Den gotiske Udfordring

Skulle læserne ligge inde med breve, postkort eller andet, der er skrevet med gotisk eller vanskelig læsbar håndskrift og måske på tysk, tilbyder vi her at lægge en skanning ud på siden, som andre så kan hjælpe med at tyde.
I er også velkommen til at stille andre spørgsmål om uniformer, våben mv.
I kan sende en skanning (gerne i en opløsning på 300 dpi) til Hanne C. Christensen her.

Denne uges udfordring er et postkort til Johan Christian Gregersen (1879-1953) fra hustruen i januar 1918 .  Original i privateje 2025, scanning er indsendt til Sønderborg Slot.

Postkort dateret 28. januar 1918, der er sendt fra hustruen til Johan Christian Gregersen (1879-1953). Original i privateje 2025.
Postkort dateret 28. januar 1918, der er sendt fra hustruen til Johan Christian Gregersen (1879-1953). Original i privateje 2025.

2 tanker om “Den gotiske Udfordring”

  1. Møgeltønder d 28. Jan. 1918.

    Kære Johann! Jeg blev rigtignok
    overrasket, da jeg i dag modtog
    Pakken med Ravsmykkerne, Du har
    slet ikke skrevet noget om at Du
    havde købt dem, jeg siger hjertelig
    Tak derfor, jeg ved jo Du har gjordt
    det for at glæde mig, de er ogsaa
    ligefrem nydelige, men Kære, havde
    Du dog blot valgt en anden Genstand
    istedetfor Armbaandet, sjælden kønt
    er det men saadant Smykke passer
    ikke til mine grove Hænder, idethele
    taget er det en ting som jeg vist
    aldrig faar Lejlighed til at bruge.
    Gives der ikke Kæder til Halsen
    som kun lige kan nå om, eller
    f. Eks. Bæltespænder i den Art at Du
    kunde bytte det naar jeg sendte
    det. Det er jo en køn Erindring
    at have, men havde det været en Ting
    som jeg kunde bruge, havde det dog
    havt dobbelt Værd. De andre smaa
    Genstande kan jeg nok faa brug for, men
    Armbaandet er jo da det kostbareste

    1. Tak for den hurtige tydning.
      De omtalte smykker er skam stadigvæk i min kones varetægt. Armbåndet har hun selv brugt, men et af leddene er desværre gået i stykker.
      Kortet siger en del om Farmoderen, der vist var et yderst beskedent og ydmygt menneske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *