Senest ændret den 10. august 2024 21:50
Persondata
Født: 23/06-1892, Langtved, Skrave sogn.
Død: 21/08-1965, Brørup by og sogn.
Begravet 26/08-1965, Johannes kirkens kirkegård, Brørup sogn.
Uddannelse: Købmand i Rødding.
Erhverv: Commis (i 1912). Kaufmann (i 1920). Arbejdsmand. Skovfoged i Tirslund Plantage.
Bopæl: Rødding (i 1912). Fra 01/02-1913 i Hjerting sogn. Flensborg (i 1920). Fra ca. 1922 bosat i Føvling sogn, Ribe amt. Sidst bosat Søndergade, Brørup sogn.
Hustru: Gift 22/05-1920 i Munkbrarup med Dorothea Asmussen (født 1897 i Wiehekrug, Flensborg).
Børn: De fik fire børn (født 1918-1927 ifølge folketællinger).
Andet: Bror til tvillingerne Jens Christian Andersen (født 1883) og Anders Niels Andersen (født 1883) samt Otto Noa Andersen (født 1897), der var sønner af en optant.
Jens Christian Andersen mødte på session i 1903 og 1907 i Flensborg. Han søgte flere gange og fik 1907 preussisk statsborgerskab.
Anders Niels Andersen opholdt sig fra 1901 i Læborg, Danmark, mens Otto Noa Andersen fik dansk statsborgerskab i 1916.
Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 15/10-1913.
Udtrådt: –
Enhed: Infanterie-Regiment 146.
Rang: –
Andet: Mødte på session 1912 i Rødding og 1913 i Hjerting.
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: Værnepligtig ved krigsudbruddet.
Udtrådt: November 1918.
Enhed(er): Infanterie-Regiment 146, 2 Kompagnie (ifølge ”Verlustlisten”, 1914).
Rang: Musketier (i 1914).
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: Opført i ”Verlustlisten” (dateret 24/12-1914) som let såret.
Indsender oplyste 2014 følgende via Facebook:
”Johannes var fløjmand – maskingeværsskytte. Efter han blevet såret kom han på lazaret i Berlin og gjorde efterfølgende tjeneste i Siende som oppasser for en major (majoren blev senere hen borgmester i Lückenburg). Det tog seks år efter krigen at færdigbehandle hans skadessag og han endte med at få en lille erstatning. Johannes to brødre Niels og Otto stak af over Kongeåen for at undslippe militærtjeneste under krigen”.
og
”Blev i 1914 såret fra foden og op efter herunder den ene lunge i starten af krigen”.
og
”Johannes var værnepligtig ved krigens udbrud og blev derfor sendt til fronten. Her blev han i starten af krigen såret adskillige steder på kroppen og sendt på lazaret. Efterfølgende gjorde han tjeneste som oppasser for en major og for sin indsats i krigen fik Johannes jernkorset. Efter krigen var Johannes ramt af “dårlige nerver” men fandt ro i skoven blandt træerne som skovfoged i Tirslundskov Plantage. Derudover var Johannes aktiv i foreningen for kronisk syge i Brørup”.
Efter krigen
1925 beskæftiget i landbruget i Føvling sogn, Ribe amt.
Var 1930 skovfoged i Tirslund Plantage, Føvling sogn, Ribe amt.
Sidst bosat i Børkop sogn.
Indsender oplyste 2014 følgende via Facebook:
”Den første tid efter krigen boede Johannes sammen med Dorothea hjemme hos hans forældre. Johannes forældre boede i et lille rødkalket skovløberhus med strå tag, mellem Tirslund og Brørup.
Johannes var stolt af at blive og være skovfoged. Han snakkede ikke ret meget om krigen og havde fået hvad man på daværende tidspunkt kaldte dårlige nerver. I skoven kunne han slappe af.
Da 2 verdenskrig brød ud og tyskerne kom igen skulle de bruge skoven og ryddede noget af den for at gøre plads til et marketenderi. Dorothea stod for salget i marketenderiet. De havde tjent en del penge ved deres salg til tyskerne så om aftenen den 4. maj 1945 kom nogle folk fra Brørup og hentede dem. De blev dog løsladt dagen efter om aftenen. Johannes tilgav aldrig ”De dumme bønderkarle fra Brørup”.
Deres ældste søn var værnepligtig og Sergent i den danske hær da 2. verdenskrig brød ud. Han var en af de tre soldater som skød efter tyskerne med en kanon da de gik ind i landet i Skodborg”.
Kilder
Fødselsbiregister, Rødding, RAA.
Kirkebog, Skrave sogn, RAA.
Alfabetiske lister (= lægdsruller), Haderslev Landråd, militæralder 1912, Langetwedt, Rigsarkivet. (Eksternt link, juli 2024).
Folketælling 05/11-1925, Bækbølling, Føvling sogn, Ribe amt. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1930, Bækbølling, Føvling sogn, Ribe amt. Rigsarkivet.
Kirkebog, Brørup sogn, Rigsarkivet.
Invalidenævnets arkiv, Invalidesager, sag I-5573, Rigsarkivet Aabenraa. Vielsesdato ifølge vielsesattest i sagen. NB: Der skal søges om adgang til sagen.
Scanning og oplysninger indsendt 2014 af Heidi Christensen, Aarhus.
Postkort fra 1. verdenskrig til og fra Johannes Andersen, er 2024 overdraget til Sønderborg Slot.
Publikationer
–
Foto
Scanning af foto fra lazaret og oplysninger indsendt 2014 af Heidi Christensen, Aarhus.
Foranstående er fyldt med fejl. Johs. A. havde ingen bror Niels. Bror Otto vadede ikke gennem kongeåen, men gik fredeligt over den åbne grænse før krigsudbruddet. De boede ikke hos hans forældre efter krigen. for faderen var død i 1918, og de havde aldrig boet i et rødt stråtækt hus mellem Tirslund og Brørup, men havde haft en landejendom, og det røde hus blev iøvrigt først bygget ca. 1930. De fik 4 børn, men ingen af dem hed Erling, og der nævnes 5 navne. De fik “kun” 20 børnebørn. Sønnen Erwin var sergent 9. april, men kæmpede ikke ved Skodsborg, der ligger nord for Kbh., men ved Bredebro og havde ingen kanon, men et maskingevær. Desuden er flere stednavne og personnavne stavet forkert. Venlig hilsen, A.S.Andersen ,
universitetslektor, ph.d.
Kære Aage Søgaard Andersen
Tak for dine kommentarer og rettelser. De anførte oplysninger stammer fra en efterkommer, der også har leveret fotografiet. Vi vil tage kontakt til efterkommeren med henblik på korrigering.
mvh
René Rasmussen