Tag-arkiv: gravsted

12. december 2025. Julekalender – “Ich hatt´ einen Kameraden …”

Traditionen tro bringer vi i december en julekalender, der primært består af en række indlæg med genstande, arkivalier og fotos med mere som findes i Museum Sønderjyllands samlinger. Men indlæggene kan også indeholde f.eks. afskrifter af avisartikler, bogomtaler, diverse nyheder, links til relevante sider / projekter, uddrag af litteratur, beretninger eller breve til / fra hjemmet.
Kommentarer og evt. supplerende oplysninger ang. de nævnte personer bedes lagt på den relevante personside.

Dette indlæg i Julekalenderen 2025 er et bidrag fra Bente Ohlsen, der er frivillig på websitet og som primært arbejder med at fotografere sønderjyske soldatergrave i Belgien, Frankrig samt en del i Tyskland.
Du kan se eksempler på dette projekt på siden fotograferede gravsteder.

Ich hatt’ einen Kameraden …

Mindesmærke på Stolberg-Bergstraβe Kriegsgräberstätte

På æreskirkegården i et skovområde i Stolberg i Nordrhein-Westphalen står der i bunden af en hulning med tyske krigsgrave fra 1. verdenskrig – som på de fleste krigskirkegårde – et monument. Monumentet her er usædvanligt: Det bærer ikke symboler for storhed og krig og ikke tekst om tapper kamp og glorværdig død for fædrelandet.
Her står der på en sokkel en nøgen mand, der med let sænket hoved og støttende sig til en lanse, kigger ud over gravene. En soldaterkammerat? Sikkert, for teksten på sokkelen er ”Ich hatt einen Kameraden”. Det er også titlen på en sang, de fleste tyskere kender.

Ich hatt’ einen Kameraden,
Einen bessern findst du nit.
Die Trommel schlug zum Streite,
Er ging an meiner Seite
Im gleichen Schritt und Tritt.

Eine Kugel kam geflogen:
Gilt’s mir oder gilt es dir?
Ihn hat es weggerissen,
Er liegt mir vor den Füßen
Als wär’s ein Stück von mir

Will mir die Hand noch reichen,
Derweil ich eben lad’.
Kann dir die Hand nicht geben,
Bleib du im ew’gen Leben
Mein guter Kamerad!

Og i dansk oversættelse:
Jeg havde en kammerat,
En bedre finder du ikke.
Trommen slog til kamp,
Han gik ved min side
I samme skridt og takt.

En kugle kom flyvende:
Gælder den mig eller dig?
Den rev ham væk,
Han ligger for mine fødder
Som var han en del af mig

Vil stadig række mig hånden,
Alt imens jeg lader.
Kan ikke give dig hånden,
Forbliv du i det evige liv
Min gode kammerat

Sangen er baseret på et digt – ”Der Gute Kamerad” – skrevet af den tyske poet, forfatter, litteraturhistoriker Ludwig Uhland i 1809 – under Napoleonskrigene.

Digtet handler om og er en hyldest til kammeratskab og troskab blandt soldater:
Kammeratskabet mellem to soldater afbrydes brat, da den ene rammes af en kugle og falder om døende. Som det sidste forsøger han at række hånden ud mod sin kammerat. Pligten kalder dog på den anden, der skal bruge sine hænder til at lade sit gevær og fortsætte kampen. Han svigter sin kammerat og må nøjes med sætte sin lid til, at deres kammeratskab fortsætter i evigheden.

En universitetskollega til Uhland, Friedrich Silcher, satte i 1827 melodi på digtet. Han tog udgangspunkt i en smuk og iørefaldende schweizisk folkesang, og efter en ændring af takten til marchtakt, havde de to skabt en soldatersang, der gik til hjertet og hurtigt opnåede stor popularitet, nu med titlen ”Ich hatt’ einen Kameraden”.

Ich hatt’ einen Kameraden” er siden da blevet spillet og/eller sunget ved militærbegravelser i Tyskland, men anvendes også ved civile begravelser – nogle gange efter afdødes eget ønske.

I beretninger fra fronten beskriver flere sønderjyske soldater begravelser af soldaterkammerater, hvor ”Ich hatt’ einen Kameraden” bliver spillet og sunget. De har lært sangen i skolen og er fortrolige med den.

Sangens tema er så universelt og melodien så god, at sangen er oversat til flere andre sprog og også i andre lande – herunder dem, der i verdenskrigene kæmpede mod Tyskland – anvendes ved militære ceremonier.

