22. april 1919. Smugleri på Aarøsund-Assens-ruten!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

strømmen af rejsende fra Sønderjylland til Danmark

er taget til i vældig maalestok over Aarøsund-Assens. Der var i tirsdags henved 800 rejsende i Aarøsund, der vilde med “Turisten” til Assens, og trængslen var saa stor og vild for at komme med, at den tyske brovagt for at holde orden og advare de mest paatrængende maatte skyde skræmmeskud i luften, hvilket dog ikke nyttede meget.

“Turisten” maatte sejle to gange i tirsdags; desuden sejlede der motorbaad og sejlbaade. Alligevel foretrak mange at gaa hjem igen; de syntes, at sejladsen var lidt for farlig for de overfyldte fartøjer.

Anledningen til, at der kommer saa mange ad Aarøsund-Assens-ruten er ifølge Dannevirke den, at smughandlerne har opdaget, at det er lettere at slippe fra Assens herover, da der ingen grænsevagt hidtil har været opstillet der, og den slags folk er jo hurtig i vendingen.

Ogsaa i lørdags da “Turisten” sejlede ekstratur, ankom der en strøm af rejsende med smaabanetoget fra Haderslev, vistnok henved 500, og der stod mange i forvejen og ventede paa at komme med “Turisten” eller andre fartøjer til Assens.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *