Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Bismarckstatuen, der forleden førtes fra Knivsbjerg til Aabenraa, hvor den overnattede i et vognskur, blev i gaar med jernbanen ført til Rendsborg, hvor den vil blive anbragt, indtil der er taget bestemmelse om dens fremtidige plads.

En særlig hilsen. Nu skal sønderjyderne tage sig i agt. Hr. Borgbjerg er ved at tabe taalmodigheden med deres tale om samlingsministerium osv. Han skriver i sit søndagsnummer bl. a.:

Alle danske, ogsaa socialdemokraterne, er glade over udsigten til at alt hvad der er dansk, samles, men vi er ikke mere benauede herover, end vi tør bede D’ Hrr. Sønderjyder om at forholde sig lidt tilbagetrukne indtil den tid kommer, da de tilhører vort land. D’ Hrr. i Sønderjylland maa vide, at Danmark, i modsætning til hvad Tyskland var tidligere, er et parlamentaristisk regeret land, hvor de partier, der er i flertal i befolkningen, danner landets regering, og det er nu saaledes, at socialdemokrater og radikale er i flertal her i landet og derfor landets regering, og vil Sønderjylland have deres interesser varetaget gennem en minister, kan dette kun ske ved, at vedkommende bliver medlem af den til enhver tid siddende regering.

Det er en vellykket hilsen. Som bekendt ogsaa i Sønderjylland staar der ikke et flertal af landets befolkning bag ved den nuværende partiregering.

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

I Dybbølposten læses bl. a.:

Paa besværingerne til regeringen i Slesvig over, at landraad Schønberg nægtede at indkalde den nyvalgte kredsdag, er der nu kommen besked om straks at indkalde kredsdagen.

Saa vidt er alt jo godt. Der er kun den hage ved sagen, at man efter forlydende, ikke kan finde landraad Schønberg. Landraaden flyttede forleden ud af sin villa og sendte sine møbler sydpaa. Huset staar nu tomt, og hvor landraaden personlig opholder sig, vides ikke i øjeblikket.

Vilde det ikke være en opgave for det nye spejderkorps at finde landraad Schønberg?

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Provinsfedtstedet Kiel har meddelt Schleswigsche Nachrichten følgende: Fra gaardejer Burchardi paa Georgshof i Oldenborg kreds er blevet taget 8 malkekøer og fra landmændene C. Lund i Øster Løgum, P. Iversen og J. Iversen i Rugbjerg samt Jørgen Petersen i Hokkerup hver 2 malkekøer, fordi de paagældende havde afleveret for lidt sødmælk.

Det kan man kalde prøjsisk tvangstægt, skriver Dannevirke. En saadan adfærd skal nok øge ønsket om at komme under et andet og bedre regimente.

Flensborg Avis var den sydligste dansksprogede og dansksindede avis, og fulgte alle aspekter af de forestående folkesafstemninger i Slesvig tæt. Avisens redaktionelle linje i grænsespørgsmålet var en ny dansk-tysk grænse langs Danevirke.

Det tyske Udvalgs Arbejde

Det tyske Udvalg, der i sin Tid gik Tiggergang fra Byraad til Byraad, ogsaa i det danske Slesvig, trænger atter til Penge. For at fremskaffe disse er der udsendt et langt Opraab, undertegnet af Amtsdommer Dr. Ewoldt af Sønderborg, der former sig som en Slags Redegørelse for Udvalgets Arbejde. Opraabet er ifølge „Dybbøl-Posten” betegnet som fortroligt.

Der skildres, hvad Udvalgets Arbejde koster: Et helt Bureau er i Flensborg sysselsat med at bearbejde Dagspressen og føre et Forsvar mod den danske Oversvømmelse af Presseartikler. „En vældig Flod af danske Flyveblade l begge Sprog oversvømmer hele Nordslesvig. Hidtil er der kun ført det nødtørftigste Forsvar, da hvert Oplag af flyveblade for en Landkreds maa være paa 10,000, altsaa tilnærmelsesvis 50—100,000 for hele Slesvig.”

Som Bierhverv er Agitationen ikke mulig: (i Rejsepenge og Dagpenge ydes 25 Mark eller 7— 900 Mark maanedlig for hver Mand. For „kun 12 Mand” bliver dette alene 10,000 Mark maanedlig. Gennemarbejdelse af alle Spørgsmaal, som er af Betydning for Fredsforhandlingerne, ved sagkyndige, er af Betydning. Der er dannet en Retskommission under Landraad Bøhme, en Kulturkommission under Kredsskoleinspektør Schacht og Pastor Schmidt i Vodder, som bearbejder Overgangsspørgsmaal for Kirke og Skole „i Tilfælde af delvis Afstaaelse”, og en økonomisk Kommission, som bearbejder alle Spørgsmaal af økonomisk Art.

Det politiske Arbejde drives af et Hovedkontor i Flensborg og Enkeltudvalg med Skriverhjælp i Kredsene. Der føres Forhandlinger med Regering og Parlament. „Dertil et Kontor i Berlin og stadig personlig Føling med Hovedkontorerne i Berlin og Weimar.”

Dertil er der hidtil, det vil sige i Begyndelsesstadiet, „inden Flensborg og Mellemslesvig syntes stærkt truede”, maanedlig brugt omtrent 25,000 Mark. Fra 1. Maj regner man mindst med en maanedlig Udgift paa 50,000 Mark. „Der maa mindst skaffes Driftskapital for 6 Maaneder, da Arbejdet paa Grund af, at man ikke kan regne med en hurtig Udførelse af Fredstraktaten, maa holdes paa Højden hele Sommeren” Blandt det, man hidtil har naaet ved Hjælp af de omtrent 100,000 Mark, som er brugte, nævnes, at „Regeringen er bleven stærk og opgiver os ikke uden at spørge os, men holder i Afstemningsspørgsmaalet paa vort Standpunkt. Tidligere sagde den: „Danskere, tag, hvad I ønsker”, men nu hedder det: „Vi redder saa meget som muligt”.”

Hvad gavner denne Organisation? spørges der. „Der er Udsigt til ved en Udsættelse af Afstemningen at redde det hele. Flensborg og Flensborg Fjord kan sikkert reddes, det vil sige Slesvigs økonomiske Knudepunkt, og dermed maa ogsaa Angel og den frisiske Marsk reddes. Om dette er 300,000 Mark værd, er der vel ingen Tvivl om. De Pengemidler, som for Tiden staar til Raadighed, er smaa, saa Stillingen er kritisk. Hurtig og storslaaet Hjælp er nødvendig.”

Man paakalder saa alle mulige Institutioners og Personers Hjælp, minder ogsaa om, at Overpræsidenten har et „Nordgrænselandsfond”.

Om det tyske Udvalgs Opraab skriver „Dybbøl-Posten”: „Det viser blandt andet hvor ærligt det tyske Udvalg og den tyske Regering mener det med Selvbestemmelsesretten. Det gælder ikke om at faa denne gennemført og faa en Klaring af det nordslesvigske Spørgsmaal, men kun ifølge den gamle tyske Røvermoral om at redde saa meget som muligt.”  

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Der udfoldes for tiden af tyskerne i Nordslesvig en feberagtig virksomhed for at faa sikret  saa mange statsejendomme og deslige som muligt til fremtidigt nationalt brug.

Af statsejendomme, som allerede er solgt, kan nævnes Navigations-skolen i Aabenraa. Den er overtaget af et konsortium, blandt hvis medlemmer Dr. Wiemer og sagfører Schmidt nævnes.  Med hensyn til Realskolen i Aabenraa meddeles, at der forhandles om salg af den til et selskab, som efter afstaaelsen vil fortsætte dens drift som tysk “udlands-skole” med støtte fra det tyske rige. Det er særlig skolens lærere, der er ivrige for planen.

Tilsvarende planer haves med hensyn til Latinskolen i Haderslev og Realgymnasiet i Sønderborg, og de skal her allerede være saa vidt fremskreden, at man om nogle dage vil staa over for fuldbyrdede kendsgerninger.

Der foreligger ligeledes efterretninger om salg af talrige andre stats- og rigs-ejendomme i Nordslesvig, saaledes marinestationen i Sønderborg, som der ifølge Hejmdal skal der være budt 7 mill. mark for. 

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Vi har modtaget følgende med anmodning om optagelse:

Den tyske grænsevagts skydning var slem nok, da kuglerne derovre fra undertiden har fløjtet os grænseboere om ørerne herovre paa denne side, men efter at denne danske grænsevagt er bleven forstærket med ungt mandskab, er vi kommen i dobbelt ild, og hvem der har liv og lemmer kær, gør klogest i at holde sig mest muligt inden døre i disse tider herude ved grænsen.

De unge danske grænsegendarmer giver ikke tyskerne  noget efter med hensyn til den vilde skydning. Naar der skydes efter smuglere, tager man tit fejl og skyder efter folk, som færdes til eller fra deres mark ved grænsen eller fra hus til hus, og selv om det ikke er hensigten at ramme dem, der skydes efter, kunde kuglerne maaske ramme andre. Der kommer mange vildfarende kugler gennem luften fra gendarmernes bøsser, for der skydes ikke blot efter smuglere, men også efter vildgæs, ledstolper osv. Ved Klaabygaard  er en kugle gaaet i mands højde gennem et allétræ i nærheden af gaarden, og paa Høm Mark fløjtede en kugle forleden dag lige forbi hovedet paa et par heste, da en mand gik og pløjede med dem for ploven.

