Tag-arkiv: hjemløse

Krigens forløb

5. oktober 1917. De hjemløses stilling – og 45 pund tabt kød!

Skriv en kommentar

Rigsdagsmand H.P. Hanssen førte under krigen dagbog.I begyndelsen af oktober befandt han sig i Berlin.

Berlin d. 5. Oktober 1917

I Finansudvalget kaldte Heine mig i Dag ud til en Konference med ham og Landsberg om en Resolution vedrørende Hjemløses  Militærpligt [dvs. indbyggere uden noget statsborgerskab., RR]. Heine bad mig først om at gøre Rede for de danske Hjemløses Stilling.

Jeg sagde, at den Sag var ordnet, men gav ham en Fremstilling af de svenske Hjemløses Stilling.

Han viste mig derefter et Udkast til den paatænkte Resolution, som gik ud paa, at Personer, som ikke var fødte i Tyskland, og før havde haft Statsborgerret i fjendtlige Lande, skulde hjemsendes, hvis de var indrullerede i den tyske Hær.

Jeg betegnede den som ikke vidtgaaende nok, idet jeg særlig henviste til de i Tyskland fødte Efterkommere af andre Landes Statsborgere, der var fødte indenfor den i Reglen tiaarige Frist, der forløb, før Faderen og med ham ogsaa det mindreaarige Barn mistede sit Statstilhørsforhold.

Efter at vi havde drøftet Sagen indgaaende, formulerede Heine derefter en ny Resolution, hvorefter alle Personer, som før har haft en anden Statsborgerret, skal løslades af Hæren, og en Eventual-Resolution, hvorefter alle Personer, som før har haft Statsborgerret i krigsførende Lande, skal hjemsendes.

Det lykkedes senere at faa Resolutionen vedtaget i Finansudvalget,
oven i Købet med betydeligt Flertal.

Som Følge deraf vil en hel Del Efterkommere af Svenskere, ikke blot fra Nordslesvig, men ogsaa fra Landene langs med Østersøkysten, blive fritagne for Militærpligten og hjemsendte.

Under Debatten om Forslaget henviste Kunert til, at jeg havde indlagt mig den Fortjeneste først i Rigsdagen under Behandlingen af Loven om Statstilhørsforholdet at have henledet Opmærksomheden paa dette vigtige Spørgsmaal. Erfaringerne i Dag har atter indskærpet mig, hvor nødvendigt det er, at jeg altid ei paa min Post.

Aftenen tilbragte jeg med to nordslesvigske Soldater, som er afkommanderede her til Berlin. Den ene, Sørensen fra Kristiansfeldegnen, fortalte en morsom Historie om en Mand fra hans Egn, der var kommet hjem fra Fronten efter derude at have tabt 45 Pund i Vægt.

En Dag gik han ind til Slagteren paa Kristiansfelt, som har Monopol paa at faa Kød fra Danmark, og spurgte, om han havde 45 Pund Kød.

– Slagteren svarede Ja.

– Men det skulde være i et Stykke.

– Vel, svarede Slagteren, skilte et stort Stykke fra en Bagfjerding, afvejede det, og lagde det paa Disken.

– Manden stod tavs, og betragtede det nøje.

– „Hvor maa jeg bringe det hen?” spurgte Slagteren.

– „Ja, jeg vil ikke købe det,” svarede Manden, „jeg vil kun se, hvor
meget det er, jeg har tabt. Det er i Grunden et stort Stykke. Farvel og Tak!”

H.P.  Hanssen: Fra Krigstiden

Aviser

12. februar 1917 – Ribe Stiftstidende: mangel paa brændsel og kød

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Smaa kødrationer

Det kød, som maa faas i Haderslev by i denne uge, er fastsat til 150 gram(30 kvint) paa 6 afsnit.

 

Kødportionen i Toftlund

er vedblivende lille. For denne uge er der kun 1/4 pund svinekød til hver person, og sidste uge blev der slet ikke tildelt kød.

 

Brændselsnøden

I onsdags ankom der 20.000 pund briketter til Toftlund, og der blev formelig stormløb paa at faa nogle. Købmand Christensen fordelte dem, saa at de mest trængende fik nogle hundrede pund. Grunden til, at der er saa mange, som mangler brænde, ligger for en stor del deri, at det bestilte kvantum ikke kunde leveres i efteraaret. Kulknapheden kan ogsaa volde glæde. Det saa man i følge Dannevirke i gaar i Haderslev, da børnene fik fri for skole foreløbig som følge af, at der er knaphed paa brændsel i byen.

 

Hjemsendte hjemløse

For et par dage siden ankom der 32 tidligere hjemløse, som er blevne naturaliserede ved den danske lov af 27. november 1916, fra Schneidemühl i Posen, hvor de har ligget i garnison. Ved deres hjempermittering blev der i følge Hejmdal endnu 6 hjemløse tilbage ved deres afdeling, deraf tre af dansk og tre af svensk afstamning. De tre af dansk afstamning manglede endnu beviser for,  at de var bleven naturaliserede som danske statsborgere. De hjempermitterede var næsten alle fra Aabenraa og omegn.

Krigens forløb

20. oktober 1916. Homøopaten i Hvidding er flygtet til Danmark

1 kommentar

Redaktør N.C. Willemoës fra Ribe Stiftstidende førte en privat notesbog, bl.a. med de ting, han ikke kunne skrive i avisen. En del af sine oplysninger lod han gå videre til den danske efterretningstjeneste.

N.C. Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
N.C. Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende

De hjemløse
Såvidt jeg har kunnet erfare har indenrigsministeriet nu til alle ansøgere blandt de hjemløse [sønderjyder uden hverken dansk eller tysk statsborgerskab, RR] afsendt en erklæring lydende på, at de har indgivet andragende om indfødsret og at dette vil blive behandlet med velvilje. Dette vil sikkert være nok til foreløbig at holde dem klar af fronten.

Samtidig har departementchef Vedel foreslået, at man affattede loven således, at den gælder for alle før 1898 fødte personer med undtagelse af dem, der inden en bestemt tidsfrist f.eks. 6 måneder fra dato har indgivet begæring til et andet lands regering om indfødsret.

Dette har ministeriet dog sat sig imod ud fra dem bestemte opfattelse, at man fra tysk side kun vil gå med til en løsning af sagen til bunds. Undtagelserne vil de bestemme. Forhandlingerne mellem København og Berlin siges at være i fuld gang.

En pjece
En lille pjece af Knud Barfoed ”Danmark under verdenskrigen” beder jeg Dem lægge mærke til. Den er sikkert kommet temmelig direkte fra det tyske gesandtskab til Rigsdagen og perspektivet er jo ikke nyt; men det har for mig hidtil ikke stået så klart som nu, at ikke alene professor Hollmann men også hans regering står bag ved lokkemaden, der nu vinkes med. Vi kommer ind i en svær tid, ind i kampe, som desværre ikke kan udkæmpes for åbne døre.

Skyttegravsarbejderne m.m.
En tysker fra Haderslev fortæller, om meget store skyttegravsarbejder på Hoptruplinjen. Han har endog set en dobbeltsporet bane bag de meget dybe og bombesikre skyttegrave. Der er vel nok noget om det, i alt fald er der tropper i meget tæt kantonnement …..

Homøopaten der flygtede
Homøopatlægen Schiødt, der boede i en villa opført i Hvidding kun få alen fra selve grænseskellet, har været indkaldt og gjort tjeneste ved flyverværnet i en by i Sydtyskland. Han var kommet hjem på orlov der var forlænget til den 20. oktober.

Imidlertid kom der den 17. oktober ordre til, at han skulle give møde igen. Det var han imidlertid ked af, og om eftermiddagen den     oktober tog han sit gode tøj og gik over grænsen, medens soldater, der var i kvarter hos ham, vinkede til ham fra vinduerne!!

Kommet over på den anden side [af] grænsen telefonerede han fra tol[d]stedet efter en bil i Ribe, og ved 6-tiden kunne vagtposterne se ham køre i bil til Ribe!

Han havde, meddeles det, nogle dage forinden, taget de sidste af sine i Slesvig indestående penge ud af Skærbæk bank, men den store villa, som var hans ejendom, mister han. Han håber nu, at hans familie snart vil følge hans eksempel.

Lægen, der har haft et stort klientel, men anses for kvaksalver af danske læger, kan ikke praktisere i Danmark, da han ikke har eksamen.

Han fortæller fra sit ophold som arbejdssoldat, at kosten er meget slet, og da en tid fik kålrabisuppe til middag 4 gange om ugen. Der kunne endog opstå slagsmål om en kartoffel.

Redaktør N.C, Willemoës’ notesbøger

 

Aviser

19. oktober 1916 – Ribe Stiftstidende: Forholdene for hjemløse og et dumdristigt vovestykke

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Besynderlige forhold for hjemløse

Vi har tidligere gentagne gange omtalt de besynderlige forhold,  der kan opstaa for hjemløse i Nordslesvig og bl.a. ogsaa nævnte bankbestyrer Jørgen Møller, Skærbæk. Han blev i 1902 afskediget af militærtjenesten – hvortil han havde meldt sig som etaarig frivillig – og strøget af de militære lister, fordi han var dansk. I 1909 blev han udvist af prøjsisk omraade, men kom tilbage igen. Nu i 1915-16 har man forlangt, at han skulde melde sig til de militære lister, fordi han er hjemløs. I foraaret indgav han gentagne gange andragende om at maatte udvandre uden dog at faa tilladelse hertil. Og det mest mærkelige af det hele er, at hans udvisning endnu den dag i dag  staar ved kraft. Kort og godt: Manden, som man har afskediget af militærtjenesten, fordi han er dansk, forlanger man senere tilmeldt til lægdsrullen, fordi han er hjemløs, og da den samme mand, for hvem der er udstedt udvisningsordre, vil rejse, vil man ikke tillade det!

Et dumdristigt vovestykke

Sonderburger Zeitung meddeler: Tre unge værnepligtige alsingere fra egnen ved Asserballe Skov har en af de stormfulde nætter i sidste uge paa dumdristig maade taget flugten til Danmark. De har om natten taget en kutter, tilhørende Jørgensen i Asserballe Skov. Kutteren var anbragt i et hus og lænket til en lang bjælke. Desertørerne har savet bjælken over og ved hjælp af en hest slæbt kutteren ned til vandet. Da man endnu ikke har hørt noget fra dem, er det er spørgsmaal, om flugten over bæltet er lykkedes for dem i den stormfulde nat.

Aviser

19. september 1916 – Ribe Stiftstidende: de hjemløse indkaldes

Skriv en kommentar

Senest ændret den 5. marts 2020 9:43

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 De hjemløse indkaldes

Efter hvad vi erfare er de krigstjenstduelige hjemløse i Tønder kreds nu indkaldt til at møde førstkommende torsdag i Flensborg. Ogsaa i Flensborg kreds er indkaldelsen sket.  Det drejer sig ved denne indkaldelse ikke blot om dansksindede hjemløse; i Hamborg indkaldes saaledes baade norske og svenske. 

 

Kartoffelferie

Det prøjsiske kultusministerium har henvist til, at bjergningen af høsten i aar er af største vigtighed, og at børn kan faa ferie ikke blot til høsten i almindelighed, men ogsaa til kartoffelhøsten. Heller ikke de højere skoler skal unddrage sig denne pligt, hvor den synes paatrængende. Der er blevet indrømmet skolernes ledere ret til efter deres skøn at bevilge børnene orlov i indtil fire uger.

 

Faldne

Christian Fries, søn af Jacob F. paa Nybøl Mark ved Jordkær, er falden 8. september, 31 aar gl.

Christian Skelgaard, søn af Jørgen Skelgaard i Sottrupskov, er falden 5.september, 22 aar gl.

Adolf Hansen Beck fra Aller er falden 27 aar gl.

Niels Petersen fra Branderup og Claus Lund fra Højrup ved Arnum er faldne. Begge var gifte.

I tabslisten meddeles, at Johannes Hansen fra Ørderup er falden.

 

Saarede

Landmand Hans Petersen paa Lunderup Mark ved Rødekro er saaret.

 

I fangenskab

Købmand Christian Lehmann, søn af skibsmægler J. L. i Aabenraa har skrevet hjem til sin hustru, at han er saaret og i engelsk fangenskab.

 

Savnede

Savnede er en søn Hans af skomagermester Peter Bennick paa Nørretorv i Aabenraa, Hans Lautrup, søn af mølleejer Lautrup paa Loksmøllen, Hans Hansen, søn af gartneriejer Hansen i Hostrupskov ved Aabenraa, en søn af Johannes Christiansen i Toftlund og Rossen fra Rurup. 

Krigens forløb

7. juli 1916. Willemoës’ noter: Stor militær aktivitet omkring Skærbæk

Skriv en kommentar

Senest ændret den 11. juli 2016 8:03

Redaktør N.C. Willemoës, Ribe, førte under krigen en privat dagbog, bl.a. med begivenheder, der ikke kunne eller måtte trykkes i avisen.

Fra Skærbæk meldes, at der i egnen er anlagt telefon i rigt mål, og man har set store lastbiler transportere telefonpæle og andet materiel i massevis.

Der er også tale om i Skærbæk at lave feltkøkken til massebespisning.

Den tyske gendarm Wollesen i Hvidding siges at tage nordpå engang i mellem – civil selvfølgelig – for at drive lidt spionage. En deserteret soldat traf ham en dag i Ribe og udbrød:” Nej, goddag Wollesen, er De her”, hvorpå Wollesen skyndsomst forsvandt.

På Gassehøjene er anlagt spejlsignaler, hvormed der signaleres om dagen formentlig med brohovedet ved Skærbæk og med Sild eller Rømø. Nogle tilfældige besøgende havde set i en mægtig kikkert hvor alt var rødt, hvad de så.

I vinter fik kommuneforstanderne i Hvidding, Brøns og Rejsby m.fl. steder fra myndighederne anordning om at skaffe pålidelige mænd eller kvinder til at rejse over grænsen og købe levnedsmidler. Vedkommende skulle ikke blot få pas men alle mulige lettelser og gratis rejse. Kommuneforstander Evald i Brøns gjorde forsøg for at skaffe en mand, medens Jensen i Hvidding og Brodersen i Rejsby intet foretog i den retning.

De hjemløse i Tønder kreds indkaldes

De hjemløse indkaldes allerede nu i Tønderkreds og skulle, så vidt vides, genmøde den 7. juli i Flensborg, medens der intet forlyder om deres indkaldelse i Haderslevkreds.

I Haderslev indkaldes nu ca. 400 mand – det er ikke hjemløse – men de sidste rester af folk med skavanker.

Da zeppelineren ”Z18” sprang i luften onsdag den 17. november 1915 bragte ”RST” [Ribe Stiftstidende] den 20. meddelelse om, at der var dræbt 1 mand og såret 8. Men forholdet er det, at der i virkeligheden blev såret langt flere og så mange, at flere lazaretter rekvireredes og førte de sårede fra luftskibshallerne direkte til Flensborg uden at standse undervejs – ude ved luftskibshallerne ved Tønder er der på en plads umiddelbart og dertil et lille anlæg, der ligner en begravelse på hvilken der er rejst et jernkors; det menes, at der her er begravet de døde, der omkom ved eksplosionen.

Det hedder, at der samme dag forulykkede en zeppeliner i Friederichshafen og en anden et sted i Pommern.

N.C. Willemoës’ notesbøger

Aviser

11. februar 1916. Ribe Stiftstidende: Faldne, sårede og fangne

Skriv en kommentar

Senest ændret den 30. oktober 2019 16:55

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholde esyd for Kongeåen.

