Traktat mellem de allierede og associerede Hovedmagter, Tyskland og Danmark, vedrørende Overdragelsen til Danmark af slesvigske Landomraader
»DEN TRESIDEDE TRAKTAT«
Det Britiske Rige, Frankrig, Italien og Japan, Signatarer sammen med Amerikas Forenede Stater, allierede og associerede Hovedmagter, Tyskland og Danmark:
I Henhold til, at det ved Art. 109 i Versailles-Fredstraktaten af 28. Juni 1919 er bestemt, at Grænsen mellem Tyskland og Danmark skal fastsættes i Overensstemmelse med Befolkningens Ønsker, —
I Henhold til, at nævnte Traktat har forudset og organiseret en Folkeafstemning iblandt de interesserede Befolkninger og bestemt, at en Grænselinje vil være at drage af de allierede og associerede Hovedmagter efter en Linje, hvilende paa Folkeafstemningens Resultater og foreslaaet af den internationale Plebiscitkommission og under Hensyntagen til de paagældende Egnes særlige geografiske og økonomiske Forhold, —
I Henhold til, at Tyskland gennem Art. 110 i nævnte Traktat har erklæret til Fordel for de allierede og associerede Hovedmagter at give endeligt Afkald paa enhver Højhedsret over de Omraader i Slesvig, der ligger Nord for den saaledes dragne Grænselinje, og at de allierede og associerede Hovedmagter ligeledes har udtrykt deres Ønske om at tilbagegive Danmark de nævnte Omraader, —
I Henhold til, at nævnte Folkeafstemning har fundet Sted, og at Hovedmagterne som Følge af denne Afstemning har fastsat Grænsen mellem Tyskland og Danmark, —
Samt endelig i Henhold til, at det i Medfør af Art. 114, Stk. 2, i nævnte Traktat af Versailles er forudset, at der skal træffes særlige Bestemmelser angaaende alle de i nævnte Traktat ikke løste Spørgsmaal, der opstaar som Følge af, at hele det omhandlede Omraade eller Dele af samme tilbagegives Danmark, —
har de høje kontraherende Parter i dette Øjemed designeret som deres Befuldmægtigede:
[Navnene in blanco~\
hvilke, efter at deres Fuldmagter er udvekslede og befundne i den rette Form, er komne overens om efterfølgende Bestemmelser:
Art. 1: Grænsen mellem Tyskland og Danmark er følgende:
Her følger den geografiske Beskrivelse af Grænselinjen
Den saaledes beskrevne Grænselinje fastsættes i Marken af den i Art. 111 i Fredstraktaten med Tyskland af 28. Juni 1919 i Versailles omhandlede Kommission.
Omkostningerne ved Kommissionen bæres af Danmark og Tyskland med hver en Halvdel
Art. 2: De allierede og associerede Hovedmagter erklærer, at de —kvit og frit for alle Byrder og Forpligtelser, under Forbehold af nærværende Traktats Bestemmelser — overdrager til Danmark, som modtager den, enhver Højhedsret, som de har i Medfør af Art. 110, 3 stk., i Fredstraktaten med Tyskland af 28. Juni 1919 i Versailles over de Omraader, Øer og Holme i Slesvig, der ligger Nord for den i Art. 1 beskrevne Grænselinje. Denne Overdragelse dateres fra den Dag, Fastsættelsen af Grænsen officielt notificeres Tyskland og Danmark.
Det fastslaas udtrykkeligt, at de i foranstaaende Stykke omhandlede Omraader i Fremtiden forbliver uafhændelige (inaliénables) uden med Folkeforbundsraadets Samtykke.
Art. 3: Statsborgerretten for de Personer, der er bosiddende eller fødte i det overdragne Omraade, ordnes i Henhold til Artiklerne 112 og 113 i Versailles-Fredstraktaten.
Alle andre over 18 Aar gamle Personer, der er fødte eller har været bosiddende siden før 1. Januar 1900 i de Omraader, der forbliver tyske, eller har været opførte paa Stemmelisterne for at tage Del i Afstemningen, skal under de samme Betingelser have Ret til at optere for Danmark.
De henholdsvis af Tyskland og Danmark vedtagne Krigsskatter, der er forfaldne under den internat. Plebiscitkomm.s Styre og i de to paa Grænsens Notifikation følgende Maaneder, maa ikke paalignes Personer, der udøver Optionsretten.
Art. 4: Andelen i og Karakteren af de finansielle eller andre Tyskland og Preussen paahvilende Byrder, som Danmark vil have at bære, fastsættes — som bestemt i Art. 114 i Versailles-Fredstraktaten — i Henhold til Art. 254 i Del IX (Finansielle Bestemmelser) af nævnte Traktat.
Danmark forpligter sig til at bære Halvdelen af Omkostningerne ved den internat. Plebiscitkomm. og de ved Folkeafstemningen foranledigede Udgifter. Den anden Halvdel paahviler Tyskland i Henhold til Art. 109, 1. Stk., i Versailles-Fredstraktaten.