Man kan derfor nok have nogen grund til at være bange for liv og lemmer, naar man færdes ude paa sin mark. Men mere afskrækkende maa det være for sønderjyderne at færdes herovre; thi for deres vedkommende har man jo adskillelige vidnesbyrd om, at gendarmerne ikke altid skyder uden om.

Mange af vi grænseboere synes i det hele taget, at nogle af de unge grænsegendarmers opførsel overfor sønderjyderne er mildest talt mindre korrekt, og at det skorter dem noget paa forstaaelse af vort forhold til sønderjyderne. Her skal kun fremdrages et enkelt eksempel: Onsdag den 21. maj klokken 12½ middag kom to damer fra Aabenraa og en lille pige fra Frifelt gaaende paa vejen lige syd for Klaabygaard og havde med sig hver en lille haandtaske med lidt fødevarer i. De havde ikke hørt noget tilraab om at standse, men pludselig blev der skudt efter dem af en dansk grænsegendarm, der stod paa Roagervejen i nærheden af det gamle toldsted over 500 m fra dem.  Kuglen slog ned paa Klaabygaards mark lige ved en hest, som et par drenge fra gaarden var ude at hente, saa at hesten gjorde et spring i vejret af forskrækkelse. (Hvem skal i øvrigt betale skaden, hvis man faar et af sine dyr skudt?)

Ved at høre skudet standsede damerne straks, og da gendarmen nu kom hen til dem, brugte han mund og gav dem grovheder. Han skulde nok lære dem, sagde han, at gaa til nærmeste gendarmeribolig  for at blive visiteret. Da de samme dag var gaaet fra Frifelt til Ribe og tilbage igen, var de trætte og vilde nødig gaa et langt stykke af deres vej, og de bad ham meget om at lade dem gaa, men han forsikrede, om at de saa bød ham 100 kr., fik de ikke lov at gaa.

Omsider gik han ind paa at lade dem blive paa stedet, Indtil Oberstløjtnant Rømeling, som var ude paa inspektion den dag, ankom. De maatte saa under gendarmens opsyn blive derude paa vejen i 7 kvarter, men saa lod gendarmen dem gaa et kvarter før oberstløjtnantens ankomst. Hvad gendarmen opnaaede ved at lade dem vente eller ved at lade dem gaa, maa han selv bedst vide, men han opnaaede i hvert fald at forsinke damerne saa de ikke kunde naa toget  den dag og først kunde komme hjem til Aabenraa med deres fødevarer 24 timer senere end ellers. En saadan vilkaarlig fremfærd mod agtværdige sønderjyder stiller os danskere i en mindre køn belysning hos dem.

En grænseboer

Redaktør Ander Lebecks beretninger om sin rejse på Angel for undersøge danske sindelag gik ikke upåagtet hen, og førte blandt andet til nedenstående læserbrev i Flensborg Avis.

Naar man læser A. L.’s Beretninger fra hans Tur til Angel, maa man forbavses over denne Herres Naivitet.

Tror han virkelig, han kan komme derned, forestille sig for Folk som Journalist fra et dansk Blad og saa spørge dem helt officielt om deres Mening med Hensyn til en eventuel Tilslutning til Danmark.

Saa røber han et beklageligt Ukendskab til de Forhold, han ellers nok vil gælde for at kende. Angelboerne skal nok vogte sig for at give deres Mening til Kende, naar de veed, hvilken Brug der gøres af deres Udtalelser, og at de er bestemte til under Navns Nævnelse at komme offentlig frem i Bladene.

For det første synes Hr. A. L.  jo ogsaa at ville gøre sine Studier i Folkestemning hos Agenter for det gamle prøjsiske Junkerregimente.

Han kunde saamænd have sparet sig Umagen: Angelboen vil betragte den, der spørger paa en saa paatrængende Maade, med Mistanke og allermindst paa denne Maade røbe sine inderste Følelser for at paadrage sig Forfølgelser og Angreb fra det tyske Udvalgs og dets Agenters Side. Hr. A. L. faar at høre en Del tomme Talemaader og en Del Udenomsnak.

Det veed enhver, der kender Angel paa Forhaand. At tillægge Hr. A. L.’s Studier i Folkestemning nogen Betydning, vilde for Angels Vedkommende være meningsløst.

