18. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: landraad Schønberg i Sønderborg forsvunden!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

I Dybbølposten læses bl. a.:

Paa besværingerne til regeringen i Slesvig over, at landraad Schønberg nægtede at indkalde den nyvalgte kredsdag, er der nu kommen besked om straks at indkalde kredsdagen.

Saa vidt er alt jo godt. Der er kun den hage ved sagen, at man efter forlydende, ikke kan finde landraad Schønberg. Landraaden flyttede forleden ud af sin villa og sendte sine møbler sydpaa. Huset staar nu tomt, og hvor landraaden personlig opholder sig, vides ikke i øjeblikket.

Vilde det ikke være en opgave for det nye spejderkorps at finde landraad Schønberg?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *