde sig selv i foden.
Sideløbende med historien om Bäumer og hans kammerater krydsklippes til historien om forhandlingerne om våbenstilstanden.
Her optræder filmens anden protagonist: den demokratiske politiker Matthias Erzberger, der er en virkelig historisk person. Han optræder ikke i Remarques bog, men spiller en meget vigtig rolle i filmen.
Erzberger blev leder af den delegation, der førte forhandlinger med de allierede om den våbenstilstand, der trådte i kraft den 11.11. 1918. kl. 11. Han præsenteres for de ydmygende allierede våbenhvilebetingelser, appellerer forgæves om retfærdighed, men tvinges af både sin samvittighed og af de arrogante og ubøjelige franskmænd til at underskrive.
I de selvsamme minutter, som våbenhvilen træder i kraft, dør Bäumer. Han stikkes i ryggen af en fransk bajonet, der går lige durk igennem ham.
Hvis der skal være en dybere mening med filmens slutscener, så må det næsten være, at det er Frankrig, der dolker det unge, demokratiske Tyskland i ryggen ved sin uforsonlighed i 1918/1919?
Altså en alternativ version af dolkestødslegenden?
En sådan tolkning understøttes af den måde, som Kat dør på i filmen.
I romanen såres Kat i knæet. Et alvorligt sår, men ikke dødeligt; et såkaldt ”Heimatschuss”, hvor den sårede som et minimum kunne forvente at skulle tilbringe mange måneder på et lazaret hjemme i Tyskland, langt fra fronten.
Bäumer bærer sin kammerat hele vejen til en forbindingsplads, hvor en sanitetssoldat lakonisk konstaterer: ”Det kunne du have sparet dig! Han er død!” Kat er nemlig undervejs blevet såret dødeligt at en lille granatsplint, som Bäumer ikke har opdaget.
Dette er en meningsløs død – typisk for Første Verdenskrig og helt i tråd med Remarques budskab.
I filmen dræbes Kat derimod af en psykopatisk fransk bondedreng. Bäumer og Kat har, sultne som de er, flere gange stjålet æg og gæs fra en fransk bonde, der hver gang har forbandet dem og skudt efter dem med sit jagtgevær.
(Det er af mange grunde i øvrigt fuldkommen urealistisk. Der blev nemlig gjort kort proces med civilister, der beskød soldater).
På Bäumers og Kats andet tyvetogt sniger bondens søn (der ligner ét-eller-andet fra en gyserfilm) sig efter dem og skyder Kat, da denne er allermest værgeløs: Netop som han har knappet bukserne efter vandladning.
Kat har gennem hele filmen være selve personificeringen af den helt almindelige tysker; den menige soldat, der blot prøver på at klare sig igennem krigens helvede så godt, som han nu kan. Hans og Bäumers tyveri fra den franske bonde skal vel i overført betydning symbolisere en (lille) del af den materielle og økonomiske skade, som den tyske hær påførte Frankrig ved sin tilstedeværelse og krigsførelse på fransk territorium i mere end fire år.
Når filmskaberne vælger at lade en hævntørstig fransk dreng henrette Kat med koldt blod for gåsetyveriet, så er det vel ikke forkert at tolke scenen som en kommentar til Frankrigs krav på krigsskadeserstatninger i Versaillesfreden, der tvang Tyskland økonomisk i knæ og ramte helt almindelige tyskere meget hårdt?
Stik imod Remarques morale præsenteres vi altså her for en mening med Kats død: Han dør som et offer for fransk hævntørst!
Dermed bliver det egentlige offer for filmens dolkestød – efter denne anmelders mening – faktisk Erich Maria Remarques litterære budskab.
Det ville have været meget let at understøtte de filmens antikrigspointer med virkelige begivenheder i Første Verdenskrig. Der er så rigeligt at tage af.
De frit opfundne scener, som tilmed er hentet fra den øverste skuffe med klichéer om Første Verdenskrig, fratager i denne anmelders øjne filmen den autenticitet, den ellers prøver at påberåbe sig.
Det er da ærgerligt.
Grænseforeningen har lanceret et nyt undervisningsforløb i samspil med musiker/komponist/gymnasielærer Lars Malms arbejde med Krestens Andresens feltpostbreve fra 1. verdenskrig.
Lars Malm har skrevet en række sange, der hver for sig knytter sig til et eller flere af Krestens breve og/eller dagbogsnotater.
