Traditionen tro bringer vi i december en julekalender, der primært består af en række indlæg med genstande, arkivalier og fotos med mere som findes i Museum Sønderjyllands samlinger. Men indlæggene kan også indeholde f.eks. afskrifter af avisartikler, bogomtaler, diverse nyheder, links til relevante sider / projekter, uddrag af litteratur, beretninger eller breve til / fra hjemmet.
Kommentarer og evt. supplerende oplysninger ang. de nævnte personer bedes lagt på den relevante personside.

Dette indlæg i Julekalenderen 2025 er et bidrag fra Bente Ohlsen, der er frivillig på websitet og som primært arbejder med at fotografere sønderjyske soldatergrave i Belgien, Frankrig samt en del i Tyskland.
Du kan se eksempler på dette projekt på siden fotograferede gravsteder.

“Ich hatt’ einen Kameraden …”

På æreskirkegården i et skovområde i Stolberg i Nordrhein-Westphalen står der i bunden af en hulning med tyske krigsgrave fra 1. verdenskrig – som på de fleste krigskirkegårde – et monument. Monumentet her er usædvanligt: Det bærer ikke symboler for storhed og krig og ikke tekst om tapper kamp og glorværdig død for fædrelandet.
Her står der på en sokkel en nøgen mand, der med let sænket hoved og støttende sig til en lanse, kigger ud over gravene. En soldaterkammerat? Sikkert, for teksten på sokkelen er ”Ich hatt einen Kameraden”. Det er også titlen på en sang, de fleste tyskere kender.

Ich hatt’ einen Kameraden,
Einen bessern findst du nit.
Die Trommel schlug zum Streite,
Er ging an meiner Seite
Im gleichen Schritt und Tritt.

Eine Kugel kam geflogen:
Gilt’s mir oder gilt es dir?
Ihn hat es weggerissen,
Er liegt mir vor den Füßen
Als wär’s ein Stück von mir

Will mir die Hand noch reichen,
Derweil ich eben lad’.
Kann dir die Hand nicht geben,
Bleib du im ew’gen Leben
Mein guter Kamerad!

Og i dansk oversættelse:
Jeg havde en kammerat,
En bedre finder du ikke.
Trommen slog til kamp,
Han gik ved min side
I samme skridt og takt.

En kugle kom flyvende:
Gælder den mig eller dig?
Den rev ham væk,
Han ligger for mine fødder
Som var han en del af mig

Vil stadig række mig hånden,
Alt imens jeg lader.
Kan ikke give dig hånden,
Forbliv du i det evige liv
Min gode kammerat

Sangen er baseret på et digt – ”Der Gute Kamerad” – skrevet af den tyske poet, forfatter, litteraturhistoriker Ludwig Uhland i 1809 – under Napoleonskrigene.

Digtet handler om og er en hyldest til kammeratskab og troskab blandt soldater:
Kammeratskabet mellem to soldater afbrydes brat, da den ene rammes af en kugle og falder om døende. Som det sidste forsøger han at række hånden ud mod sin kammerat. Pligten kalder dog på den anden, der skal bruge sine hænder til at lade sit gevær og fortsætte kampen. Han svigter sin kammerat og må nøjes med sætte sin lid til, at deres kammeratskab fortsætter i evigheden.

En universitetskollega til Uhland, Friedrich Silcher, satte i 1827 melodi på digtet. Han tog udgangspunkt i en smuk og iørefaldende schweizisk folkesang, og efter en ændring af takten til marchtakt, havde de to skabt en soldatersang, der gik til hjertet og hurtigt opnåede stor popularitet, nu med titlen ”Ich hatt’ einen Kameraden”.

”Ich hatt’ einen Kameraden” er siden da blevet spillet og/eller sunget ved militærbegravelser i Tyskland, men anvendes også ved civile begravelser – nogle gange efter afdødes eget ønske.

I beretninger fra fronten beskriver flere sønderjyske soldater begravelser af soldaterkammerater, hvor ”Ich hatt’ einen Kameraden” bliver spillet og sunget. De har lært sangen i skolen og er fortrolige med den.

Sangens tema er så universelt og melodien så god, at sangen er oversat til flere andre sprog og også i andre lande – herunder dem, der i verdenskrigene kæmpede mod Tyskland – anvendes ved militære ceremonier.

I Tyskland spilles og/eller synges sangen desuden på de årlige Volkstrauertags-arrangementer, hvor der er ceremonier med kransenedlæggelse ved ”Neue Wache” på Unter den Linden i Berlin og talrige andre steder i Tyskland, og ved en mindehøjtidelighed i Forbundsdagen. Den spilles ligeledes ved en årlig mindeceremoni den 20. juli for den tyske modstandsbevægelse under nationalsocialismen i gården ved Bendlerblock (bevægelsens hovedkvarter) i Berlin.

I Danmark er sangen ofte på programmet ved Volksttrauertags-arrrangement på Knivsbjerg.

Link til en youtube-afspilning med korsang. (Eksternt link, december 2025).