Spændende bog om Th. Hansen Hartung er kommet i nyt oplag

Senest ændret den 2. august 2018 10:35

Forlaget Hartung udgav i 2016 Theodor Hansen Hartungs erindringer under titlen: “En sønderjydes liv på godt og ondt.”

Bogen blev hurtigt udsolgt, men nu er den kommet i et nyt oplag.

Det er Hartungs egne erindringer, der ligger til grund for bogudgivelsen. De er nedskrevet i begyndelsen af 1950’erne. Bogen er meget velillustreret med talrige fotos og kort.

Theodor Hansen Hartung (1894-1960) oplevede mere, end de fleste: Han deltog som soldat i Første Verdenskrig 1914-1918; han var i 1920 betjent i CIS (den internationale politistyrke) under afstemningskampen i Sønderjylland; han blev efter Genforeningen i 1920 politibetjent i det noget urolige Højer, hvor det tyske mindretal stod stærkt, hvor nazismen efter 1933 hurtigt radikaliserede mange og hvor Hartung snart fandt sig selv i åben konfrontation med både tyske og danske nazister; han måtte gå under jorden under besættelsen 1944-1945, vendte tilbage til Højer efter krigen, men blev forflyttet til Strib ved Middelfart, fordi hans personlige sikkerhed ikke kunne garanteres pga. forholdene i Højer den urolige efterkrigstid.

Det er alt sammen meget velfortalt med en personlig tone, der svinger mellem det nøgternt konstaterende og det personligt indignerede. Man mærker som læser tydeligt Hartungs stærke personlighed og faste holdninger.

Her på hjemmesiden skal vi dog først og fremmes fokusere på hans oplevelser i Første Verdenskrig, som fylder ca. 80 af bogens i alt 205 velillustrerede sider.

Hartung blev indkaldt i oktober 1913 for at aftjene sin værnepligt ved Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 i Flensborg. Han tilhørte 4. kompagni (I. Bataljon). Hans krigserindringer begynder således med værnepligten – og de ydmygelser af rekrutterne, der fulgte med.

FR86 blev til straks i august 1914 sendt fronten og deltog i indmarchen i Belgien, kampene ved Tirlemont, Mons og endelig det store slag ved Marne, hvor den tyske hærs offensiv blev standset – eller, som Hartung skriver: “Her i Marne-slaget fik vi de klø, vi vistnok trængte til.” (s. 21). Nu var det tyskernes tur til at gå tilbage.

Hartung beskriver krigshandlingerne set fra den meniges synspunkt, hvor krigens rædsler veksler med den altid sultne soldats jagt på mad og drikke.

Begge de krigsførende parter gravede sig i efteråret 1914 ned.

Regimentet opholdt sig ved Ribecourt og Dreslingcourt, før de kort efter nytår 1915 kom til Moulin-sous-Touvent. Her blev FR86 som bekendt voldsomt decimeret et halvt år senere ved “Den sorte Dag ved Moulin” – men dette undgik Hartung, der lige omkring nytår blev udtaget sammen med 99 andre fra Bataljonen til at danne grundstammen i det nyoprettede Infanteri-Regiment Nr. 266.

Sammen med dette regiment kom han i stedet til Østfronten, hvor han deltog i de voldsomme kampe ved Augustowo. I marts 1915 blev han såret. Hans beskrivelser af kampene og forholdene på lazaretterne er ikke for sarte nerver.

Efter endt lazaretophold blev han sat til at uddanne rekrutter i Haderslev, men blev efter uoverensstemmelser med en overordnet sendt tilbage til fronten til sit gamle regiment, Füsilier-Regimenr Nr. 86, denne gang dog til 7. kompagni (II Bataljon). Regimentet lå da ved Somme-Py.

Hartung var med i det store slag ved Somme i juli 1916 og har nogle gode beskrivelser af både kammeratskab og de rystende oplevelser ved fronten. Han blev igen såret – formentlig i dagene lige omkring den 20. juli. (I det hele taget er fravær at præcise datoer fortællingens største svaghed).

Efter et fornyet lazaretophold kom han til rekreationskompagniet hos Reservebataljon Nr. 86 i Flensborg og senere blev han sendt på grænsebevogtning mod grænsen til Holland.

Efter nogen tid blev han atter erklæret “KV” (Kriegsverwendungsfähig – “anvendelig til krigsførelse”), og kom efter et par omveje til Reserve-Artillerie-Regiment Nr. 59 (RAR59). Her fik han en meget kort uddannelse i at skyde med 10,5 cm Haubitz. Han nåede at opleve Vestmagternes offensiver i 1918.

Han var efter eget ønske blevet artillerist, men det var ikke nødvendigvis noget godt bytte i forhold til infanteriet. For her i krigens slutfase var Vestmagterne blevet uhyggeligt dygtige til at sætte det tyske artilleri ud af spillet. Hartung oplevede endnu en gang at være helt tæt på døden, da en fuldtræffer dræbte alle mand og heste i hans stilling – med undtagelse af ham selv.

Men endelig var krigen forbi den 11. november 1918. Hartung giver udmærkede beskrivelse af de meniges jubel og af opgøret med særligt forhadte officerer.

Fra hans virke som betjent efter krigen har han noget meget interessante betragtninger om selvmordsraten blandt sønderjyske krigsdeltagere i 1920’erne.

Resten af bogen handler som nævnt om hans virke som politibetjent. Det er ret usædvanligt at finde erindringer af en CIS-betjent (han opholdt sig på Vadehavsøen Før under afstemningskampen).

Hartungs detaljerede beskrivelse af forholdene i Højer i 1920’erne, 1930’erne og under besættelsen har langt mere end bare lokalhistorisk interesse. De er naturligvis farvet af hans personlige anstrengte forhold til det tyske mindretal og af at være blevet skrevet i umiddelbar forlængelse af retsopgøret, som han finder alt for slapt. Hartung lægger ikke fingrene imellem og er ikke just forsonligt anlagt. Men han er et spændende bekendtskab, og forlaget Hartung skal have tak for at have gjort det muligt for en bredere kreds at lære ham nærmere at kende.

Bogen er på 203 sider og koster 200,- kr.

Den kan købes i boghandlen og på nedenstående adresser:

  • Museum mellem Slesvigs grænser, Rens
  • Sønderborg Slot, Sønderborg
  • Genforeningsmuseet, Christiansfeld
  • Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune

Eller den kan bestilles direkte hos forlaget på nedenstående adresse:

Forlaget Hartung
Strandbjerggårdsvej 10
4400 Kalundborg

e-mail: forlagethartung@yahoo.dk
eller telefon 50 92 66 45

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *