Senest ændret den 4. december 2020 9:11
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. I 1918 tilhørte han Regiment 186, 2. kompagni.
Efter at vi har været udsat for flere Angreb fra fjendtlige Flyvere, er vi kommet til Argonnerskoven. Om denne er der en Gang sunget, at den ligner en stor, stille Kirkegaard. V i har set Beviserne for, at dette er rigtigt.
Stillingen er trukket tilbage, og nogen egentlig Skyttegrav findes ikke. Langs ad de saakaldte „Brandlinier” gennem Skoven kan vi se fremefter, ellers er der tæt og uigennemsigtigt over det hele. Paa Patrouillerne ad disse Brandlinier har vi truffet paa Ligene af mange faldne, baade Ven og Fjende. Inde imellem Buskene ligger de, og Myrerne og andet Kryb har Føde i lange Tider.
Disse Patrouiller er ubehagelige at skulle gaa. Aldrig véd man, om der ikke bag den nærmeste Busk sidder en lignende, fjendtlig Patrouille paa Lur og skyder En ned bagfra, og det er umuligt at kunne tage sig i Agt.
Krigen føres her mellem Enkeltmand, og af den Grund bliver der skudt mange ned, om hvilke Kompagnierne aldrig faar Meddelelse om, hvor de er faldet. Lig ligger derfor spredt alle Vegne, og Betegnelsen: „ En stor, stille Kirkegaard” er ikke overdrevet.