Art. 5: Bestemmelserne i Art. 256, Stk. 1 og 2, i Versailles-Fredstraktaten kommer til Anvendelse paa Rigets og de tyske Staters Besiddelser og Ejendomme, deri indbefattet Provinsen Slesvig-Holstens og de tyske Medlemmer af det hertugelige slesvig-holstenske Hus’ Godser og Ejendomme, for saa vidt disse er beliggende paa de i Art. 2 omhandlede Omraader.
Alle Dispositioner, særlig vedrørende Salg, Prioritering, Forpagtning eller Forpagtningsafgift, som maatte være trufne af Tysklands eller tyske Staters, deri indbefattet Provinsen Slesvig-Holstens, Myndigheder efter 11. November 1918, skal betragtes som ugyldige, medmindre de godkendes af den danske Stat.
Art. 6: I de to Uger, der følger efter nærværende Traktats Ikrafttræden, skal der nedsættes en Kommission, bestaaende af en Repræsentant for den danske og en Repræsentant for den tyske Regering samt en Repræsentant for de allierede og associerede Hovedmagter, i det Øjemed at ordne alle Forhold mellem Danmark og Tyskland angaaende de Spørgsmaal, der opstaar enten som Følge af Fastsættelsen af den nye Grænse mellem begge Lande, herunder særlig angaaende de økonomiske Forhold og det gode Naboforhold, eller som Følge af Overdragelsen af Højhedsretten, herunder særlig angaaende administrative, judicielle og finansielle Arkiver samt Dokumenter af historisk, arkæologisk og kunstnerisk Interesse for de afstaaede Omraader. Kommissionen træffer sine Afgørelser ved Stemmeflertal.
Omkostningerne ved denne Kommission bæres af Tyskland og Danmark med hver en Halvdel.
Art. 7: Ingen Beboer af de Omraader, i hvilke den i Art. 109 i Versailles-Fredstraktaten omhandlede Folkeafstemning har fundet Sted, lige saa lidt som nogen Person, der har deltaget i nævnte Folkeafstemning, maa paa nogen som helst Maade forulempes eller lide Overlast paa Grund af sin politiske Holdning fra 11. November 1918 indtil nærværende Traktats Ikrafttræden eller paa Grund af Ordningen af sine statsborgerretlige Forhold i Henhold til nærværende Traktat.
Art. 8: De Uoverensstemmelser, der maatte opstaa i Forbindelse med Gennemførelsen af nærværende Traktat, skal underkastes en Voldgiftskommission, der vil være at nedsætte i de to paa nærværende Traktats Ikrafttræden følgende Uger og skal bestaa af et Medlem, udpeget af den tyske Regering, et Medlem, udpeget af den danske Regering, og et Medlem, udpeget af begge Regeringer i Fællesskab eller i Mangel heraf af Folkeforbundsraadet.
Denne Kommission træffer sine Beslutninger ved Stemmeflertal.
Omkostningerne bæres af Tyskland og Danmark med hver en Halvdel.
Nærværende Traktat, der er affattet paa Fransk og Engelsk, skal ratificeres.
Ratifikationerne deponeres snarest muligt i Paris.
De Magter, hvis Regering har Sæde udenfor Evropa, skal have Ret til at begrænse sig til gennem deres diplomatiske Repræsentant i Paris at meddele den franske Republiks Regering, at deres Ratifikation har fundet Sted, og i saa Tilfælde skal de snarest muligt overlevere Ratifikationsinstrumentet.
En Protokol over Deponeringen af Ratifikationen vil være at optage. Nærværende Traktat træder i Kraft, saa snart den er ratificeret af de allierede og associerede Hovedmagter, som paa dette Tidspunkt maatte have ratificeret Fredstraktaten med Tyskland, samt af Tyskland og Danmark.
Den franske Regering vil tilstille alle Signatarmagter en bekræftet Genpart af Protokollerne over Ratifikationernes Deponering.
Ved at ratificere Versailles-Fredstraktaten erhverver De Forenede Stater den fulde Ret til at tiltræde nærværende Traktat.
Traktat-Udkastet blev 28. s. M. modtaget af Udenrigsministeriet i Kbhvn., og i Rigsdagsp. sønderj. Udv.s Møde 29. s. M. gjorde Udenrigsministeren Udvalget bekendt med Udkastet og tilføjede:
Ambassadørkonferencens Forhandlinger om Traktaten maa nu anses for omtrent afsluttede. Oprindelig var en saadan Traktat ikke forudset, idet det havde været Meningen at tilstille Tyskland en Notification af Grænsen, hvortil man vilde knytte visse Betingelser. Men da man havde frygtet, at Tyskland skulde nægte at gaa ind paa ensidige Betingelser, havde man udformet en Traktat, der skulde underskrives af Hovedmagterne samt Danmark og Tyskland. Udkastet var modtaget underhaanden, og Danmark havde haft Lejlighed til uofficielt at følge Forhandlingerne om dets Udarbejdelse.
von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, 1937.
