Afstemningsfest med foredrag i Bredebro Forsamlingshus mandag den 10. februar kl. 19:30.
Ved den store afstemningsfest på Dybbøl den 11. juli 1920 fløj en flyvemaskine ind over skanserne og kastede et Dannebrog ned over festpladsen. Det landede så præcist, at dronningens kabinetssekretær kunne række armen ud, gribe det og overrække det til kongeparret.
Det var helt uden for programmet – og i samtiden blev der spekuleret over, hvem flyveren var og hvorfor flyvningen skete? Var det for at genere H.P. Hanssen, der i det samme holdt sin tale?
Flyveren var sønderjyden Christian Johannsen fra Lendemark. Museumsinspektør René Rasmussen har i 2024 skrevet en bog om den sønderjyske pilot, der kom ud for mere end de fleste: krigsflyver i Første Verdenskrig, trafik- og kunstflyver i Danmark i 1920’erne, langdistanceflyvning England-Kina i 1929 og Atlanterhavsflyvning i 1931 som den første sønderjyde og den anden dansker.
Foredragsholder: René Rasmussen
Sted: Bredebro Forsamlingshus, Jepsensvej 1, Bredebro.
Tid: 19:30
Pris: 100 kr inkl. kaffe.
Tilmelding til Kirsten Møller på tlf. 28223354 (gerne SMS) senest fredag den 7. februar af hensyn til kaffen!
Læse mere her: http://www.hjulsporet.dk/