Senest ændret den 29. oktober 2018 7:24

Den 23. april tildeltes Vizewfeldwebel Niels Petersen som nr. 156  Das preussische Goldene Militär-Verdienst-Kreuz også kaldet Der pour le Mérite des deutschen Unteroffizieres. Da han modtog medaljen lå han hårdt såret:

Det var, medens jeg laa her paa Lazarettet, at vor Stabssergent en Dag i April kom paa Besøg hos mig, medbringende en forseglet Æske, som jeg selv skulde aabne. Jeg var imidlertid saa svag, at jeg ikke var i Stand til det, og saa maatte Professoren gøre det. Det var Militær, der paa den Maade blev overrakt mig som Anerkendelse for Stormangrebet [den 21. marts 1918].

Medaljens historie rækker tilbage til 1793, men under Første Verdenskrig blev den først genindstiftet i sommeren 1917. Man manglede på det tidspunkt en medalje til de veltjente underofficerer, der allerede var udmærket med jernkorset af I. og II. klasse, men som man – fordi de ikke tilhørte borgerskabet eller adelen – ikke ville forfremme til officerer, der som de eneste kunne modtage de højere ordner som eksempelvis Der Hohenzoller Hausorden mit Schwerten eller Pour le Merite.

Niels Petersen var landmand, og blev derfor ikke anset for officersmateriale. Han var født i Bevtoft den 26. maj 1892, og begyndte i 1912 at aftjene sin værnepligt ved Infanterie-Regiment Nr. 141. Hans tjenestetid var derfor næsten overstået, da verdenskrigen brød ud.

Ved krigens begyndelse rykkede han ud med sit regiment, der kæmpede på østfronten. I begyndelsen af september blev han forfremmet til Unteroffizier. Midt i oktober blev han såret i højre ben af en geværkugle, og tildeltes samme dag han jernkorset af II. klasse. Fra november 1914 til juli 1915 gjorde han tjeneste ved sit regiments rekrutdepot.

Han blev nu forsat til Grenadier-Regiment Nr. 5 og deltog i fremmarchen på østfronten i 1915 til han i september blev indlagt med tarmkatar. I marts 1916 vendte han tilbage til sit regiment, der nu lå på vestfronten. I juni blev han forfremmet til Vizefeldwebel, og ved udgangen af juli blev han dekoreret med jernkorset af I. klasse.

Den 21. marts 1918, på den første dage af den store tyske forårsoffensiv, blev han hårdt såret af granat i højre skulder, mens han førte en stormtroppeenhed. Herefter kom han ikke tilbage tilbage til fronten, og blev først udskrevet i februar 1919.

Niels Petersen var så vidt vides den eneste sønderjyder, der modtog det militære fortjenstkors. Ordenen var meget sjælden og blev kun givet 1773 gange i løbet af krigen, i modsætning til jernkorset af II. klasse, som der blev tildelt 5,2 millioner af, og jernkorset af I. klasse med lige knap 200.000 tildelinger. Den højeste preussiske orden Pour le Merit blev tildelt 687 gange, hvilket vil sig at der blev givet en medalje for hver 480 officerer, mens det kun var et fortjenstkors for hver 7200 underofficere.

Med ordenen fulgte en række æresbevisninger og en lille pension, men den kom også Niels Petersen til hjælp på en anden måde. Da hans datter under besættelsen blev arresteret af tyskerne, dukkede hipo-folk op på hans adresse og foretog en temmelig hårdhændet ransagning af huset. Da det kom den stedlige tyske kommandant for øre, at man havde behandlet en bærer af fortjenstkorset sådan, fik hipofolkene besked på at vende tilbage og give ham en uforbeholden undskyldning. Med medaljen på brystet og ledsaget af et medlem fra det tyske mindretal tog Niels Petersen så til det tyske hovedkvarter i København. Her skal han have fået foretræde for selveste den rigsbefuldmægtigede Dr. Best, og have udvirket sin datters løsladelse. Datteren flygtede derefter til Sverige.

(Franz Joseph Ophaus: Das_preussische_Goldene_Militär-Verdienst-Kreuz (Der Pour le Mérite des deutschen Unteroffiziers), Berlin 1936; Morten Kamphøvner: Danskeren med Pour le Merite, i: Ekstra-Nummer, Jydske Tidende, 01/08.1939, s. 10-11; Niels Petersen Militärpas; Beretning fra familien)