Chr. Petersen.

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Handelsforeningerne i Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder har ifølge “Danskeren” udsendt en fælles udtalelse til Det Slesvigske Udvalg i København som udtryk for den nordslesvigske købmandsstands ønsker og krav.

Udtalelserne gaar ud fra forlydendet om, at Reichsmarken ved genforeningen tænktes omregnet med en større disagio.

Handelsforeningerne kalder en saadan ordning uretfærdig mod det nordslesvigske folk og især mod den nordslesvigske købmand. Nordslesvig gaar frivillig til Danmark og modtages frivilligt  og kan gøre krav paa ligestillethed med det øvrige Danmark.

Den nordslesvigske handelsstand har udtalt, at forholdene er saa fortvivlede, fordi butikkerne er tomme uden købmændenes egen skyld, men dette maa ikke foranledige uretfærdighed; kapitalen maa tværtimod forblive intakt, saa denne faar samme indenlandsstilling som kronemønten og saaledes, at dens indehavere kan optage den stærkt fornødne konkurrence, der vil opstaa nordfra. Dette kan kun ske ved en omregning til pari.

Det danske ved en omregning dækkes fuldt ud af de store afgifter, det vil faa ved Sønderjyllands indlemmelse.

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Den bevægede forhandling i Haderslev byraad

Foreteelserne  i Haderslev byraad i lørdags, som vi omtalte i gaar, vil vække megen opmærksomhed.

Dr jur. Schindelhauer, der ved denne lejlighed kompromitteredes paa en højt graverende maade, er Brandenburger. Han blev i aarhundredets begyndelse borgmester i Haderslev og optraadte fra tid til anden stærkt udæskende overfor danskheden.

Man vil endnu huske hans udtalelser om det danske blad i Haderslev Modersmaalet – Dannevirke, som han kaldte for en schimpf-, schund und schweine-blatt, en udtalelse, der skaffede ham en fornærmelsesklage paa halsen.

Men den prøjsiske domstol saa med ret milde øjne paa forseelsen og idømte ham kun en bøde paa 100 mark. Han havde jo varetaget “berettigede” interesser, og de særlige omstændigheder virkede yderligere formildende.

I de senere aar har borgmester Schindelhauer dog været meget reserveret og forsigtig, i særdeleshed efter han ved det sidste borgmestervalg nogle aar før krigen udelukkende genvalgtes ved danske stemmer.

Hans holdning syntes i det store og hele en tid lang at være upaaklagelig og han kunde være en personlig imødekommende mand. Hans stilling i den danske offentligheds var da ogsaa ikke saa lidt bedre end i hans første embedstid.

Nu er Hr. Dr. jur. Schindelhauer imidlertid ubehjælpeligt kompromitteret. Hans optræden overfor kornhandler Niels Michaelsen mens denne var soldat og søgte om orlov, er af en saadan art, at den stempler sig selv. Den sætter borgmesteren i række med mænd som amtsforstander P. Kjær og landraad von Schønberg, der ikke har undset sig for at snigløbe danske sønderjyder paa den skammeligste maade, mens de kæmpede og led som soldater i Tysklands hær.

Korngrosserer Niels Michaelsen, der har været ofret for denne nederdrægtighed og nu har afsløret den indvandrede borgmester, er en kendt dansk borger i Haderslev.

Han tilhører en femtrædende dansk slægt i Haderslev Østeramt. Hans fader,  gaardejer Chr. Michaelsen i Kastvraa ved Sommersted, har i mange aar været medlem af Haderslev provstisynode og sidder nu i det kirkelige udvalg, der er nedsat af vælgerforeningen.

Ved valget i søndags er han bleven valgt ind i kredsdagen.     

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Over kasernen i Haderslev vajer det slesvig-holstenske flag

I gamle dage vajede kejser-flaget fra den store røde kaserne Nørrechaussee i Haderslev. Efter revolutionen blev det strøget og erstattet af det røde revolutionære flag. Nu er imidlertid ifølge Dannevirke ogsaa dette flag forsvundet og et nyt slesvig-holstensk med indskriften “Up ewich ungedelt” er blevet hejst i stedet. Man paastaar i byen, at dette flag indtil for kort tid siden har pyntet raadhusets mure: det maa altsaa, hvis dette er tilfældet. være skænket bort af magistraten.

Et opsigtsvækkende byraadsmøde i Haderslev

En bevæget debat. Haderslev 4. maj.

“Danskeren” meddeler: Ved et byraadsmøde i Haderslev lørdag aften kom det til meget dramatiske optrin.

Paa dagsordenen stod et forslag om pengebevilling til tyske krigs- og civilfanger i udlandet samt hjemvendende tyske kolonister. Borgmesteren anbefalede det meget varmt. Selvom formaalet ikke var lige tiltalende for alle byraadsmedlemmer, vilde han dog haabe, at man viste sit gode hjerte og bevilgede en større pengesum.

Formanden for Borgerrepræsentationen, direktør Christensen, hævdede, at der var bevilget penge nok til tysk-patriotiske formaal. Vore egne krigsfanger skulde nok blive hjulpet. De længere mod syd, der hellere vilde lide tysk nød end spise dansk brød, var der ingen anledning til at tage sig af. Det kunde Prøjsen eller det tyske rige gøre, som havde begyndt krigen eller forvoldt ulykken.

Byraadsmedlem, kornhandler Michaelsen udtalte, at det havde været bedre, om man havde hjulpet folk fra Haderslev, som havde deltaget i krigen, men da har man ikke mærket noget til det gode hjerte. Da hans hustru i 1916 havde andraget om orlov for ham, kunde han ingen faa, thi borgmesteren havde forsynet ansøgningen med en bemærkning om, at han, Michaelsen, var dansk.

Borgmesteren forsvarede sig med, at politimyndighederne af militæret var blevet udspurgt, om der forelaa begrundet frygt for flugt eller spionage.

Michaelsen: Det er at gaa uden om sagens kerne. Jeg ved, at man paa ansøgningen først havde skrevet, at der forelaa hverken mistanke om flugt eller spionage. Derefter blev det strøget igen og man skrev: da Michaelsen er meget dansksindet, kan han ikke faa orlov.

Borgmesteren: Det kender jeg ikke noget til.

Michaelsen: Men jeg har dokumentet her og det er underskrevet af borgmester Dr. Schindelhauer. Michaelsen gik nu op til borgmesteren med dokumentet og stillede sig bag borgmeterens stol, medens denne under spændt opmærksomhed fra hele byraadet tog  det i øjesyn.

Redaktør Nicolaj Svendsen: Hvor var her det gode hjerte?

Direktør Christensen: Vi er lykkelige, at vi snart er færdig med Dem. 

Svendsen: Det vilde sikkert være i offentlighedens interesse, om borgmesteren kunde benægte at have foretaget denne paategning. Vil De Hr. borgmester, bestride, at de har skrevet dette?

Borgmesteren: Det kan jeg ikke bestride (hør! hør!)

Under almindelig bevægelse fortsattes drøftelsen af forslaget. Ved afstemningen stemte danskerne imod, hvorved forslaget faldt.

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

En gendarm dræber en anden!

I nat ved 12-tiden har der ved grænsen i nærheden af Vejstrup fundet en sørgelig begivenhed sted, hvorved en ung gendarm, Augustinus Jensen fra Esbjerg, mistede livet. Jensen, der lige var bleven afløst, skulde paa hjemvejen passere en dobbeltpost. Denne raabte ham an og da han ikke straks standsede, skød den ene gendarm paa ham og ramte ham i halsen, saa han styrtede død om.

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

200 børn til København i lørdags.

Henved 10-tiden i lørdags ankom Korsørtoget paa Københavns station, medførende bl.a. 200 af de 6000 sønderjydske børn der nu skal op til Danmark for at søge at genvinde deres af undernæring svækkede helbred. Rejsen var gaaet udmærket. De smaa havde faaet smørrebrød i Vamdrup, og undervejs havde venlige mennesker trakteret dem med kager, konfekt og appelsiner i massevis. Vores smaa landsmænd var i alderen fra 6 til 14 aar. Der vil være god brug for gaverne til indsamlingen – hurtig hjælp er dobbelt hjælp.

Fra Sønderjylland!

Af en særlig korrespondent til Ribe Stifts-tidende.

Den forestaaende genforening med Danmark danner det almindelige samtaleemne, og alle giver udtryk for utaalmodigheden over at denne trækker i langdrag. “Naar vi bliver danske?” spørges der gang paa gang. Den lange ventetid, der i mange henseender – særlig paa ernæringens omraade – har medført vanskeligere forhold end før vaabenstilstanden, den tiltagende uro i Centraleuropa, fredsforhandlingernes slæbende gang og den truende uenighed paa konferencen øger spændingen og længslen efter at komme ind under de tryggere, roligere danske tilstande. Men intet formaar alligevel ikke at overskygge glæden over at i en nær fremtid at staa ved kampens maal og se et halvt aarhundredes længsler og drømme gaa i opfyldelse. “Har vi haabet og ventet saa længe, i saa mange tunge aar, skulde vi saa ikke ogsaa kunde vente den korte tid, der endnu er tilbage, selvom den bliver længere og vanskeligere end vi for et halvt aar siden tænkte og troede?”. Det danske sind sønden aa er det samme stærke trofaste, som det alle dage har været. Nu staar det i forventningens tegn. Alle de mange flagstænger i by og paa land vidner herom…..