Der er 8 temaer i forløbet samt forløb specielt beregnet til musikundervisningen.
Hvert tema har mellem 1-4 moduler. I hvert modul er der typisk en en sang, et dagbogsopslag, supplerende tekster, måske billeder, måske video samt arbejdsopgaver.
Læs mere om undervisningsforløbet her:
Senest ændret den 24. november 2022 8:55
Tag med museumsinspektør René Rasmussen i Museum Sønderjyllands magasiner og følg arbejdet med at finde genstande til en ny særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.
Heinrich Palmus
Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.
Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.
Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.
Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.
Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.
Du finder Heinrich Palmus’s side her
Fik du set filmen om Fliegerabwurfwimpel?
Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra flyvemaskiner.
Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?
I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.
Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.
Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.
Fik du set filmen om mobiliseringen i 1914 og Christian Delfs naverstok?
Christian Delf og mobiliseringen
Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.
Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf
Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?
Koncerterne begynder kl. 16.00 og kl. 19.00. Billetpris er 75 kr. og kan købes her: https://msj.dk/aktiviteter/malm-og-de-soenderjyske-breve/
Musiker Lars Malm, der er kendt fra bandet Nordstrøm, fortolker på sit kommende album ’Menneske igen’ breve og dagbogsnotater, som den sønderjyske soldat Kresten Andresen skrev under Første Verdenskrig. Det beretter Magasinet Grænsen den 6. oktober 2022.
Videre hedder det i “Grænsen”:
En forsmag på albummet, der udkommer den 17. marts 2023, kan opleves ved to koncerter fredag den 18. november i Riddersalen på Sønderborg Slot, som præsenteres i samarbejde med Grænseforeningen Sønderborg og Museum Sønderjylland.
Jeg mødte Kresten for nogle år siden og blev forbløffet over, hvor lyslevende han fremstår i sine tekster, selvom han skriver fra et inferno af kanontorden og trommeild for over 100 år siden”, udtaler Lars Malm, der udgiver albummet under kunstnernavnet MALM.
”Krestens breve er tidløse og rummer skarpe og poetiske refleksioner, om hvad det vil sige at være ung og have håb og drømme for fremtiden. Jeg glæder mig til at fremføre sangene og håber, at de vækker genklang hos publikum”, siger Lars Malm.
Ved to de koncerter tager MALM publikum med ned i skyttegravenes mudder under Første Verdenskrig, hvor Kresten Andresen ufrivilligt er havnet som dansksindet sønderjyde. Kresten kæmper modvilligt krigen og den tyske sag, men mister livet som 25-årig i sommeren 1916 under Slaget ved Somme, der var et af krigens blodigste slag.
I alt deltog ca. 30.000 sønderjyder på tysk side under Første Verdenskrig, hvoraf ca. 6000 mistede livet.Koncerterne præsenteres i samarbejde med Grænseforeningen Sønderborg.
”Vi er meget glade for samarbejdet med Lars Malm, der med sine sange om Kresten Andresens oplevelser under Første Verdenskrig viser, hvordan man kan gøre historien levende i dag”, siger Else Tornbo, næstformand for Grænseforeningen Sønderborg.
Koncerterne begynder kl. 16.00 og kl. 19.00. Billetpris er 75 kr. og kan købes her: https://msj.dk/aktiviteter/malm-og-de-soenderjyske-breve/
Der er rabat for indehavere af årskort og medlemmer af venneforeningen.
Med på scenen er også Tomas Raae på bas og Andreas Fryland på trommer. Første udspil fra det kommende album hedder ’Klar Og Blå’ og kan allerede nu høres på streamingtjenester.
Lars Malm er desuden aktiv i Nordstrøm, der brød igennem i 2006 med sangen ’Berlin’ og siden da har udgivet en række albums, bl.a. ’Gnister’ fra 2015 med Søs Fenger.
Ved siden af musikken er Lars Malm uddannet historiker og gymnasielærer.
Torsdag den 29. september kl. 15:00 holder museumsinspektør René Rasmussen foredrag på Rigsarkivets Læsesal i Aabenraa, Haderslevvej 45, Aabenraa.
Der er gratis adgang. Tilmelding ikke nødvendig.
Arrangøren skriver:
“Ved genforeningsfesten på Dybbøl 1920 nedkastede et fly et dansk flag over Kongeskansen. Piloten var sønderjyden Christian L. Johannsen, der allerede i 1911 fløj i en hjemmebygget maskine.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Johannsens begivenhedsrige liv.”