  1. februar 1916

Faldne, sårede og fangne.

-Efter nordslesvigske blade-

  • Dietrich Duus, en søn af arbejdsmand Duus i Åbenrå, er under kampene i Champagne blevet let såret. Det er nu fjerde gang, at Duus er blevet såret.
  • Lærer Christiansen fra Gramby er under kampene ved Østfronten bleven såret.
  • Landmand Chr. Clausen fra Lunderup Mark ved Rødekro er ifølge meddelelse fra hans kompagni midt i oktober i fjor kommet i russisk fangenskab.
  • Gårdejer Jørgen Jørgensen fra Nørre Ønlev ved Rødekro, der har været savnet siden 23. december i fjor efter kampene ved Hartmannsweilerkopf, er i fransk fangenskab.
  • Midtgaard fra Andholm, i tjeneste hos købmand Tiedemann i Rødekro, er under krigen blevet såret tre gange. Han er dog nu så vidt helbredt, at han har kunnet komme hjem på orlov.
  • Malermester Hans Dall fra Hygum er midt i januar blevet hjemsendt som varig uduelig. Den meste tid under sin indkaldelse har han ligget på et lazaret.
  • Fisker Marius Kromand i Åbenrå er faldet under kampene ved Vestfronten, ramt af et skud i hovedet. Den unge Kromand, der var en af de hjemløse, var for nogle år siden ligeledes ansat ved jernbanen i Åbenrå. Kort før jul var han hjemme på orlov.
  • Marius A. Jensen fra Hyrup 2. ved Bevtoft er den 20. januar faldet, mens han stod på post.
  • En søn af parcellist Chr. Moldt i Løjt Sønderskov, der kort før jul blev indkaldt som rekrut til Neumünster, er på det herværende lazaret afgået ved døden som følge af et ulykkestilfælde under tjenesten.
  • Peter Wegersleff fra Broager, som forleden under kampene i Champagne blev hårdt såret af en granatstump, er den 3. februar afgået ved døden på et feltlazaret i Frankrig. Han blev kun 20½ år gl.
  • I Marinens sidste tabsliste meddeles, at maskinist Jørgen Holdt, kaldet Ellen, fra Tyrstrup og overmatros i reserven Emil Kjær fra Dalsgaard, der tidligere har været meldt savnede, men måtte ansås for at være omkomne, er døde.
  • Otto Deckmann fra Rødekro, der tidligere har været meldt savnet, er ifølge den sidste prøjsiske tabsliste i fangenskab.
  • Wilhelm Andersen, søn af garvermester Andersen i Haderslev, blev den 23. september 1915 sammen med andre fra Haderslev tagen til fange i en kamp med russerne ved Longwiglyn ikke så langt fra Minsk. Efter at garver Andersen gennem ”Røde Kors” i København havde bedt dette indhente oplysninger om sin søns skæbne, har han ifølge ”Dannevirke” den 7. februar i år gennem ”Røde Kors” i Kiel fået meddelelse om, at hans søn tillige med en søn af bagermester P. Jensen og en søn af købmand Voss i Haderslev befinder sig i en fangelejr i Stretjensk i det østsibiriske generalguvernement Transbaikalien (mellem Baikalsøen og Kina), og at han er rask. På transporten til det fjerne østen havde de stakkels fanger oplevet dage med 40 graders frost.
Ikke kategoriseret

18. december 1915. Syd for grænsen under krigen

Skriv en kommentar

Senest ændret den 29. januar 2016 10:25

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

En vægring og en retssag.

Som det vil erindres, er det flere steder i Sønderjylland blevet befalet at eleverne på statens efterskoler skal deltage i ”Jugendwehr”’s militære øvelser om søndagen. Et antal lærlinge i Haderslev har vægret sig herved og er derfor ved politiretten idømt straffe. Deres forældre har så indanket sagen for retten. “Schlesw. Grenzpost” skriver, at dommen imødeses med spænding.

De hjemløses militærpligt og statsborgerret.