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Opsigtsvækkende arrestation!

Oluf Wolf og P. Bræraa

Gaardejer Oluf Wolf fra Hoptrup er i formiddags bleven anholdt i sit hjem af en gendarm og en kriminalbetjent og ført til amtsretten i Haderslev, hvor han blev underkastet et foreløbigt  forhør og taget i forvaring.

Samtidig har kriminalpolitiet søgt efter gaardejer P. Bræraa i Vonsbæk.

Bræraa havde imidlertid anet uraad og forsvandt nord ud af gaarden, da politiet rykkede ind fra syd. Sandsynligvis er han gaaet over grænsen. I anledningen af denne meddelelse skal vi minde om, at gaardejerne Oluf Wolf og Peter Bræraa, der i længere tid under krigen har været bosiddende henholdsvis i Kolding og Ribe, for et aars tid siden var indviklede i en affære, der paa grund af Socialdemokratens skandaløse skriverier gjordes til genstand for offentlig omtale paa et tidspunkt, da sagen var afsluttet og efter de judicielle og administrative myndigheders bestemte paabud ikke maatte omhandles  offentlig.

I sagen optraadte en tysk lokkespion, Werner, der var sendt til Danmark for at faa ram paa undvegne sønderjyder. Sagen antog saadanne dimensioner, at myndighedernes beslutning om at standse sagen efter en indgaaende undersøgelse var fuldtud velbegrundet. Denne Werner optræder nu i Sønderjylland, og gaardejer O. Wolfs arrestation siges at staa i forbindelse med den omhandlede sag.

Læs mere om denne spektakulære spionagesag her (eksternt link): Oluf Wolf og den franske forbindelse (Sønderjyske Årbøger 2010)

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

strømmen af rejsende fra Sønderjylland til Danmark

er taget til i vældig maalestok over Aarøsund-Assens. Der var i tirsdags henved 800 rejsende i Aarøsund, der vilde med “Turisten” til Assens, og trængslen var saa stor og vild for at komme med, at den tyske brovagt for at holde orden og advare de mest paatrængende maatte skyde skræmmeskud i luften, hvilket dog ikke nyttede meget.

“Turisten” maatte sejle to gange i tirsdags; desuden sejlede der motorbaad og sejlbaade. Alligevel foretrak mange at gaa hjem igen; de syntes, at sejladsen var lidt for farlig for de overfyldte fartøjer.

Anledningen til, at der kommer saa mange ad Aarøsund-Assens-ruten er ifølge Dannevirke den, at smughandlerne har opdaget, at det er lettere at slippe fra Assens herover, da der ingen grænsevagt hidtil har været opstillet der, og den slags folk er jo hurtig i vendingen.

Ogsaa i lørdags da “Turisten” sejlede ekstratur, ankom der en strøm af rejsende med smaabanetoget fra Haderslev, vistnok henved 500, og der stod mange i forvejen og ventede paa at komme med “Turisten” eller andre fartøjer til Assens.

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Indsendt

Vi staar nu overfor det længselsfuldt forventede, da Genforeningen med vort eget Folk ikke længere kan hindres. Vi kan gøre Salmistens Ord til vore, naar han siger:

“Da Herren lod Zions Fanger vende tilbage, da var vi som Drømmende, da fyldtes vor Mund med Latter og vor Tunge med Jubel… Store Ting har Herren gjort imod os, vi blev glade.”

 Den samme Følelse har besjælet os og nogle af vore kongerigske Venner, som under Verdenskrigen har sukket med os, længtes efter, bedt om, at vi maatte vende tilbage til Foreningen med vort eget Folk og som nu oplever Bønhørelsen. Derfor er den Tanke opstaaet at søge afholdt en Række Gudstjenester i alle vore Sogne snarest efter Genforeningen. Hensigten er at minde os, som nu faar Grænsen flyttet, om, at Æren er Guds i det Høje, samt om, at hans Søn vil frelse os, ikke blot nu i Tiden, men først og fremmest til sit Evige Rige. – For at gennemføre denne Tanke har hine Venner nedsat et Udvalgt i Kongeriget og henvendt sig til nogle Mænd herovre, som ogsaa har dannet et Udvalgt. Til nærmere Orientering bemærkes, at Sagen ikke sættes i Værk af nogen bestemt kirkelig Organisation, medens dog Flertallet af Talerne slutter sig til “Kirk. For. f. I. M. i D.” – Sagen tænkes gennemført saaledes, at der tales 3 Aftener i hvert Sogn af 2 nye Talere hver Aften.

Om Gud vil, har vi profekteret Tiden fra 20.-25. Maj eller 17.-22. Juni.

Da der sikkert vil blive foranstaltet mange Fester og Møder i samme Anledning, saa er det Meningen med disse Linjer, i Haab om Redaktionens Velvillige Optagelse, at bede Bladets Læsere videst muligt at tage Hensyn til, at disse Gudstjenester maa kunne finde vort Folks Tilslutning.

P. U. B.
Iver Nissen, Bramdrup  

Dagens Nyheder

Hjælp fra England til Sønderjylland
Blandt Englændere og ganske særlig blandt Danske i England har Trangen til at hjælpe de nødlidende Sønderjyder længe været levende. Den har nu givet sig Udslag i Dannelse af en særlig Komite, der allerede har indsamlet betydelige Beløb foruden Levnedsmidler og Klæder, som senere vil blive tilstillet den danske Centralkomite.

H. P. Hanssens Hjemkomst
Ved sin Hjemkomst i Aftes fra Paris modtoges H. P. Hanssen paa Aabenraa Banegaard af en meget stor Menneskemængde. Danske Mænd og Kvinder fra Aabenraa By var mødt for at byde ham velkommen hjem. Saa snart H. P. Hanssen, der saa frisk og glad ud og tillige lidt overrasket over den Modtagelse, der beredtes ham, viste sig i Kupedøren, lød kraftige Hurraraab ham imøde. En lille Pige traadte frem og overrakte Hanssen en Buket af røde og hvide Nelliker. Som Ordfører for de Mødte holdt derpaa Dr. M. Michelsen en Velkomsttale.

H. P. Hanssen udtalte sin Tak for Modtagelsen og sagde, at han kun bragte gode Indtryk og Efterretninger med fra Vesteuropa. Byraadsvalgenes Udfald, som var blevet Delegationen telegrafisk meddelt, havde beredt den megen Glæde. Om nogle faa Uger vil De udtalte H. P. Hanssen videre, komme til at stemme igen ved den store Afgørelse, som gælder vor Fremtid. Dernæst fandt Bortkørslen Sted under nye Hurraraab.

– Ved et Møde paa Folkehjem Lørdag Aften vil H. P. Hanssen tale om Delegationens Pariserrejse.

Fra Felten

Død af sine Saar
I den preussiske Tabsliste meddeles, at Laue Nissen fra Stevelt, der hidtil har været meldt haardt saaret, er død den 28. August i Fjor.

Død af Sygdom
I den preussiske Tabliste meddeles, at Ebbe Wind fra Gastrupgaard den 3. November i Fjor er død af Sygdom.

Saarede
Ifølge den preussiske Tabsliste er Overløjtnant Wilhelm Petersen fra Haderslev og Hans Lauritzen fra Sønder-Vilstrup let saarede.

Ifølge den preussiske Tabsliste er Heinrich Fehlstedt fra Egernlund haardt saaret; Peter Iversen fra Sebbelev og Nicolaus Rohwedder fra Borrig er let saarede; Hans Kaad fra Købingsmark og Joseph Petersen fra Sofiedal ved Tinglev meldes saarede, og Peter Petersen fra Ringenæs, der hidtil har været meldt savnet, er saaret.

Savnede
Ifølge den preussiske Tabsliste savnes Hermann Knutz fra Ringenæs, Christian Andresen fra Helved paa Als, Jørgen Stock fra Haderslev, August Schønwaldt fra Anderup, Johannes Nielsen fra Høgelund, Hans Kudsk fra Arnitlund, Søren Aalling fra Langetved og Nissen Hoff fra Stenderup I; sidstnævnte er let saaret.

Ifølge den preussiske Tabsliste savnes Peter Clausen fra Lundsgaardsmark, Peter Petersen fra Broager, August Hansen fra Sønderborg og Villum Paulsen fra Vandling.

(Læs hele Hejmdal fra 26. marts 1919)

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

En Dannevirkemand

Cornlius Petersen:
“Det slesvigske Spørgsmaal fra en Landmands Standpunkt”
Flensborg i Februar 1919

Der er meget i Cornelius Petersens nylig udkome Pjece, som det fryder en dansk Nordslesviger at læse netop af en Tysker. Hvad han skriver om vor Hjemstavns Historie, vidner om en ærlig Vilje til at frigøre sig for de slesvig-holstenske Lærdomme, som fremdeles doceres af det tyske Udvalg. Han udtaler aabent, at Slesvig er “et gammelt dansk Land” som Tyskheden kun har faaet Indpas i ved tidligere Tiders Uforstand, og hans Dom over det tyske Tvangsregimente i Nordslesvig er saa sønderknusende, at den næppe kunde være udtalt skarpere af en Dansk.

