Tag-arkiv: Navarin-Ferme

18. marts 1916. Jernkors i store mængder til Füsilierregiment 86

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Regiment ”Königin”.

Ved et byrådsmøde i Flensborg i tirsdags gav overborgmester Dr, Todsen ifølge ”Hejmdal” følgende meddelelse:

Kommandanten for infanteri-regimentet ”Königin” nr. 86, grev Kielsmannsegg, havde meddelet overborgmesteren, at regimentet ved en sejrrig storm den 27. februar havde ydet noget fremragende. Kejseren og kejserinden, regimentets chef, havde udtalt deres anderkendelse. Så snart regimentet igen var i ro, holdt kejseren parade over det og uddelte 3 jernkors af første og 50 af anden klasse; han agtede endnu at uddele 4 af første og andre 50 af anden klasse. De tab, regimentet havde lidt under stormen, kunne, hvor smertelige de end var, ikke kaldes store i forhold til resultatet.

Jernkors

29. februar 1916. 86’erne afløses ved Navarin-Ferme.

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 lå i begyndelsen af året ved Somme-Py. Her fik det i februar ordre til at forberede et angreb på højdedraget ved Navarin-Ferme. Stormen blev gennemført med succes den 27. februar.

Heller ikke i den følgende nat, der blev tilbragt under den skarpeste vagtsomhed, foretog fjenden sig noget nyt.

I de to følgende nætter blev bataljonerne afløst af infanteriregiment 184.

Et håndgranatangreb kort efter afløsningen blev af 184’erne med hjælp fra artilleriet slået tilbage.

Bataljonerne gik i hvilekvarter i Machault, Dricourt og Pauvres.

Fra “Füsilierregiment ‘Königin’ Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918.”

27. februar 1916. Navarin: Stormen er i gang!

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 lå i begyndelsen af året 1915 ved Somme-Py. Her fik det i februar ordre til at forberede et angreb på højdedraget ved Navarin-Ferme. Stormen skal finde sted den 27. februar kl. 17:30.

Gråhvid hænger et uigennemtrængeligt kæmpegardin af røg, kridt og jord over den fjendtlige stilling. Dystert røde stjerner og glimt lyner uopholdeligt frem. Trampet i stykker, pløjet op og revet fra hinanden bliver den fjendtlige stilling.

Så! Kæmpeforhænget sætter sig i bevægelse, trækkes væk, scenen bliver åben. Kl. 17.30! ”Afsted!”

Som på den yderste dag spytter jorden sine mennesker ud. Tæt ved to tusinde grå mænd stiger ud af gravene.

Hvilket syn! De sidste fornemmelser af beklemthed forsvinder. Lige for lidt siden i de trange skulderværn så man fire mand til højre og 4 mand til venstre, det var alt, hvad øjet kunne overskue. Nu til højre og venstre den endeløse kæde af kammerater, alle besjælet af én vilje: ”fremad!”

Strækningen over til fjenden skulle foregå i løb, før spærreilden sætter ind, før han kan komme ud af sine dækningsrum.

Overraskelse og overrumpling er væsentlig. Jorden er fedtet og rodet op. Trådstumper stikker op som slanger og vikler sig om benene. Derfor går det efter et kort løb over i skridtgang. Men det franske artilleri er vågent. Flyvere havde afgivet melding. Et halvt minut efter udfaldet sætter den franske spærreild ind.

Stormkompagnierne undgår den. Transportgrupperne, så vidt de ikke straks går med de første bølger, bliver beskudt og holdt nede i skyttegraven. Først en time senere kan de gå frem.

De første bølger har nået den fjendtlige skyttegrav.

Pigtrådsspærringen er på de fleste steder skudt i stykker og rullet op i klumper. Til venstre sætter et maskingevær ind; skuddene går for højt.

Skyttegraven. Et ødelagt maskingevær. Døde. Ingen modstand. Da, på højre fløj! 12. kompagni studser. Franskmændene kommer imod dem i store mængder. Er det et modangreb?

Ak nej, det er fanger, som med hænderne i vejret har overgivet sig. Stormbølgerne trænger længere frem i skyttegravene og hen over dækningerne. Stadig ingen modstand. Skyttegrav nummer to bliver overskredet og nummer tre nået. De er kun lidt beskadiget af vort artilleri.

Her finder man de store dækningsrum. Et kraftigt Hurra eller ”Overgiv jer!” bliver skrålet ned i dem, og snart vælder det ud af jorden med fanger, delvis strålende af lykke over, at plagerierne nu får ende. Nogle råber ”Gud ske lov”!

Det drejer sig om 19. og 26. jægerenhed. De lader sig uden modstand føre bort.

I et begyndende mørke bliver der nu sørget for kontakt igen. Ikke uden vanskeligheder, for 7. kompagni havde ikke rigtig kunnet finde vej i det sønderskudte og oprodede terræn og var trængt frem 100 meter længere end den befalede linje. I mellemrummet mellem 7. og 5. kompagni havde en deling fra 13. fordelt sig.

Fra “Füsilierregiment ‘Königin’ Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918.”

27. februar 1916. 5 minutter til stormen: “En rus af raseri griber soldaterne …”

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 lå i begyndelsen af året 1915 ved Somme-Py. Her fik det i februar ordre til at forberede et angreb på højdedraget ved Navarin-Ferme. Stormen skal finde sted den 27. februar kl. 17:30.

Kl. 17:25 var alt så nogenlunde på plads. Tæt sammen på hug sidder infanteristerne med bankende hjerter i skyttegravene, kompagni-, delings- og gruppeførerne ved stormstigerne med urene i hånden.

Flere gange dagen igennem var tidspunktet bekendtgjort og urene koordineret. ”To minutter igen!”.

Spændingen vokser til det uhyrlige. Vil springet over til fjenden lykkes? Er hans trådnet skudt i stykker? Er hans poster holdt nede eller nedkæmpet? Er der endnu intakte maskingeværer? Vil hans spærreild ramme os og drive os tilbage?

En hvirvel af spørgsmål går i de sidste minutter gennem hjernen.

Derude raser artilleriets ildstorm. I luften hvæser, hyler og drøner det, jorden ryster og sitrer. En orkan af ødelæggelse bruser derude. Nerverne bliver pisket op, en rus af raseri griber soldaterne.

Fra “Füsilierregiment ‘Königin’ Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918.”

27. februar 1916. Ved Navarin: Artilleriet indleder stormen

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 lå i begyndelsen af året 1915 ved Somme-Py. Her fik det i februar ordre til at forberede et angreb på højdedraget ved Navarin-Ferme. Stormen skal finde sted den 27. februar kl. 17:30.

Kl. 10 om formiddagen den 27. begynder artilleriets effektskydning. Ud fra alle dale, sænkninger og træbevoksninger lyner og tordner det.

Den fjendtlige stilling er snart indhyllet i røg og sod, tykke røgskyer siver tilbage til vor dal.

En følelse af tilfredshed kommer over 86’erne. Endelig er det for en gangs skyld ikke os, der skal udholde det.

Svaret lader ikke vente længe på sig. Tunge og lette kalibre strør han ud over kamp- og forpostgravene. Sidstnævnte lider stærkt. Også flankeskytset melder sig. Det går ikke for sig uden tab. To dækningsrum bliver sønderskudt og mandskabet begravet.

Kl. 13,30 spores der i jorden en kraftig sitren. Hos fjenden må der have fundet en større eksplosion sted. Som det senere viste sig, var et større minedepot gået i luften.

Kl. 14,15 er der et kvarters ildpause, også fjenden holder inde. Ud af dækningsrummene, hvor man så længe har ligget snævert krummet sammen, få strakt benene.

Ganske pludseligt sætter vor ild ind igen. I en sidste time før stormen steg den til højeste styrke.

Kl. 17:00 træder stormkompagnierne an og indtager deres udgangsstillinger. Det er yderst vanskeligt, det fjendtlige artilleri skyder kraftigt. Adskillige skyttegrave er sønderskudt; der opstår standsninger. Løjtnant Hambruch bliver sønderrevet af en fjendtlig granat.

Fra “Füsilierregiment ‘Königin’ Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918.”

26. februar 1916. Dagen for stormen på Navarin-Ferme

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 lå i begyndelsen af året 1915 ved Somme-Py. Her fik det i februar ordre til at forberede et angreb på højdedraget ved Navarin-Ferme.

Den 26. februar, én dag før stormen, var der efter den sidste øvelse på modellen en regimentsappel. Greve Kielmannsegg talte til stormtropperne: Nu var tiden kommet, hvor regimentet kunne tilbagebetale modstanderen for slaget ved Moulin. Han have tillid til, at den gamle angrebsånd ikke havde taget skade af den lange stillingskrig, og at regimentet ville kunne flette laurbær om sine hjelme.

