På Sønderborg Slot vises for tiden en stor særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.
Her er et par indtryk fra det rum, der hedder “Dødvandet”, nemlig de tre montrer, der handler om krigen under jorden.
KRIGEN UNDER JORDEN
Det var i praksis ikke muligt at angribe over jorden uden at lide enorme tab. Derfor gjorde begge krigens parter forsøg på i stedet at angribe under jorden.
Det var normalt pionersoldaternes (ingeniørtroppernes) opgave i en bevægelseskrig at rydde forhindringer af vejen for hærens fremrykning: bygge eller reparere broer, sprænge fjendtlige forsvarsværker etc., og omvendt sikre eget tilbagetog: sprænge
broer etc.
I skyttegravskrigen blev én af pionerernes vigtigste opgaver at grave tunneler under jordoverfladen, placere sprængladninger under fjendens stillinger og bringe dem til sprængning, for derved
at bane vejen for infanteriangreb på jordoverfladen i det kaos, der opstod.
Omvendt var det en lige så vigtig opgave at forhindre, at fjenden gjorde det samme.
En sønderjysk pionersoldat med initialerne J.G. har i et feltpostbrev den 27. oktober 1915 givet en beskrivelse af arbejdet dybt under jorden:
“Vi har nu i næsten fire måneder uden afbrydelse arbejdet i fjeldet med hakke og spade, hammer og mejsel og som sidste nyt elektriske boremaskiner, for ved sprængning at komme hurtigere fremad.
Når man i skakten stille lytter, høres der i alle retninger hvileløse slag af hammer eller hakke blandet med en skurrende lyd fra borene. Franskmandens slag kan skelnes fra vore, da han arbejder
i hurtigere takt, begrundet på, at han bruger lettere værktøj.”
Sprængning af ladninger under fjendens linjer blev ofte koordineret med angreb, men resultatet stod sjældent mål med den kolossale indsats, der skulle bruges på forberedelsen.
Denne form for krigsførelse var ikke vejen frem.
