Tag-arkiv: medaljer

23. april 1918 – Niels Petersen: Den højeste udmærkelse for underofficerer

Den 23. april tildeltes Vizewfeldwebel Niels Petersen som nr. 156  Das preussische Goldene Militär-Verdienst-Kreuz også kaldet Der pour le Mérite des deutschen Unteroffizieres. Da han modtog medaljen lå han hårdt såret:

Det var, medens jeg laa her paa Lazarettet, at vor Stabssergent en Dag i April kom paa Besøg hos mig, medbringende en forseglet Æske, som jeg selv skulde aabne. Jeg var imidlertid saa svag, at jeg ikke var i Stand til det, og saa maatte Professoren gøre det. Det var Militær, der paa den Maade blev overrakt mig som Anerkendelse for Stormangrebet [den 21. marts 1918].

Medaljens historie rækker tilbage til 1793, men under Første Verdenskrig blev den først genindstiftet i sommeren 1917. Man manglede på det tidspunkt en medalje til de veltjente underofficerer, der allerede var udmærket med jernkorset af I. og II. klasse, men som man – fordi de ikke tilhørte borgerskabet eller adelen – ikke ville forfremme til officerer, der som de eneste kunne modtage de højere ordner som eksempelvis Der Hohenzoller Hausorden mit Schwerten eller Pour le Merite.

Niels Petersen, Bevtoft, omgivet af kammerater. På hans bryst ses det sort-hvide bånd for jernkorset af II. klasse, og til venstre for det Das preussische Goldene Militär-Verdienst-Kreuz, under det jernkorset af I. klasse og derunder såretmærket (Privateje)

Niels Petersen var landmand, og blev derfor ikke anset for officersmateriale. Han var født i Bevtoft den 26. maj 1892, og begyndte i 1912 at aftjene sin værnepligt ved Infanterie-Regiment Nr. 141. Hans tjenestetid var derfor næsten overstået, da verdenskrigen brød ud.

Ved krigens begyndelse rykkede han ud med sit regiment, der kæmpede på østfronten. I begyndelsen af september blev han forfremmet til Unteroffizier. Midt i oktober blev han såret i højre ben af en geværkugle, og tildeltes samme dag han jernkorset af II. klasse. Fra november 1914 til juli 1915 gjorde han tjeneste ved sit regiments rekrutdepot.

Han blev nu forsat til Grenadier-Regiment Nr. 5 og deltog i fremmarchen på østfronten i 1915 til han i september blev indlagt med tarmkatar. I marts 1916 vendte han tilbage til sit regiment, der nu lå på vestfronten. I juni blev han forfremmet til Vizefeldwebel, og ved udgangen af juli blev han dekoreret med jernkorset af I. klasse.

Den 21. marts 1918, på den første dage af den store tyske forårsoffensiv, blev han hårdt såret af granat i højre skulder, mens han førte en stormtroppeenhed. Herefter kom han ikke tilbage tilbage til fronten, og blev først udskrevet i februar 1919.

Niels Petersens Goldene Militär-Verdienst-Kreuz (privateje)

Niels Petersen var så vidt vides den eneste sønderjyder, der modtog det militære fortjenstkors. Ordenen var meget sjælden og blev kun givet 1773 gange i løbet af krigen, i modsætning til jernkorset af II. klasse, som der blev tildelt 5,2 millioner af, og jernkorset af I. klasse med lige knap 200.000 tildelinger. Den højeste preussiske orden Pour le Merit blev tildelt 687 gange, hvilket vil sig at der blev givet en medalje for hver 480 officerer, mens det kun var et fortjenstkors for hver 7200 underofficere.

Med ordenen fulgte en række æresbevisninger og en lille pension, men den kom også Niels Petersen til hjælp på en anden måde. Da hans datter under besættelsen blev arresteret af tyskerne, dukkede hipo-folk op på hans adresse og foretog en temmelig hårdhændet ransagning af huset. Da det kom den stedlige tyske kommandant for øre, at man havde behandlet en bærer af fortjenstkorset sådan, fik hipofolkene besked på at vende tilbage og give ham en uforbeholden undskyldning. Med medaljen på brystet og ledsaget af et medlem fra det tyske mindretal tog Niels Petersen så til det tyske hovedkvarter i København. Her skal han have fået foretræde for selveste den rigsbefuldmægtigede Dr. Best, og have udvirket sin datters løsladelse. Datteren flygtede derefter til Sverige.

(Franz Joseph Ophaus: Das_preussische_Goldene_Militär-Verdienst-Kreuz (Der Pour le Mérite des deutschen Unteroffiziers), Berlin 1936; Morten Kamphøvner: Danskeren med Pour le Merite, i: Ekstra-Nummer, Jydske Tidende, 01/08.1939, s. 10-11; Niels Petersen Militärpas; Beretning fra familien)

17. februar 1918 – Mathias Damm: “… en, hvis Trøie kløede paa et par Steder”

Mathias Damm var landmand i Gøttrup, og var blevet indkaldt i foråret 1915. I begyndelsen af 1918 tilhørte han Infanterie-Regiment Nr. 129, der befandt sig nord for Rheims.

Søndag den 17.2.18.

Kære Moder!
Mange Tak for Dit Brev fra den 11. Du regner nok altid med en Uge (7 Dage). Vi ere 8 Dage her. Paa Tirsdag snører vi atter Randselen. Pakken Du skriver om har nok været 45. Den anden fik jeg den Morgen, vi vare kommen her om Aftenen.

Det jeg skrev om Stævnemøde har i nok ikke faaet Skovlen under. Der var en, hvis Trøie kløede paa et par Steder, især paa venstre Bryst og Kraven [lyst til medaljer/red.] og vilde hente et par Naboer, men vi skulde saa først se, hvor Posterne stod, og derfor gik vi i Patroullie. Men det hele blev bagefter intet til, og vi græd ikke.

Du skriver at Kortet er vist kommen med i et Brev fra Lørdag. Det sidste jeg har modtaget var dog fra den 8, mener jeg. I tre Dage har jeg dog intet faaet, men det kan i bedst se, om jeg har takket for det. Du skriver, at Kuverter koster 3 Pf. Jeg kan købe 5 Ark Papir og 5 Kuverter for 18 pf, men jeg har endnu 40 Ark af disse uden Kuverter, og Kuvert har jeg til 10. Men jeg bruger ogsaa en del Papir uden Kuvert til Pakker og naar jeg skriver 5-8 Sider. Men en 20 Kuvert kan jeg nok bruge lidt paa lang.

I kunne jo rigtig faa Bønnesuppe nu de ere ligesaa gode som Ærter. Naar vi blot havde nok af dem her. Men de ere jo ogsaa gode at sætte, saa i kunne faa noget at spise til Efteraar. Vi have her faaet Frost igjen, dog Solen skinner saa varmt at det er en Lyst. I Aften gaar jeg atter til Teater eller Variete-Forestilling, i Forgaars havde vi Foredrag og Lysbilleder. Det første brød der sig ingen om, forskellige snorkede dertil.

Stalden nede ved L.C. er da bleven bygget, mens jeg gik i Skole. A. Rosenberg har jo allerede boet der en 4-5 Aar. Naar han kunde sælge det andet, maatte han nok hellere se at blive det løs, skønt dumme Asener gives der jo nok af nutildags, som mener at naar de først fåar fat paa en Landeiendom ere de ovenpaa. Især dem der let er kommen ved lidt Penge, og intet har at spise. Nutildags gjælder det om at forlange for en Ting. Budet bliver altid givet i Forhold dertil. Den virkelige Værd er der ingen der ved mere.

Jeg skal nu afisted til Gudstjeneste. Derfor vil jeg til at holde op, kanske faar jeg imidletid Postsager og faar noget at tilføie. Jeg har lige afsendt en Pakke med noget i kunne bruge, naar i ingen Petroleum har (3,50 M) og for et par Siden afsendte jeg tre Kasser med mine Handsker og lidt andet. Skriv nu om i faar dem, og ligesaa den jeg afsendte første Dag her med Kasser og et par St. af ovennævnte. Der var intet fra eder idag. Jeg fik blot et par Blade fra Th P.

Præsten talte helt godt idag, men han havde det som vor gamle Præst, at han ikke rigtig kan faa det udtalt. Her finder man ellers mest den Slags som taler meget og mener lidt. Nu blot mange Hilsner til eder alle eders Søn og Broder
Mathias.

(Renskrift af Alan Damm, Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot, N.12.11)