Den gotiske Udfordring

Skulle læserne ligge inde med breve, postkort eller andet, der er skrevet med gotisk eller vanskelig læsbar håndskrift og måske på tysk, tilbyder vi her at lægge en skanning ud på siden, som andre så kan hjælpe med at tyde.
I er også velkommen til at stille andre spørgsmål om uniformer, våben mv.
I kan sende en skanning (gerne i en opløsning på 300 dpi) til Hanne C. Christensen her.

Denne uges udfordring er det første af 3 postkort fra 1917, der er sendt til Johannes Andersen (1892-1965) fra hans senere hustru Dorothea Asmussen. Dette postkort er skrevet den 18. september 1917. Postkortene indgår i en samling af postkort, der er overdraget til Sønderborg Slot.

Postkort dateret 18. september 1917 til Johannes Andersen (1892-1965). Original på Sønderborg Slot.
Postkort dateret 18. september 1917 til Johannes Andersen (1892-1965). Original på Sønderborg Slot.

3 tanker om “Den gotiske Udfordring”

  1. Feldpost
    Stempel: Grossen Wiehe 18.9.17 4-5N

    Musketier
    Johannes Andersen
    Stab III Battaillon [overstreget]
    Res Inf Regt N 59 [ – ]

    Bursche beim
    Oblt Fuhrmann
    Kommandiert zum
    Inft Regt 21

    Sillerup 18.9.17
    Lieber Johannes
    Besten dank für [overstregning]
    erhaltenen Brief. Habe mich
    sehr dazu gefreut so eine
    schöne Ansicht. Mir geht’s
    sonst hoffe doch gut. Somit
    verbleibe ich mit viele
    Grüße u. Küsse deine Thea

    Kommentarer: Bursche = Officersoppasser. (iflg. Wahrig)
    Grossen Wiehe = Store Vi, kirkelandsby 15 km SW for Flensborg
    Sillerup = Landsby i Store Vi sogn 19 km SW for Flensborg

    Digtet på kortets forside er formentlig et stykke poesibogspoesi, hvis oprindelse fortaber sig i det uvisse. Når der står ”Dein” hvor man ville forvente ”dich” skyldes det, at verbet ”vergessen” tidligere styrede genitiv og ikke som nu akkusativ.

    1. Til Preben T. Clausen

      En enkelt bemærkning til din transskription.

      I Teksten i 6. linje læser jeg med ret stor sikkerhed “Wie gehts”, ikke “Mir geht’s”. Det passer bedre ind i sammenhængen, selv om det store gotiske “M” og “W” i håndskrifter ofte ligner hinanden til forveksling. Bemærk også, at Thea skriver det lille “r” i slutningen af et ord næsten som et “v”. I de sidste to linjer ses, hvordan hun skriver det lille “e” i slutningen af et ord.

      Med venlig hilsen
      Andreas Jacobsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *