Tag-arkiv: rationering

26. februar 1915. Byer, der provianterer: 3 tons røget flæsk til Tønder

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Byer, der provianterer

Tønder By har ifølge “Tondernsche Zeitung” købt 3000 kg røget Flæsk og 460 Skinker samt 10,000 kg Ris og 3 Vognladninger Kartofler. Denne Pro­viant opmagasinerer Byen, saaledes at den kan holde sig i Sommer.

Sønderborg By har ifølge „Sond. Zeit.“ besluttet at købe foruden for 75,000 Mark Konserves, for 10,000 Mark Svin, som skal slagtes og opbe­vares som holdbar Vare. Af et Firma i Berlin har Byen købt 4000 Centner Kartofler til 3 Mark 10 Pf. pr. Centner; men Firmaet vil ikke levere Partiet, med mindre der betales den senere fastsatte Maksimalpris 4 Mark 85 Pf. pr. Centner.

24. februar 1915. Fangelejren ved Tinglev, grisejagt og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Fangelejren ved Tinglev

I Lørdags Eftermiddags Klokken 5,30 ankom ifølge „ Flensborg Avis“ der til Tinglev et Vagtkommando fra Gü­strow med 1000 Krigsfanger, Fransk-mænd, Belgiere og Englændere. Der var nogle Befalingsmænd iblandt, som oversætter Befalingerne til Fangerne. Englænderne var for det meste unge, smaa Mænd. Der siges, at det alle er frivillige, som har meldt sig for at komme herop til Jordarbejde. I Morgen skal der komme 1000 Mand mere.

Handelen med Trækstude

har, skriver „Dybbøl-Posten“, været meget livlig i Sønderborg. Alle de Stude, der stod til Salgs hos Gæstgiver Petræus, er blevne solgte paa to nær til ret antagelige Priser. Det er den gode Side ved Studehandelen, at Vær­dien saa temmelig kan beregnes efter den Værdi, de vil have som Slagtekvæg; saa noget større Tab kan der ikke op-staa ved et Tilbageslag, saaledes som dette for Tiden vil kunne ske med de høje Hestepriser.

15 i Stedet for 30 pCt. Rugmel i Hvedebrød

Forbundsraadet har givet Landcen­tralmyndighederne Bemyndigelse til at tillade, at der ved Bagning af Hvede­brød kun anvendes 15 i Stedet for 30 pCt. Rugmel, eller at Bagerne i Stedet for Rugmel anvender Kartofler, Byg­mel, Majsmel, Havremel eller lignende som Tilsætning.

Forandringen begrundes med Hen­visning til, at der i Overgangsstadiet mange Steder har vist sig ikke Mangel paa Mel overhovedet, men kun paa Rugmel.

Grisene maatte skydes

En Landmand i Sundeved havde forleden en So, som fødte en halv Snes Grise; men af Hensyn til Forholdene be­sluttede vedkommende Landmand ifølge „Flensb.A.“ straks at dræbe Grisene efter Fødselen. Dette maa Grisemor vist have haft en Anelse om; thi saa snart et menneskeligt Væsen betraadte dens Enemærker, bed den fra sig som en Rasende, saa det var umuligt at komme dens Afkom til Livs paa den Maade. Nu var gode Raad gode. Men Grisemor havde al­ligevel ikke regnet med, at Manden er en ivrig Jæger; thi resolut hentede han sin Bøsse, og nu knaldede Skud paa Skud, indtil alle Grise laa døde foran Jægersmandens Fødder.

Tabslisterne

„Flensborg Avis“ meddeler: Medens der hidtil paa Tabslisterne har staaet, at det var tilladt at gøre stedlige Ud­drag, staar der paa den prøjsiske Tabs­liste Nr. 155: „Eftertryk af Tabslisten, ogsaa i Uddrag, er forbudt. Det er kun tilladt at offentliggøre Enkeltopgivelser af Tabslisten, som vedrører Per­sonligheder af stedlig eller almindelig Interesse“.

Sønderjydske Blade kan derfor ikke længere bringe Uddrag, omfattende de fødte Slesvigere.

6a43-090
Franske krigsfanger på markarbejder

 

 

19. februar 1915. Brødkort og postforbindelser

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Postforbindelsen med Sønderjylland

„Kolding Folkeblad“ er fra sønderjydsk Side anmodet om at gøre op­mærksom paa, at Brevforsendelser fra Sønderjylland til Danmark for Tiden er overordentlig forsinket. Folk maa derfor ikke blive ængstelige, fordi de skal vente 12-15 Dage paa Breve dernede fra.

Breve fra Danmark til Sønderjylland kommer nu som hidtil under Krigen, Adressaten i Hænde efter 2—4 Dages Forløb.

„Ribe Stifts-Tidende“ maa dog for denne Egns Vedkommende tilføje, at hertil er Brevene i de sidste Maaneder indløbet særdeles regelmæssigt og sjælden ud over 1 Dags Forsinkelse.

Hvorledes et Brødkort ser ud

Fra den 22. Februar vil ingen kunne købe Brød i Tyskland uden at være forsynet med et Brødkort. Et saadant Kort er paa Størrelse som en middel­stor Konvolut. I Midten er der et kvadratisk indrammet Felt, som øverst bærer den paagældende Bys Vaaben og derunder Byens Navn. Midt i Fel­tet staar der „Bevis for Modtagelse af Brød og Mel. Gælder kun for en Uge“. Og derunder en aaben Plads til Inde­haverens Navn. Paa begge Sider af Byvaabnet staar med smaa Bogstaver: „Kan ikke overdrages“.

Uden om det kvadratiske Felt sid­der 24 smaa Kuponer, som kan afrives hver for sig. 8 af dem bærer Ind­skriften 25 Gram, 8 lyder paa 50 Gram, 4 paa 100 Gram og 4 paa 250 Gram.

Hvert Kort gælder saaledes for en Uge og giver Ret til ialt 2 Kilogram Brød, og alle Familier faar 1 Kort pr. Medlem. Hver Gang man køber Brød, bliver der revet et Mærke af Kortet, svarende til det Antal Gram, man har købt. Alle udløbne Kort maa leveres tilbage til vedkommende Distrikts Brød­kommission, og hvis man i en Uge ikke har brugt alle Kortets Mærker, faar man ikke derfor Ret til mere end de reglementerede 2 Kilogram Brød i næste Uge. Man har bare Bevidst­heden om, at man ved sin Sparsomme­lighed har gavnet Samfundet.

Rationering_broedkort

16. februar 1915. Send ikke patroner med feltpost! Nyt fra Hejmdal: Præster i felten, faldne, fangne, sårede

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Præster i Felten.

Af Præster fra Provinsen er, efter hvad “Schlesw.Holst. Sonntagsbote” meddeler 23 rykkede i Felten.
der af gør 10 Vaabentjeneste, nemlig Hess, Adelby (falden), Riewerts fra Uetersen (falden), Fischer fra Kotzenbøl (falden), von der Smissen fra Altona, Carstens fra Rendsborg, Bünz fra Wewelsfleth, Dorien fra Heiligenstedten, Fischer fra Højrup og Rieper fra Oldesloe.

8 gør Sjælesørgertjeneste: Chalybæus fra Flensborg, Bielefeldt fra Wilster (falden), Rodeke fra Sülfeld, Hansen fra Itzehoe, Thum fra Altona, Goebell fra Nørre Haksted, Petersen fra Dagebøl og Petersen fra Sønder Vilstrup.

Endelig her der meldt sig 5 til Sanitetstjeneste, nemlig Popp fra Løjtkirkeby (der nu gør Vaabentjeneste), Wind fra Arrild, Jansen fra St. Margarethen, Weidemann fra Kiebitzreihe, Gutjoh fra Langenæs og Fengler fra Elmshorn (der for Tiden er beskæftiget i Lasarettet i Hamborg).

Teologisk Kandidat Dr.phil. Thorning fra Altona, en ung Lærd, der særlig helligede sig orientalske Sprog, er falden. Endvidere er en Søn af afdøde Pastor Harms i Heiligenstedten, juridisk Kandidat Claus Harms, falden.

Falden.

Enke Line Schmidt i Hygumskov modtog forleden dag den Sørgelige Meddelelse, at hendes unge Søn Anders Schmidt, der sidste Efteraar meldte sig som Krigsvillig, kun ca. 18. Aar gammel, er falden paa den vestlige Front, ramt i Hovedet af en Kugle og død paa Stedet. Da en Kammerat, ogsaa fra Hygum Sogn, der har været med at begrave ham, har skrevet det, og hans Ejendele er Moderen tilsendt fra Kompagniføreren, er enhver Tvivl om Rigtigheden desværre udelukket.

Saarede.

Landbolsmand Valdemar Nissen paa Fæsted Mark, der har været med som Landeværnsmand paa den østlige Krigsskueplads for en halv Snes Uger siden blev saaret i højre Arm, saa at Benet tog Skade, hvorfor han længe har ligget paa et lasaret, har i denne Tid 14 Dages Hjemlov, førend han atter skal melde sig ved sit Regiment i Graudenz.

Fr. Bladt fra Tandselle er blevet saaret for anden Gang. Han blev den 17. September saaret i Munden af en Granatsplint. Derpaa kom han paa en kort Orlov hjem fra Lasarettet i Flensborg. Kort før Jul blev han ifølge “S.Z.” igen duelig til Felttjeneste og kom til Vestfronten, hvor han nu er bleven saaret ved et Bajonetstrik i Benet. Han ligger paa er Feltlasaret.

I russisk Fangenskab.

Fra den siden den 8. August forsvundne hans Juncker fra Ladegaard I, der sidst tjente i Sønder Vildtrup, har hans Paarørende nu faaet et Livstegn. Han var meddelt dem, at han er kommen i russisk Fangenskab og er indespærret i en Kaserne i Byen Nikolsk, i det østlige Rusland. Han meddeler, at han har det godt. Kortet fra ham er dateret den 8. Januar. Junker laa ved Infanteri-regiment Nr. 148 i Bromberg.

En Savnet.

En Søn af L. Christiansen i Moltkegade i Flensborg, der drog i Felten med 86’erne, har været savnet i længere Tid. Christiansen søgte derpaa Oplysninger gennem det internationale Bureau i Genf, men uden resultat. Derimod meddelte Bureauet ham ifølge “Fl.N.”, at der befandt sig en 86’er ved Navn Ernst Christiansen i fransk Fangenskab i Tizi Ouzou i Algier.

Fra Provinsen.

Postpakker til tyske Krigsfanger i Japan kan nu modtages til Befordring over Sverrig og Rusland.

Patroner maa ikke sendes med Feltposten. Overpostdirektionen i Kiel meddeler:
Ved Samlestedet Postkontor 7o Hamborg (Hühnerposten 1) er der nylig blevet standset flere Feltpostbreve, (Smaapakker), der var bestemte til Soldater i Felten og indeholdt Patroner. Der henvises i den Anledning atter til, at brandfarlige Ting som Patroner, Tændstikker og Tændeapparater med Benzin er udelukkede fra at kunne ekspederes med Feltposten.

Kartoflerne. Forbundsraadet har besluttet at forhøje Højesteprisen for Spisekartofler med 1,75 Mk.
I samme Forordning er der allerede fastsat Højestepriser for indenlandske tidlige Kartofler, som kan høstes i Tiden fra 1. Maj til 15. August, nemlig til 10 Mk.

Indskrænkning af Maltforbruget. Forbundsraadet har besluttet, at Øl-bryggerierne fra 1. Marts i det følgende Fjerdingaar kun maa anvende 60 pCt. af det gennemsnitlige Maltforbrug i det tilsvarende Fjerdingaar i 1912 og 1913; hvis dette gennemsnitlige Fjerdingsaarsforbrug ikke overstiger 40 Dobbeltcentner, maa der dog bruges indtil 70 pCt.. I Marts maa bruges 1/3 af den for det første Fjerdingaar 1915 beregnede Maltmængde.

15. februar 1915. Faldne, fangne, savnede, efterladte – og forbud mod Hedevigere!

Senest ændret den 16. februar 2015 11:17

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Faldne.

Fru Marie Schmidt i Øster-Løgum, modtog for et Par Dage siden følgende Brev fra H. i Flandern, dateret 5. Febr.:

“Kære Venner”
Den almægtige Gud har paalagt mig det tunge Hverv at meddele Eder, at Deres kære Mand, Johs. Schmidt, i Gaar, den 4. Febr. Formiddag Klokken 10 1/4 er falden ramt i Hjernen af en Granatsplint, mens han stod i Skyttegraven foran Bixschoote. Det er et haardt Slag for Eder, men Herren staar Eder bi i Eders Sorg.

Jeg, som i disse Tider har været sammen med Johannes, havde han meget kær. Jeg har i ham tabt en god Ven og Kammerat og vil savne ham meget; men Krigen kræver sine Ofre, og et menneskeliv er her udslukt i Løbet af et Øjeblik.

Johannes har haft en let og rask Død, da bevidstheden var borte med det samme. Vi har begravet ham et smukt Sted, under en Lind ved en sammenskudt Mølle ved Bixschoote. Et Kors med en lille Indskrift vil vi sætte paa hans Grav i Overmorgen Nat. Da gaar vi atter derud.

Hvad han havde paa sig, fik ham med i Graven, undtagen et Lommeur med Kæde, en Vielsesring, en Portemonæ med 23 Mark Indhold og et par Mønter, et Bundt Breve, Fotografi af Kone og Børn, en Shagpibe og et Par Fingerhansker. Disse Ting har jeg afleveret til Kompagni-Feldweblen, som sender dem hjem. I faar ogsaa en Meddelelse fra ham. Pengene bliver jo sendt særlig. Samtidig med dette sender jeg et Brev til Pastor Friedrichsen i Øster Løgum. Min hjerteligste Deltagelse i Eders store Sorg.
Eders
Johann Brønning.”

Frivillig Karsten Schmidt, Søn af Landmand K. Schmidt i Harreslev, er bleven dræbt i Skyttegraven ved et Skud i Hovedet. Han var, da Krigen udbrød, Elev paa Overrealskolen i Flensborg.

En Søn af Arbejdsmand Staub i Harreslev er iflg. “Fl.N.Zeit.” falden i Elsas under en Fægtning i Januar Maaned.

Lærer Hagen fra Ladelund, der ved Krigens Begyndelse meldte sig som Frivillig, er bleven ramt af en dræbende Kugle, medens han stod paa Vagt paa den østlige Krigsskueplads.

Fange i Sibiren.

Landmand H. Hansens Hustru fra Pøl fik i Fredags 2 Kort fra sin Mand, hvem hun ikke havde hørt siden November Maaned. Han var bleven saaret paa den østlige Valgplads og kommen i russisk Fangenskab. Nu meddeler han iflg. “Dbp.” sin Hustru, at han er rask og befinder sig som Fange i Sibirien.

Savnet.

Peter Jørgensen fra Adsbøl blev i Begyndelsen af September Maaned borte paa en af de franske Valgpladser og har siden været savnet.

Fra Provinsen.

Mindegudstjeneste. I Gaar Eftermiddags blev der afholdt en Mindegudstjeneste i Hospitals Kirken i Haderslev for Vognmand Jørgen Nissens (Anderskovs) Søn fra Skibbrogade, der er falden paa Vestfronten. den Afdøde var en afholdt og dygtig ung Mand og tillige en god Støtte for sine gamle Forældre. Som tidligere omtalt her i Bladet, traf den unge Nissen i Belgien i Begyndelsen af Krigen en af sin Faders Heste, som straks genkendte sin Herre.

Fastelavnsbageriet i Haderslev. Landraaden i Haderslev bekendtgør: Fremstillingen af Hedviger eller andet Fastelavnsbagværk er forbudt i Aar saavel for Bagerier som for Privathusholdninger.

Barakker til Krigsfanger. Som allerede tidligere meddelt, har man i Sinde at bygge Barakker til 6000 krigsfanger rundt om i Haderslev Kreds. Ved Slavgaard i Nærheden af Sommersted rejses der en Barakke til 300 Mand, og mellem Gabøl og Hjartbro en til 1000 mand. Uden om Barakkerne trækkes et Pigtraadshegn, der er 2-3 meter højt, og uden for dette Pigtraadshegn rejses der saa Bygninger til Officererne, Vagtmandskabet og Marketenderiet. Man regner med 15 procent Vagtmandskab til Fangerne. Disse skal hjælpe til med at gøre de Mose- og Hedestrækninger, som findes i Kredsen, tjenlige til Opdyrkning samt hjælpe ved Afvanding af fure Eng- og Kvægstrækninger. (Dv.)