Dog – det er ikke Fortiden, den lille Pjece gælder, men Fremtiden, og hvad Slesvigs Fremtid angaar, gør Forfatteren sig til Talsmand for, at skal Nordslesvig afstaaes til Danmark, bør Sydslesvig indtil Linjen Slien-Dannevirke-Trene-Ejderen følge med:

“Tidspunktet, da Slesvigs Skæbne skal afgøres, er kommet! Wilson, den amerikanske Professor, som sikkert ogsaa er nøje orienteret med Hensyn til vore nationale Forhold, træffer Afgørelsen. Over Nat vil der være draget en Kløft gennem Slesvig, fra Flensborg til Tønder. Det tyske Udvalg for Nordslesvig stiller sig paa det Standpunkt: “Slesvig udelt ved Tyskland.” Hvis det imidlertid er Slesvig, som det er Udvalget særlig om at gøre, burde det ogsaa gøre det næste Skridt – tage det omvendte op i sit Program: Skal større Dele af Slesvig afstaas til Danmark, saa ogsaa det hele.”

Forfatteren er altsaa imod, at Slesvig deles. Hvorfor? Man fristes til at sige, at mens det tyske Udvalg holder paa Udeleligheden for at fastholde Nordslesvig ved Tyskland, betoner C. P. Udeleligheden, for at Sydslesvig bliver draget med til Danmark. C. P. vil maaske ikke synes om denne Udlægning, men den paatrænger sig Gang paa Gang, naar man læser, hvad han iøvrigt anfører imod Delingstanken:

“At drage en Grænse gennem Slesvig, ligegyldigt hvor, er umuligt for enhver Slesviger. Slesvig er en Enhed i økonomisk og folkelig Henseende; man vil gensidig ikke undvære hinanden.”

Denne Opfattelse holder ikke Stik. Tyskerne har rigtignok hidtil ikke villet høre Tale om en Deling, men det var Synd at sige, at det var paa Grund af Kærlighed til os. De vilde simpelthen beholde det hele. Men vi danske Nordslesvigere har forlængst været fortrolige med Delingstanken. Den Kløft, som C. P. er saa bange for skal blive draget “over Nat”, har forlængst været der, baade i økonomisk og folkelig Henseende. 

[…]

Det er Udtalelser, som ikke maa overses. De viser, at det, Cornelius Petersen vil, trods alle smukke Ord om det danske Folks høje Kulturtrin ikke er en Sammensmeltning med Danskheden, men et sikkert og godt Sted at være, mens Stormen drager forbi derude. Han siger ikke udtrykkeligt, at Opholdet kun skal være midlertidigt, men er der nogen der tvivler om, at saa snart den Dag kommer, da det tyske Folk atter rejser sig efter Fornedrelsen, da vil ogsaa de tyske Sydslesvigere blive grebet og revet med, akkurat som de blev det i forrige Aarhundrede? Til den Tid er de forlængst blevet danske, indvendes der, da vil “den tyske Fernis være skrabt af dem”, de er jo kun “fortyskede Danske”, tænker de Mænd, der nu tiljubler Cornelius Petersen og lover Sydslesvigerne Guld og grønne Skove. Akkurat saadan tænkte og talte ogsaa Tyskerne i tidligere Tid om de danske Nordslesvigere, og dog blev de skuffede.

Men den Risiko, Tyskland kunde løbe, fordi det var et stort og mægtigt Land, der intet behøvede at befrygte fra det lille Danmark, den Risiko kan Danmark ikke løbe uden at sætte sin Fremtid paa Spil.

Fra Felten

Fra Fangenskabet
For Venners Skyld sendes følgende Addresser: Jæger Jørgen Nielsen Iversen, Jærger-Regmt Nr. 5, 2. Komp. Prisonnier de Guerre (Cie P. G. Nr. 187) parle Bureau de Renseignements Ecole Militaire, Paris.

Hans Jepsen Nr. 856, Fuf. Regmt. 80, 8 Komp. Comp. P. G. R. L. Nr. 67 par le Depot de St. Mihiel, Meuse, France.

Ifølge den preussiske Tabsliste er Hans Petersen fra Skodsbøl og Christian Sørensen fra Ørby faldne i Fangenskab.

(Læs hele Hejmdal fra 10. marts 1919)