Senest ændret den 4. december 2020 9:12
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. I 1918 tilhørte han Regiment 186, 2. kompagni.
I Aftes blev Transporten indladet i Toget, og i Frankfurt, Wiesbaden og Mainz kom der flere til. Paa Banegaarden i Mainz stod mine gamle Venner, Skorstensfejeren og Sepl, og skulde ligeledes med.
Der blev almindelig Glæde over det heldige Sammentræf, og vi flyttede sammen i Vognen, hvor jeg var, og hvor ogsaa Skomageren opholdt sig. Ad Rhinens venstre Bred kørte vi mod Eifelbjergene i Retningen af Skærmydslerne, og Toget kravlede kun langsomt af Sted gennem Bjergkæden her.
Vi havde heller intet Hastværk med at komme derud, og mange benyttede sig af Togets langsomme Fart og forsvandt lige saa stille ud af Vognene med deres Bagage. Folkene var aldeles ligegyldige med hele Tilværelsen, og der blev ikke vist Transportlederne nogen Respekt.
Der blev et frygteligt Spektakel, da de opdagede, at næsten Halvdelen af Transporten var forsvundet. Vi blev nu lukket inde, og der blev paalagt os Underofficerer den ufravigelige Pligt at sætte dem under Anholdelse, der forsøgte at løbe bort.
En Mand af Transporten har Gonorrhe. Med en Tændstik uddeler han til andre, der hellere vil paa Lazaret end til Skyttegraven. Det bliver en køn Historie, men hvem er vel i Stand til at opdage, hvorledes det er foregaaet, naar enhver holder Mund. Toget er naaet igennem Bjergene, og med noget større Fart gaar det i Retning af Laon. Det mener vi dog at have opdaget.