Fra Felten.

Paa Spejdetur.

H.M. skriver i et Feltbrev i “Dannevirke”:
“Sidst vi var i Skyttegraven fik jeg til opgave at vise nogle kammerater, hor den fjendtlige Infanteripost staar. Vi sneg os gennem en lille Skovstrimmel den fjendtlige Stilling paa ca. 300 Meter nær. Her har jeg været flere Gange, saa jeg fik Lyst til at se Stillingen paa nærmere Hold. Vi sneg os nærmere gennem Skoven og kom kravlende paa Albuer og Taaspidser Fjendens Stilling paa 50-70 Meter nær. Herfra betragtede vi gennem Brombærranker Fjendens Færden i Skyttegraven. En var travlt beskæftiget med at øse Vand. Uafladelig kom den blanke Spand og Mandens Hoved til Syne over Gravens Rand. Andre bragte Brædder og Planker til Dækningerne, og andre var atter i Færd med at tømre. Alt sammen under ivrig Samtale. Havde vi forstaaet Fransk, kunde vi have forstaaet det meste deraf. Vi saa til et godt Kvarters Tid og kravlede saa tilbage igen uden at blive opdagede.”

13. februar 1915. Hjemmefronten: Forbud mod handel med fastelavnsboller!

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Dagens Nyheder.

Nye danske Udførselsforbud. Det danske Justitsministerium har indtil videre forbudt enhver Udførsel af raa Hamp og raa Jute samt Tovværk og Garn, forarbejdet heraf, samt af Termometre og Haandsprøjter til medicinsk brug. Endvidere forbydes enhver Udførsel af Kartofler.

Fra Provinsen.

Fastelavnsbrød. Landraaden i Sønderborg bekendtgør, at det er forbudt at drive Huserehandel med Fastelavnsboller og Rugtvebakker, baade i Byen og paa Landet. De Bagere, der driver denne Handel, vil muligvis blive lukkede.

Havre. Hesteejere, som ikke har Havre nok til deres Heste til næste Høst (2½ Pund daglig, altsaa i det højeste 600 Pund til hver Hest), kan hos Kommuneforstanderen faa et Tilladelsesbevis til at købe det manglende.

Feltposten. Feltpostbreve til en Vægt over 250 Gram til 500 Gram er indtil videre tilladt. Frankeringen koster 20 Pg.

De 225  Gram Mel daglig. Angaaende Reguleringen af Melforbruget skriver “Nordd.Allg. Zeitung” bl.a.: Ifølge Beslutningen af Rigsfordelingsstedet maa Kommuneforbundene ikke fordele mere end 225 Gram pro Person daglig til den forsørgelsesberettigede Befolkning, hvilket sammen med den Tilsvarende Mængde Kartoffeltilsætning svarer til 2 Kilogram Brød om Ugen. Ved “forsørgelsesberettigede Personer” forstaaes den samlede Civilbefolkning med Fradrag af den Del af Landbefolkningen, som ved Forbundsraadsforordningen af 25. Januar fik Tilladelse til at beholde bestemte Mængder Brødkorn eller Mel af de Forraad, der blev beslaglagt hos dem. Troppedele, der ikke faar Forplejning gennem Militærforvaltningen, kan regnes til Befolkningen. De 225 Gram Mel daglig skal baade slaa til Brød og til Brug ved Kogning.

13. februar 1915. Høje hestepriser: 1.100 Mark for en 12 år gammel krybbebider!

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen.

Fængslet

Dyrlæge A. D. Hansen i Skærbæk blev den 30.-31. Januar sat fast og den 2. Februar ført til Flensborg, hvor han er interneret.

Klokkeringningen i Hvidding

i Tirsdags havde, efter hvad vi erfarer, intet som helst med nye Indkaldelser at gøre, men maa — hvis det er Klokkerne dér, som har ringet — staa i forbindelse med en eller anden kirkelig Tjeneste.

De høje Hestepriser

Lorenz Lange på Branderup Mark købte i Fjor en Hest for 825 Mark. Forleden dag blev der ifølge “Flensborg Avis” budt ham 3.000 Mark for den; men han ville ikke sælge.

Nis Juhl på Branderup Østermark købte for 12 Aar siden en Hoppe for 350 Mark. I forgaars solgte han Hoppen og fik 1.100 Mark for den. Det er en Krybbebider, der væver, når den løber.

Brødet i Flensborg

Magistraten i Flensborg har bekendtgjort, at der dér i Byen nu kun maa bages Hvedebrød i Størrelsen 50 og 100 Gram, Sigte- og Rugbrød i Størrelsen 1, 2 og 3 Kilogram. Til Kager maa der kun anvendes 10 Procent Hvede- eller Rugmel.

Samtidig er det blevet forbudt at udføre Brød eller Mel fra Flensborg Bys Område.

12. februar 1915. Nyt fra Hejmdal: faldne, fangne, savnede, rationering – og forbud mod brændevin.

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

En Forfremmelse.

Peter Chr. Hanssen, Søn af Rigsdagsmand H.P. Hanssen, der er med paa den vestlige Krigsskueplads som Officersstedfortræder, er bleven forfremmet til Løjtnant.

Mindegudstjenester.

Mindegudstjenesten i Rødding i St. Poulskirken i Torsdags Eftermiddags for gartner Hans Rasmussen der fra fra Byen, der den 20. Januar faldt i Elsas, havde samlet saa mange Deltagere baade fra Byen og Omegnen, saa alle Siddepladser i den rummelige Kirke var fuldt optagne. Det var tydeligt, at mange følte Trang til at vise den Faldnes unge Hustru med hendes to smaa Børn (det mindste er født efter Faderens Indkaldelse) deres medfølende Deltagelse i hendes tunge Sorg.

Hans Rasmussen, der stammede fra Vandling Gaard i Starup Sogn ved Haderslev, kom for en 6-7 Aar siden som ung Mand til Rødding og købte det derværende Gartneri. Han var en flink, flittig og stræbsom Mand, der efterhaanden, som han blev kendt af Befolkningen og hjemme blandt den, blev vellidt og afholdt af alle. Han giftede sig med en ung pige fra Byen, der nu begræder Tabet af en god og kærlig Mand.

Gamle Pastor Lycke, der – som før meddelt – selv er bleven haardt hjemsøgt under Krigen, idet hans yngste Søn er falden og en ældre vistnok ogsaa, da man intet har hørt fra ham siden i September, talte bevæget og trøstende ud fra Profetens Ord; “Alt Kød er som Hø; Græsset visner og Blomsten affalder, men vor Guds Ord varer evindelig.” Guds Godhed mod os mennesker er overmaade stor. Han vil Altid, ogsaa naar det gaar gennem Sorgen, føre alt til det bedste for os. Han magter det og vil os kun godt:

Intet saa stort, han det jo kan,
Intet saa godt, han det jo vil,
Det overgaar al for Forstand,
At der en saadan Gud er til.

Han skildrede den dybe Sorg og det tunge Savn, det i mangfoldige Hjem og Hjerter havde fremkaldt, da Krigen kom, og saa mange af vore Kære pludselig maatte forlade Familie og Hjemstavn, og hvorledes mange gode Breve fra dem alle aandede Længsel efter Fred og efter Hjemmet. Mange haavede at komme hjem til deres Kære til Julen, men i Stedet for syntes Krigsluerne næsten at slaa endnu højere i vejret. Alligevel synes det, at den Del selv under Krigens Rædsler og store Savn langt fra Hjemmet har haft en velsignet Jul. Mange Breve fortæller os om den dybe Følelse (saa at nogle slet ikke kunde synge for Bevægelse) ved Julesangen i Skyttegravene.
Efter Prædiken blev Salmen: “Guds Fred er mer end Englevagt” sunget. Og efter Trosbekendelsen og fadervor lystes Velsignelsen over den store Forsamling. Til Slutning sang man: “Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som har Fred”, og den stemningsfulde Sørgehøjtidelighed var til Ende.

Sidste Søndag holdtes der ifølge “Dybbøl Posten” Mindegudstjeneste i Hørup Kirke for Ungkarl Jørgen Davidsen fra Lambjerg. Pastor Beuck talte trøstende Ord til den sørgende Familie; det er haardt for den Faldnes Fader og Moder at vide, at den ene af deres haabefulde Sønner er falden i krigen, og den anden daglig udsat for de Farer, der følger med den.

Jørgen Davidsen var af ægte alsisk Natur, støt og ærlig til det yderste, og havde mange Venner. Savnet føles ogsaa af den faldnes Farbroder, Aftægtmand Jørgen Davidsen i Majbøllykke, der som Enkemand og uden Børn for 6 Aar siden har solgt sin Gaard til sin Broder i Lambjerg, den Faldnes Fader, i den Mening, at han skulde komme ud til ham nu til 1. April for at overtage Gaarden, saa kunde den gamle Slægt tilligemed navnet blive der. Den længe Ventende er nu falden i Polen og begravet den 18. November 1914. Han var med sit Korporalskab udkommanderet paa Patrouille med 20 Mand mod en Skov, men ikke én kom tilbage. Nu ligger han begravet i Skovhegnet ved Landsbyen Bozelier.

Ogsaa i Felten er han bleven rost af sine Foresatte som en dygtig Underofficer og tro Kammerat for sinde Undergivne. Ære være hans Minde!

Faldne.

Jens Knudsen Husmann fra Tirslund er falden den 20. Januar i Vogeserne. En broder til ham befinder sig i fransk Fangenskab.

Pakker, der er bleven sendt til Seminarielærer Hauschildt  fra Tønder, der var med som Officersstedfortræder paa Østfronten i retning af Warschau, er komne tilbage med Paaskriften “falden”. Han var iflg. “Fl.N.” nylig bleven sendt til fronten.

Reservist H. Bruhn, en Søn af Murermester Joh. Bruhn i Flensborg, er falden den 6. Februar. Han efterlader Enke og flere Børn.

I Fangenskab.

Styrmand Bulhmann fra Haderslev, der var ansat ved det tysk-australske Dampskibsselskab, befinder sig siden midt i August Maaned i engelsk Fangenskab i Melbourne i Australien.

Savnet.

W. Krüger, Solvig Mølle ved Jejsing i Hostrup søger Oplysninger vedrørende sin Søn. Denne, Johan Krüger, rykkede ud som aktiv Soldat med 3. Kompagni af 163. Infanteriregiment fra Neumünster. Ifølge en Meddelelse fra Kompagniføreren er han den 16. September komme saaret i fransk Fangenskab ved Belhoncourt. Siden har han været forsvundet og alle Eftersøgninger efter ham har været forgæves. Hvis nogen kan give Oplysninger, bedes han meddele faderen det.

Fra Provinsen.

Penge til tyske Krigsfanger i Rusland. “Deutsche Bank” meddeler, at den nu er i Stand til at overtage telegrafisk Udbetaling af Pengebeløb til tyske og østrigske Krigsfanger i Rusland. Det anbefales at sende smaa Bidrag ad Gangen. Formularer til disse Pengeafsendelser kan faaes ved “Deutsche Bank”s Forretningssteder.

Ved Statens Overtagelse af Kornforraadene berøres mere eller mindre et Antal Forretninger, i første Linje kommer 5, 3/4 Million Landbrug i Betragtning, derefter med en rund Sum 47,000 Kornmøller, som er bleven afhængige i deres Arbejde af Loven; saa følger derefter i Hundredtusindvis Bagerierne, Brødfabrikkerne, Mel- og Kornhandlerne, som næsten sættes uden for Spillet, forklarer et berlinsk Blad. Værdien af de i Betragtning kommende Varemængder er vældig. Aarsforbruget af Hvede- og Rugmel i Tyskland anslaas henved 100 Millioner Dobbeltcentner. Naar det antages, at Halvdelen af denne Mængde kommer i Betragtning, saa løbet det op til 1½ – 2 Milliarder mark, der som oftest sælges kun i allermindste Portioner.

Anvendelsen af Korn. Officielt meddeles:
Det synes overalt at være bekendtgjort, at Anvendelsen af Korn til Fremstilling af Brændevin, Kornkaffe og lignende ikke er tilladt.

Ifølge Bekendtgørelse er fra 1. Februar alle Beholdninger af Hvede og Rug, for sig eller blandet med andre frugter, beslaglagt af Krigs-Kornselskabet. Ændringer heri maa ikke ske uden Tilladelse fra de kompetente Steder.

Enhver Forarbejdelse af Korn, der ikke gaar ud paa at fremstille Mel til menneskelig Ernæring, saasom Dampning, Maltning, Brænding osv. er forbudt og straffes med Fængsel indtil et Aar eller en Pengebøde paa indtil 10,000 Mark.

Sukkeret. I Forbundsraadets Møde i Gaar vedtoges at udstede en Forordning angaaende Reguleringen af Sukkerforbruget og en Forordning angaaende sukkerholdige Fodermidler.

Havren. “Dannevirke” er bleven anmodet om at meddele, at Forespørgsler vedrørende Levering eller Beslaglæggelse af Havre ikke bør rettes til militære, men derimod til de civile Myndigheder, i første Linje til Landraaden.

10. februar 1915. Dagens nyt fra Hejmdal: Front og hjemmefront

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra fronten.

Faldne.

Efterretningen om, at Nis Nissen, Søn af Vognmand Nissen, Skibbrogade i Haderslev, er falden, er ifølge “S.G.” nu desværre bleven bekræftet. Der er indløben Brev fra Feltwebelen ved det Kompagni, hvorved Nissen stod og ved hvilket han havde gjort Felttoget med siden Krigens Begyndelse. Nissen var eneste Søn. Der er Mindegudstjeneste næste Søndag i Hospitalskirken i Haderslev.

Krigsfrivillig Julius Hintze, Søn af Garver Hintze i Sønderborg, er falden den 6. januar i Rusland. Han stod ved en Pionerbataillon.

Saaret.

Rentier Christian Haugaard i Aabenraa har paa Forspørgsel modtaget Meddelelse fra Kompagniføreren om, at hans Søstersøn, Hans Kjærgaard, ligger haardt saaret ved et Skud i Baghovedet paa Lasaret i Nampcel i Frankrig. Han er dog nu i Bedring. Kompagniføreren giver i Brevet den Saarede et godt Skudsmaal. Han havde været en pligtopfyldende Soldat, som havde erhvervet sig sine Foresattes velvilje og Anerkendelse.

Paa Orlov.

Forpagter Jesper Henningsen fra Lintrup Præstegaard, der var med som Landeværnsmand ved Østfronten, blev for en halv Snes Uger siden saaret af en Geværkugle i det ene Laar og laa i 8 Uger paa et Lasaret i Frankfurt a.O. han blev for ca. 8 Dage siden udskreven af Sygehuset og fik saa 14 Dages Hjemlov. Han er noget lam paa det saarede Ben, men kan dog gaa omkring ved Hjælp af en Stok. I næste Uge skal kan atter melde sig ved sit Regiment i Graudenz.

Dagens Nyheder.

Produktberetningen fra Berlin den 9. Februar lyder: Hvede, Rug, Havre forretningsløs. Medens Efterspørgslen efter Havre stadig er stærkere, er Tilførslen vedblivende ringe, saa Hestehandlerne komme i en alvorlig Situation. Sukker-Fodermidlerne er holdt de samme Priser som i Gaar. Paa Melmarkedet er ingen Forandring indtraadt. Handlen med Hvedemel er helt ophørt. Rugmel er stærkt efterspurgt, især fra Sydtyskland.

Udførsel af Fedt fra Danmark tilladt. De danske Andelsslagteriers Fælleskontor meddeler, at Justitsministeriet har meddelt samtlige Eksportslagterier Tilladelse til fra 6. Februar at udføre Svinefedt til Udlandet paa Betingelse af, at 30 pCt. af den daglige Produktion holdes tilbage til Hjemmeforbrug.

Fra Provinsen.

Krigs-Underholdningsaftener. Forleden Aften var der ifølge “A.T.” Underholdningsaften hos Gæstgiver Ferdinand i Felsted. Felsted Sangforening sang, og Pastor Hoeck holdt et Foredrag. Det hele fik et udmærket Forløb. Overskuddet, 150 Mk., blev skænket til “Røde Kors”.

