Fr. Ebert til »Social-Demokraten«
Den tyske Rigspræsident tilsendte 15. Juni 1919 »Social-Demokraten« i Kbhvn. følgende Erklæring:

Den tyske Regering har, efter at Grundsætningen om Folkenes Selvbestemmelsesret i Tyskland har sejret over Fordringerne om en imperialistisk Magtpolitik, frivilligt erklæret sig beredt til at anvende denne Grundsætning paa de Dele af Slesvig, hvis Befolkning ønsker at høre til Danmark.

Desværre er dette Anliggende, der kun angaar Tyskland og Danmark, bleven taget op af Ententens Pariserkonference og bleven behandlet paa en Maade, der tilbagevises saavel i Danmark som i Tyskland, nemlig ikke efter Selvbestemmelses-Grundsætningen, fra hvilken begge Regeringer er gaaet ud, men efter den magtpolitiske Grundsætning, der tilstræber den størst mulige Formindskelse af Tyskland.

Hvor klart ogsaa den danske Regering har erkendt de heri liggende Uretfærdigheder og Farer, har den sidste Tids Taler af Ministrene Scavenius, Rode og Munch vist. Den socialdemokratiske Presse er vel i alle Lande, ogsaa i Entente-Landene, enig om, at den Danmark af Ententen tiltænkte Overtagelse af Omraader, som er beboet af en ren tysk Befolkning, maa ses som et Stykke gammel Kabinetspolitik og ikke som et Skridt henimod en paa demokratisk Grundlag hvilende Folkeforsoning. Det samme gælder den allerede ved sin Uensartethed som Uretfærdighed erkendbare Fremgangsmaade ved Folkeafstemningen, saaledes som denne fastsættes i Ententens Fredsforslag.

Det er klart, at en fra saadanne Uretfærdigheder udgaaende Nyregulering af den dansk-tyske Grænse ikke kan være Grundlag for den gode og venskabelige Forbindelse mellem Tyskland og Danmark, som det tyske Folk i fuld Oprigtighed ønsker. Hvad der i forrige Aarhundrede har forstyrret denne Forbindelse, var den danske Irredenta i Preussen. Jeg haaber, at Danmark ikke gennem vore Modstanderes farlige Tilbud lader sig lokke til at begaa den samme Fejl: at skaffe sig en tysk Irredenta i Danmark. En saadan Tilstand vilde for Danmark være endnu utaaleligere, end den omvendte Tilstand har været for Tyskland, og vilde kun forstyrre Forholdet mellem det tyske og det danske Folk.

Da vi imidlertid ikke vil en saadan Forstyrrelse, men ønsker en europæisk Nyordning, som forebygger enhver Folketvedragt og skaber Grundlag for en varig Folkefred, hører Entente-Fredsforslagets Bestemmelser angaaende Slesvig til dem, der gør os denne Fred utaalelig.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Fredskonferencens øverste Raad ændrer Traktatens slesvigske Bestemmelser

Paa det øverste Raads Møde 14. Juni 1919 forelagde Sekretæren, Sir Maurice Hankey, den danske Kommissions Udkast til Svaret til den tyske Delegation. Der faldt derefter følgende Udtalelser:

PRÆSIDENT WILSON: Jeg maa sige Dem, at vi nylig har sendt en ny Gesandt for de Forenede Stater til Danmark. Danskerne har straks overfor ham tilkendegivet deres Bekymringer i Anledning af Folkeafstemningen i Sydslesvig, der, siger de, gaar ud over, hvad de har anmodet om.

LLOYD GEORGE: Jeg erkender, at Teksten af 7. Maj giver os Udseende af, at vi har været mere optagne af at fratage Tyskland Landomraader end af at gøre en utvivlsom Uret god igen. Danskerne bønfalder os om ikke at give dem denne sydlige Del af Slesvig. Jeg foreslaar at slette den 3. Folkeafstemnings-Zone.

WILSON: Ogsaa jeg foreslaar at slette Folkeafstemningen i den sydligste Egn af Slesvig.

LLOYD GEORGE: Jeg tror, vi bør holde os til de to Zoner, den danske Regering har krævet. Det bedste er at meddele denne Afgørelse til Tardieu-Kommissionen, som har til Opgave at lægge sidste Haand paa vort Svar paa de tyske Modforslag.

BARON SONNINO: Det kan blive nødvendigt at ændre 2. Zones Sydgrænse. Jeg ved nemlig ikke, om man ikke med Hensigt havde indbefattet enkelte (certains) utvivlsomt danske Elementer i den sydligste Zone.

Lloyd George tilføjede, at »Danmark skulde betale for de tyske Statsejendomme i Slesvig«, i Overensstemmelse med en af det øverste Raad (under 26. April) truffen, principiel Beslutning.

S. D. blev den danske Kommissions Formand underrettet om, at Raadet havde truffet følgende Beslutning:

Raadet har besluttet at give Afkald paa Tanken om en Folkeafstemning i den sydligste Zone i Slesvig og at ændre i Overensstemmelse hermed Udkastet til Svaret til den tyske Delegation.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Fredskommissionens danske Kommission behandler de tyske Modforslag

Efter at Fredskonf.s Generalsekretariat 31. Maj 1919 havde tilstillet den danske Komm.s Formand de tyske Modforslag af 29. s. M., sammenkaldte Formanden Komm. til (10.) Møde 7. Juni 1919. Paa dette Møde forelagde Charles H.  Haskins det Udkast til Svar paa de tyske Modforslag, som han efter Opfordring havde paataget sig at udarbejde. — Svaret havde følgende Ordlyd:

Hvad angaar Slesvig, som i 1864 blev Danmark frataget, da har Preussen i Prag-Freden af 1866 lovet, at Befolkningen i de nordlige Egne skulde blive afstaaede til Danmark, hvis de ved fri Afstemning udtalte Ønsket om Genforening med dette Land. Til Trods for Indbyggernes gentagne Gange fremsatte Ønsker, har Preussen eller Tyskland aldrig truffet nogen Foranstaltning til Løftets Opfyldelse. Danmarks Regering og den slesvigske Befolkning har anmodet Fredskonferencen om at sikre Afholdelsen af en Folkeafstemning. Det er denne Sikkerhed, Traktaten fra nu af har tilvejebragt.

Efter den danske Regerings Andragende (requête) er der truffet Forholdsregler til at lade Landomraadet indtil Ejderen og Slien rømme af tyske Tropper og af de høje preussiske Embedsmænd, samt ligeledes til at overdrage Landomraadets midlertidige Forvaltning og Ordningen af Folkeafstemningen til en upartisk international Kommission, som repræsenterer Norge, Sverige og de allierede og associerede Magter.

Det har syntes rigtigt at udvide Folkeafstemningen, udover de to nordlige Zoner, hvori efter den danske Regerings Anmodning Afstemning vil finde Sted, til den øvrige Del af det rømmede Omraade, altsaa indtil den danske, historiske Grænse Danevirke, for at Befolkningen saaledes kan faa Lejlighed til i fuld Frihed at udøve Selvbestemmelses-Retten, og for at en tydelig Tilkendegivelse af dens politiske Sympatier i Fremtiden kan fjærne enhver Aarsag til Agitation eller Uvished.

Paa Grundlag af den Folkeafstemning, der afholdes i disse tre Zoner, vil den internationale Kommission foreslaa en klar Grænselinje mellem Tyskland og Danmark, idet den ved dens Fastsættelse tager de geografiske og økonomiske Forhold (conditions) i Betragtning.

Svaret i denne Affattelse blev enstemmig vedtaget. Haskins stillede yderligere følgende Forslag:

For at gøre Affattelsen klarere foreslaar den danske Kommission at anbringe Fredsbetingelsernes Artikler 110 og 111 i omvendt Orden.

Ligeledes enstemmig vedtaget.

De finansielle Bestemmelser

I samme Møde tog Kommissionen følgende Beslutning:

Den belgisk-danske Kommission har taget under Overvejelse, i hvilket Omfang Artikel 114 i Traktaten med Tyskland vilde kunne ændres i det Øjemed at tilfredsstille de af Danmark udtrykte Ønsker.
I Betragtning af

at Spørgsmaaiet er udpræget teknisk,

at det maa synes baade berettiget og politisk rigtigt i videst muligt Omfang at imødekomme Danmarks Ønsker,

at det paa den anden Side synes nødvendigt ubeskaaret at sikre de-allierede og associerede Magter Fordelene ved de i Artiklerne 254, 255 og 256 trufne Bestemmelser,

vil Kommissionen være det øverste Raad taknemlig for at afgøre, om det ikke vilde være rigtigt at anmode den finansielle Kommission om at foreslaa en Affattelse, der tager Hensyn til disse forskellige Bemærkninger.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

De allierede Magters Militær til Slesvig

Frankrigs Marine-Attaché i London rettede 6. Juni 1919 efter det britiske Admiralitets Anmodning til den franske Marineminister følgende Forespørgsel:

Hvilke Forholdsregler har den franske Regering tænkt sig at træffe til Proviantering m. v. af den franske Bataljon, som vil være at sende til Slesvig?