Se mere her: https://www.rigsarkivet.dk/arrangementer/soenderjyllands-charles-lindbergh/
“En safari fra Helvede” hedder den nyeste bog af den kendte forfatter og historiker Tom Buk-Swienty.
Bogen har undertitlen: “Nis Kock og sønderjyderne, der i 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig mission til Afrika og endte som jaget vildt.”
Den handler om den utrolige – men i dag næsten glemte – historie om de forholdsvis mange sønderjyder, der deltog i Første Verdenskrig i Tysk Østafrika (det nuværende Tanzania).
Bogen præsenteres i Riddersalen på Sønderborg Slot tirsdag den 13. september kl. 15:15. Det vil være muligt at købe et eksemplar af bogen og få den signeret af forfatteren selv.
Her har du chancen for at købe en tidlig og personlig julegave!
Der er gratis adgang fra kl. 15:00 til slottet for gæster til bogpræsentationen.
Tom Buk-Swienty vil selv præsentere bogen i et kort foredrag.
Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside
Hans Kr. Høier og Anneli Høier har på Forlaget Mellemgaard har i 2021 udgivet moderen, Marie Kjestine Høiers, erindringer fra Klovtoft 1905-1945.
Det er “meget mere end blot lokalhistorie”, skriver den begejstrede anmelder Klaus Grymer i Kristeligt Dagblad og giver bogen fem stjerner ud af seks mulige.
Vi bringer senere her på siden en egentlig anmeldelse af bogen. Her foreløbig blot en kort omtale.
Forlaget skriver:
Med imponerende visuel hukommelse beretter Marie Kjestine “Misse”) Høier om et landsbyliv i Sønderjylland, indrammet af to (verdenskrige, om identitet og sindelag og om et land i forandring.
Misse vokser op på en dansksindet slægtsgård i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun oplever Første Verdenskrig fra gården, som nu drives med hjælp af russiske krigsfanger, mens mændene er ved fronten; hun oplever genforeningen og præges for livet af den danske højskolekultur.
Da den fem år ældre Peter Høier, som selv har været med i krigen som nittenårig, fra det første kuld fra det nye danske seminarium i Haderslev kommer til Klovtoft som lærer, bliver han og Misse efterhånden et par. Skolen udgør på mange måder en kerne i lokalsamfundet i omskiftelige tider, i 1930’ernes latente grænsekamp og under besættelsen.
Se film fra præsentationen her:
Uddrag af bogen
“Krigen brød ud den 1. august 1914, og det husker jeg meget tydeligt, for den 1. august var min fars fødselsdag, og da havde vi altid besøg af hele familien, også i 1914. Vejret havde været varmt og trykkende, og hen på eftermiddagen blev det et heftigt tordenvejr.
Jeg husker, at der på marken syd for gården stod rug, som mændene havde været ude at se på. Hen imod aften begyndte kirkeklokkerne at ringe, og stemningen, der ligesom vejret havde været trykkende, blev nu til trykkende tavshed.
Jeg forstod da så meget af det hele, at det måtte være meget alvorligt på grund af det fremmede ord, mobilisering, som jeg havde hørt flere gange i dagens løb, og krig, vidste jeg, var noget meget uhyggeligt og slemt.
Alle mine onkler havde fået deres mobiliseringsordre og skulle af sted i de første dage. Selskabet opløstes helt stille, for alle tog hjem til deres, og vi fulgte med den sidste vogn et stykke af vejen.”
Om forfatteren
Marie Kjestine Høier, født Sørensen (1904-87), kaldet ”Misse”, voksede op på slægtsgården i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun blev i 1926 gift med lærer ved Klovtoft Skole Peter Høier (1899-1992). Misse Høier virkede som håndgerningslærer og var aktiv i den lokale ungdomsforening. Hun efterlod en række lokalhistoriske værker, slægtshistorie og erindringer.
Bogen er på 194 sider og koster 199,95 kr (vejl.).
Køb den i boghandelen – eller hvor du plejer at købe bøger.
Sidste år udkom en interessant bog fra Toftlund Lokalhistoriske Forening og Arkiv. Bogen tager udgangspunkt i en aflevering på ca. 200 feltpostbreve fra Hans Jørgen Lund fra Allerup skrev under sin deltagelse i Første Verdenskrig.