En lignede Aften holdtes sidste Torsdag hos Gæstgiver Koll i Holbøl. Der havde samlet 100 Personer. Landdagsmand Wittrock fra Flensborg holdt Foredrag om Krigen, medens et blandet Kort bagefter foredrog nogle Sange. Det sluttedes med fælles Kaffebord.

Resultatet af Rigsuldugen har i Sønderborg Kreds været 1500 Sække med indsamlet Stof til en vægt af 25,000 Klg. Fredag og Lørdag kører der atter en Vogn omkring og samler Gaver. (S.Z.)

Beslaglæggelse af Mel. “S.Gr.” i Haderslev skriver om Forbundsraadets Forordning om Beslaglæggelse af Mel over 50 Pund:
“Dermed er det taget Hensyn til et Ønske i vide Kredse om, at den høje Dobbeltcentnermængde for ikke-anmeldelsespligtige Melforraad i private Husholdninger burde nedsættes betydeligt, da det tør antages, at Kommunemyndighederne, eftersom Stillingen er, vil gøre udstrakt Brug af bemyndigelsen; det vilde have været en bindende Pligt; thi overfor Almenheden  vil Bemyndigelsen være en nødvendig Pligt.

Melsalget i Haderslev Kreds. Landraaden i Haderslev har forbudt Møllerne i Kredsen at udføre Mel fra Kredsen.

Kartofler af faa! Af de Kartofler, som Byen Haderslev har opkøbt, kan der faas Kvantum for 4 Mark pr. 100 Pund. Leveringsbeviser mod kontant Betaling faas fra nu i Byens Kasse. Skriftlige Bestillinger tages der intet Hensyn til. levering frit i Huset sker, saasnart Vejret og Jernbanetransporten tillader det.

Høj Løn. Under denne Overskrift bragte de forleden efter “Dannevirke” en Notits fra Københoved, hvorefter der i denne By var fæstet en Karl for Tiden fra 1. April til 1. November for den hidtil uhørte Løn af 750 Mark. Efter hvad man nu meddeler os fra Københoved, drejer det sig i dette Tilfælde om en Bestyrer til en større Gaard, hvis Ejer er i Felten. Pladsen skal saa vidt vides tiltræde en af de første Dage. Dette giver et betydeligt andet Billede.

6. februar 1915. Beslaglæggelser af korn og brød

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Beslaglagt Hvedebrød

Politiet i Haderslev har i de sidste Dage beslaglagt en Del Hvedebrød, der var sendt til Bagning hos Bagerne, fordi Brødet ikke var blandet med Rugmel efter den af Forbundsraadet udstedte Anordning. Brød af Hvede­mel alene maa hverken bages i Hjem­met eller sendes til Bagerne.

Ufortøvet Aflevering af Hvede og Rug

Landraaden i Haderslev har udstedt Bekendtgørelse, hvori Indehavere af Hvede- og Rugforraad opfordres til at aflevere deres Beholdninger heraf uop­holdelig og allersenest inden 1. Marts.

Havrehakkelsen beslaglægges

Landraaden i Haderslev oplyser i en Bekendtgørelse, at Hakkelse er at betragte som Havre, hvis Kærnen ikke forud er udtaget, og at den indgaar under Havre, der beslaglægges af Sta­ten. De Folk, der har Heste i Pleje uden at have Havreforraad, kan mod forskellige Bevisligheder faa Tilladelse til at købe 600 Pund Havre pr. Hest indtil næste Høst — ikke en Smule mere. Hvad der da mangler i Foder maa erstattes med andet, indtil Hestene kan komme paa Græs.

4. februar 1915. Faldne, sårede, fangne, jernkorset – og resultatet fra uld-indsamlingen

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Peter Asmussen paa Kliplev Mark modtog for et Par Dage siden det Sørgebudskab, at hans Søn Jørgen var falden i russisk Polen under Kampene i Egnen ved Lowitsch den 24. januar.

Jørgen Asmussen stod ved et Grenader-Regiment i Danzig. Han var 23 Aar gammel og skulde have været hjempermitteret fra Militærtjeneste sidste Efteraar, hvis ikke Krigen var kommen. Forældrene modtog Budskabet gennem 2 Breve, et fra hans Løjtnant og Kompagnifører, som roste hans brave Karakter, Mod og Tapperhed, og et fra hans brave Kammerat fra Tinglev, der havde tjent sammen med ham og nu var tilbage som eneste Nordslesviger ved Kompagniet.

Begge Breve ankom samtidig med et Brev fra Jørgen Asmussen selv, det sidste fra ham.

En Granat havde ramt den Hytte, hvori han og 4 andre boede. De var alle blevne dræbte og begravede under Ruinerne. Asmussen var bleven forfremmet til Underofficer og havde faaet Jernkorset. Denne Udmærkelse erhvervede han paa en Patrouilletur, som han udførte sammen med Jeppe Østergaard fra Sommersted. Denne sidstnævnte faldt samme Nat. Med J. Asmussen er en udmærket ung Mand gaaet bort.

En anden af vore bedste unge Karle her fra Kliplev, Johan Jessen, Søn af Landsmand Asmus Jessen i Kliplev, faldt den 14. November. Forældrene fik Sønnens Pakker tilbage, men haabede længe, at han maaske var kommen i engelsk Fangenskab. Nu har de gennem hans Kammerater hørt, at de har begravet ham, saa alt Haab er jo ude. Johan Jessen var Garder og 23 Aar gammel, ligesom Jørgen Asmussen.

I disse Dage har Landmand Jes Paulsen paa Dalsgaard modtaget den sørgelige Efterretning, at hans Svigersøn, Slagtermester Heinr. Møller fra Løgumkloster er falden paa Slagmarken i russisk Polen. Møller, der var Underofficer, maatte ved Krigens Udbrud lukke sin Slagterforretning; derefter uddannede han Rekrutter i Flensborg. Hen paa Efteraaret drog han med et Hold til russisk Polen, hvor han siden har kæmpet. Møller efterlader foruden sin Hustru en lille Datter paa otte Aar.

Paulsen har ifølge “Fl.Av.” endnu en Svigersøn ved Fronten i Polen; han var før Krigen Mejeribestyrer paa Kappel-egnen. En Søn, som er landmand i Ringenæs, ligger ved en Søværns-Afdeling. Desuden er den Søn, der fik Hjemmets sidste Aar og i September blev saaret i Nordfrankrig, endnu ikke kommen hjem fra Lasaretopholdet.

I god Bedring.

Den unge Jens Christensen fra Rabøl, der som meddelt ligger saaret af en Lungeskud i Noyon, har det heldigvis efter Forholdene ret godt. Den 8. januar havde han frivilligt meldt sig til en Patrouilletur.

Inde i en Skov ramtes han af en Kugle i højre Lungespids. Kuglen gik tværs igennem ham. Man foretog straks en Nødforbinding, hvorefter Kammeraterne bragte ham bort. Efter et Par Dages Forløb kom han paa Lasaret i Noyon, hvor han plejes godt og ogsaa er saa meget i Bedring, at Lægerne er godt tilfredse dermed.

Naturligvis skal kan tage dig meget i vare den første Tid; men ellers er der ifølge “Fl.Av.” kun Grund til at være glad for hans Befindende. Hans mange Venner paa Hjemegnen vil glæde sig ved at vide, at han efter al Sandsynlighed snart kan komme lidt paa Benene igen.

Saaret.

Anders Blak Hansen, Søn af gaardejer Jørgen Hansen i Søst, der blev indkaldt som Rekrut i Efteraaret, ligger saaret paa Lasarettet i Noyon. Han blev ramt i Benet af en Granatsplint, da han var under Vejs fra Skyttegraven hen i Reservestillingen.

I Fangenskab.

Fra Hans P. Nissen, Nørre Hostrup, som man ikke havde hørt fra siden i Slutningen af September Maaned, er der nu indløbet Efterretning til Forældrene om, at han befinder sig i fransk Fangenskab i Marokko.

Dagens Nyheder.

Hvad Rigs-Uld-Ugen har indbragt, er endnu ikke endelig opgjort. Men Udbyttet er ifølge en Meddelelse fra Berlin langt større, men man havde ventet. Alene i Berlin er der blevet indleveret over 500,000 Pakker paa 5 Pund til Centner. Endvidere kan nævnes, at man fra Gørlitz har bebudet Leveringen af 15,000 Tæpper, fra Frankfurt ved Main 50,000 Tæpper.

4½ Milllion Mark er der ifølge et berlinsk Blad blevet budt for de ubrugelige Klude, som blev indsamlede i Rigs-Uld-Ugen.

Fra Provinsen.

Landdagsmand Nis Nissen har, efter hvad vi erfarer, faaet Orlov, saa han kan deltage i den forestaaende Landdagssamling, og er allerede kommen hjem. Landdagen træder som bekendt sammen paa Tirsdag.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:

Lærer Diederichsen fra Aabenraa, der er med i Flandern som Officersstedfortræder ved Marineinfanteriet.

Jørgen Jessen, Søn af en Produkthandler Jessen i Løjt. Han er med i Frankrig.

Karstensen, en Søn af Gaardejer Karstensen i Grønnebæk. Han har været med ved Soissons.

Landmand Emil Jakobsen fra Stenbæk, Søn af Kommuneforstander Jakobsen i Skodsbøl.

3. februar 1915. Faldne, sårede – og slut med rundstykker!

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Paa Lasarettet for lettere Saarede.

M., den 23. Januar 1915.

Kære Søster!

Morgenstund har Guld i Mund. Saaedes tænker jeg om Morgenen, naar der bringes os Kaffe paa Sengen, jeg har altsaa faaet mit første Morgenmaaltid, saa slut med det.

Jeg har lige faaet et Kort fra Dig, det glædede mig at høre, at Du og Børnene endnu er ved Sundheden. Du er jo ogsaa borte fra Sønderborg. Det har jeg ikke vidst, jeg vilde have skrevet til Dig, men Adressen var forsvunden, den er bleven i min Tornyster; thi jeg er, som Du jo nok véd, bleven anbragt her.

Jeg fik den 4. Januar et let Saar i den venstre Arm; det bedres fra Dag til Dag. Du skrev, at jeg skulde fortælle Dig, hvorledes jeg har haft det i Julen. Jeg havde det efter min Mening godt. Før julen laa vi for det meste i Skyttegraven (i Retning af Warschau). Den 23., altså lille Juleaftensdag om Morgenen Klokken 6, foretog vi et Angreb mod Russerne, der laa forskansede bag en bred Strøm, vi kom naturligvis kun lige over paa den anden Side af Floden, hvor vi blev overøste med Kugler fra Maskingeværer. Vi laa saa den den hele Dag med Næsen i Vand og Sjap indtil hen paa Aftenen, da vi trak os tilbage igen. Juleaften laa vi en Lade, medens vi de andre Helligedage laa i Skyttegraven.

Det var koldt i denne Tid, det frøs umenneskeligt. De tre sidste Dage, før jeg blev saaret, var de værste, da havde vi hverken Halm eller Tag over Hovedet, vi laa kun et halvt hundrede Meter fra de russiske Skyttegrave, som overøste os med Artilleriild, medes vi svarede med “ein langsames Schüssenfeuer.” Søvn gav det ikke i disse Dage.

Omsider den 4. januar hen paa Eftermiddagen blev jeg afløst paa min Post; et Stykke af en Shrapnell havde jo ramt min Arm, da jeg stod i Skyttegraven. Jeg blev straks forbunden og gik saa til den næste By, hvorfra alle vi Saarede og Syge blev transporterede videre med Banen til Tyskland.

Det var Glæde, da vi atter kom paa tysk Grund. Vi var nu langt borte fra Krigens Tummel og Rædsler, hvor vi i lange Tider ikke havde set andet end ødelagte Byer og Stæder, og hvad der alt hører dertil. Det var en Forandring uden Lige, men mest mærkedes det, da vi den første Aften i Lasarettet kunde krybe i en varm Seng. Siden den 27. Juli havde man ikke sovet i en Seng. Man vidste næsten ikke, paa hvilken Side man skulde lægge sig.

Vi har det storartet her, Kosten er udmærket. Jeg forlanger det slet ikke bedre, og Tiden gaar jo rask. Man har nok at læse i, og Dagene er jo kun korte. Efter Middagen kan man tage sig en lille Middagslur. Naar jeg saadan har tændt en Cigar og saa kaster mig tilbage i Stolen og forgæves søger efter mine Bukselommer (i vort Tøj er der ingen Lommer), saa føler jeg mig som den største Milliionær.

Mange venlige Hilsner, ligeledes til Børnene og W. ikke at glemme. Naar Du skriver til ham, saa send ogsaa mine bedste Hilsner.
Jens

Faldne.

I Forgaars modtog Gartner Rasmussens Hustru i Rødding den sørgelige Meddelelse, at hendes Mand er falden ned i Elsas ved Kampen om Hartmannsweilerkopf. Rasmussen stammede fra Vandling ved Haderslev. Han var en ualmindelig flink og vindende ung Mand og meget flittig og energisk. Hans Kone er fra Rødding. De har to smaa Børn, hvoraf det ene blev født, efter at Faderen var draget bort i Krigen. Saa vidt vi husker, er der yderligere to Brødre til ham med i Krigen.

En attenaarig Søn af N. Nielsen, er ifølge “Fl.Av.” falden i en Skyttegrav ved Moulin.

Carl Rathey fra Lysabild er falden i Kampen ved Soussons den 12. Januar. Han var 36 Aar gammel og efterlader Enke og Børn.

Walter Lorenzen fra Klangsbøl, Degn Lorenzens ældste Søn, er død den 9. September paa Lasarettet i Chateau-Thierry. Han blev ifølge “Tond.Zeit.” saaret ved et Shrapnellskud i Hoften den 3. September og faldt den 9. September sammen med Lasarettet i Franskmændenes Hænder. Forældre og Søskende modtog nu efter lang Ventetid denne sørgelige Oplysning gennem Røde Kors i Genf.

Den unge Mand aftjente ved Krigens Udbrud sin Værnepligt som Enaarig i Kiel og var samtidig indskrevet paa Universitetet som Medicinstudent. Han fik under Mobiliseringen ikke Lejlighed til at tage Afsked med sine Forældre, og af de talrige Breve, Forældrene senere sendte ham, modtog han kun et eneste.

Saarede.

Fra Fotograf Christoffersen i Rødding er der kommet Meddelelse om, at han er saaret. Han havde været med ved kampene i Elsass.

Hans Mahucke, Søn af Justitsraad Mahncke i Haderslev, er ifølge “S.Gr.” bleven saaret paa den vestlige krigsskueplads ved et Skud i Rygmusklerne.

A. Sager, Søn af Landmand Sager paa Øster Gejl Mark, er for Tiden hjemme paa Orlov. Han har deltaget i Kampene paa Østfronten, hvor han saarede i December Maaned. Efter endt Helbredelse nyder han nu en lille Orlov for snart atter at rejse til Fronten.

Ingeniør Mathiesen fra Værftet i Flensborg, der allerede blev saaret i Kampene ved Løwen, er ifølge “Fl.N.” efter sin Tilbagekomst til Fronten bleven saaret for anden Gang, nemlig i Kampen ved Soissons. Han er kommen tilbage til Flensborg.

Fra Kampen i Vesterhavet.

Om Bord paa Krydseren “Blücher”, der sank under Kampen i Vesterhavet den 24. Januar, befandt sig som tidligere omtalt ogsaa Skibsmægler Christian Michelsen, Søn af Enkefru Michelsen paa Skibbroen i Aabenraa. Paa telegrafisk Forespørgsler af Slægtninge i Danmark er der nu indløbet Svar fra England gaaende ud paa, at der blandt Reddede fra “Blücher” ikke findes nogen med Navnet Michelsen.

Jørgen Ehlers fra Strucks Allé i Tønder, Enke Ehlers eneste Barn, var ifølge “T.Z.” med om Bord paa “Blücher” som Maskinistmat. Fru Ehlers tyngedes i Forvejen af stor Sorg, idet hun nylig mistede sin Mand, der døde pludselig. Hun haaber, at Sønnen skal være blandt de Reddede.

Syg i Felten.

Fra Peter Fransk, Røjbøl, der har været med i Elsas, kom der forleden Dag en Pakke tilbage, paategnet “Syg, Lasaret ubekendt”. Senere er der indløbet Brev fra Fransk selv; at han ligger paa Lasaret i Freiburg, syg af Lungebetændelse. Han er dog i Bedring.

Forplejningen i Fangelejren.

“Schl.Gr.” meddeler nu, at den nylig af det bragte Notits (som dernæst ogsaa blev aftrykt her i Bladet), ifølge hvilken en Søn af Pastor Wassner, Fjelstrup, der befinder sig i fransk Fangenskab, i et Brev hjem under henvisning til et Skriftsted formentlig hentydede til mangelfuld Forplejning i den derværende Fangelejr, ikke stemmer overens med Virkeligheden.

Fra Provinsen.

Brødet. I Gaar Eftermiddags var Kredsens bagere og Møllere indbudt til at møde paa “Stadt-Teater” i Aabenraa for sammen med Landraaden at drøfte Udførelsen af de nye Forbundsraadsforordninger vedrørende Brødet.
Der vil i Fremtiden blive lagt følgende Slags Brød i Kredsen:
1. Det sædvanlige Rugbrød á 50Pg.; det fine Rugbrød (Petitebrød) bortfalder.
2. Hvedbrød á 5 Penning (indeholdende mindst 30 Procent Rugmel, Kartoffelmel er ikke foreskrevet); Rundstykkerne bortfalder.
3. Rugkager med Kartoffelmel (indeholdende mindst 20 procent Kartoffelmel) á 50 Pg.
4. Smaarkager som hidtil.
Den enkelte Bager maa i Fremtiden kun bage ½ af det Kvantum, han bagte i Tiden fra 1.-15. Januar. Bagere, der har Forraad af Mel liggende, maa dog bage 3/4.
Hvordan Fordelingen af den saaledes formindskede Brødmængde skal ske, er ikke fastsat endnu. Der er Tale om, at Politikontoret skal udstede Bons til de enkelte Familier, som Bagerne kan se paa, hvor meget der maa sælges til her især, og hver meget de allerede har faaet.

Sørgegudstjeneste. (Fl.Av.) I Nordborg Kirke afholdes i Søndags en Sørgegudstjeneste for Bygmester Peter Bonde, der er falden paa Vestfronten, ramt af en Granatstump. Bonde, en usædvanlig opvakt og flink Mand, efterlader Hustru og Barn.

2. februar 1915. Faldne, fangne, sårede, deserterede – og jernkors

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Gaardejer Jørgen Fogh i Højrup ved Toftlund fik i Søndags Efterretning om, at hans Søn, Andreas Fogh, er død efter at være blevet saaret ved et Shrapnelskud i Slaget ved Soissons den 12. Januar. Han var gift og havde en lille Gaard i Brem ved Gram. Fogh har en Søn mere med i Krigen, men han er kommen i engelsk Fangenskab.

Pastor Nissen i Broager har nu modtaget Efterretning om, at hans ældste Søn er falden i Kampen ved Perthes og ligger begravet i en lille Skov ved Chausséen fra Souain til Tahure.

Bankassistent ved den slesvigske-holstenske Banks Filial i Tønder, Hans Peters, der var Officerstedfortræder i 84. Infanteri-Regiment, er ifølge “T.Ztg.” bleven dræbt under Slaget ved Soissons ved et Skud i Hovedet, mens han endnu befandt sig i Skyttegraven. En Broder til ham, der var Lærer i Ravsted, er med i Krigen som Frivillig.

I Søslaget den 24. Januar i Vesterhavet er ifølge “Fl.N.” Overmaskinistmat P. Bonde, Søn af Skriver P. Bonde paa Magistratskontoret i Flensborg, falden. Liget er blevet jordfæstet i Wilhelmshaven den 27. Januar. Den Faldne var eneste Barn.

Fra Angel.

Lærer Ernst Andresen, yngste Søn af Landmand Hans Andresen i Stenderup er falden den 12. Januar i Slager ved Soissons.

En Søn af Malermester Hinrichsen i Skæggerød, der havde været med i Belgien og Frankrig lige siden Krigens Begyndelse, savnede siden Slaget ved Soissons. Alle Breve og Kort til ham kom tilbage med Paaskriften: “I Lasaret”. I Søndags kom ifølge “Fl.N.” det Glædesbudskab, at han befandt sig i fransk Fangenskab og nød god Pleje.

Saaret.

Ifølge indløben Meddelelse er Murer Hans Petersen fra Mejlby (Lintrup) bleven saaret i det ene Laar og er indlagt paa et Lasaret i Schwarzwald. Han havde siden Krigens Begyndelse været med i Kampene mod Vest.

I Fangenskab.

En Søn af Postdirektør Brendel i Haderslev er saaret falden i fransk Fangenskab. Han var ifølge “S.Gr.” Fændrik i 85. Infanteri-regiment.

Syg i Felten.

Enke efter Snedkermester Chr. Maibøll i Ulkebøl har fra Lægen paa et Lasaret i Lodz faaet Meddelelse om, at hendes Søn er bleven indlagt der, lidende af Tyfus. Peter Maibøll har været med siden Krigens Begyndelse paa den østlige Krigsskueplads.

Savnede.

Gaardejer Peter C. Petersens Søn, Christian, Øster Løgum Østermark, der ved Krigens Udbrud aftjente sin Værnepligt i Neumünster, men senere kom med paa den vestlige Krigsskueplads, hvor han blev saaret den 16. September, har man intet hørt fra siden den 20. September.

Petersen har endnu 2 Sønner med i Krigen. Den ene, Lorens, aftjente ligeledes ved Krigens Udbrud sin Værnepligt (i Deutsch Cylau), han ligger paa et Lasaret i Østpreussen, da han i September blev saaret i Hoften under en kamp med Russerne.

Vognmandssøn Nis Nissen fra Skibbrogade i Haderslev, der stod ved 84erne, er af en Kammerat, der har telegraferet til Forældrene, meldt savnet. Man haaber nu ifølge “S.Gr.”, at han er kommen i Fangenskab eller kun bort fra sin Troppedel hen til en anden Afdeling.

Fra Provinsen.

Krigsfanger i Japan. I den offentliggjorte Navneliste over de kendte fangne Tyskere fra Tsingiau skrives følgende Navne, der formodentlig stammer fra Nordslesvig:
I Fukota: Officer Erik Nielsen; Dæksofficerer og Menige: Hermann Bode, Christian Christiansen, Max Larson, Wilhelm Møller, Christian Nomensen og Peter Nielsen.
I Marugame: Dæksofficerer og Menige: Friedrich Christiansen, Peter Jansen og Wilhelm Jensen.
I Matsuyama: Officer Julius Jespersen (Søn af afd. Advokat J i Haderslev); Dæksofficerer og Menige Johannes Jansen, Hans Jensen, Walter Jebsen, Jakob Johannsen og Fritz Rode.
Desuden vil der om kort Tid blive optaget 50 Officerer, hvis Navne dog ikke er bekendt i Øjeblikket.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:
Vicefeldwebel og tjenstgørende Officer i Füsilerreginment Nr. 86 Peter Chr. Hanssen, Aabenraa, Søn af Rigsdagsmand H.P. Hanssen.
Gaardejer Hans Dall, Skjoldager, der er med paa den østlige Krigsskueplads.
Kaptajn Schumacher, Søn af Pastor Schumacher, tidligere i Broager.

Ved Stikbrev efterlyses for Faneflugt Tømrer Laurids Nissen Mink, sidst i Aabenraa, der stod som Landeværnsmand i Z. III flensborgske Landstorm-Infanteribataillon i Gram. Endvidere efterlyses Peter Hansen Poulsen fra Kamptrup, der stod i Forstærkningsreserven, som den østerrigske Soldat Wilhelm Etthofer.

Tin, ikke Zink. Forordningen om Beslaglæggelsen af forskellige Metaller gælder ikke, som meddelt i Gaar Zink, men Tin.

Beslaglæggelse af Hø. “S.Z.” meddeler, at der er bleven overdraget Firmaet Franz J.S. Schinkel i Hamborg at tage imod Levering af Hø fra Sønderborg Amt. Skulde Ejerne holde deres Forraad tilbage, vil Hærforvaltningen ogsaa se sig nødtaget til at lægge Beslag paa dette Produkt.

Høje Lønninger i Nordslesvig. I det tilstundende Foraar bliver der stor Mangel paa Arbejdskraft i Nordslesvig, og Lønningerne er som Følge deraf stærkt stigende. En 22-aarig Karl fra Vestjylland blev ifølge “Kold.Avis” i Torsdags fæstet til en Gaard i Københoved fra 1. Marts til 1. November for en Løn af 750 Mark.

 

Note: Peter Hansen Poulsen, bror til Karen Poulsen også kaldt pigen fra Kamtrup.

Peter Hansen Poulsen begik faneflugt i vinteren 1915 i forbindelse med sin orlov til hjemmet i Kamptrup. Ved hjælp af sin søster Karen, der efterfølgende skulle blive en meget kendt grænsesluser i perioden 1915-1917, flygtede han over grænsen til Danmark, hvor han opholdte sig resten af krigen. Han var den første, som Karen hjalp med at flygte fra krigen og blev startskuddet til Karens karriere som grænsesluser.

1. februar 1915. Hvede og rug beslaglægges. Lærermangel i Rødding.

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Ingen Tændstikker i Postpakker. Postdirektionen i Flensborg meddeler følgende:
For kort Tid siden gik der Ild i nogle Tændstikker, som var anbragte i et Feltpostbrev (en lille Pakke), da dette ved Sorteringsstedet paa et Postkontor blev hældt ud af en Kurv. Som denne Hændelse viser, har Publikum trods gentagne officielle Udvarsler gennem Pressen stadig ikke lagt sig tilstrækkeligt paa Sinde, at der under ingen Omstændigheder maa sendes Tændstikker med Posten, i Særdeleshed ikke med Feltposten, selv ikke, naar de er indpakkede i tilloddede Blikdaaser. Der henvises endnu engang til, at Overtrædelser i Henhold til § 367 i Straffelovbogen straffes med Pengebøder paa indtil 150 Mark eller med Arrest.

Fra Provinsen.

Lærermangel. Pensioneret Lærer Clausen i Rødding, der i Fjord Efteraar trak sig tilbage fra Lærergerningen og lod sig pensionere efter en lang Aarrække at have været Lærer i Brendstrup, har atter efter indtrængende Anmodning foreløbig begyndt at undervise i Rødding Skole. Sagen er nemlig den, at to af Lærerne, der allerede for længere Tid siden er bleven indkaldte til Hæren og Lærerinden f.T. er syg.

Under disse Forhold maa Degn og Førstelærer Møller samt gamle Lærer Clausen indtil videre selv forestaa Undervisningen i samtlige Klasser.

Brødet.

I Dag – den 1. Februar – beslaglægges alle Forraad af Hvede og Rug samt Hvede-, Rug-, Havre- og Bygmel af Krigskompagnier til Fordel for de Kommunalforbund, hvori de befinder sig.
Undtagen fra Beslaglæggelsen er
a) Forraad paa under 200 Pd.
b) I Landbruget Sædkorn og det til Ernæring af de i en paagældende Bedrift sysselsatte Personer nødvendige Kvantum, som er sat til 18 Pd. pr. Hoved og Maaned.
For at indskrænke Kornforbruget er det Forbundsordningens fastsat, at Bagere og Konditorer fra 1 februar kun maa fremstille 3/4 af deres hidtidige Produktion. Der vil altsaa fra 1. Februar komme mindre Brødmængder til Salgs end hidtil, men dog, saa vidt man kan skønne, stadig saa meget, at der maanedlig kan fortæres 18 Pd. Korn pr. Hoved som Brød eller Mel.

Vi har tidligere i al Korthed gjort Rede for Hovedtrækkene i den Ordning, der træder i Kraft i Dag, og skal nøjes med – hvad Enkeltheder angaar – at henvise til selve Forordningerne, som vi har aftrykt i Oversættelse. Imidlertid kan der være Anledning til at gøre Rede for, hvorledes selve Forbruget tænkes reguleret. Brødspørgsmaalet er nemlig ikke løst med, at Staten beslaglægger alt Korn og bestemmer, at saa og saa meget maa der bages ugentligt. Det gælder tillige om, at det Kvantum, der staar til Raadighed for hver Uge, bliver fordelt saaledes, at “faa faar for meget og færre for lidt.”

Forbundsraadet har overladt Kommunerne resp. Kommunalforbundene at regulere Forbruget inden for hver sit Omraade, og den første tyske Kommune, der har udstedt en Forbrugsordning, er Berlin. Da den i Berlin valgte Fremgangsmaade formodentlig vil faa forbilledlig Betydning og blive efterlignet andre Steder, skal her kort gøres Rede for den.

Berlins Magistrat har i Lørdags udstedt følgende Bekendtgørelse, som aftrykkes og kommenteres livligt i alle Søndagsblade:
§ 1. Forbruget af Brød og Mel er kun tilladt med den Indskrænkning, at der højst falder 4 Pund Rug- og Hvedemel, samt Rug-, og Hvede-, Havre- og Bygmel, og vel at mærke Brød og Mel tilsammen, pr. Hoved af Befolkningen i den Mandagen den 1. Februar og hver yderligere Mandage begyndte Kalenderuge. Dette gælder uden Hensyn til, i hvilket Kommunedistrikt Forbruget sker.
§ 2. For Gæstgiverier og Beværtninger begrænses Forbruget af Brød og Mel paa den Maade, at der paa det enkelte Værtskab af Rug- og Hvedebrød samt Rug-, Hvede-, Havre- og Bygmel, og vel at mærke Brød og Mel tilsammen, i den Mandagen den 1. Februar og hver yderligere Mandage begyndende Kalenderuge højst falder det syvdobbelte af de Kvantum, som svarer til tre Fjerdedele af det gennemsnitlige daglige Forbrug i Tiden fra 1. til 15. Januar 1915.
§ 3. For Brød foreskrives følgende Enhedsvægt:
a) For Hvedebrød 75 Gram. Bestemmelsen gælder ikke for Tvebakker; de skal sælges efter Vægt.
b) For Rugbrød et, halvandet eller to Kilogram.
§ 4. Kager maa af Rug- og Hvedemel tilsammen ikke indeholde mere en 10 pCt. af Kagernes Vægt.
§ 5. Overtrædelser straffes i Henhold til § 44 i Bekendtgørelsen af 25. Jan. 1915 med Fængsel paa indtil 6 Maaneder og Pengebøder paa indtil 1500 Mark.
§ 6. Denne Anordning træder i Kraft med den 1. Februar 1915.

Samtidig formaner Magistraten i en særlig Henvendelse Befolkningen til “under ingen Omstændigheder at bruge mere end 4 Pund brød og Mel om Ugen, men at nøjes med mindre, hvis det er tilstrækkeligt til Vedkommendes Underhold.”

29. januar 1915. Landraad Siemon fra Aabenraa Kreds: Der skal spares paa Havren

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Kundgørelse

Vedrørende Beslaglæggelsen af Havren i Aabenraa Kreds

I Udførelse af Forbundsraadsbeslutningen af 25. December angaaende Sikringen af den nødvendige Havre for Hæren skal jeg efter Bemyndigelse fra Indenrigsministeren iværksætte følgende Forholdsregler:

Det samlede i Kredsen forhaandenværende Havreoplag beslaglægges herved.

Fra Beslaglæggelsen fritages alene:

a. Sædhavre efter § 1, Afsnit 3 i Bekendtgørelse over Højestepriserne for Havre fra 19. December 1914 (Rigs-Lovsblad, Side 531).
b. Hos Landmænd den nødvendige Sædhavre for deres Ejendom (ca. 150 Klg. Hektaren).
c. For Personer, der har Heste eller enhovede Dyr i Besiddelse eller i Varetægt for hver Hest 300 Klg. (det vil sige 2½ Pund om Dagen til næste Høst).

Ordren til Levering udstedes efter Kommune i Maanederne Frebruar, Marts og April.

I denne Forbindelse gør jeg særlig opmærksom paa Forbundsraadsforordningen fra 25. December, hvorved Opfodringen af Havre paa andre Dyr end Heste og andre enhovede Dyr er forbudt.