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Officiel preussisk Udtalelse om Agitationen i Slesvig
Den preussiske Ministerpræs. Hirsch sendte 4. Juni 1919 følgende Telegram til Statskommissær for Slesvig-Holsten, Dr. A. Koster:

Statsregeringen har erfaret, at ogsaa Tyske i Slesvig deltager i Agitationen til Fordel for Danmark.

Ved Tanken paa de haarde Ofre, som den nuværende slesvig-holstenske Slægts Fædre har bragt for deres Tyskhed, og paa de Frihedskampe, der engang opflammede den nationale Følelse i hele Tyskland, føler Statsregeringen det som en uhyre Krænkelse af alle slesvigholstenske Overleveringer og af alle de Egenskaber, der har gjort Slesvig-Holsten kært for tyske Hjerter, naar Medlemmer af den nuværende Generation forraader deres Fædres Land for ussel Vindings Skyld og arbejder med paa at ødelægge det.

Statsregeringen stoler paa, at disse samvittighedsløse Forsøg vil strande paa de tro Slesvigeres sejgt bevarede tyske Sindelag. 

Skulde Afstaaelser blive nødvendige, vil Statsregeringen betragte det som sin særlige Opgave at styrke de Dele af Provinsen, der lider Skade derved, saa stærkt som det paa nogen Vis er muligt, ved paa videstgaaende Maade at tage Hensyn til Landets Ejendommelighed, ved formaalstjenlig Afgrænsning af Kredsene, ved at fremme mulige nye økonomiske og kulturelle Centre, ved at udbygge Samfærdselsvejene og ved at hæve den samlede økonomiske Stilling.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Udenrigsministeren til Bernhoft
Telegram, dat. København 3. Juni 1919:

Som De selv er opmærksom paa, vilde et dansk Forslag om Forandring vedrørende Traktatens Bestemmelser om Afstemning i 3. Zone vanskeligt kunne undgaa at blive en Accept. De bør derfor afholde Dem fra at komme ind paa denne Tanke, men fastholde vort Ønske om at undgaa Afstemning i 3. Zone.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Bernhoft til Udenrigsministeren
Telegram, dat. Paris 2. Juni 1919:

Afstemning i 3. Zone vil ikke blive frafaldet, men et Forslag til en Modifikation vil kunne indgives til de Fires Raad og ialtfald blive drøftet.

Vi henstiller, at jeg bemyndiges til at foreslaa, at en Afstemning i 3. Zone
betinges af, at Udfaldet i 2. Zone er til Gunst for Tilslutning til Danmark.

Dette frembyder dog den store Betænkelighed, at vi bliver bundet til at akceptere Afstemningen i 3. Zone, hvis Betingelsen opfyldes. Da jeg ser Lansing Tirsdag [3. Juni], forbeholdes dog, at den mulige Bemyndigelse,
efter som Samtalen falder ud, ikke benyttes.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Vælgerforeningen om Valutaspørgsmaalet
Paa Best. og Tilsynsr. Møde i Aabenraa 29.— 30. April 1919 vedtoges eenstemmigt følgende Res., dat. 30. s. M:

Idet Vælgerf. Best. og Tilsynsr. fremlægger det økonomiske Udvalgs Betænkning til Overvejelse, henstiller vi, med Henblik paa Valutaspørgsmaalet, til den danske Regering og Rigsdag ved sine Forhandlinger om Ordningen af de finansielle Forhold i de generhvervede Landsdele at tage det videstgaaende Hensyn til, at Overgangen føles saa lempelig som muligt af Statens nye Borgere.

Navnlig henstiller vi:

I. Der bør tages mest muligt Hensyn til de smaa Kapitalister og Rentenydere, i Særdeleshed til de Ældre og Arbejdsudygtige.

II. Til de smaa Sparere, som har samlet sig en lille Kapital til Grundlæggelse af en selvstændig økonomisk Eksistens, eller til Betryggelse af en sorgfri Alderdom.

III. Dernæst til Næringsdrivende, Handlende, Haandværkere og andre mindre Bemidlede, som under Krigen har været tvungen til at omsætte deres Varebeholdning i Penge, der ved en Omregning efter Dagskursen vilde reduceres til en Tredjedel i Kroner.