Selve brevene er tilgængelige i afskrift på foreningens hjemmeside, men Lis Mikkelsen har sammenfattet og bearbejdet brevene i den fine, lille bog “Det er bedre at leve for noget – end at gå i krig for ingenting!”
Bogen kan købes ved henvendelse til Lokalhistorisk Forening og Arkiv i Toftlund på e-mail: tlhf6520@gmail.com eller på adressen:
Toftlund Lokalhistoriske Forening og Arkiv
Søndergade 56
6520 Toftlund
Bogen er på knap 100 sider, illustreret og koster 50,- kr. + evt. porto.
I bogens forord skriver udgiveren bl.a.:
“Brevene viser krigen i al sin håbløshed og nyttesløshed og er en anden krigshistorie, end man er vant til at læse. Det er en krigserindring helt ud over det sædvanlige. Der er hverken spænding, krudt eller kugler, kun trøstesløshed og en klar forståelse for menneskets tåbelighed, som man ikke kan forhindre”
Lis Mikkelsen sætter på udmærket vis rammen om brevvekslingen, forklarer baggrund og sammenhænge, og fører med sikker hånd læseren gennem Hans Jørgen Lunds liv og hverdag, der så brat forandres af krigen.
“En safari fra Helvede” hedder den nyeste bog af den kendte forfatter og historiker Tom Buk-Swienty.
Bogen har undertitlen: “Nis Kock og sønderjyderne, der i 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig mission til Afrika og endte som jaget vildt.”
Den handler om den utrolige – men i dag næsten glemte – historie om de forholdsvis mange sønderjyder, der deltog i Første Verdenskrig i Tysk Østafrika (det nuværende Tanzania).
Bogen præsenteres i Riddersalen på Sønderborg Slot tirsdag den 13. september kl. 15:15. Det vil være muligt at købe et eksemplar af bogen og få den signeret af forfatteren selv.
Her har du chancen for at købe en tidlig og personlig julegave!
Der er gratis adgang fra kl. 15:00 til slottet for gæster til bogpræsentationen.
Tom Buk-Swienty vil selv præsentere bogen i et kort foredrag.
Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside
Vestslesvigs Tidende bragte den 30/06-1922 nedenstående ang, de danske Kirkelove, der skal indføres i Sønderjylland:
Nytår er en tid til at gøre status og om muligt kigge lidt ud i fremtiden.
Antallet af indlæg og nyheder er siden 100-året for henholdsvis krigsafslutningen og genforeningen svundet ind, men antallet af læsere er fortsat ret højt. Der er således ca. 20.000 inde og kigge hver måned. Det kan vi være godt tilfredse med, når der samtidig er færre nyheder og indlæg end tidligere.
Dertil kommer der rigtig mange henvendelser og mails til Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot fra folk over hele verden, hvoraf mange går på krigsdeltagere fra Sønderjylland, som de har set på hjemmesiden.
Siden er således fortsat godt besøgt og der indsendes mange spørgsmål og kommentarer via websitet.
Der er således oprettet næsten 790 kommentarer i 2021 (i 2020 var det ca. 780). Mange kommentarer indeholder supplerende oplysninger, nye kilder eller ros til de frivillige. Tak for det.
Status på hjemmesiden er, at der pt. er oprettet 11.564 personsider.
I 2020 blev der oprettet 1382 nye personsider (svarende til ca. 3,8 pr. dag), mens det i 2021 ”kun” blev til 936 nye personsider (svarende til ca. 2,6 pr. dag). Det skyldes dels at der i 2021 har været færre ”faldne” / krigsdeltagere døde i 1921, og dels er der indsendt mange rettelser og supplerende oplysninger til eksisterende personsider, som har taget en del tid.
Endelig er mange af de nemt tilgængelige kilder med oplysninger om krigsdeltagelse ved at være gennemgået.
Fremtiden
Der vil fremover være færre indlæg end tidligere – det kan ikke være andet, når der ikke længere er ”daglige nyheder”. Indlæg med ”månedens faldne” om krigsdeltagere, der er døde efter hjemkomsten, stopper også, da de ikke er systematisk registrerede.
Indlæggene med ”gotiske udfordringer” fortsætter, men nok ikke ugentligt, da det kommer an på om der kan findes umiddelbart brugbart materiale. Brevsamlinger har vist sig ikke at være anvendelige til dette formål. Dels er de tidskrævende og svære at affotografere/scanne, dels mistes en del af sammenhængen, når kun dele transskriberes.