I tilknytning til meddelelsen om, at de hjemløse i Nordslesvig nu skal melde sig til lægsrullen, udtalte ”Vossische Zeitung” forleden, at dermed hele hjemløshed spørgsmålet var blevet løst, da de hjemløse Nordslesvigere vilde blive prøjsiske statsborgere i det øjeblik, de trådte ind i hæren.

I anledning heraf har dr. jur. de Jonge nu sendt det nævnte blad et indlæg, hvori han hævder, at denne påstand beror på en misforståelse af statsretten. Artikel1 i rigsmilitærloven af 1913 bestemmer, at personer, som ingen stat tilhører, når de har varigt ophold indenfor rigets grænser, kan ligesom tyskere indkaldes til at aftjene deres værnepligt; en sådan indkaldelse betyder imidlertid på ingen måde ipso jure erhvervelse af statsborgerret.

Faldne, sårede og fangne

Efter nordslesvigske blade

  • Kommis Jørgen Kaad, en søn af gårdejer K. i Stenderup i Sundeved, er falden den 7. december i Champagne, 23 år gammel.
  • Jørgen L. Jessen fra Vilsbæk ved Holebøl er den 6. december død på et lazaret i Frankrig, Han efterlader sig kone og tre børn.
  • August Hansen fra Gråsten er i følge den sidste tabsliste død på et krigslazaret.
  • I den sidste tabsliste meddeles, at Jørgen Duus fra Lysabildskov på Als er død på landeværns-feltlazaret 2.
  • Elektriker Chr. Kristensen i Haderslev er hårdt såret i en kamp i Frankrig.

 

Ikke kategoriseret

16. december 1915. Syd for grænsen under krigen

Skriv en kommentar

Senest ændret den 26. januar 2016 22:10

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

De hjemløse og optantbørnene

Skal, som meddelt, nu også melde sig til lægdsrullen. Denne bestemmelse har haft til følge, at såvel hjemløse som optantbørn, der er kommet over grænsen fra Kongeriget med dansk pas, i disse dage er blevet forhindrede i at vende tilbage til Kongeriget – i alt fald foreløbig.

Tørvestrøelse.

Det meddeles, at såvel tørvestrøelse som tørvesmuld er beslaglagte og kun står til rådighed i ringe mængder. Befolkningen anmodes derfor indtrængende om at omgås de nævnte ting meget sparsomt. Der søges efter et erstatningsmiddel.

Tobaksrygning forbudt for børn under 16 år.

Generalkommandoen i Altona bekendtgør følgende forordning, som sundhedskontoret i Lybæk har udstedt den 10. marts 1915:

For i sundhedens interesse at sætte en stopper for tobaksrygningen hos ungdommelige personer, som i den sidste tid stadig har grebet mere om sig, har sundhedskontoret anordnet følgende: Personer under 16 år er det forbudt at ryge tobak, cigarer eller cigaretter. De, der er forpligtelse til at føre tilsyn med de ungdommelige personer, er ligeledes ansvarlige for, at forbuddet overholdes. Det er endvidere forbudt at sælge eller at afgive tobakspriser, tobak, cigarer eller cigaretter til personer under 16 år. De ungdommelige personer selv, samt de der skal føre tilsyn med dem, er medansvarlige for, at dette forbud overholdes. Overtrædelse straffes med en pengebøde på indtil 60 mark eller med indtil 14 dages arrest.

Aviser

13. december 1915. Syd for grænsen under krigen

Skriv en kommentar

Senest ændret den 26. januar 2016 22:06

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Tabet af tyske zeppelinere

Tre eksplosioner i de samme dage

Som vi meddelte i sin tid, eksploderede en ny stor zeppeliner, “Z 18” i luftskibshallen i Tønder den 17. november. Samme dag eller i dagene umiddelbart omkring den 17. november er, som vi nu erfarer, imidlertid også et luftskib, der opgives at være “Z 28”, sprunget i luften ved Fuhlsbüttel ved Hamborg; det påstås bestemt, at et tredje tysk luftskib i de samme dage er blevet ødelagt i Bitterfeldt (i preussisk Sachsen).