IV. Desuden bør der tages Hensyn til, at [det, at] Markens Købeevne paa det tyske Marked er højere end dens Købeevne over for Udlandet, kommer til Udtryk i Valutakursen. Dette kan nemlig have til Følge, at vi, naar vore Penge og Pengesedler ved Genforeningen omregnes efter Dagskurs, lider et yderligere Tab ud over det, der er en Følge af Markens Værdiforringelse
paa det tyske Marked. 

V. I øvrigt henviser vi i Særdeleshed til det økonomiske Udvalgs Betænkning angaaende Oprettelsen af en Afviklingskasse.

Derefter drøftedes indgaaende Ordningen af Realkreditten efter Genforeningen, der fandt Udtryk i følgende ændrede Henstilling:

For at skabe en tilfredsstillende Ordning af Realkreditten efter Genforeningen henstiller Udvalget:

I. at der oprettes en særlig sønderjydsk Kreditforening for Landejendomme.

II. at de danske Kreditforeninger, naar de søger Koncession hertil, faar Adgang til at arbejde hernede i det Omfang, de begærer, for saa vidt som Lovgivningsmagten finder det tilraadeligt.

III. at den hidtilværende Kreditforening for Nordslesvig omdannes til en Hypothekforening for sekundært Pant i Landejendomme.

Efter at Udvalgets Indstilling var revideret og de af Tilsynsraadet foretagne Ændringer vedtagne, gaar Indstillingen dermed over til den danske Rigskommission

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg
Udvalget konstitueredes 29. April 1919. Til Medlemmer af Udvalget havde Partierne valgt følgende: Venstre: Klaus Berntsen, J. C. Christensen, Dalsgaard, N. Neergaard, Rasmus Hansen-Staunsbjerg. Det socialdemokratiske Parti: Sigvald Olsen, Borgbjerg, Marott, Bramsnæs og Steincke. Det konservative Folkeparti: Alex. Foss, Schovelin, J. Oskar Andersen, Raffnsøe og Harboe. Det radikale Venstre: Jens Andersen, Niels Petersen, Gunnar Fog-Petersen, P. Jeppesen og H. Trier.

Der vedtoges følgende Forretningsorden:

1 . Hver af Udvalgets Partigrupper vælger en Formand; tilsammen danner de Udvalgets Formandskab. Stillingen som ledende Formand gaar paa Omgang imellem dem med en Virksomhed paa en Maaned for hver. Alderen afgør Rækkefølgen. Udvalget vælger en Sekretær.

2. De fra Regeringen oversendte Sager behandles af Underudvalg, der gør Indstilling til Udvalget. Udvalget afgiver Betænkning til Regeringen.

3. Underudvalg, i hvilke som Regel alle Partier er repræsenterede, nedsættes, efterhaanden som Sager oversendes fra Regeringen. Sager af beslægtet Art henvises som Regel til samme Underudvalg. Underudvalgene bestemmer selv deres Forretningsgang.

Til Gruppeformænd valgtes H. Trier, J. C. Christensen, Alex. Foss og F. Borgbjerg.

Efter en kort Forhandling fastsloges det, at Udvalgets Opgave skulde være: uden besluttende Myndighed, som Mellemled mellem Rigsdagspartierne og Regeringen, at udøve en raadgivende Virksomhed ved Forberedelsen af den Lovgivning, som en eventuel Indlemmelse af Nordslesvig i Danmark vilde nødvendiggøre.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Moltke til Udenrigsministeren
Depeche, dat. 28. 1919:

Som Følge af de mig ved Deres Skrivelse af 12 . ds. givne Instruktioner, havde jeg iforgaars en Samtale med Grev Brockdorff-Rantzau. Herunder holdt jeg mig strengt til den vedføjede i Henhold til Deres fornævnte Depeche affattede Aide-Memoire, og det er mig en Tilfredsstillelse at kunne meddele Dem, at de deri fremsatte Bemærkninger i det hele og store virkede saa gunstig paa Grev Rantzau, at han bad mig om at takke Dem meget for de venskabelige Udtalelser.