Ved denne Anordning stilles der store Krav til Ejerne af Havre og paalægge dem store Ofre med Hensyn til deres sædvanlige Maade  at fodre Hestene. Men jeg, at disse Ofre villigt vil blive bragte i Fædrelandets Interesse og alle de Paagældende vil gøre sig Umage for at opfylde de Krav, der stilles.

Under alle Omstændigheder maa det undgaas, at Sædhavre tages i Brug som Foder. Der bør i Foraaret saas Havre paa et lige saa stort Areal som ellers. Men maa endvidere ogsaa hos Heste lægge an paa den mest udtrakte Brug af Fodermidler, der kan være Erstatning for Havre, i Skikkelsen af Sukker, Sukkermelasse og Roer, og hvor det nogenlunde kan gaa an undgaa at bruge Havre som Foder.

At opspare den Havremængde paa 300 Klg., som bliver tilbage for hver Hest, til Tiden, da Arbejdet i Marken, som Hø- og Rughøsten stiller øgede Krav til Hestene, maa indtrængende anbefales.

Aabenraa, denn 29. Januar 1915.

Landraaden,
Siemon.

23. januar 1915. Kød og brød til hjemmefronten

Hejmdal

Kød og Brød

Takket være det tyske Landbrugs uafladelige arbejde i Fredstid har den hjemlige Kvægbestand, baade hvad Mængde og Kvalitet angaar, tiltaget i en Grad, saa alle Befolkningskredse i de hidtilværende Krigsmaaneder uden Vanskeligheder næsten paa den gamle Maade har kunnet forsørges med Kød.

Opgaven, at dække Kødforbruget, vil de tyske Landmænd ogsaa vise sig voksen i Fremtiden. Men Opgavens Løsning vil ikke være mulig for dem, især hvis Krigen varer ved, uden betydelige Ofre og Vanskeligheder.

Med Krigens Udbrud er den omfangsrige Indførsel af Fodermidler fra Udlandet standset. Opfodringen af Rug og Rugmel, som man hidtil har været vant til mange Steder, har man maattet forbyde, fordi alt Brødkorn og Mel er nødvendig til Menneskelig Ernæring. Haabet om at kunne anvende Kartofler som Kvægfoder i forhøjet Grad, er ikke bleven virkeliggjort paa forventet Vis; thi Kartoflerne bruges til at udjævne hvad der mangler af Brødkorn og andre Nærringsmidler, der tidligere indførtes fra Udlandet. Kvægfoderet er derfor bleven knapt og dyrt, og en Ændring kan foreløbig ikke ventes.

Det vil alligevel ikke volde Vanskeligheder at opretholde Hornkvægbestanden paa Grund af den rige Hø- og Halmhøst. Svineholdet og Svinefedningen vil derimod mange Steder ikke være mulig i det hidtidige Omfang. Slagtekvægmarkeder og Tilbudet af Svinekød er i den sidste Tid taget til i en Grad, der overstiger det øjeblikkelige Behov, og der maa regnes med en yderligere Stigning.

Efter dette altfor store Tilbud i Øjeblikket vilde der nødvendigvis følge en ubehagelig Mangel senere, hvis ikke alle Vedkommende virkede med til at gøre denne Overflod nyttig for Fremtiden. Det kan opnaaes ved at fremstille saa mange som muligt af forskellige Slags holdbare Varer (Skinker, Flæsk, røgede Pølser, Svinekød, Konserves. Hvis Slagternes og Kødvareindustrien retter deres Opmærksomhed herpaa, hvorved de sikkert ikke vil savne Støtte fra Kommuneforvaltningerne og Interessentskaber, og hvis især Husholdningerne forsyner sig med passende Forraad af holdbare Varer, saa forebygges en Bortødslen af Overfloden. Den nuværende Aarstid er den bedste til Fremstilling og Opbevaring af holdbare Kødvarer.

En saadan Fremgangsmaade gør det muligt for den enkelte Husholdning at dække en stor Del af sit Kødforbrug forud til antagelige Priser. Helheden bringer det den Fordel, at det ringere Tilbud af Svinekød, som afgjort vil komme i de senere Maaneder, ogsaa kommer til at staa overfor en ringere Efterspørgsel. En alt for stor Prisstigning undgaas saaledes, at det forebygges, at Folkenæringen lider Skade. Det er ogsaa et Stykke Krigsarbejde, som de, der ikke staar i Felten maa paatage sig med patriotisk Pligtfølelse; thi for at holde ud mod den Verden af Fjender, som vil paatvinge os Hungersfred, maa først og fremmest ved Siden af Brød- ogsaa Kødforsyningen sikres

Berlin, 2. Januar 1915.
Friherre von Schorlemer,
Minister for Landbrug,
Domæner og Forstvæsen.

22. januar 1915. Bekendtgørelser vedr. opfodring af Brødkorn m.m.

Senest ændret den 23. januar 2015 12:02

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Kornet. retten til Beslaglæggelse. Berlin, 21. Jan. (W.B.)

Krigskorn Selskaber meddeler, at dette og Centralstedet for Tilvejebringelse af Forplejningen til Hæren har Ret til at lægge Beslag paa Rug og Hvede. Af Beslaglæggelsen rammes de Landmænd, der allerede har solgt Kornet, men endnu ikke har leveret det. Disse fritages derved for de tidligere indgaaede Leveringsforpligtigelser. Prisforskellen mellem en tidligere afsluttet Handel og den, som de beslaglæggende Organisationer betaler landmanden, kommer den første Køber og ikke Landmanden til gode.

Bekendtgørelse vedrørende Opfodring af Brødkorn, Mel og Brød. af 5. Januar 1915

Forbundsraadet har i Henhold til § 3 i Loven om Forbundsraadets Bemyndigelse til at træffe økonomiske Forholdsregler osv. af 4. August 1914 (Rigs-Lovbl. S. 327) udstedt følgende Forordning:
§ 1.
Til Fodring maa ikke anvendes:
1. Rug og Hvede, der egner sig til Maling, uanset om det er knust, gruttet eller paa anden Maade smaadelt.
2. Rug og Hvede, egnet til Maling, der er blandet med andet Frugt.
3. Rug- og Hvedemel, som for sig eller blandet med andet Mel egner sig til Brødbagning.
4. Blandinger, som der er tilføjet saadant Mel.
5. Brød med Undtagelse af fordærvet Brød og Brødaffald.
§ 2.
De i § 1 nævnte Produkter maa heller ikke anvendes til Tilberedelse af Foderstoffer, hvortil ogsaa Grutning hører.
§ 3.
Landscentralmyndighederne kan yderligere indskrænke eller forbyde Anvendelsen af Rug og Hvede, der er egnet til maling, især Grutning samt Anvendelse af Rug- og Hvedemel (§1 Nr. 3) til andre Formaal end menneskelig Næring.
§ 4.
Naar der foreligger stor økonomisk Nødvendighed kan Landscentralmyndighederne eller de af dem udpege Myndigheder give Tilladelse til Opfodring af Rug, som er avlet i Kreaturernes Ejers Landbrug, paa det Kvæg, som holdes i det paagældende Landbrug, i al Almindelighed for Egne og visse Slags Landbrug eller i enkelte Tilfælde.
§ 5.
Embedsmændene, Politiet og de af Politimyndighederne udnævnte Sagkyndige er berettigede til til enhver Tid at betræde de Rum, hvor der fremstilles Foderstoffer, eller hvor der holdes og fodres Kvæg, og i Forretningstiden at betræde eller pakkes Foderstoffer og at foretage et Syn der og at se i Forretningsoptegnelserne, endvidere at udvælge og medtage mod Modtagelsesbevis Prøver til Undersøgelse. Paa Forlangende maa en Del af Prøven blive ladt tilbage under Myndighedernes Segl og maa der ydes en passende Godtgørelse for den medtagne Prøve.
§ 6.
Arbejdsgiverne i Foretagender, hvor der fremstilles Foderstoffer eller holdes Kvæg, samt de af dem ansatte Ledere af Driften og Opsynsmænd er forpligtet til paa Forlangende at give Politimyndighedsmændene og de Sagkyndige Oplysning om Fremgangsmaaden ved Fabrikationen af Produkterne samt om Forretningens Omfang og om, hvilke Stoffer der forarbejdes eller bliver opfodrede, i Særdeleshed med Hensyn til Kvantum og Oprindelse.
§ 7.
De Sagkyndige er forpligtede til, under Forbehold af Udfærdigelsen af Beretninger i Embedsfør og Anmeldelse af Overtrædelse af Loven, at iagttage Tavshed med Hensyn til de Indretninger og Forretningsforhold, der ved deres Tilsyn kommer til deres Kendskab og at afholde sig fra ar oplyse om dem og udnytte Forretnings- og Fabrikationshemmeligheder. De skal i saa Henseende tages i Ed.
§ 8.
Landscentralmyndighederne udsteder Bestemmelserne vedrørende Udførelsen af denne Forordning.
§ 9.
Med Pengebøder indtil et Tusinde fem Hundrede Mark eller med Fængsel indtil tre Maaneder straffes:
1. hvem der overtræder Forbudet i §§ 1 og 2 eller de paa Grundlag af § 3 udstedte Anordninger fa Landscentralmyndighederne;
2. hvem der med Vidende sælger, falbyder eller paa anden Maade bringer i Handlen Fabrikanter, der er fremstillede i Strid med Forbudet i §§ 1 og 2 eller paa grundlag af § 3 udstedte Anordninger af Landscentralmyndighederne;
3. hvem der trods § 7 i Forskrifterne ikke iagttager Tavshed eller ikke afholder sig fra Oplysninger om eller Udnyttelsen af Fabrikshemmeligheder;
4. hvem der overtræder de i Medfør med § 8 udstedte Udførselsbestemmelser.
I Tilfældet Nr. 3 indtræder en Retsforfølgelse kun, naar Arbejdsgiveren ansøger derom.
§ 10.
Med Pengebøder indtil et Hundrede og halvtreds Mark eller med Arrest straffes:
1. hvem der i Strid med § 5 nægter Adgang til Rummene, Tilladelse til at fortage Synet, til at se Forretningsoptegnelse eller til Udtagelse af en Prøve;
2. hvem der nægter, at give de af ham i Medfør af § 6 krævende Oplysninger- eller ved Meddelesen med Vidende giver falske Oplysninger.
§ 11.
Denne Forordning træder i Kraft med den 11. Januar 1915. Rigskansleren bestemmer Tidspunktet, naar den skal træde ud af Kraft.
Kundgørelsen af 28. Oktober 1914 (Rigs.Lovblad side 460) vedrørende Opfodring af Brødkorn og Mel ophæves. Saafremt Landscentralmyndighederne ikke har truffet eller træffer andre Anordninger, forbliver de Bestemmelser, som de har udstedt paa Grundlag af §§ 2 og 4 i denne Kundgørelse i kraft; Overtrædelse straffes efter § 9 af den her meddelte Anordning.
Berlin, den 5. Januar 1915.
Rigskanslerens Stedfortræder.
Delbrück

20. januar 1915. “Hver Kvinde skal være Soldat i denne økonomiske Krig.” Rationering og sparsommelighed

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Dagens Nyheder.

Strenge Forholdsregler med Hensyn til Brødet. Overborgmesteren i Apolda har offentliggjort følgende Bekendtgørelse:
“Enhver sund Mand og enhver sund Kvinde skulde værge sig ved at spise friskbagte Rundstykker. Vore Soldater i Skyttegravene faar heller ingen friske Rundstykker. Jeg har givet Anordning til, at Forbundsraadsbestemmelserne skal overholdes strengt overalt. Jeg vil ikke blot gøre Anmeldelse til Statsadvokaten om enhver Overtrædelse, men jeg forbeholder mig ogsaa at nedsætte Højestepriserne for Rundstykker saa langt, at Bagerne kun kan sælge dem med Tab”.

Rigs-Uld-Ugens første Dag i Berlin var meget vellykket. Det afhentedes skønsvis 100-120,000 Pakker.

Brødkornet. Fra det berlinske Produktmarkeds meddeles gennem “Wolffs Bureau”:
Nu som før var Tilbudet af Brødkorn og Fodermidler meget ringe. Men man antager, at Tærskningen, naar Vejret vil holde sig, vil tage Fart, og at der saa vil komme mere Korn paa Markedet. Der var fra Vesttyskland stærk Efterspørgsel efter Mel, især Rugmel. Hvede, Rug, Havre, Majs ingen Notering.

Fra Provinsen.

Røde Kors-Mærker. For at skaffe det Røde Kors nye Indtægter er det blevet indrettet en “Kors-Penning-Indsamling”. Hos Præster og Lærere, i Forretninger og Beværtninger kan der købes Mærker til 10, 5 og 5 Penning, som kan klæbes paa Breve ved Siden af Frimærker; Pengene anvendes saa til det Røde Kors’ velgørende Formaal.

Uldugen i Flensborg. Ved Nitiden Mandag Formiddag stod der nede ved “Kolosseum”-Pavillonen i Flensborg 10 store Flyttevogne, pyntede med det Røde Kors’s Mærke. Byen var inddelt i 10 Distrikter, og hver Distriktsdame har inden unge Piger til Hjælp; endvidere var det større Drenge, til Dels med Slæde, travlt i Færd med at transportere de indsamlede Pakker hen til den paa gældende Flyttevogn. Denne vækker selvfølgelig en Del Opsigt i Gaderne, hvor Trommehvivel eller Gongon bebuder dens Ankomst. Saa vidt det kunde ses, gav første Dag et stort Udbytte; opad Dagen var de rummelige Flyttevogne ifølge “Fl.Av.” næsten fyldte af gammelt Uldtøj og andre Stoffer, og der brugtes tillige Hjælpevogne.

Indenrigsministeren opfordrer til Sparsommelighed.
Berlin, 18. Januar. (W.B.) Indenrigsminister H. von Loebell har den 16. Januar sendt Gehejme Regeringsraad Prof. Dr. Sering følgende Brev:

Meget ærede Hr. Gehejmeraad!
Jeg takker Dem meget for Deres Brev af 14. ds. Blandt de Spørgsmaal, der beskæftiger os herhjemme, medens tropperne staar i en haard men med Guds Hjælp sejrrig Kamp med stærke og tapre Modstandere, indtager utvivlsomt Spørgsmaalet om v0r Folkenæring Førstepladsen.

Nationaløkonomerne og det praktiske økonomiske Livs Mænd, der i der forbigangne Fredstider stadig betonede, at de økonomiske Spørgsmaal vilde spille en større Rolle i en kommende Krig end nogensinde tidligere, de har her faaet Ret. Alle Krige har jo været økonomiske Krige i den Betydning, at foruden de militære har ogsaa Modstandernes økonomiske Midler staaet overfor hinanden. Men denne Verdenskrig er paa en hidtil ukendt Maade bleven til en økonomisk Krig dvs. den halve Verdens Krig, ført af England, imod Tysklands verdenshandel og økonomiske Liv. Engelske Politikere lægger ikke Skjul paa, at Krigens sidste, egentlige Maal for England er at trænge den tyske Konkurrence bort fra Verdensmarkedet og ødelægge det tyske økonomiske Liv. Dette Maal skal let naaes ved fuldstændig at knuse den tyske Magt og bøje Tyskland ind under de Fredsbetingelser, som England dikterer. To Midler har England rede for at naa dette Maal: Kampen ved Vaaben til Vands og til Lands og Kampen mod Tysklands økonomiske Liv ved ar afspærre al Tilførsel, ved at udsulte det tyske Folk – under aabenbar Krænkelse af Folkeretten. Hvad Vaabene ikke formaar, det skal Sulten præstere. Det bliver vor Opgave, militært og økonomisk, at staa en Streg gennem denne engelske Retning.

Af vor heltemodige Hær og Flaades offensive Aand venter vi den fulde Sejr med urokkelig Tillid. Det tyske økonomiske Livs modstandskraft vil gøre os økonomisk uovervindelige. Jeg behøver næppe at betone, at Statsregeringen saa lidt som nogen oprejst Tysker ikke nærer den mindste Tvivl om, at baade den endelige Vaabensejr og den økonomiske Sejr vil blive vor. Vi har tilstrækkelige Levnedsmidler i Landet, og med en rigtig Ordning af Forbruget og en forstandig Husholdning vil vi ikke behøve at lide Mangel, selv om Krigen skulde vare længe. Ganske vist gaar Kampen ogsaa økonomisk forud Sejren.

Desværre er det trods alle Formaninger og Forholdsregler fra Regeringens Side ikke blevet klart for store Kredse af Befolkningen, hvor haard den økonomiske krig er. Ganske vist behøver vi ikke, takket være vort Landbrugs blomstrende Udvikling under en økonomisk-politisk Lovgivnings Beskyttelse, at nære Bekymring for, at vi vil komme til at mangle Levnedsmidler. Men Standsningen af al Tilførsel kan ikke forblive uden Virkning paa vor Ernæring. Vi vil kun kunne leve og saa Udkommet under en lang Krigstid, hvis vi lever helt anderledes, end vi har været vant til i den lange Fredstid. Den tyske Jord er rig og kan ernære sit Folk. Men hvad den frembringer, er ikke altid det, som hidtil har smagt os bedst. Vi behøver ikke at lide Nød, men vi maa spare og leve jævnt og simpelt; meget Rugbrød og mange Kartofler, mindre Kød og lidt Hvedebrød – og spare, stadig spare med Forraadene og med Levningerne, som man var vant til at kaste bort.

Vore Nationaløkonomer, som har lært nationen at tænke national- og verdensøkonomisk, fortjener Fædrelandets Tak, hvis de i denne Krigstid stadig oplyser, formaner og giver Folk gode Raad, og jeg beder Dem og alle andre sagkyndige Mænd og Kvinder, af Teori og af Praksis, om ikke at blive træt af dette Oplysningsarbejde, men stadig blive ved med Mund og Pen af alle Kræfter, atter og atter og ved enhver lejlighed, der byder sig.

Der er ingen Tvivl om, at vi i de forløbne Krigsmaaneder ikke har sparet saadan med vore Krigsforraad, som Pligten og Patriotismen bød. Nu er det paa Tide, hvis det ikke skal blive for sent. Nu gælder det om at sætte hver Husholdning i Krigstilstand. Enhver Tysker, fremfor alt hver Kvinde skal være Soldat i denne økonomiske Krig. Hvad Dødsforagt og Tapperhed foran Fjenden er, det er Sparsommelighed og Afhold hjemme, og Eksempel og Kammeratskab findes her som der. Der kan let ske for lidt, aldrig for meget. I enhver Tysker, hvem det ikke er forundt at sætte Livet ind for Fædrelandet derude i Felten, maa den Bevisthed være levende, at det er hans hellige Pligt efter sine svage Kræfter at bidrage til den sejrrige Udholdenhed ved at indskrænke sig hjemme og ved at tilpasse sig efter det daglige Livs nye nødvendige Krav.

Hvem der ikke villigt og punktligt gennemfører og hjælper til at sørge for, at andre ogsaa gennemfører alle de Forholdsregler, der er udstedt for at sikre vor Folkenæring, (Indskrænkningen af Forbruget af Brødkorn, især Hvede, streng Overholdelse af Fodringsforbudet, Formindskelse af Fedekvægbestanden, osv. osv.), han forsynder sig imod Fædrelandet ligesom en Soldat, der ikke vilde gøre sin Pligt og Skyldighed til sidste Aandedræt. Og ligesom det sidste – vi kan sige det med Stolthed – er udelukket hos en tysk Soldat, saaledes vil og kan vi haabe, at Tysklands Mænd og Kvinder ogsaa hjemme vil gøre deres Pligt og Skyldighed over for Fædrelandet, med Hengivenhed, Glæde og Offervillighed.

Naar vor nationaløkonomiske Sejr er jævnbyrdig med Vaabnenes, tør vi vente en Fred, der vil lade Tyskland opstaa større og rigere, end det nogen sinde har været, efter disse tunge Dage. Deri, ved jeg, er jeg enig med Nationen og med Dem.
Med særdeles Højagtelse er jeg
Deres meget ærbødige
von Loebell

18. januar 1915. Rigs-Uld-Ugen begynder i dag – og forbud mod grutning af rug og hvede

Hejmdal

Nyt fra Hejmdal.

Rigs-Uld-Ugen.

I Dag begynder Rigsuldugen. Fra Mandag Morgen til Lørdag Aften indsamles der Uldtøj til Soldaterne over hele det tyske Rige.
Vinteren har netop i dag holdt sit Indtog med snedækte Marker og klingende Frost. Den vil ogsaa føles af Soldaterne, især i Skyttegravene ved Fronten. Feltbrevene viser, at de i den senere Tid har maatte døje meget af Væde og Kulde.

Halmen i Jordhulerne svinder, den bliver fugtig og klam. Uniformerne slides, Fodtøjet er stærkt medtager. Sætter Vinteren nu for Alvor ind, vil Kulden derfor blive meget følelig. Her kan og bør vi hjælpe, her er det vor uafviselige Pligt at have et varmt Hjerte og en aaben Haand.

Indsamlingen er, saavidt vi kan se, ordnet paa en hensigtmæssig Maade. Gaverne vil overalt blive afhentede i Hjemmene. Men man bør for ikke at spilde Indsamlernes Tid i Forvejen at lægge alt tilrede til Afhentning, saavidt muligt ordnet.

Alt kan saa at sige bruges. Men det gælder ogsaa her: Den er hjælper hurtigt, hjælper dobbelt! Hjælpe hurtigt, det gør alle, som giver uldent Undertøj, Strømper, Veste, Uldtæpper, hestedækkener og lignede, som straks kan tages i brug. Men ved Siden af modtages ogsaa gamle aflagte Klædningsstykker, Tøj som ikke længere er brugeligt, men som kan optrævles og omarbejdes til Tæpper og lignende. Ogsaa Bomuldstøj modtages med Tak.

Det drejer sig her om at fremme en God Sag, om at skaffe varmt Tøj til dem, der fryser og dermed mildne Kaarene for dem, der maa lide og døje mest under krigen. Vi er overbeviste om, at vore Venner efter Evne vil søge at fremme den, hver i sin Kreds.

Hver Gang, der i et lignede Ærinde er blevet banket paa Dørene her i Nordslesvig, har det vist sig, at de er aabne. Faa Steder har Bidragene flydt rigeligere, naar der er foretaget Indsamlinger til Nødlidende i Syd eller Nord. Det blev endnu forleden rosende fremhævet, at ingen Landsdel havde vist sig mere gavmild imod de nødlidende Flygtninge fra Østpreussen.

Lad os atter i denne Uge hævde vort gamle Ry. Lad os aabne vore tætpakkede Kister, Skabe og Skuffer. Det vil da vise sig, at vi i dem har mangt og meget, som vi godt kan undvære, men som enten i den Tilstand, der er, eller hensigtmæssig behandler vil kunne komme Soldaterne tilgode og mildne deres Kaar.

Søg det frem og giv med rund Haand. Det er en god Gerning. I øvrigt henviser vi til Opraabet fra “Røde Kors” paa tredje Side.

Forbud mod grutning af Rug og Hvede.

I Overensstemmelse med §§ 2, 4 og 5 i bekendtgørelsen vedrørende Opfodring af Brødkorn og Mel af 28. Oktober 1914 (Rigs-Lovblad, S. 460) anordnes følgende:
§1.
Grutning af Rug og Hvede er forbudt, ogsaa naar Kornet er blandet med anden Frugt og ikke egnet til Formaling.
§2.
De stedlige Politimyndigheder kan i enkle Tilfælde eller i Almindelighed under Forbehold af Ret til øjeblikkelig Tilbagekaldelse give bestemte Personer eller Forretninger Tilladelse til Fremstilling af Rug- eller Hvedemel til Brødbagning, forudsat at det er Sikkerhed for, at Melet anvendes i nævnte Øjemed. De vedkommende Personer eller forretninger skal have en skriftlig Tilladelse.
§3.
Hvem der i Overensstemmelse med §2 har faaet Tilladelse til erhvervsmæssig Fremstilling af Rug- og Hvedemel til Brødbagning, er forpligtet til at føre en Fortegnelse, sover sine Leveringer af Rug- og Hvedemel samt over de Personer, for hvem han har malet Rug- og Hvedemel.
Fortegnelsen skal indeholde:
a) et løbende Nummer;
b) vedkommende Bestillers eller Mands For- og Efternavn, Stand og Stilling;
c) den leverede Melmængdes Vægt i Kilogram;
d) Leveringsdagen;
e) Polititilladelses Datum (§2).
De stedlige Politimyndigheder har Ret til at kontrollere Fortegnelsen og faa de vedkommende Bøger forelagt til Eftersyn.
For saa vidt der er Tale om Mølleforretninger, ophæves Forskrifterne til 3 af Udførelsesbestemmelserne af 29. November 1914 til Bekendtgørelsen af 28. Oktober 1914.
§4.
I de Tilfælde, i hvilken det ifølge Nr. 4 og 5 af Udførelsesbestemmelserne af 29. November 1914 er tilladt at opfodre Rug af egen Avl paa egen Besætning, er det tilladt at male denne Rug.
§5.
For at kunne overvaage Forbudets Overholdelse, har de stedlige Politimyndigheder til enhver Tid Udgang til Møllernes Lagre og Driftsrum og til Korn- og Foderstofshandlernes Lagre.
§6. Overtrædelse af disse bestemmelser straffes ifølge §5. i Bekendtgørelsen af 28. Oktober 1914 med Pengebøder paa indtil 1500 Mk.

16. januar 1915. Kostråd i en barsk tid: “Vi må undgå ødselhed!”

Hejmdal

Gode Raad i Krigstider ved Dr. Bumm, Formand for det kejserlige Sundhedskontor, Berlin; prof. Dr. Eltzbacher, Rektor af Berlins Handelsskole; Prof. Dr. Fassbender, Landdags- og Rigsdagsmand; Fru Hedwig Heyl, Berlin; dr. Rubner, Professor ved Berlins Universitet; Dr. Zuniz Professor ved Landbohøjskolen i Berlin.
(Efter “Ernährungsmerkblatt.)

I.
Fjender rundt omkrig! Det tyske Folk kæmper til Lands og til vands for sin Eksistens. Vor Hær staar i Vaaben imod den halve Verden, der kræves usigelige Ofre af vore Krigere i blodig Kamp. For at fravriste dem Sejrsprisen vil England tvinge det tyske Folk i Knæ ved at udsulte det. Det fejge Vaaben hæves mod Kvinder og Børn.
Slaget skal være virkningsløst, man skal ikke finde os modløse. Vor Forsyning med Levnedsmidler er sikret, saafremt vi i den alvorlige Stund er beredt til en fornuftig Husholdning og til prisgivelse af Luksus og Ødselhed. Der kærves ikke Afsavn, men kun en Levemaade, som svarer til Tidens Alvor og – langtfra at skade Sundheden – netop vil være en Kilde til legemlig og sædelig Kraft. Vor Hær skal i os finde Medkæmpere og Offervillige, som hjemme med deres svage kræfter arbejder med for at vinde Sejrens Laurbær.

Den Opgave, der stilles os, er en dobbelt. Vi maa vælge de Levnedsmidler, som vort eget Land levere os i rigelig Mængde, og vi maa undgaa den Ødselhed, som desværre i alt for høj Grad har fundet Indpas hos os. Begge Dele betyder en Tilbagevenden til Fædrenes simple Levemaade.

1.
Kød og Fisk.
Hvor Kødforbruget i de sidste Aar er tiltaget over Maade, bør det indkrænkes til et beskedent Maal. Pølse og Kødpaalæg til Frokost kan meget godt undværes. Ligeledes den for Tiden gennemgaaende overdrevne Nydelse af Kød til Aftenmaaltidet. Selv om man paa enkelte Dage giver fuldstændigt Afkald paa Kød, vil det ikke skade Sundheden. Kødet kan meget godt erstattes af andre Madvarer frem for alt Ost, Mælk, Tykmælk og nærende Melmad. Naar man spiser Kød, skal man omgaas sparsommeligt dermed. Affald og Rester, som hyppigt kastes bort som værdiløse, kan der laves god Suppe og Sauce og andre retter af.
2.
Fedt.
Nydelsen af Fedt, Flæsk, Kunstsmør og andet Fedt, især ogsaa af Smør og Fløde, overdrives stærkt i enkelte landsdele, hvor man ikke spiser Brød, uden at smøre Smør eller Fedt paa. En altfor rigelig Nydelse af Fedt er sundhedsfarligt, da den volder Fordøjelsesbesværligheder, og desuden er Fedt et uforholdsmæssig dyrt Næringsmiddel. Forbruget af Fedtet i Køkkenet kan indskrænkes. Som Paalæg til Brødet kan Fedt erstattes af andre Stoffer, især Frugt, Frugtmos, Marmelade. Fedtresterne skal man ikke lade ødelægges, man kan atter anvende dem ved at stege og koge dem af.
3.
Mælk og Ost.
Mælk bør anvendes i udstrakt Grad. Ogsaa sur Mælk og Kærnemælk er fortrinlige Næringsmidler. Al Slags Mælk lader sig ligeledes udmærket anvendes til Supper og melretter. Hertil egner sig ogsaa skummet Mælk, hvis Anvendelse paa Grund af den billige Pris kan anbefales. De mange Slags Oste, der fremstilles af Mælk, især ogsaa Skørost, er letfordøjelige og nærende. Mælk og Ost danner en fortrinlig Erstatning for Kød og Æg.
4.
Brød- og Melretter.
Som Brød til daglig Brug bør man foretrække de hovedsageligt af Rugmel fremstillede Slags. Den Sæd og Skik, der raader i mange Landsdele, at faa Grød og melretter, Melsupper og andre Supper med Tilsætning til Davre og Nadvere, fortjener at efterlignes. Man kan ogsaa tilberede mange Melretter paa sydtysk Maade. Gammelt Brød er lige saa nærende som frisk Brød. Udelukkende at bruge friskbagt Brød leder til Ødselhed med Brød. Brødrester kan benyttes paa mangfoldig Vis i Køkkenet. Man skal opbevare dem tørt, saa de ikke sætter Skimmel og bliver uspiselige.

14. januar 1915. Rationering og Rigs-Uld-Uge

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Anordning vedrørende Forbudet mod for tidlig Slagtning af Svin.

Paa Grundlag af § 1 i Bekendtgørelsen af 19. December 1914 vedrørende Slagtning af Svin og Kalve, udstedt af Rigskanslerens Stedfortræder (Rigs-Lovblad, S. 536) anordnes følgende:
§1.
Slagtning at synligt drægtige Søer er forbudt.
§2.
Forbudet gælder ikke for Slagtninger, fortaget fordi det ellers kunde befrygtes, at Dyret vilde dø af Sygdom, eller naar Dyret straks maa dræbes som Følge af et Ulykkestilfælde. Saadanne Tilfælde skal dog meldes til den stedlige Politimyndighed, inden tre Dage efter at Slagtningen har fundet Sted.
Forbudet gælder heller ikke for Slagtedyr, der er indførte fra Udlandet.
§3.
Overtrædelse af Forbudet medfører ifølge §2 i den Indledningen nævnte Bekendtgørelse en Pengebøde paa indtil 150 Mark eller Arrest.
§4.
Denne Anordning træder i Kraft samtidig med dens Offentliggørelse i “Deutcher Reich- und preussischer Staatsanzeiger”.
Anordningen af 6. Oktober 1914 vedrørende Forbud mod for tidlig Slagtning af Søer ophæves.
Berlin, den 23. December 1914.
Ministeren for Landbrug, Domæner og Skove.
Som Stedfortræder:
Küster.

Bekendtgørelse vedrørende Højesteprisen for Klid. (Af 19. December 1914.)

Forbundsraadet har paa Grundlag af §5 i Loven vedrørende Højestepriser fra 4. August 1914 (Rigs Lovblad Side 339) indenfor Rammen af Kundgørelsen af 17. December 1914 (Rigs-Lovblad Side 516) udtsdet følgende Forordning:
§1.
prisen for 200 Pund Rug- eller Hvedeklid maa ved Salg gennem Producenten ikke overstige 13 Mark.
Lige med Producenten staar enhver, der sælger Klid, selv om Vedkommende ikke før den 1. August 1914 erhvervsmæssigt har drevet Køb og Salg af Klid.
§2.
Prisen for 200 Pund indenlandsk Rug- eller Hvedeklid maa ved Videre salg ikke overstige 15 Mark.
§3.
Ved Salg  Klid (§§1 og 2), 2000 Pund eller mindre maa Prisen ikke overstige 15 Mark 50 Pg. pr. 200 Pd.
Som Klid betragtes efter denne Forordning det samlede Affald fra Malingen ag Rug eller Hvede, der ikke sælges som Mel, egnet til at bage af; Fodermel, Rolmel, Hvede og Havreklid er medindbefattet.
§5.
Højestepriserne gælder for Levering uden Sæk. For Overladelse af Sække til Laans kan der beregnes en Laaneafgift paa indtil 10 Pg. for 200 Pund. Sælges Sækkene med, maa Prisen ikke overstige 1 Mark 20 Pg. for hver Sæk. Rigskansleren kan andre Laaneafgiften og Prisen for Sække. ved Tilbagekøb af Sækkene maa Forskellen mellem Salgs- og Tilbagekøbsprisen ikke overstige Satsen for Afgiften for Laanet af Sækkene.
Højestepriserne gælder for konstant Betaling ved Modtagelsen; bliver Købeprisen skreven paa Regningen over Rigsbankdiskonto i Aarsrente.
Højestepriserne er inklussive Forladnings-, Transport-, Fragt-, Kommissions- og Mægler-Omkostninger og andre lignende Afgifter samt alle Slags Udgifter og Købmandsfortjenster.
§6.
Denne Forordning træder i Kraft den 24. December 1914. Forbundsraadet bestemmer Tidspunktet, da den skal træde ud af Kraft.
Berlin, den 19. December 1914.
Den stedfortrædende Rigskansler,
Delbrüd.

Fra Provinsen.

Hvedebrødet. I Artiklen i Gaarsnummeret er der indløbet en Trykfejl ved Omtalen af Hvedebrødet. Der skal staa:
“Det til Hvedebrød anvendte Mel skal indeholde 30 Vægtdele Rugmel af 100 Dele af den samlede Vægt. Det Hvedeindhold (De resterende 70 Dele) kan erstattes med indtil 20 Vægtdele Kartoffelmelsstivelse eller andre melholdige Stoffer ….”
– Hvedebrødet maa altsaa i Fremtiden bestaa af 30 Dele Rugmel og 70 Dele Hvedemel, eller: 30 Dele Rugmel, 50 Dele Hvedemel og 20 Dele andre melholdige Stoffer.

Salget af Uldtæpper o.s.v. forbudt.
Den stedfortrædende Generalkommando bekendtgør under 12. Januar følgende:
“Alle de paagældende Fabrikanter og Købmænd forbydes det herved indtil videre at sælge de Oplag, fremmede og egne, som de har liggende hos sig, som de Oplag, de har liggende hos Speditører og Pakhuse af uldne, tildelsuldne, halvuldne og Bommuldstæpper samt Filttæpper, for saa vidt de ikke, hvad der saa Fald bør kunne paavises, er bestemte til Udførelse af en umiddelbar Ordre fra Hæren eller Flaaden.
Fabrikanter og Handelsmænd maa inden 3 Dage efter Fremkomsten af denne Kundtgørelse sende den stedfortrædende Generalkommando en Opstilling over deres Oplag, for saa vidt det i hvert enkelt Tilfælde drejer sig om mindst 50 Tæpper, for at Hærforvaltningen, hvis det gøres nødvendigt, kan købe Oplagene mod passende Betaling. Oplagene bliver foreløbig liggende i Lagerrummene og staar udelukkende til Krigsministeriets Disposion. Sikringen af desse Tæpper sker for vore Tropper i Felten.”

Rigs-Uld-Ugen. I Anledning af Rigs-Uld-Ugen skrives der til os fra Aabenraa:
Det maa antages, at der i en overskuelig Fremtid vil indtræde følelig mangel paa Materialer til Fremskaffelse af de i Skyttegravene saa haardt tiltrængte Uldtæpper og den lige saa nødvendige varme Underbeklædning for Tropperne, ogsaa hvor Forsyningen sker ad frivillig Vej. Derfor er det nødvendigt, at de i Hjemmene beroende overflødige Forraad af varmt Tøj – Uld-, Bomuld- og Klædesager, saavel Herre- som Dametøj og Undertøj – i størst mulig Omfang stilles til Disposition til Forarbejdelse, navnlig til Uldtæpper, men ogsaa ellers til saadanne Genstande, som kan tjene til Troppernes Beklædning, paa anden Maade (Veste, Benklæder, Underbenklæder og desl.)
Ifølge Meddelelsen fra det kejserlige Sundhedskontor er det muligt at desinficere velholdte Klædningsstoffer forud for den yderligere Bearbejdelse paa en Maade, saa de ikke danner nogen Fare for de, der forarbejder dem og senere benytter dem. De forhaandenværende Desinfektionsanstalter vil vederlagsfrit blive stillet til Raadighed hertil.
Efter al Sandsynlighed er der store Forraad af varmt Tøj endnu omkring i Hjemmene. Udleveringen deraf vil vel, naar der bedes derom, ikke blive nægtet. Alligevel bør Fremgangsmaaden være saaledes, at der beredes Ejeren mindst mulig Besvær. Man agter derfor ogsaa at lade Sagerne afhentes i Husene.

14. januar 1915. Grænsebevogtning og ekspropriation af havre

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede rigsdanske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen
Hvor gennemført den tyske Be­vogtning af Grænsen er
faar man et talende Indtryk af, naar man passerer den her nordfra. Det er nemlig ikke nok med, at man har sit Pas i den nøjagtigste Orden – uden det nytter det overhovedet ikke at ville passere – men man maa til den kon­trolhavende opgive, hvorfra man kom­mer og hvorhen man vil, hvilket bliver indfart i en dertil rubriceret Protokol, hvor man, naar de forskellige Spørgsmaal er besvarede tilfredsstillende, slut­telig skriver sit Navn i den dertil ind­rettede Rubrik. Ved Visitationen, der ofte kan være meget let og indskrænke sig til Spørgsmaal, men ogsaa til Tider kan være ret indgaaende, lægges der navnlig Vægt paa, at Vedkommende ikke medfører Breve.

Naar man igen passerer Grænsen paa Vejen til Kon­geriget, maa man atter til Protokollen opgive, hvor man har været osv, og man maa atter indføre sit Navn, selv om det er det samme Toldsted, hvor man kom over.

Der eksproprieres Havre!
Det er ikke til at undres over, om det nu, da der under Krigen er brugt saa uhyre Masser af Havre, begynder at knibe med dens Tilvejebringelse. For at komme lettest og hurtigst over Vanskelighederne ved dens Tilstedekomst, foretages der kort og godt Eks­propriation, idet hver enkelt Kommune faar Ordre til at levere et nærmere be­tegnet Kvantum. Da der er mange Steder, hvor Kornet ikke er aftærsket, beordres der, hvor der er Mangel paa den fornødne Arbejdskraft, Mandskab hertil for at være behjælpelig med Tærskningen.

13. januar 1915. Regler for bagning i Tyskland

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Forskrifterne for Tilberedelsen af Bagværk.

Der skrives til os:
Efter de Forskrifter for tilberedelse af Bagværk, som Forbundsraadet hr udstedt den 5. i denne Maaned, og som skal træde i Kraft den 15., maa der i Fremtiden kun fremstilles tre Slags Bagværk, nemlig Rugbrød, Hvedebrød og Kager.

Til Rugbrød maa der i Preussen overhovedet ikke anvendes Hvedemel og Rugsigtemel, derimod skal der til alt Rugbrød foruden Rugmel ogsaa anvendes Kartoffelmel. Bygmel og Havremel, Rismel eller Bygskært – mindst efter det i § 5 i Bekendtgørelsen af 5. Januar nøje bestemte Forhold. Kartoffeltilsætningen kan bestaa af Kartoffelflokke, Kartoffelvalsemel, Kartoffelstivelsemel, knuste eller revne Kartofter.

Rugbrød, der kun indeholder Kartoffel- eller de andre nævnte Tilsætninger i der forskrevne mindste Maal, kan afhændes uden yderlig Betegnelse, Rugbrød der indeholder mere Kartofter eller andre tilladte Tilsætninger maa betegnes med Bogstavet K. Anvendes der mere end 20 Vægtdele Kartoffelflokke, Kartoffelvalsemel osv., skal Brødet betegnet med Bogstaverne KK. Tilsætningerne skal i første Linje bidrage til, at der af det forhaandværende Rugmel kan fremstilles flere Brød, altsaa til at “strække” der forhaandværende Brødforråd. Selv om Brødet med den større Tilsætning ikke skulde blive billigere, er det dog hele Befolkningens nationale Pligt kun at købe KK.- eller i det mindste K.-Brød, og det er Bagernes nationale Pligt kun at bage saadant Brød. Kan de nødvendige Mængder af Kartoffelslokke, Kartoffelvalsemel eller Kartoffelstivelsesmel ikke skaffes til Veje, maa knuste eller revne Kartofter, der kan tilberedes i ethvert Bageri, anvendes.

Rugbrød kan bages i enhver ønskelig Form og Størrelse. Sammensætningen maa dog stadig være den samme. Ogsaa det mindre Rugbagværk skal derfor indeholde det foreskrevne Mindstemaal af Kartoffeltilsætning og der maa hertil ikke anvendes Hvedemel eller Rugsigtemel, der overhovedes ikke maa fremstilles i Preussen.
En Undtagelse er kun tilladt for det saakaldte “Vollkornbrot”, d.v.s. et Brød, der fremstilles af rent indtil over 93 pCt. gennemmalet Rug. Dette kan bages uden Kartoffeltilsætning, men maa heller ikke indeholde andre Tilsætninger som Hvedemel o.lign.

Det til Hvedebrødet anvendte Mel skal indeholde 30 Vægtdele Rugmel af 100 Dele af den samlede Vægt. Dets Hvedeindhold mindst paa 20 Vægtdele nær erstattes med Kartoffelstivelsemel eller andre melholdige Stoffer. Flormel og Sigtemel maa ikke anvendes til Hvedebrød. Hvedebrød maa ikke fremstilles i Stykker til en Vægt af over 100 Gram. Det saakaldte “Kastenbrot” er altsaa i Fremtiden forbudt.

Som Kager gælder ethvert Bagværk, hvortil der anvendes over 10 Vægtdele Sukker til 90 Vægdele Mel eller Melholdige Stoffer. Ved Tilberedelsen af Kager maa ikke mere end Halvdelen af de anvendte Melstoffers eller melholdige Stoffers Vægt bestaa af Hvedemel. Andre Skranker er er ikke draget for Anvendelsen af Mel til Kager. Det er altsaa tilladt at anvende Sigtemel indtil halvdelen af det samlede Melindhold og at anvende Rug- Kartoffel, Byg-, Havre-, Ris- og Majsmel i ligegyldige Mængder.

Alle disse Forskrifter gælder ikke blot Bagerierne og Konditorier, som fremstiller Varer til Salg, men for Fremstillingen af Bagværk i det hele taget, selv om det sker i den egne Bedrift (Hotelbagerier etc.), i en Landbedrift eller ogsaa i Huset (Hjemmebagning). Forskrifterne gælder i Særdelseshed ogsaa, naar den færdige Dej overgives Bageren til Bagning.

Bagerne vil derfor gøre klogt i at nægte at bage, hvis de ikke kan overbevise sig om Dejgens forskriftmæssige Sammensætning.

Bekendtgørelsen vedrørende Opfordring af Brødkorn, Mel og Brød af 5. Januar 1915 forbyder under Trussel med strenge Straffe ogsaa Opfodringen af Brød bortset fra fordærvet Brød og Brødaffald. Det i Bagerierne eller Salgsstederne tiloversblevne Brød, som ikke kunde sælges, er, selv om det er blevet gammel, hverken fordærvet eller Affald. Anvendelsen til Fodring vilde altsaa være strafbar. Men det er tilladt at anvende slig fejlfri gammel Vare til Fremstilling af nyt Bagværk. Dette er uden særlig Vanskeligheder ogsaa muligt for gammelt Rugbrøds Vedkommende og burde ske overalt.

Bekendtgørelse vedrørende Blanding af Klid med andre Emner. ( Af 19. December 1914.)
Forbundsraadet har paa Grundlag af § 3 i Loven om Forbundsraadets Bemyndigelse til økonomiske Forholdsregler o.s.v. fra 4. August 1914 (Rigs-Lovblad Side 327) udstedt Følgende Forordning:
§1.
Der er forbudt at bringe Rug- eller Hvedeklid, der er blandet med andre Emner, i Handlen. Lands-Centralmyndighederne kan tillade Undtagelser herfra.
§2.
Som Klid i denne Forordnings Forstand gælder det samlede Udbytte ved Formalingen af Rug og Hvede, som ikke kan sælges som Mel, egnet til at bage af; Fodermel, Roemel, alle Klidarter og deslige er med indbefattet.
§3.
Vedkommende Embedsmænd er bemyndigede til til enhver Tid at betræde de Rum, hvor der fremstilles eller falbydes Klid, og foretage Undersøgelser paa Stedet, endvidere bemyndigede til at se de forretningsmæssige Optegnelser og udtage Prøver.
§4.
Lands-Centralmyndighederne udsteder Bestemmelser vedrørende gennemførelsen af denne Forordning.
§5.
Hvem der med Forsæt sælger, falbyder eller bringer Rug- eller Hvedeklid i handelen, der er blandet med andre Emner, straffes med Pengebøde paa indtil et Tusinde fem Hundrede Mark.
§6.
Denne Forordning træder i Kraft den 24. December 1914; dog kan Klidblandinger, der allerede var fremstillede før den 24. december 1914, endnu sælges, falbydes og bringes i Handlen indtil den 15. Januar 1915.
Tidspunktet, naar denne Forordning skal træde ud af Kraft, bestemmer Rigskansleren.
Berlin, den 19. December 1914.
Rigskanslerens Stedfortræder
Delbrück

12. januar 1915. Gummipølser og metalsild – rygter om smugleri af varer fra Danmark til Tyskland

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Falske Rygter om Danmarks Udførsel, Konsejlspræsident Zahle udtaler sig.

Berlinske Blade gengiver nogle Udtalelser, som Konsejlspræsident Zahle er fremkommen med over for “Politiken” i Anledning med de Rygter, der har været i Omløb om Smuglerier og Overtrædelser af Udførselsforbud. Hr. Zahle udtalte:
Rygtet om stedfindende
Udførsel af Brød over Gedser til Tyskland er meget gammelt og dukker ideligt op igen. Det er gentagne Gange blevet politimæssigt undersøgt, og der har aldrig ligget det mindste til Grund derfor. En Gang stod nogle Personer paa en sjællandsk Banegaard og opdagede der var en Vognladning Brød. En af dem sagde saa til Konduktøren: “Naa, udfører vi nu ogsaa Brød til Tyskland?”, og da Konduktøren ikke svarede noget videre, var det dermed fastslaaet, at Brødet skulde til Tyskland. Der er konstateret, at det var bestemt til Garnisionen i Vordingborg.
Nu for nylig meddeltes det Ministeriet, at der stof 6 Vognladninger Brød – ligeledes paa en sjællandsk Station – parat til at afgaa til Tyskland. Rygtet naaede os saa deltids, at vi kunde telegrafere til Toldvæsnet i Gedser og anmode at stoppe saadanne Vogne. Men der kom ikke én end sige seks Vogne.
I dette Tilfælde kendes Rygtets Ophavsmand. Og der vil nu blive holdt Politiforhør.
– Saa er der, forfatte Ministeren,
Benzinen, der gemt i Kornladninger udsmugles fra Rødby. Forholdet er undersøgt, og det har vist sig, at der ikke laa det mindste til Grund for Rygtet – bl.a. af den Grunde, at der i lange Tider ikke er gaaet noget Skib ud af Rødby Havn, som jo ikke er noget Verdenshavn.
Men der foreligger jo et af de Tilfælde, hvor det er paaviseligt, at den Slags Rygter kan gøre Skade. Thi kort efter, at dette Rygte var fremkommet, stoppede Englænderne en Petroleums-Ladning til Danmark uden nogen anden paaviselig Grund end det anførte Rygte, og da dette Usandfærdighed blev godtgjort, blev Petroleumsskibet atter straks frigivet.
Gummi-Pølserne fra Køge
Rygtet om, at der fra Køge skulde være afsendt vis Vamdrup en Ladning Gummi, maskeret som Pølser, har vi ogsaa undersøgt. Der var ugrundet. Det drejede sig i det foreliggende Tilfælde om afvulkaniseret Gummi, en Vare, hvis Udførsel ikke er forbudt.
Et andet Rygte drejede sig om
Kobber, der var købt til Sverige af en svensk Statsinstitution, og der var bleven givet Garantier for dets Forbliven i Sverige.
En Folketingsmand meddeler os, at en Legetøjsfabrikant til ham har sagt, at nu kunde kan ikke mere faa Legetøj fra Vestre Fængsel, fordi alle Fanger der var optaget af Sadelmagerarbejde der skulde gøres færdig og udføres til Tyskland. En anden Folketingsmand meddelte os, at selve Sadelmagerlavets Oldermand havde sagt ham det samme.
Rygtes Usandsynlighed var indlysende; det lod sig næppe antage, at alle Fangerne i Vestre Fængsel pludselig var blevet duelige Sadelmagersvende. En Undersøgelse gav ogsaa let det Resultat, at ikke et Stik Sadelmagerarbejde var blevet udført i noget af Fængslerne eller Arresthusene i og ved København.
Det hedder sig, at Manglen paa Fodtøj er saa stor, at Soldaterne maa gaa i Træsko. Hvorledes det forholder sig med dette Rygtes Sandhed, er jo tilstrækkelig oplyst.
Sildetønderne fyldte med Metal, spøger rundt omkring i Landet. Deres oprindelige Tilholdssted er Frihavnen. Men der findes Eksempler paa dem ogsaa andre Steder fra.
En Landstingsmand meddelte os, at en troværdig Mand til ham havde fortalt, at han paa Korsør Banegaard med sine egne Øjne havde set en Sildefustage falde ned fra en Vogn og gaa i Stykker, hvorved det havde vist sig, at Fustagen ikke var fyldt med Sild, men med Metal, der skulde eksporteres til Tyskland via Korsør.
Da vi skrev til den paagældende Mand, der var Landstingsmandens Kilde, frafaldt han alt. Han havde intet set med sine egne Øjne. Men kun hørt og fortalt videre et Rygte, som han nu erklærede, at han ikke selv troede paa.
Og saaledes forholder det sig med alle Sildetønderne.