Syd for grænsen under krigen

De hjemløse og optantbørnene skal melde sig til lægsrullen

Landsrådskontoret i Haderslev bekendtgør den 10. december, at i medfør af en forordning fra Indenrigsministeren og krigsministeren af 28. oktober 1915 skal alle mandlige personer uden undersåtsret, der er fødte i tiden fra 2. august 1869 til 31. december 1898, melde sig til lægsrullen i tiden fra den 15. til 31. december 1915 hos den stedlige politimyndighed (Magistrat, borgmester, kommuneforstander, godsforstander). Ved anmeldelsen skal fremvises mulige militærpapirer og sådanne papirer, der kan give oplysning om deres egne, forældres eller søskendes undersåtsforhold.

Til de meldepligtige personer hører også optantbørnene.

Krigens hårdheder

Kådner Herman Jacobsen og hustru i Vester Sottrup har haft tre sønner med i krigen.

Af disse har den ældste, Kresten, der er omtrent 23 år gammel været såret to gange; for tiden er han atter med i kampene ved Jacobstadt. Den næstældste søn, Klavs, der var 21 år gammel faldt for tre måneder siden i Russisk Polen. Den 29. november modtog Herman Jacobsen og hustru meddelelse om, at deres tredje søn, den 19 år gamle Herman, var afgået ved døden på lazaret i Königsberg.

Dagen efter, den 30. november, måtte ifølge ”Hejmdal” faderen, kådner Herman Jacobsen selv, der er 45 år gammel, efter modtagen indkaldelsesordre møde i Flensborg, hvorfra han derpå endnu samme dag blev sendt til Metz for at få en militær uddannelse.

I hjemmet i Vester Sottrup sidder nu den sørgende hustru med 5 uforsørgede børn.

Kagebagning til jul.

Landråden i Sønderborg bekendtgør i kredsbladet: forbudet af 16. august 1915 mod bagning af kager af hvedemel i hjemmene sættes ud af kraft indtil den 31. december i år.

På samme tid frigives [tryksværteklat]reserverne til julebagning én [tryksværteklat]hvedemel á person til hver civil[tryksværteklat] i kredsen. Gær må dog ikke anvendes til bagningen. I ugen fra 13. til 19. december må der sælges så mange melmærker ud over det forskrevne kvanta, at hver husholdning kan få ½ pund hvedemel mere á person, hvis man ønsker det. I de to sidste uger af december er salget disse mærker ikke tilladt.

Studehandel

Gårdejer Nis Enemark solgte i torsdags 50 stude til handelsmand Simon fra Brunsbüttelkoog For 680 mark stykket. Studene skal leveres til foråret.

Kommuneforvalter Clausen Schmidt i Gestrup solgte samme dag 18 stude for 640 mark stykket. Gårdejer Peter Hansen i Gestrup, har solgt til kreaturhandler Wilken i Hamborg 36 stude for 665 mark stykket.

Peter Madsen i Roost har solgt 30 stude for 675 mark stykket.

Hjemme på orlov.

”Flensborg Avis” medarbejder J.N. Jensen, der fra krigens begyndelse har været med på vestfronten, kom i torsdags hjem på otte dages orlov.

Haderslev Privatbanks fallit.

Under 9. december 1915 bekendtgør Amtsretten i Haderslev følgende:

I fallitsagen over aktieselskabet Privatbankens formue i Haderslev har fælleskreditoren stillet andragende om at standse fallitsagen. Andragender og fallitkreditorernes samtykkende erklæringer ligger til kreditorernes eftersyn i retsskriverkontoret. Fallitkreditorerne kan inden en uge nedlægge indsigelse mod andragendet.

Hygum sogns ældste mand,

gamle bødker Nis Madsen på Hygum Gammelgård, der den 14. marts i år fyldte sit 93de år, afgik forrige søndag ved døden efter kun nogle få dages sygdom. Det er et langt, nøjsomt og virksomt liv, der her har fundet sin afslutning.