Greven gjorde et ganske anderledes roligt Indtryk paa mig end ved den foregaaende Samtale. Ikke desto mindre fastholdt Grev Rantzau det Standpunkt, at det havde været en kortsynet Politik at søge Afstemningen udvidet til Egnene Sønden for den Clausenske Linie, og skulde Afstemningen give det Resultat, at Flensborg og Distrikterne ned til Linien Munkbrarup, Frørup—Hjoldelund—Lilholm o.s.v. samt Øerne Rømø, Sild, Før og Amrum kom med til Danmark, vilde der derved utvivlsomt skabes en Irredenta, som ikke vilde tillade, at der skabtes Ro om dette Spørgsmaal, hvad han frem for alt ønskede i det gode Naboforholds Interesse, og af hvilken Grund han ogsaa med saa stor Styrke havde gjort sig til Talsmand for Afstaaelsen af det egentlige Nordslesvig.

Jeg henledte hans Opmærksomhed paa, at Danmark kun var optraadt som konsultativ og ikke ligeberettiget Forhandler paa Konferencen i Paris, hvilket han indrømmede Rigtigheden af, og endelig sagde jeg til ham paa Grund af hans Bemærkninger om det ophidsende som en eventuel militær  Kontrol fra Ententens Side kunde fremkalde i de paagældende Egne, at dette jo var det Spørgsmaal, som han eventuelt kunde forhandle om, naar
han selv kom til Paris.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Udenrigsministeren til Bernhoft og Carstenskiold
Telegram, dat. 24. April 1919:

Dannevirkemændene har indleveret en Adresse med 64.000 Underskrifter til Regering og Rigsdag.

Adgang til at underskrive har alle Personer over 18 Aar haft. Det ringe Resultat af de store Anstrengelser ses bedst ved at sammenligne nævnte Antal med det i Øjeblikket værende Vælgerantal, det vil sige Personer over 28 Aar, der andrager 1 .300.000.

Adressen har derfor heller ikke kunnet benyttes i Agitationen, men er faldet død til Jorden, og Pressen har ikke kunnet tage den op til yderligere Anvendelse.

Da det havde vakt Opmærksomhed, at J. C. Christensen havde indleveret Adressen til Folketinget, har Hr. Christensen afgivet følgende officielle Erklæring: »Som enhver ved, er det Skik og Brug, at Rigsdagsmænd retter sig efter slige Anmodninger, uanset deres egen personlige Stilling til en Henvendelses Ordlyd — og J. C. Christensens Stilling med Hensyn til Grænsespørgsmaalet er jo iøvrigt kendt nok.«

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Slesvig-holstenske Repræsentanter om Afstemningen
De 16 slesv.-holst. Repræsentanter i den preussiske og tyske Nationalforsamling vedtog 22. April 1919 i Neumünster følgende Erklæring:

Vi ser i Slesvig-Holsten en uløselig Bestanddel af den stor-tyske Republik.

Vi anerkender Wilsons 14 Punkter og understøtter Rigsregeringen i Kampen for deres Gennemførelse. Vi afviser enhver Voldspolitik, der krænker de Wilson’ske Grundsætninger. Skulde Fredstraktaten paatvinge os en Afstemning i vort eget Land, saa forlanger vi af enhver Forandring af Statsgrænsen, at

1 . der finder en kommunevis Afstemning Sted af alle Mænd og Kvinder over 20 Aar, alle Krigsfanger i hele det paagældende Omraade medregnet,

2. kun saadanne Kommuner medregnes som stemmende for Afstaaelsen, i hvilke 2/3 af de valgberettigede har stemt for en Afstaaelse,

3. der paa begge Sider af Grænsen under gensidig Opregning af Enklaver og størst mulig Skaansel af økonomiske Forbindelser bliver lige store nationale Mindretal tilbage, og Beskyttelsen af de nationale Mindretal ogsaa sikres efter Afstemningen. I Særdeleshed skal Sprog, Skole, Kirke og nedarvet
Kultur overalt komme til deres Ret,

4. der til uhindret Gennemførelse af en virkelig fri Afstemning indsættes en paritetisk for Nordslesvigs Vedkommende tysk-dansk Kommission med en svensk Opmand, og at der ikke finder nogen fremmed Besættelse af Landet Sted,

5. Afstemningen i Bern-Beslutningernes Aand først foretages, naar efter Fredens Indtræden Virkningerne af Sulteblokaden er ophævede. Vi forlanger, at der for Slesvig-Holstens Vedkommende tilsikres alle truede Byer og Landskaber den størst mulige økonomiske Støtte, og at dette Tilsagn straks omsættes i Gerning. Vi forlanger endelig, at vort Lands gamle Friheder i Forvaltning og Kultur sikres og med Landets Tilslutning udbygges paany efter demokratiske Grundsætninger for en saa vidt som muligt gaaende Selvforvaltning.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.