I Tyskland spilles og/eller synges sangen desuden på de årlige Volkstrauertags-arrangementer, hvor der er ceremonier med kransenedlæggelse ved ”Neue Wache” på Unter den Linden i Berlin og talrige andre steder i Tyskland, og ved en mindehøjtidelighed i Forbundsdagen. Den spilles ligeledes ved en årlig mindeceremoni den 20. juli for den tyske modstandsbevægelse under nationalsocialismen i gården ved Bendlerblock (bevægelsens hovedkvarter) i Berlin.

I Danmark er sangen ofte på programmet ved Volksttrauertags-arrrangement på Knivsbjerg.

Link til en youtube-afspilning med korsang. (Eksternt link, december 2025).

Den sønderjyske kirkegård, Braine, Frankrig

Senest ændret den 16. juni 2023 11:35

Det er i dag Valdemarsdag den 15. juni.
Dermed er det 10 år siden Den sønderjyske Kirkegård i Braine blev genindviet efter en større renovering, hvor der blev opsat 12  mindetavler med navne på 5,333 navne på faldne med tilknytning til det sønderjyske område.
Navnene på de faldne blev fundet i løbet af eftersommeren 2012 af en gruppe frivillige, der samarbejdede om at gennemgå kirkebøger og personregistre fra 1914-1925, der på dette tidspunkt endnu ikke var digitaliserede, og navne på de sønderjyske mindesten.
Dette skete i samarbejde med Landarkivet for Sønderjylland (nu: Rigsarkivet Aabenraa) og 2 medarbejdere fra Sønderborg Slot, der var tovholder.

Det er i dag også 99 år siden Den Sønderjyske Kirkegård i Braine, blev officielt indviet på jord, som den franske stat havde stillet til rådighed.
Læs mere om kirkegårdens historie i dette indlæg fra 15. juni 2018.

Se en liste over de 79 grave i Braine, med link til personsider, hvor der er fotos af de enkelte gravsten.

De to mennesker på billedet er Knud Eriksens søster Christine Jessen, født Eriksen, med sin mand Bertel Jessen fra Hoptrup. De besøgte Knud Eriksens grav ved indvielse af den Sønderjyske kirkegård i Braine.

Fotos af sønderjyske grave i udlandet

Det er i dag præcis 98 år siden Den Sønderjyske Kirkegård i Braine, Frankrig, blev indviet i 1924. Det er samtidig 9 år siden genindvielsen i 2013 i forbindelse med en gennemgående renovering og opsætning af nye mindetavler.
Læs evt. dette indlæg fra 15. juni 2018 ang. kirkegården.

I anledning af årsdagen(e) for indvielsen af Den Sønderjyske Kirkegård i Braine, Frankrig, er der iværksat et nyt tiltag på websitet, nemlig offentliggørelse af en række nyere fotos af sønderjyders grave i udlandet. Det er et projekt, som meget længe har været på listen over opgaver på websitet, men det er først nu, at det har været muligt at finde tid til opgaven.

Hvad kan man finde
Det er primært fotos af grave, der er blevet indsendt til Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot indenfor de sidste ca. 5-6 år af primært private. Tak for jeres bidrag.

Fotos af grave ligger på personsiderne, mens der på personsiden er tilføjet et link til en side med en kort beskrivelse af den enkelte kirkegård / gravplads med link til de personsider, hvortil der er indsendt fotos af grave. Dermed er det muligt at se om der er flere fotograferede sønderjyske grave på samme sted.
Vær opmærksom på, at der ofte ikke vil være indsendt fotos af alle sønderjyders grave på samme kirkegård/gravplads.

Links til hovedsiden med oversigt over kirkegårde / gravpladser, hvortil der pt. foreligger nyere fotos af sønderjyske grave kan findes via siderne ”Fotos og arkivalier” samt ”Krigergrave og mindesmærker”.

Den Sønderjyske Kirkegård ved genindvielsen i 2013.
Foto: Hanne C. Christensen, Sønderborg Slot, 2013.

Feriefotos fra fronten efterlyses

Kort efter indlægget om Den sønderjydske Kirkegård i Braine, som blev bragt den 15. juni 2018,  fik Sønderborg Slot tilsendt fotos fra en gravplads i Ukraine, hvor en Hans Ebsen fra Infanterie-Regiment 49 er begravet.
Der foreligger pt. kun oplysninger om Hans Ebsen fra “Verlustlisten” og det var derfor en værdifuld tilføjelse til hans oplysninger, at han er begravet i Ukraine.

Udsnit af gravplads, 25 km nord for Lviv, Ukraine – her er blandt andet Hans Ebsen, der faldt 1915, begravet.
Fotograferet juni 2018. Foto bringes efter aftale med fotografen.

Flere af de øvrige begravede på samme gravplads hørte ligeledes til Infanterie-Regiment 49 og Infanterie-Regiment 140.

Mange gravsteder og gravpladser (særligt på Vestfronten) vedligeholdes af Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge e.V. og kan findes via Volksbunds database, men der er sjældent fotos af den enkelte grav.
Den sønderjyske Kirkegård i Braine vedligeholdes ikke af Volksbund og kan derfor ikke søges i organisationens database.

Indsend fotos af gravsten
Har du været eller skal du på ferie og har besøgt en kirkegård eller en gravplads i nærheden af 1. verdenskrigs fronter?

Hvis du har fotograferet gravsten med sønderjysk eller dansk-klingende navne, så er Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot interesserede i billederne.

Send fotos af gravsteder eller gravsten via mail til Hanne Christensen på Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Husk oplysninger om sted, navn og dato.

Mindetavler og mindesten på de sønderjyske kirkegård er (med ganske få undtagelser)  allerede fotograferet af frivillige for Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

24. juni 1918. En urimelig opgave: Find det rigtige lig i en massegrav!

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Fra starten af marts 1918 var batteriet deltagere ved den tyske forårsoffensiv. De var imidlertid gået i stilling ved en større fransk landsby ved navn Vierzie, men var nu på vej videre.

En dag kom jeg igennem en større landsby, og da før jeg øje på nogle arrestanter, der var spærret inde nede i en kælder, der var jernstænger foran vinduerne, men vinduerne stod åben. Foran trappeopgangen stod der vagt.

Arrestanterne stod og så ud imellem jernstængerne, og jeg opdagede, at kanoner Pfeiffer var iblandt dem. Jeg spurgte ham, hvad han lavede her. Han svarede, at han var ked af at slås, og han havde nægtet at kæmpe, og nu ventede han på at blive ført tilbage. Vagten afbrød os, vi måtte ikke tale sammen. Han blev sikkert sendt til en militær straffefangeafdeling.

De døde lå rundt på markerne bag hegnene, i skovene og alle vegne. Der var et begravelseskommando, der skulle tage sig af denne sag, men de kunne langt fra overkomme dette arbejde.

Så skete det jævnlig, at andre soldater blev kommanderet til at begrave døde, men de begravede som regel de døde i store fællesgrave. Men det kunne dog lade sig gøre, at de pårørende i hjemmet kunne få en død hjem på deres hjemlige kirkegård, når de betalte ca. 1.000 mark (tusind Mark) og det var muligt.

Sådan kom der besked om, at en skulle sendes hjem, som lå i en fællesgrav ved den by x (i nærheden af Fismes), hvor vi stod i stilling. Det var en fændrik fra et infanteriregiment, men da vi lå på stedet, skulle vi se at få fat i ham. Jeg fik et kommando på 4 mand og en zinkkiste samt en flaske cognac, og nu skulle vi hen og grave rundt i fællesgraven for at få fat i fændrikken. Et ganske umenneskeligt arbejde.

Feldveblen sagde til os, ”Se nu at få fat i een!!!!”. Her må man betænke, at de døde lå adskillige dage inden de blev begravet, det var i den varme sommertid, så de var delvis opløst inden de kom i jorden, og så tilmed i en fællesgrav.

Vi kom hen til graven, hvor der lå mange “faldne krigere” – jeg husker ikke hvor mange, der lå der. 

Vi kastede jorden til side og kom ned til det første lag – det var frygteligt – identitetsmærket havde de i en snor, der hang omkring halsen, eller også fastgjort ved selen i venstre side. Men det var ikke til at begynde at søge efter den, vi tog en slurk af flasken, og så udbrød Bernhard Køp: ”Her er han”. ”Er han dér?” “javel”.

Han kom i kisten og blev sendt til Tyskland. Da vi kom hen til Feldvebelen, spurgte han, om vi havde faet fat i en, så var det godt.

Som regel fik de vel den, det skulle være, men under slige forhold ville det være et urimeligt forlangende at få den rette.

Kisten blev sendt på en bagagevogn hen til jernbanestationen, og derfra blev den sendt til Tyskland.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.