Det ramte regimentets stemning. Ikke overmod, men bevidsthed om, at man ville kunne klare det. Og det var virkelig en stolt følelse af endelig igen at være rigtig soldat, efter at man i fem måneder havde rodet og skovlet i gravenes og hulernes kridt og mudder.

Da bataljonerne havde fået deres udrustning, deriblandt nødrationer til to dage, marcherede de om natten fra den 26. til den 27. i regnvejr fra ”Königindorf” til stormstillingen.

Efter nogen diskussion frem og tilbage er nu kompagnierne fordelt i K1 og K2 i deres dækningsgrave. Ganske vist under meget snævre forhold. I den samme nat bliver der af pionererne klippet stormpassager i vor pigtrådsspærring.

Fra “Füsilierregiment ‘Königin’ Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918.”

25. februar 1916. To dage til stormen på Navarin-Ferme

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 lå i begyndelsen af året 1915 ved Somme-Py. Her fik det i februar ordre til at forberede et angreb på højdedraget ved Navarin-Ferme. Forberedelserne gik straks i gang. Den 27. februar skulle slaget stå.

Den 21. blev I. og II bataljon, den 23. III bataljon trukket ud fra de forreste stillinger og erstattet med infanteriregiment 184. De øvede nu uafladeligt stormen på modellen, indtil hver enkelt var helt fortrolig med sin opgave.

Forberedelsernes gang blev ganske vist forstyrret af et fransk modangreb mod infanteriregiment 31. Her lykkedes den 12. februar et angreb på den ”franske rede”, men den 25. februar gik en del af terrænet igen tabt for 31’erne.

Tung artilleriild lå samtidig over vor stilling; bataljonerne var en tid lang i alarmberedskab. Generobringsforsøg slog fejl. Følgen var, at naboregimentet 85 opgav sit forehavende kaldet ”Kieler Woche”.

Fra “Füsilierregiment ‘Königin’ Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918.”

15. februar 1916. Forberedelser til storm på Navarin-Ferme

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 lå i begyndelsen af året 1915 ved Somme-Py. Her fik det i februar ordre til at forberede et angreb på højdedraget ved Navarin-Ferme.

I de to første måneder af året 1916 havde tyskerne på forskellige steder af fronten gennemført delangreb og også opnået pæne resultater.

Foruden lokale stillingsforbedringer havde de også det strategiske formål at aflede fjendens opmærksomhed fra en anden stor operation, som allerede blev forberedt i den første halvdel af februar: Verdun.

I denne større sammenhæng skal også det angreb ses, hvis forberedelse divisionen havde befalet regimentet den 11. februar.

I tilslutning til en opgave for Infanteriregiment 31 den 12. februar mod den såkaldte ”franske rede” skulle 85’erne og 86’erne storme det foran dem liggende højdedrag. Derved skulle fjenden berøves det indblik, han havde i vore tilbageliggende stillinger, mens omvendt vi skulle tiltvinge os oversigt over hans. Måske kunne man så få ram på hans artilleri, særligt det overordentlig generende flankeskyts.

En lille gård, Navarin-Ferme, dannede midtpunktet for den stilling, som skulle stormes. Nu var der ikke engang ruiner tilbage på stedet. Alligevel fik operationen navn efter den.

Først var angrebet kun planlagt for den venstre fløj i tilslutning til det ligeledes fremrykkende Grenadér-Regiment 89 fra 17. division. Seks kompagnier skulle deltage.

Så blev angrebet udvidet til højre ind til sape 6, d.v.s. over 2½ kompagniafsnit. Hele regimentet skulle nu deltage i stormen.

Omhyggelige forberedelser helt ned i detaljen var nødvendige. De blev gennemført under ledelse af den omhyggelige og kloge grev Kielmannsegg, der blev støttet af sin adjudant, premierløjtnant von Leyser, og det oven i købet i største hast.

Afstanden fra fjenden i det venstre afsnit var alt for stor. Fire nye saper blev derfor ført frem og forbundet med en grav. Det var udgangsstillingen for stormen. Mærkværdigvis forholdt fjenden sig passiv over for disse arbejder.

Fra “Füsilierregiment ‘Königin’ Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918.”