Derfor forsøger vi fremover at satse på postkort og enkelte korte breve. Har du postkort eller lignende, der kan egne sig til formålet? Så skriv til Hanne C. Christensen på mail: hacc@msj.dk.
Også indlæggene om ”5 udvalgte krigsdeltagere” fortsætter i 2022.
Derudover forventes det, at der fortsat vil kunne offentliggøres indlæg om nye udgivelser, omtaler af tv-udsendelser eller lignende med fokus på 1. verdenskrig.
Endelig fortsætter én af de frivillige med at scanne og evt. oversætte regimentshistorier. Der er senest lagt nye filer på siden i december 2021.
Personsider
Der er fortsat 3 frivillige, der arbejder direkte på websitet med personsiderne, mens der er en håndfuld frivillige (se evt. siden “Om“), der gennemgår mange forskellige kilder så som kirkebøger, personregistre, folketællinger, DSK Årbøger, diverse stater over forskellige erhverv med flere, samt afskriver kilder.
Det er et stort og meget tidskrævende arbejde. Tak til de frivillige for jeres indsats.
Dertil kommer at mange sider løbende redigeres og suppleres med nye oplysninger og billeder samt at der (når det er muligt) oprettes links til nære slægtninge.
De frivillige fortsætter med at indsamle oplysninger om krigsdeltagere og med at lægge nye personsider ud. Der er endnu lang vej til de skønnede 30.-35.000 sønderjyske krigsdeltagere, men at være nået 1/3 af vejen er noget af en milepæl. Det er således tæt på, at der er flere personsider for overlevende end for faldne krigsdeltagere.
Men vi ved, at der er mange flere personsider på vej – bl.a. er personskemaer for 2 sogne med tilsammen tæt ved 250 krigsdeltagere indsendt til de frivillige, der arbejder direkte på websitet, og disse forventes lagt på hjemmesiden i løbet af foråret 2022.
Så der kommer helt sikkert en masse nye personsider i 2022.
Har du oplysninger om en krigsdeltager,
der endnu ikke har fået en personlig side?
Det er fortsat muligt at indsende supplerende oplysninger og personskemaer til museet via mail, hvorefter museet koordinerer og sender oplysningerne videre til de frivillige.
Læs mere på siden ”Indsend oplysninger” om, hvordan du kan bidrage med oplysninger.
Tak for at du har fulgt siden – måske helt siden starten i sommeren 2014. Det håber vi, at du vil fortsætte med.
Uddrag af Hejmdal 9. september 1921:
Dannebrog ved det danske Aarsmøde sydfor Grænsen.
”Fl. Av.” meddeler:
Vi erfarer fra paalidelig Kilde, at Politimyndighederne har tilladt Den slesvigske Forening paa Søndag den 11. September 1921 paa Markpladsen at hejse det danske Flag. Men samtidig er af forstaaelige Grunde det Ønske blevet udtalt at undlade af flage i Gaderne og paa Husene.
Enhver sit.
Anton Holm, Søn af Thæsten Holm i Vojens har fra det franske Krigsministerium faaet udbetalt 4 Franc 30 Centimes. Det er iflg. ”Dv.” et Tilgodehavende fra den Tid, han var Krigsfange i Frankrig.
Børneforsorgen i Sønderjylland.
Overværgeraadets Formand Overretsassessor Brun udtaler sig.
Overværgeraadets Formand Overretsassessor Brun har overfor vor Korrespondent i København udtalt sig paa følgende Maade angaaende Spørgsmaalet om Børneforsorgen i de sønderjydske Landsdele:
“Jeg anser det ikke for ganske berettiget, udtaler Assessor Brun, ar klage over de Forhold, hvorunder Børneforsorgen foretages i de sønderjydske Landsdele. Børnehjemsforholdene er gennemgaaende ret gode. Der findes saaledes Børnehjem i Erlev, Toftlund, Arnum, Rønshoved og to Hjem paa Als, og i næste Maaned vil der blive aabnet endnu et Pigehjem ved Genner Strand saaledes at der til den Tid vil findes ialt 7 Børnehjem i Sønderjylland. Paa disse Børnehjem kan dels helt spæde og dels lidt større Børn finde Optagelse, og Hjemmene er alle overordentligt gode. Derimod er det rigtigt at man i Sønderjylland endnu mangler et Optagelseshjem for større Pigebørn og Drenge, altsaa et Iagttagelseshjem.