Ministeren sluttede med at udtale: – Man kan maaske sige, at disse Rygter ikke gør Skade, da Regeringen jo altid har det i sin Magt at oplyse de fremmede Magter om den rette Sammenhæng. Men det er kun den ene Side af Sagen. Saadanne Rygter kan dels volde Handelen direkte Afbræk, dels indirekte Fortræd, idet de gaar over i den udenlandske Presse og der bidrager til at skabe en mod os ugunstig offentlig Mening, der mulig kan øve et for os uheldigt Pres paa det vedkommende Lands Regering.
Tidligere har vi nøjedes med Gang paa Gang at konstatere Rygternes Usandfærdighed. Vi har ikke skredet ind imod Rygternes Ophavsmænd. Men det kan ikke blive ved med at gaa, og i Fremtiden maa Ministeriet derfor tage alvorligere Forholdsregler under Overvejelse, hvis det for Landet skadelige Rygtesmederi fortsættes.

Kornet. Der kræves radikalere Midler, hvis Forraadene skulde vise sig mindre end antaget.I en Artikel i “Berliner Tagesblatt” hedder det om Kornspørgsmaalet bl.a.:

“Den sidste Kornhøst var ikke blot, hvad Kvalitet og Kvantitet angaar fremragende, den blev ogsaa i det heldige vejr i August takket være Bybefolkningens frivillige Understøttelse, bjerget i den første krigsmaaned uden Forsinkelse. Er vore Forraad imidlertid i Virkeligheden ringere, end det maatte antages herefter, vil man næppe kunne nøjes med, at Forbruget af Brødkorn indskrænkes ved Bestemmelserne om Rugmelets Blanding med Kartoffelmel. Der hæver sig da ogsaa allerede enkelte Røster som træder i Skranken for mere radikale Midler. Saaledes kræve Dr. C. Ballod i “Soziale Praxis” en Ekspropriation af Korn- og Melforraadene til en nærmere fastsat Maksimalpris. Han opkaster Spørgsmaalet om Kommunerne ikke ved Forvaltningsembedsmændene og Politiets Hjælp skulde kunne ekspropriere Korn- og Melforraadene og senere uddele det til Bagerne til Bagning og Salg til en fastsat Pris. Og Forfatteren gaar endnu et Skridt videre. Skulde denne den simpleste Metode svigte, burde der efter hans Mening optages en formelig Statistisk over befolkningen, og Brødet udeles i Rationer som i en belejret Befæstning.

Man behøver endnu ikke at anse disse og lignende Krav for aktuelle. Maaske viser det sig i Tidens Løb, at vore Kornforraad er blevet undervurderet; og vi vilde sikkert ogsaa i Krigstider afvise alle statssocialistiske Forholdsregler, hvor de ikke er ubetinget paakrævet af Forholdene. men det kan det fjendtlige Udland og Særdeleshed England være overbevist om: det tyske Folk opgiver ikke Ævred, fordi Indskrænkning i den hidtilværende Levemaade viser sig uundgaaelig, men vil de højere Værdier, der staar paa Spil”

9. januar 1915. Hjemmefronten: Rationering, maksimalpriser og en udvisning

Hejmdal

Fra Provinsen.

Udvisning. Dansk Undersaat, Provisor Christian Schmidt fra Taps, der har været ansat i Augustenborg, er ifølge “Sonderburger Zeitung” bleven udvist af Landraaden i Sønderborg med en Frist af 48 Timer.

Fastsættelsen af Højestepriser. I

Loven vedrørende Højestepriser af 4. August 1914.

  • 1
    Der kan for den nuværende Krigs Varighed fastsættes Højestepriser for det daglige Behovs Genstande, i Særdeleshed for Levned- og Fodermidler af enhver Art saa vel som for raa Naturprodukter, Varme- og Belysningsmidler.
    Forbimdsraadet kan bestemme, at der ogsaa skal fastsættes Højestepriser for andre Genstand.
    §2.
    Ejendomsretten til Genstande, som der er fastsat Højestepriser for, kan ved Anordning af den kompetente Myndighed overdrages til en af den betegnet Person paa Vedkommendes Andragende. Anordningen skal rettes til Genstandens Besidder, den maa ikke udstrækkes til Forraad, som Landmanden behøver til Videreførelse af sin Bedrift. Ejendomsrettet oveføres, saasnart Besidderen modtager Anordningen.
    Forud for Anordningen skal den kompetente Myndighed tilstille den Paagældende en Opfordring til at overlade (Vedkommende den paagældende Genstand). Opfordringen kat den Virkning, at Dispositionen over de Genstande, den angaar, er ugyldige; dette gælder saavel Dispositioner, som sker ved Retsforretning, saa vel som Dispositioner, som sker ved Eksekution og Arrest. Den Landscentralmyndighed, i hvis Distrikt de paagældende Genstande befinder sig, kan bemyndige bestemte Personer til at udstede en saadan Opfordring; den af en saaledes bemyndiget Person udstedte Opfordring bliver uvirksom, saafremt den ikke stadsfestes ved Myndighedesanordning i Løbet af en Uge, efter at den paagældende Person har modtaget den.
    Vedkommende, som rammes af Anordningen, er forpligtet til at opbevare Genstandene indtil at Udløbet af en Frist, som Myndighederne bestemmer i Anordningen. Myndighederne kan fastsætte en Godtgørelse for Opbevaringen.
    Overtagelsesprisen fastsættes definitivt efter et sagkyndigt Skøb under Hensyn til Højesteprisen og Varens Godhed og Anvendelighed. Drejer det sig om Varer, hvis Højestepris forandres efter bestemte Tidspunkter, saa maa der tages hensyn  til den Højestepris, der er samtidig ved Anordningen.
    Angaar Anordningen Produkter fra et Grundstykke, fritages de for Heftelsen af Hypoteker, Grundskyld og Rentegæld, for saa vidt de ikke inden Opfordringen (Afsn. 2) er bleven beslaglagt til Fordel for Kreditor.
    §3.
    For saa vidt der er fastsat Højestepriser for Korn, kan Anordningen (§2. Afs. 1) træffes, inden Kornet tærsket. Ejendomsretten til Kornet gaar i dette  Tilfælde over til den af Myndighederne udpegede Person, saa snart Kornet er aftærsket. Indtil dette Tidspunkt udstrækker Anordningens Virkninger sig ogsaa tioll Halmen. Myndighederne kan bestemme, at Kornet skal aftærskes af vedkommende, som rammes af Anordningen og ved hjælp af hans Landsbedriftshjælpemidler indenfor en nærmere bestemt Frist. Efterkommer han ikke dette Forlangende, kan Myndighederne lade Tredjemand foretage de forlangte Arbejde paa Hans Bekostning. Han maa tillade, at arbejdet sker i hans Lader og med hans Redskaber.
    §4.
    Den kompetente Myndighed kan opfordre Ejeren af de Varer for hvilken der er fastsat Højestepriser, at sælge Varerne til de fastsatte Højestepriser. Vægrer Ejeren sig ved at efterkomme Opfordringen kan den kompetente Myndighed overtage Varerne og sælge dem for Ejerens Regning og paa hans Omkostning til de fastsatte Højestepriser, for saa vidt de ikke er nødvendige til hans eget Behov.
    §5.
    Forbundsraadet fastsætter Højesteprisen. For saa vidt Forbundsraadet ikke fastsætter dem, kam Landcentralmyndighederne eller de af dem udpegede Myndigheder fastsætte Højesteprisen.

 

5. januar 1915. Indsamling af uld og bomuld

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede rigsdanske avis om forholdene syd for Kongeåen.

En “Rigs-Uld-Uge”
vil blive afholdt i Tyskland fra 18. – 24. Januar. Formaalet, der er stærkt anbefalet af Kejserinden, er i denne Uge at samle Uldtøj og Bomuldstøj ind til Soldaterne under alle mulige Former: Overfrakker, Jakker, Bukser og fremfor alt Tæpper. Netop Tæp­per kan Hæren bruge en Mængde af.

Opraabet slutter:
“sammel fra Skabe og Kister, hvad I finder af Sager, som kan undværes!
Snør det i Pakker, pak det i Sække og hold det rede, naar alle vore Hjæl­pere i Rigs-Uld-Ugen fra 18.- 24. Januar banker paa eders Dør.”

Sammelt Obstkerne

4. januar 1915. “I et tysk Hjem bør der ikke findes Kager i denne Tid!”

Senest ændret den 7. januar 2015 14:51

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede rigsdanske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Naar Tyskland mangler 40 Millioner Centner Hvede i Krigstid

“Spis kun Krigsbrød.” – “Kun Hvede til syge og svage.” – “Ikke spilde Krummerne.”

Medens der i Danmark maa anvendes megen Sparsommelighed med Rug, for hvilken der maa fastsættes Maksimalpriser, er Løsenet i Tyskland nu: Spis kun Rugbrød og lad være at bruge Hvedemel, undtagen hvor det kræves til syge og svage.

Forholdet er nemlig det, at medens Tyskland under almindelige Forhold faar en Tilførsel af 40 Millioner Centner Hvedemel fra Udlandet, saa er Landet som Følge af Krigen nu afskaaret fra denne Tilførsel.

Der klages allerede over, at der er brugt alt for meget Hvedemel til Kager i Juletiden. Det hedder formanende: Spar ikke paa den hjemlige Arbejdskraft, paa Tjenestetyende osv., saa længe I kan betale dem, men vær sparsommelig med Fødemidlerne, selv om I ogsaa kan betale dem! Omgaas ærbødigt med Brødet, hedder det videre, og taal ikke, at Børnene lader Brødkrummer ligge efter Maaltiderne.

For at spare paa Hveden har Regeringen bestemt, at der ved Fremstillingen af Hvedebrød skal iblandes 10 Procent Rugmel. Og for at økonomisere med Rugen, har regeringen bestemt, at der (allerede fra 1. December sidste Aar) ved Fremstillingen af Rugbrød skal anvendes 5 Procent Kartoffelmel. Brød, der fremstilles med en Tilsætning fra fem til tyve Procent Kartoffelmel, har officielt faaet Navn af Krigsbrød, og med fed skrift indprentes det Folket: Spis Krigsbrød, handl i Fædrelandets Aand. Tyske mænd gør deres Pligt i Felten! Tyske Kvinder, vis I den i Hus og Hjem!

Og med endnu større Skrift hedder det sluttelig: I et tysk Hjem bør der ikke findes Kager i denne Tid!

Havren blandes med Sukker

I berlinske Blade anbefales det ifølge “Hejmdal” at blande Havren med Sukker for at faa det forhaandenværende Forraad af Havre til at slaa til. Under normale Forhold er Tysklands Havrehøst i Stand til at dække forbruget, men Krigen har forøget Forbruget i en ret betydelig Grad. Seks Dele Havre kan blandes med en Del Sukker, og derved kan opnaas at Forraadet kan “strækkes” , saa der maaske endog er Mulighed for, at en betydelig Del kan blive fri til Brug for menneskelig Næringsmiddel.

Rationeringskort

21. december 1914. Tysk flagning i Sønderborg – eller ej!

Senest ændret den 7. januar 2015 12:33

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Mangelen på Petroleum
Den preussiske Overkommando i Altona bekendtgør følgende: Som følge af manglende Tilførsel under Krigen er Petroleumsforraadene i det tyske Rige allerede blevne betydeligt forringede. En gros handelen er ikke længere i Stand til at dække Befolkningens Forbrug i det ønskede Omfang. Det er derfor uundgaaeligt nødvendigt, at Petroleumsforbruget almindelig begrænses til det allernødvendigste, for at man saa vidt muligt kan undgaa en fyldestgørende [sic!] Mangel paa enkelte Steder. Saa vidt det paa nogen Maade er muligt, maa der i Almenhedens Interesse bruges Brændspiritus i Steden for petroleum.

Han ville ikke have tysk Flag paa sin Ejendom
Fra Sønderjylland meddeler “Herning Folkeblad” følgende Virkelighedsbillede fra Forholdene under Krigen:

En tysk Lærerinde havde faaet Ansættelse ved Skolevæsenet i Sønderborg. En dansk Borger havde averteret et Par Værelser til Udleje. Lærerinden ville leje dem. Hun kunne godt faa dem til Leje, men paa den Betingelse, at hun maatte ikke stikke det tyske Flag ud fra sine Vinduer. Han ville ikke have tysk Flag paa sin Ejendom. Lærerinden betænkte sig paa det, men gik dog ind paa det stillede Vilkaar og lejede Værelserne.

Kort efter blev den danske Mand stævnet til et Møde for Politimesteren, der spurgte, om han ikke til Lærerinden havde udtalt, at han ikke ville have tysk Flag paa sit Hus. Mande bekræftede det, og da Politimesteren spurgte, om det ikke var en Fejltagelse, gentog manden fast og bestemt: Nej, jeg vil ikke have det tyske Flag paa mit Hus, for jeg er dansk.

Efter denne Udtalelse blev han arresteret og har siddet i Fængsel siden.
Lignende Optræden og Chikanerier fra de tyske Embedsmænd Side over for de Danske er saa almindeligt nu som før Krigens Udbrud. Man da de danske Blade er under Censur, maa de ikke fortælle noget derom.

Julehilsen fra den vestlige Krigsskueplads
“Flensborg Avis” har modtaget følgende: Undertegnede Nordslesvigere ligger sammen i en Skyttegrav i Nærheden af Roye. Vi befinder os alle vel og sender hermed en Julehilsen til vor kære Hjemstavn. Vi lever stadig i Haab om at gense vort kære Nordslesvig. Anders Petersen af Øster Gammelby pr. Visby, Peter Petersen af Aaspe pr. Bredebro, Christian Hansen af Randerup pr. Ballum, Jens Thomsen af Blans pr. Ullerup, Jørgen Skrøder af Bækskov pr. Store Nustrup, Knud Iversen af Genner Strand pr. Genner, Otto Nielsen af Vesterende-Ballum, Marius Knudsen af Brøns og Jørgen Jakobsen af Sønderborg.

Død paa Lazaret i Belgien
Gaardejer Ehlers fra “Gejlbjerg” ved Toftlund, som forleden stod opført som haardt saaret og som formodedes at være i Fangenskab, er død den 27. November af sine Saar uden at være kommen til Bevidsthed, meddeler Hejmdal.