Tag-arkiv: Tønder Zeppelinbase

25. marts 1917. Luftangreb på Zeppelinbasen ved Tønder?

Redaktør N.C. Willemoës førte notesbøger, hvori han nedskrev mange af de ting, han ikke kunne publicere i sin avis, Ribe Stiftstidende.

25. marts 1917
Ved Knag Mølle ca. 3-4 km øst for Skodborg hus bro har Kongeåen skyllet gangbroen bort og oprevet den nordlige bred, så at vejen var impassabel.

Grænsesten nr. 58 er væltet og ligger i strømmen. Dette således forandrede løb af åen har bevirket, at den på tysk side liggende vandmølle, ”Knag Mølle” ikke kan drives.

Engelsk luftangreb på luftskibshallen ved Tønder

25. marts 1917

Det meddeles, at der i torsdags morges, den 22. marts skal være sket et angreb på den ene af luftskibshallerne ved Tønder, idet en engelsk flyver siges at have kastet bomber mod luftskibshallen, hvorved den skal være blevet stærkt beskadiget. Det menes at være hørt to eksplosioner.

Det vides ikke, om noget luftskib har taget skade ved denne lejlighed.

Foreløbig har jeg ikke kunnet få meddelelsen bekræftet. Der har imidlertid bagefter [?] de sidste dage med en forøget trafik af tyske flyvere langs kysten af Jylland, og det kunne måske …

[Her mangler der tilsyneladende noget tekst]

Redaktør N.C. Willemoës’ notesbøger

8. september 1916. Ugens kampe fra The Great War

Youtube-kanalen The Great War bringer hver uge en oversigt over den forgangne uges kampe i Første Verdenskrig. Vært er historikeren Indiana Neidell.

Denne gang handler det navnlig om Hindeburgs og Ludendorffs nye dispositioner ved Verdun, en fransk katastrofe i jernbanetunnelen ved Tavannes, fransk-britiske angreb ved Somme, Centralmagternes angreb på Rumænien, der var trådt ind i krigen på Ententens side få dage tidligere, russiske angreb på Østfronten, nedskydningen af en Zeppeliner over London – Zeppelineren L24, der var stationeret i Tønder, deltog i angrebet, der omfattede i alt 16 Zeppelinere.  Der er desuden omtaler af kampene ved Isonzo og kampene i tysk Østafrika, hvor Dar-es-Salaam falder.

7. juli 1916. Willemoës’ noter: Stor militær aktivitet omkring Skærbæk

Senest ændret den 11. juli 2016 8:03

Redaktør N.C. Willemoës, Ribe, førte under krigen en privat dagbog, bl.a. med begivenheder, der ikke kunne eller måtte trykkes i avisen.

Fra Skærbæk meldes, at der i egnen er anlagt telefon i rigt mål, og man har set store lastbiler transportere telefonpæle og andet materiel i massevis.

Der er også tale om i Skærbæk at lave feltkøkken til massebespisning.

Den tyske gendarm Wollesen i Hvidding siges at tage nordpå engang i mellem – civil selvfølgelig – for at drive lidt spionage. En deserteret soldat traf ham en dag i Ribe og udbrød:” Nej, goddag Wollesen, er De her”, hvorpå Wollesen skyndsomst forsvandt.

Gassehøjene er anlagt spejlsignaler, hvormed der signaleres om dagen formentlig med brohovedet ved Skærbæk og med Sild eller Rømø. Nogle tilfældige besøgende havde set i en mægtig kikkert hvor alt var rødt, hvad de så.

I vinter fik kommuneforstanderne i Hvidding, Brøns og Rejsby m.fl. steder fra myndighederne anordning om at skaffe pålidelige mænd eller kvinder til at rejse over grænsen og købe levnedsmidler. Vedkommende skulle ikke blot få pas men alle mulige lettelser og gratis rejse. Kommuneforstander Evald i Brøns gjorde forsøg for at skaffe en mand, medens Jensen i Hvidding og Brodersen i Rejsby intet foretog i den retning.

De hjemløse i Tønder kreds indkaldes

De hjemløse indkaldes allerede nu i Tønderkreds og skulle, så vidt vides, genmøde den 7. juli i Flensborg, medens der intet forlyder om deres indkaldelse i Haderslevkreds.

I Haderslev indkaldes nu ca. 400 mand – det er ikke hjemløse – men de sidste rester af folk med skavanker.

Da zeppelineren ”Z18” sprang i luften onsdag den 17. november 1915 bragte ”RST” [Ribe Stiftstidende] den 20. meddelelse om, at der var dræbt 1 mand og såret 8. Men forholdet er det, at der i virkeligheden blev såret langt flere og så mange, at flere lazaretter rekvireredes og førte de sårede fra luftskibshallerne direkte til Flensborg uden at standse undervejs – ude ved luftskibshallerne ved Tønder er der på en plads umiddelbart og dertil et lille anlæg, der ligner en begravelse på hvilken der er rejst et jernkors; det menes, at der her er begravet de døde, der omkom ved eksplosionen.

Det hedder, at der samme dag forulykkede en zeppeliner i Friederichshafen og en anden et sted i Pommern.

N.C. Willemoës’ notesbøger

11. maj 1916. Nyt fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Luftskibet ”L7”

der blev skudt ned i Vesterhavet af englænderne den 4. maj, hørte hjemme i Tønder.

Påklædningskort. – Højestemål for dameklæder.

I de sidste dage har der ifølge ”Berliner Tageblatt” i Düsseldorf fundet forhandlinger sted mellem ledelsen af rigsbeklædningsstedet og repræsentanter for tekstilindustrien vedrørende den mindre bemidlede befolknings forsyning med tøj i fremtiden. Herved meddeles der, at der med det første skal indføres beklædningskort, hvorefter de mindre bemidlede kan få de nødvendige klæder.

Under et modemøde i handelskammeret i Berlin for nylig nedsattes et udvalg af sagkyndige, som skulle fastsætte højestemål for dame-konfektionsartikler. Det har nu ifølge ”Der Konfektionär” vedtaget, at der i det højeste må bruges. Til paletot’er 3 ¾ meter (af 130 cm bredt tøj), til kostumer 4 ¾ meter, til nederdele 4 meter, til støvkåber 4½ meter. Ved størrelser over 46 skal det være tilladt at bruge mere. ”Berliner Tagesblatt” håber, at disse højestemål endnu underkastes en revision, da de næppe turde medføre nogen besparelse.

Kvindelige banevogtere og konduktører.

I en anordning fra jernbaneminister v. Breitenbach anbefales med henblik på manglen af mandlige kræfter at ansætte dertil skikkede kvinder som banevogtere og sporskiftere, hvor det drejer sig om strækninger med jævne forhold, så driftssikkerheden ikke berøres heraf. Endvidere anbefales det at ansætte kvinder til konduktørtjeneste i persontog på kortere ture. Kvinderne skal under tjenesten være iført en dertil passende klædedragt.

En fangelejr nedbrændt.

Den til henved 70 fanger beregnede fangelejr ved Ensted med beboelsesbygning og køkken nedbrændte i lørdags eftermiddags fuldstændig. For tiden var der henved 20 fanger i lejren; de havde næppe forladt denne for at begive sig til arbejdet, da pludselig flammerne sås slå ud af taget. Det lykkedes husværten, kommissionær Holdt, ved vagtmandskabets og fangernes hjælp at bjerge en stor del af køkkenredskaberne, medens inventaret i vagtstuen og fangerummet blev et rov for luerne. Hvorledes ilden er opstået, er ikke opklaret.

For udbredelse af falske rygter

blev aftægtsmand Peter Chr. Bossen af Store Emmerske den 21. december i fjor ved landsretten i Flensborg dømt en måneds fængsel. Han havde sagt, at kronprinsen var blevet skudt af sine egne folk. Bossen nedlagde revision, der imidlertid ifølge ”Flensborg Avis” i mandags af rigsretten i Leipzig blev afvist som ubegrundet.

Tvangssalg.

Gæstgiver Hans Thaysens kro i Felsted blev i går solgt ved tvangsauktion i Åbenrå. Højstbydende blev Thaysens svoger, rentier Alexander Simonsen i Felsted, med 16.000 mark. Afgørelsen om tilslaget vil følge senere.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Enkefru Maren Madsen i Skast har gennem Røde Kors fået efterretning om, at hendes søn Martin er død af plettyfus i russisk fangenskab den 13. maj 1915. En måned før han døde, mistede moderen en anden søn i Frankrig.

I den 525. tabsliste meddeles, at Karl Callsen af Jaruplund Mark er faldet.

Den 73. marinetabsliste melder, at Christian Thomsen af Flensborg, Martin Fransen af Emmerlev og Wilhelm Davidsen af Trappen er i krigsfangenskab i England.

I den 10. liste over savnede meddeles, at Henry Voss 2. af Åbenrå er faldet.

Ifølge tabslisten er Jørgen Andersen 2. af Østerby (Sønderborg) hårdt såret.

Landstormsmand Jep Knudsen af Bedsted er død på et feltlazaret, 28 år gammel; han efterlader hustru og barn.

Hans Petersen af Brøndlund er hårdt såret.

Marine-tabslisten melder, at Anton Grau af Styding er savnet, efter al sandsynlighed død.

4. maj 1915 – Zeppelin L7´s undergang

Luftskibet L7, der var hjemmehørende på Luftskibsbasen i Tønder,  var efter det mislykkede britiske angreb på basen tidligere på dagen blev sendt ud på rekognoscering efter de skibe, hvor den angribende flyver var startet fra.  Flensborg Avis meddelte den 8. maj følgende om luftskibets skæbne:

Marineberetning.
[…] Luftskibet „L. 7″ er ikke vendt tilbage fra en Opklaringstur. Efter en officiel Bekendtgørelse fra det engelske Admiralitet er det den 4. Maj blevet tilintetgjort paa Vesterhavet af engelske Søstridskræfter.
Chefen for Marinens Admiralstab.

Luftskibet „L. 7’s” Undergang.
Om ødelæggelsen af et Luftskib paa Vesterhavet bringer „Wolffs Bureau” følgende Meddelelser:

Det engelske Admiralitet melder: Et Zeppelin-Luftskib er i Nærheden af Slesvigs Kyst blevet ødelagt af en af vore lette Krydsereskadrer. Endvidere meddeler Admiralitetet Fredag: De Skibe, der i Gaar tilintetgjorde et Zeppelin-Luftskib, er de smaa Krydsere „Galathea” og „Phaeton”.  Zeppelinen var aabenbart paa en Rekognosceringstur, da den blev ødelagt af de to Fartøjers Kanonild.

Fra Malmø meldes Lørdag:
Da Stokholmdamperen „Svea”, Kaptajn Eklund, der i Dag indkom til Malmo, Torsdag Formiddag befandt sig henved 17 Minutter vestsydvest for Horns Rev ved Jylland, iagttoges fra Skibet et Zeppelin-Luftskib, der stod vestpaa. Efter et Par Timers Forløb saas nogle Torpedojagere, som satte Kursen efter Zeppelinen. Denne vendte og gik tilbage, men indhentedes af Jagerne, der beskød den, hvorpaa Jagerne fjernede sig. En halv Time senere gik Zeppelinen skraat nedad mod Vandfladen. „Svea” styrede nu nærmere for at bringe Hjælp, men da Jagerne ogsaa styrede hen mod Zeppelinen, fandt Kaptajn Eklund det heldigst at sejle bort igen. Torpedojagerne forlod igen Zeppelinen, der nu laa paa Vandet i brændende Tilstand, og kort efter sank den. „Svea” styrede atter ned mod den, men kunde ikke opdage Spor af Luftskibet.

En hollandsk Fiskedamper, der er ankommen til Ymuiden, meddeler, at den har været Vidne til en Kamp mellem et Zeppelin Luftskib og en Eskadre paa 21 Krigsskibe 5 Mil vest for Horns Rev. Luftskibet angreb Eskadren, som straks spredtes. To Skibe blev i Nærheden.  Luftskibet afgav to Skud fra Agterenden, tilsyneladende uden Resultat, hvorpaa et af Krigsskibene skød tre Gange paa det. Luftskibet trak sig tilbage og gik højere, tilsyneladende ikke ramt. Men 10 Minutter efter at det havde passeret Fiskedamperen, skete en vældig Eksplosion, og Luftskibet faldt ned paa Havet. Fiskedamperen vilde ile til Hjælp, men forhindredes deri ‘ ved, at Luftskibet kom ind imellem den engelske Flotille, der imens var vendt tilbage.

 

4. maj 1915 – Tønder Luftskibsbase angrebet

I et forsøg på at lokke den tyske Hochseeflotte ud af havnen og i armene på den overlegne britiske Grand Fleet planlagde den britiske admiralitet et angreb på Luftskibsbasen ved Tønder.

Ud for Sylt satte de to britiske hangarskibe Vindex og Engadine derfor den 4. maj 11 vandflyvere i vandet med ordre om at bombe luftskibshallerne ved Tønder. Kun tre kom dog i luften og af dem nåede kun én Tønder, hvor den ramte ingenting med sin bombelast.

Den tyske Hockseeflotte bed ikke på maddingen, men blev i havn. I stedet for sendte Tønder basen luftskibet L7 ud for at finde de skibe, der stod bag angrebet.

3. maj 1915 – Zeppelin L20´s havari

Natten mellem 2. og 3. maj angreb tyske luftskibe Storbritannien. Blandt luftskibene var  L20, som var stationeret på Luftskibsbasen i Tønder. Det tyske  Wolffs Telegrambureau meddelte følgende:

En Marineluftskibs-Eskadre har Natten mellem 2. og 3. Maj angrebet den mellemste og nordligste Del af den engelske Østkyst og derved rigeligt og med synligt godt Resultat kastet Bomber paa Fabrikker, Højovne og Jernbaneanlæg ved Middlesborough og Stockton. Industrianlæg ved Sunderland, den befæstede Plads Hartlepool, Kystbatterier syd for Tayfloden samt engelske Krigsskibe ved Indløbet til Firth of Forth.

Alle Luftskibe er trods heftig Beskydning vendt tilbage til deres Hjemstedshavn med Undtagelse af “L. 20”, der som Følge af stærk Søndenvind drev mod Nord, kom i Havsnød og gik tabt ved Stavanger. Hele Besætningen er reddet. (Flensborg Avis 4. maj 1916)

Det strandede luftskib L20 ved den norske kyst nær Stavanger den 3. maj 1916. (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)
Det strandede luftskib L20 i Hafrsfjord den 3. maj 1916. (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)

Lloyds i London melder ifølge „Wolffs Bureau” fra Stavanger: Luftskibet „L. 20″ er fuldstændig  ødelagt. Efter norske Blade bringer „Telegraphen-Union” en Skildring af Undergangen, som skete Onsdag Morgen: Efter at Luftskibet „L. 20″ en Tid havde drevet om i forskellige Retninger, begyndte det at dale og gik saa lavt, at dets forreste Del stak ned i Gansfjorden. Efter kort Tids Forløb gik det Nord om Sandnes, og alle troede, at Luftskibets sidste Time var kommet. Fra Land kunde man tydeligt se, at 5—6 Mand sprang over Bord, og man roede ud med Baade for at bringe dem Hjælp. Senere meddeltes det, at Luftskibets Chef og en Matros var svømmede i Land til en Gaard paa den østlige Side af Gansfjord, hvor de var komne under Lægebehandling. Matrosen var øjensynlig meget medtagen. Luftskibet lettede sig paa ny, men var aabenbart uden Styr og drev med Vinden vestpaa. En Tid stod det næsten stille, og man forsøgte efter alt at dømme at lande endnu en Gang. Imidlertid drev Luftskibet ind over en Fjeldtop, og Agterskibet knækkede lige foran den bageste Gondol og faldt til Jorden. Da Luftskibet drev ind paa Fjeldet, saa man, at nogle Mand af Besætningen sprang eller blev slyngede ud af Gondolen, og det var klart, at Skibet ikke stod til at redde. Det steg lidt og drev mod Vest, men Skibet brækkede midt over og sank hurtig ned paa Hafrsfjord. En af de Torpedobaade, som havde fulgt efter langs Kysten, kom straks til og reddede de tre Mand, som endnu opholdt sig i Gondolen. En fjerde Mand var kort i Forvejen sprungen ud; han blev reddet i meget medtagen Tilstand og indlagt paa Sygehuset. De tre andre, en Dæksofficer og to Underofficerer, er blevne ført til Mlde. Man veed, hvor de øvrige af Besætningen er, og der er udsendt Militær for at finde dem og føre dem til Maide. Luftskibet, der er fuldstændig havareret, er drevet i Land paa den vestlige Side af Hafrsfjord lige ved Udløbet til Havet. (Flensborg Avis 5. maj 1916)

Det strandede luftskib L20 ved den norske kyst nær Stavanger den 3. maj 1916. Personen i jakken med pelskrave til højre i billedet er formodentlig L20´s kaptajn, Stabbert. Omkring ham norske officerer og soldater. (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)
Det strandede luftskib L20 i Hafrsfjord 3. maj 1916. Personen i frakken med pelskrave til højre i billedet er formodentlig L20´s kaptajn, Stabbert. Omkring ham norske officerer og soldater. (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)

Fra London meddeles ifølge „Wolffs Bureau” officielt:’
Fem eller seks Luftskibe, muligvis flere, foretog Natten til Onsdag et Togt mod Steder, der er saa fjerntliggende som Rattray Head i Skotland og Nordostkysten af Norfolk, men der blev kun gjort to Forsøg paa at trænge ind i Indlandet. Der blev kastet 100 Bomber paa langt fra hverandre liggende Steder. De fleste faldt paa ubebygget Terræn eller i Havet. Kun et enkelt Sted krævede de alvorlige Ofre og voldte alvorlig Skade. Her blev 6 Mænd og 3 Kvinder dræbte og 19 Mænd og 8 Kvinder saarede samt 18 Huse beskadigede. Andensteds blev kun 2 Personer let saarede. Kun to Gange kom Luftskibene inden for Luftforsvarsflytsets Rækkevidde og trak sig da straks tilbage. Senere Meldinger viser, at 2 Mænd og 1 Kvinde er blevne saarede i Deal, medens 2 Huse er alvorligt beskadigede og Ruderne knuste i 20 Huse.  (Flensborg Avis 5. maj 1916)

Ifølge senere britiske oplysninger kastede de tyske luftskibe i alt 129 bomber, hvorved 9 blev dræbt og 30 såret. (Joseph Morris: The German Air Raids on Great Britain 1914-1918, London 1925)

Det strandede luftskib L20 ved den norske kyst nær Stavanger den 3. maj 1916. (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)
Det strandede luftskib L20 i Hafrsfjord den 3. maj 1916. (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)

„L. 20″ sprængt. Stavanger, Fredag.
Regimentskommandant Oberst Johansen lod i Gaar Eftermiddags Klokken 3 en Afdeling Soldater skyde paa Luftskibet „L. 20″, saa det eksploderede. Det havde nemlig  begyndt at gøre heftige Bevægelser som Følge af den stærke Vind og kunde, da det endnu var stærkt fyldt med Gas, let have revet sig løs og voldt Skade. Luftskibets Eksplosion var meget stærk og hørtes i stor Afstand. Et Par Baadeskure i Nærheden kom i Brand og i Husene sprængtes Vinduesruder. (Flensborg Avis 5. maj 1916)

 

28. april 1916. Skærpet sikring af Tønder Zeppelinbase

Ribe Stiftstidende gik for at være den danske avis, der var bedst orienteret om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Mod fremtidige fjendtlige flyverbesøg.

Der går i disse dage rygter om, at der har været engelske flyvere over Sild natten mellem 1. og 2. påskedag, og den omstændighed, at en tysk flyvemaskine blev transporteret ind til Tønder 2. påskedags morgen i havareret tilstand, satte yderligere rygterne i bevægelse.

Det er dog næppe andet end rygter – uden tilstrækkelig grundlag.

For øvrigt har der siden det mislykkede engelske flyvertogt mod Sild og luftskibshallerne ved Tønder d. 25. marts været udfoldet en livlig virksomhed for at give eventuelle lignende besøgende en varm modtagelse. På Sild er militæret således blevet forøget, og ved Skærbæk og Ballum skal anbringes artilleri, ligesom der er lagt militær på Rømø. Og for ikke at blive overrasket eller rettere for at kunne træffe de fornødne forholdsregler i tide også overfor fjendtlige luftbesøgende er der opført station for trådløs telegrafi ved Tønder, ligesom en station for gnist-telegrafering indrettes ved Skærbæk. I det hele taget sørger tyskerne med den sædvanlige fremsynethed for at have deres sager i orden for alle tilfældes skyld.

Ca. 75.000 krigsfanger

er for tiden anbragt inden for 9. Armékorps’ område.

Sukkerkort i Åbenrå Amt.

Der forestår indførelse af sukkerkort i Åbenrå Amt, hvorefter der fremtidig kun må udleveres ¾ kilo (1½ pund) sukker pr. måned til hver person.

 Mangel på mel i regeringsbyen.

Allerede før påske havde bagerne i byen Slesvig ikke mel, så at det i flere dage i hele byen næppe nok var muligt at opdrive et brød. I onsdags havde der efter forlydende enhver bager fået to sække groft rugmel, hvormed brødnøden nogenlunde turde være ophævet til månedens slutning.

26. marts 1916. Luftangreb på Zeppelinbasen i Tønder! Søtræfning i Nordsøen!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Løbeseddel til ”Ribe Stifts-Tidende”

Søndag eftermiddag den 26. marts 1916.

Træfningen i Nordsøen i går.

2 tyske armerede trawlere skudt i brand.

Kamp mellem engelske og tyske torpedojagere?

Fransk-engelske flyverangreb i Tønderegnen.

Om den træfning, der i går, lørdag, har fundet sted i Nordsøen mellem engelske og tyske skibe, foreligger der endnu søndag eftermiddag ikke yderligere efterretninger end dem, der er kommet ind med Esbjergkutterne ”Alliance”, Skipper [mangler!] og ”Cimbria”, skipper Christensen-Vestbæk. Disse oplysninger går ud på følgende:

I fredags fik en del Esbjergkuttere, der lå ude sydsydvest for Grådyb, af et par tyske damptrawlere, der i lang tid har fungeret som en slags inspektionsskibe for tyskerne, ordre til at søge længere ind eller længere nordpå. Det gjorde de fleste af kutterne også, men ”Cimbria” gik senere ud til sin tidligere plads igen, hvor der er god fangst.

Lørdag kom de to tyske trawlere ”Braunschweig” og ”Otto Rudolph” igen, da der pludselig dukkede en del engelske torpedobåde og jagere op og forfulgte de to trawlere. Omtrent ud for ”Røde Kliff”, 10-12 kvartmil sydvest for Grådyb, skød jagerne de to trawlere i brand´, og det menes, at i hvert fald den ene sank.

Den jævnlige kanonade en del af dagen menes at hidhøre fra, at en engelsk eskadre har gjort jagt på 4 tyske torpedojagere, som i fredags gik på rekognoscering nordpå og som de engelske skibe har søgt at isolere.

Om resultatet heraf foreligger imidlertid endnu intet. Fiskerne mener imidlertid at have observeret en stærk eksplosion på en af de engelske torpedojagere, men hvorfra den stammer eller om jageren gik til bunds kunne intet bestemt siges.

Antallet på skibe, der er observeret i Nordsøen natten mellem fredag og selve lørdagen, opgives meget forskelligt, enkelte vil endog have set indtil 40 krigsskibe.

På Fanø hørtes fjern skydning endnu i aftes ved 7-tiden.

I går morges ved 6-tiden observeredes en zeppeliner og 2 flyvere for nordgående.

Fransk-engelsk flyverangreb mod luftskibshallen ved Tønder.

Rejsende, der i går kom sydfra, meddeler, at 2 franske og 1 engelsk flyver lørdag morgen observeredes kommende fra havet med retning mod Tønder, i hvis nærhed der som bekendt ligger en luftskibshal, men at de forinden mødtes af tyske kampflyvere. Under en påfølgende luftkamp skal en fransk flyver være skudt med ved Højer og en anden ved Dedsbøl (et par mil syd for Tønder).

Det berettes, at ligeledes en tysk flyvemaskine er blevet skudt ned, idet en sådan i går formiddags førtes ind til Tønder pr. bil.

I egnen er i går af en flyver tabt 3 bomber, hvoraf en ødelagde en lade i Randerup (pr. Ballum).

De fransk-engelske flyvere menes at være gået op fra engelske krigsskibe i Nordsøen i går morges.

 

 

13. december 1915. Syd for grænsen under krigen

Senest ændret den 26. januar 2016 22:06

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Tabet af tyske zeppelinere

Tre eksplosioner i de samme dage

Som vi meddelte i sin tid, eksploderede en ny stor zeppeliner, “Z 18” i luftskibshallen i Tønder den 17. november. Samme dag eller i dagene umiddelbart omkring den 17. november er, som vi nu erfarer, imidlertid også et luftskib, der opgives at være “Z 28”, sprunget i luften ved Fuhlsbüttel ved Hamborg; det påstås bestemt, at et tredje tysk luftskib i de samme dage er blevet ødelagt i Bitterfeldt (i preussisk Sachsen).

Syd for grænsen under krigen

De hjemløse og optantbørnene skal melde sig til lægsrullen

Landsrådskontoret i Haderslev bekendtgør den 10. december, at i medfør af en forordning fra Indenrigsministeren og krigsministeren af 28. oktober 1915 skal alle mandlige personer uden undersåtsret, der er fødte i tiden fra 2. august 1869 til 31. december 1898, melde sig til lægsrullen i tiden fra den 15. til 31. december 1915 hos den stedlige politimyndighed (Magistrat, borgmester, kommuneforstander, godsforstander). Ved anmeldelsen skal fremvises mulige militærpapirer og sådanne papirer, der kan give oplysning om deres egne, forældres eller søskendes undersåtsforhold.

Til de meldepligtige personer hører også optantbørnene.

Krigens hårdheder

Kådner Herman Jacobsen og hustru i Vester Sottrup har haft tre sønner med i krigen.

Af disse har den ældste, Kresten, der er omtrent 23 år gammel været såret to gange; for tiden er han atter med i kampene ved Jacobstadt. Den næstældste søn, Klavs, der var 21 år gammel faldt for tre måneder siden i Russisk Polen. Den 29. november modtog Herman Jacobsen og hustru meddelelse om, at deres tredje søn, den 19 år gamle Herman, var afgået ved døden på lazaret i Königsberg.

Dagen efter, den 30. november, måtte ifølge ”Hejmdal” faderen, kådner Herman Jacobsen selv, der er 45 år gammel, efter modtagen indkaldelsesordre møde i Flensborg, hvorfra han derpå endnu samme dag blev sendt til Metz for at få en militær uddannelse.

I hjemmet i Vester Sottrup sidder nu den sørgende hustru med 5 uforsørgede børn.

Kagebagning til jul.

Landråden i Sønderborg bekendtgør i kredsbladet: forbudet af 16. august 1915 mod bagning af kager af hvedemel i hjemmene sættes ud af kraft indtil den 31. december i år.

På samme tid frigives [tryksværteklat]reserverne til julebagning én [tryksværteklat]hvedemel á person til hver civil[tryksværteklat] i kredsen. Gær må dog ikke anvendes til bagningen. I ugen fra 13. til 19. december må der sælges så mange melmærker ud over det forskrevne kvanta, at hver husholdning kan få ½ pund hvedemel mere á person, hvis man ønsker det. I de to sidste uger af december er salget disse mærker ikke tilladt.

Studehandel

Gårdejer Nis Enemark solgte i torsdags 50 stude til handelsmand Simon fra Brunsbüttelkoog For 680 mark stykket. Studene skal leveres til foråret.

Kommuneforvalter Clausen Schmidt i Gestrup solgte samme dag 18 stude for 640 mark stykket. Gårdejer Peter Hansen i Gestrup, har solgt til kreaturhandler Wilken i Hamborg 36 stude for 665 mark stykket.

Peter Madsen i Roost har solgt 30 stude for 675 mark stykket.

Hjemme på orlov.

”Flensborg Avis” medarbejder J.N. Jensen, der fra krigens begyndelse har været med på vestfronten, kom i torsdags hjem på otte dages orlov.

Haderslev Privatbanks fallit.

Under 9. december 1915 bekendtgør Amtsretten i Haderslev følgende:

I fallitsagen over aktieselskabet Privatbankens formue i Haderslev har fælleskreditoren stillet andragende om at standse fallitsagen. Andragender og fallitkreditorernes samtykkende erklæringer ligger til kreditorernes eftersyn i retsskriverkontoret. Fallitkreditorerne kan inden en uge nedlægge indsigelse mod andragendet.

Hygum sogns ældste mand,

gamle bødker Nis Madsen på Hygum Gammelgård, der den 14. marts i år fyldte sit 93de år, afgik forrige søndag ved døden efter kun nogle få dages sygdom. Det er et langt, nøjsomt og virksomt liv, der her har fundet sin afslutning.

17. november 1915 – Tønder Zeppelinbase: L18 brænder

Det indre af dobbelthallen Toska, Tønder Zeppelinbase (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)
Det indre af dobbelthallen Toska, Tønder Zeppelinbase (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)

Under påfyldning brintcellerne på luftskibet L18 eksploderer et af gasanlæggets gasrør. Eksplosionen sætter ild til luftskibet, der udbrænder fuldstændigt. En mister livet, mens syv såres.

Zeppelinhallen tager næppe den store skade, da kun brændstoffet til motorerne eksploderer, mens brinten brænder. Under alle omstændigheder bliver det besluttet at forlænge hallen med ca. 60 meter, så den kan rumme de nye og større luftskibe, som nu er på tegnebrættet.

Læs mere om luftskibet på  Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseets hjemmeside.

16. november 1915 – Tønder Zeppelinbase: Nyt luftskib

Det indre af dobbelthallen Toska, Tønder Zeppelinbase (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)
Det indre af dobbelthallen Toska, Tønder Zeppelinbase (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)

Det nybyggede luftskib L18 ankommer  under kommando af Max Dietrich til Tønder, og får som det første luftskib plads i den netop færdigbyggede dobbelthal Toska.

Luftskibet fløj sin første tur 3. november og indgik tre dage efter i marinen. Det blev bygget på værftet i Löwenthal og har en længde på 163,5 m langt, er 18,7 m bredt og har en topfarten på knap 100 km/t.

Læs mere om luftskibet på  Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseets hjemmeside.

31. oktober 1915 – Tønder Zeppelinbase: Nybygning

Byggeriet af et gasværk på den sydøstlige del af Zeppelinbasen ca. 500 m fra basens øvrige bygninger påbegyndes. Gasværket skal gøre basen selvforsynende med brint, der indtil videre bringes frem med jernbane i tankvogne. Fuldt udbygget får værket en daglig kapacitet på 10.000 m3 brint og lagerkapacitet på 33.000 m3.

Læs mere om Zeppelinbase på  Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseets hjemmeside og på Verdenskrigens spor.

10. september 1915 – Zeppelinbasen: Arbejdet med dobbelthallen skrider frem

Arbejdet med den store dobbelthal på den nordlige del af Tønder Zeppelinbase er nu så vidt, at den kan anvendes som nødhavn. Hallen, der kan rumme to zeppelinere, er 42 m høj, 71 m bred og 180 m lang. Det store metalskellet er beklædt med letbeton og eternit, og fra den enorme port mod øst strækker sig til bugsering af luftskibene et trestrenget skinneanlæg 250 meter ud i landskabet .

Dobbelthallen Toska under opførelse sommeren 1915 (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)
Dobbelthallen Toska under opførelse sommeren 1915 (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)

Læse mere om Zeppelinbasen på Tønder Zeppelin- og Garnisonmuseums hjemmeside og på Verdenskrigens Spor.