Der har været Planer fremme om at oprette et saadant Iagttagelseshjem i Forbindelse med et af de bestaaende Børnehjem, men jeg har gjort Modstand herimod, idet jeg mener at en saadan Kombination hvor man ofte faar meget vanskelige Børn ind i Iatgtagelseshjemmet, vil skabe Vanskeligheder ved Arbejdet med Børnehjemmet. Imidlertid mener jeg, at Forholdene i Sønderjylland er gennemgaaende gode, og den Lethed hvormed man kan finde gode private Plejehjem bekræfter ogsaa dette. Det skyldes naturligvis i ikke ringe Grad det rimelige Forhold der findes mellem Landbefolkningens og Bybefolkningens Størrelse, idet de Børn, der skal sættes i Pleje jo desværre som Regel kommer fra Byerne, og Plejehjemmene findes paa Landet, og Landbefolkningens numeriske Overvægt er saa stor, at der her kan findes et stort Antal Plejehjem.
I det hele taget har det glædet mig at se Sønderjydernes Ønske om at klare disse Forhold selv. De vil helst selv anbringe deres Børn, og det er jo altid det heldigste. Med Hensyn til Oprettelsen af ny Hjem i Sønderjylland – og jeg indrømmer som nævnt, at et Iagttagelseshjem vilde være ønskeligt – er vi en Smule betænkelige. Som jeg tidligere har haft Lejlighed til at udtale offentligt, er der i Øjeblikket gennemgaaende gode Pladsforhold på Børnehjemmene i Kongeriget. Der er langt fra fuldt besat med Undtagelse af en enkelt Gruppe Hjem, og vi er derfor noget betænkelige ved at fremskynde Opførelsen af ny Hjem, før der virkelig bliver Brug derfor og det mener jeg altsaa ikke, at der er i Sønderjylland.
Læs de øvrige nyheder i dagens udgave af Hejmdal.
De frivillige på Den store Krig 1914-1918 holder juleferie.
Det betyder, at der i forbindelse med juledagene kan være dage, hvor der ikke udgives et dagligt indlæg.
Disse dage opfordres læserne til at kikke på nogle af de mange allerede eksisterende sider. Det kunne f.eks. være:
De daglige indlæg vender – så vidt muligt –
tilbage i begyndelsen af januar 2020.
De frivillige håber på læsernes forståelse for,
at det kan være nødvendigt at udelade
at offentliggøre indlæg på enkelte dage.
Jørgine Lykov fra Ballum stod på kajen i København, da St. Thomas lagde til med de første sønderjyske krigsfanger fra Frankrig på vej hjem.
En Hjemkomst
En raakold Aprilmorgen i København. Gaderne er vaade og sjaskede af Taagen, og værre bliver det, da det begynder at sne. Store Fnug falder og omdanner Gaderne til et rent Uføre; alle skynder sig tilsyneladende at komme hjem, til deres Kontor eller Forretning eller hvad anden Beskæftigelse de nu ellers har inden Døre. Dog, kommer man længere ind i Byen, lægger man Mærke til flere og flere, der haster af sted. Ud af Sporvognene myldrer de, og det bliver efterhaanden til Hundreder, som i tætte Skarer iler ned mod Havnen.
Endelig efter en lang og besværlig Rejse skal Østasiatisk Komp.’s Damper “St. Thomas” ankomme med det første Hold sønderjydske Krigsfanger fra „Aurillac” i Sydfrankrig. Flag hejses allevegne eller stikkes ud af Vinduerne, og ved Havnen, hvor der er sort af Mennesker, har et Orkester taget Opstilling; overalt er der Trængsel, alle vil frem, saa nær Molen som muligt, for at opfange det første Glimt af Skibet. Dog, alle kan ikke komme til, der er en afspærret Plads, hvor Værterne, der skal have en „Fange” i Kvarter, er opstillet. Smaa Spejderdrenge med deres Førere danner Kæder for at holde en lille Plads fri.
Efter en Stunds Venten begynder Orkestret pludselig at spille den danske Nationalsang, og som paa Kommando brager der et Hurra løs fra Tusinder af Struber; nu kommer Skibet. Utydeligt ses det endnu, men snart er det inde, og Hurraraabene besvares kraftigt fra Skibet. Der staar de langs Rælingen og skuer mod Land og alle spejder de længselsfuldt efter Slægt og Venner og vifter med deres morsomme Huer. Ikke havde de tænkt, alle disse sønderjydske Ynglinge og Mænd, da de drog i Krig, at de skulde komme denne Vej hjem og hilses velkommen hjem i dobbelt Forstand, hjem til det gamle Fædreland og til deres Hjem. Tung var Tiden før og under Krigen, men det glemmes i en Stund som denne. Jubel fylder Sindene og afspejler sig i Ansigterne.
Landgangsbroen er nu kastet, og Krigsfangerne begynder at gaa i Land og forsvinde med deres Værter. Mængden danner Espalier, og for hvert Skridt tyder det „Velkommen hjem, velkommen hjem!“ Mange bevægede Ansigter ses baade hos Sønderjyder og Københavnere. Flere har haft den Glæde at finde Paarørende, der er rejst til Hovedstaden for at modtage dem, og Gensynet er bevæget; Gensynshaabet, som mangen Gang har været ved at briste, er nu blevet til Virkelighed.
Pludselig brager Hurraraabene løs paany; der bæres en Mand i Guldstol ud gennem Rækkerne. Det er (nu afdøde) Professor Paul Verrier, Danmarks og alle Sønderjyders Ven, der har gjort saa stort et Arbejde for de danske Krigsfanger, og hvem det i første Linje skyldes, at Krigsfangelejren i Aurillac blev oprettet. Hans Navn vil stedse blive husket med Tak af alle Danske.
Lidt efter lidt svinder Mængden. De godt 300 Sønderjyder drager hjem med deres Værter og hviler ud efter den trættende Rejse, men i flere Dage ser man dem i Gaderne, let kendelige paa deres Huer og hvide Armbind, og Mindet om de uforglemmelige Dage lever friskt i Dag som for 23 Aar siden for dem, der overværede „Set. Thomas “s Ankomst, og Tanken derom fylder vore Sind med Tak mod vort Fædreland Danmark.
Søren Outzen fra Trelborg ved Brede blev uddannet som soldat i 1916, men deserterede i september 1916. Han opholdt sig i Danmark og Norge de følgende 2½ år, men vendte i februar 1919 hjem til Sønderjylland – hvor han blev arresteret for faneflugt og ført til kasernen i Neumünster. Her stak han imidlertid af den 2. marts 1919 og begav sig nordpå. Om aftenen den 3. marts nåede han Flensborg.
Jeg slap uden mistanke herfra næste morgen og tog ad biveje over Kliplev til Nr. Hostrup, hvorfra jeg uden „Ausweis” kunde tage med lillebanen til Løgumkloster. Sent paa aftenen naaede jeg hjem, overtræt og stadig usikker, om jeg eftersøgtes eller ej. Mine forældre var naturligvis lykkelige over at se mig igen. Men for alle tilfældes skyld syntes vi at jeg maatte se at komme over grænsen hurtigst muligt.
Det skete saa næste dag. Jeg genoptog mit afbrudte højskoleophold i Lyngby. „Jeg sagde det jo“, bemærkede Rosendal tørt ved min ankomst. Men fader havde efter min ufrivillige transport sydpaa skrevet til advokat Andersen og forklaret ham det skete, hvorover denne blev meget ulykkelig.
Og kammeraterne paa skolen viste mig nu ogsaa en ugestid gamle aviser, hvori der stod en advarsel til sønderjydske rømningsmænd mod at tage hjem og melde sig til myndighederne, da en enkelt af de hjemvendte var blevet holdt tilbage og ført til Neumünster til en uvis skæbne. Det var altsaa mig, som dog nu var rømmet for anden gang.
Senere kom der til mit hjem en skrivelse fra Neumünster med meddelelse om, at min sag var blevet behandlet ved en krigsret, men i henhold til amnestiloven af November 1918 — som altsaa ogsaa gjaldt den dag, jeg blev holdt tilbage i Flensborg — hævet. Det hele viste sig saaledes at være underordnede instansers lyst til at optræde paa egen haand og sige et sidste farvel til Nordslesvigs danske ungdom, som man ikke havde evnet at vinde for den prøjsiske aand. Efter endt skoletid kunde jeg da roligt rejse til mit hjem og aaret efter afgive min stemme til fordel for Danmark.
DSK-årbøger 1948
