Den 23. var vi i Kvarter hos tysktalende Folk og havde et storartet Kvarter. Lille Juleaften sad vi i en varm Stue og talte om, hvorledes vi skulde tilbringe Julen.
Pludselig aabnes Døren og en Stemme raaber: „Sofort fertig machen und ausrucken!”
Det var os en slem Skuffelse. Det gik derefter en 6-7 Kilometer frem til Byen R., hvor der gaves Skytterne Ordre til at gaa frem i Skyttegravene. Jeg fik Ordre til at blive hos Ritmesteren som Melderytter og forblev derfor i Byen. Men Natten tilbragtes under aaben Himmel. Ved Daggry søgte vi at faa vore Heste under Tag, hvad der ogsaa lykkedes og vi begyndte saa smaat at tænke paa Juleaften.
Klokken 2½ fik jeg imidlertid Ordre til at bringe en Befaling til Byen K. Jeg naaede derhen, men maatte vente i længere Tid paa vor Major, og imens blev det mørk Nat. Jeg ventede her ganske alene, og Tankerne fløj uvilkaarligt mod Hjemmet til alle mine Kære.
Pludselig vækkedes jeg af mine Drømme ved Lyden af julesangen: „Glade Jul”. Den kom fra et Regiment Dragoner, som laa i en Vejgrøft, ca. 30 Meter fra mig. Den ene Julesalme fulgte efter den anden. Det var ikke, som naar man ellers hører Soldatersang. Jeg har aldrig hørt kønnere, festligere Julesang som denne, der her kom til mig i den ensomme Nat ud over de øde Sletter. Det blev med et den dejligste Julefest for mig, selv om al den jordiske Herlighed savnedes. Mine Tanker samlede sig til Bøn. Snart efter traadte Majoren frem. Jeg overbragte mit Bud og kunde ride tilbage igen.
Glad og fornøjet naaede jeg mit Kvarter. Nogle af Kammeraterne havde faaet et Juletræ pyntet, det hang oppe under Loftet af Mangel paa Plads. Jeg bandt min tro Hest, som altid staar sadlet, fordi den altid skal være parat.
Der var næsten ingen Plads til at sove. Jeg lagde mig derfor til Hvile foran Forbenene af min Hest, og hermed sluttede min Juleaften
Tag med museumsinspektør René Rasmussen i Museum Sønderjyllands magasiner og følg arbejdet med at finde genstande til en ny særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.
To halvautomatiske pistoler – Mauser C96 og Luger lange Pistole 08
To pistoler fra Første Verdenskrig har opnået en særlig ikonisk status: Mauser C96 og Luger P08 – også kaldet “Lange Pistole” eller “Artillerie-Luger”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her de to pistoler.
Fik du set de andre film?
Hygiejne – bager Andersens barbersæt fra Første Verdenskrig
Første Verdenskrig foregik for mange soldaters vedkommende i skyttegrave og dækningsrum. Mange mænd i små, fugtige rum i mange dage i træk giver ideelle betingelser for lus (og rotter). Soldaterne forsøgte efter bedste evne at holde en vis hygiejnisk standard, selvom det ikke altid var let.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her med udgangspunkt i et barbersæt om soldaterhygiejne.
Fik du set filmen om Heinrich Palmus?
Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.
Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.
Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.
Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.
Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.
Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra flyvemaskiner.
Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?
I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.
Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.
Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.
Fik du set filmen om Christian Delf og mobiliseringen?
Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.
Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf
Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?
Tag med museumsinspektør René Rasmussen i Museum Sønderjyllands magasiner og følg arbejdet med at finde genstande til en ny særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.
Russisk krigsfangehusflid
Ved de store slag på Østfronten i august-september 1914 tog tyskerne tusindvis af krigsfanger fra Zarens vidtstrakte rige: Russere, ukrainere, baltere osv.
Sammen med krigsfanger fra Vestfronten kom de i første omgang i store krigsfangelejre i Tyskland, men i begyndelsen af 1915 blev de fordelt på mindre lejre.
I Sønderjylland bl.a. i Løgumkloster og Bajstrup, men også mange andre lejre.
Efterhånden som krigen trak ud, blev de sendt på landbrugsarbejde på de sønderjyske gårde. Her udviklede der sig snart er særligt forhold til navnlig den dansksindede del af befolkningen.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om krigsfangerne – og om de mange fine ting, som de forærede deres værtsfamilier eller byttede sig til mad eller andet for.
Fik du set de andre film?
Hygiejne – bager Andersens barbersæt fra Første Verdenskrig
Første Verdenskrig foregik for mange soldaters vedkommende i skyttegrave og dækningsrum. Mange mænd i små, fugtige rum i mange dage i træk giver ideelle betingelser for lus (og rotter). Soldaterne forsøgte efter bedste evne at holde en vis hygiejnisk standard, selvom det ikke altid var let.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her med udgangspunkt i et barbersæt om soldaterhygiejne.
Krigsfrivillig Heinrich Palmus
Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.
Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.
Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.
Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.
Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.
Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra flyvemaskiner.
Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?
I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.
Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.
Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.
Fik du set filmen om mobiliseringen i 1914 og Christian Delfs naverstok?
Christian Delf og mobiliseringen
Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.
Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf
Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I dag er det et julekort til Midde Struck i Mølmark.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I dag er det et julekort til skoleelev Cathrine Carlsen i Majbøl på Als.
Tag med museumsinspektør René Rasmussen i Museum Sønderjyllands magasiner og følg arbejdet med at finde genstande til en ny særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.
Hygiejne – bager Andersens barbersæt fra Første Verdenskrig
Første Verdenskrig foregik for mange soldaters vedkommende i skyttegrave og dækningsrum. Mange mænd i små, fugtige rum i mange dage i træk giver ideelle betingelser for lus (og rotter). Soldaterne forsøgte efter bedste evne at holde en vis hygiejnisk standard, selvom det ikke altid var let.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her med udgangspunkt i et barbersæt om soldaterhygiejne.
Fik du set de andre film?
Heinrich Palmus
Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.
Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.
Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.
Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.
Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.
Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra flyvemaskiner.
Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?
I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.
Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.
Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.
Fik du set filmen om mobiliseringen i 1914 og Christian Delfs naverstok?
Christian Delf og mobiliseringen
Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.
Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf
Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?
Dette indlæg er nummer 8001, der er blevet publiceret siden maj 2014, hvor siden blev etableret.
Status med 8000 indlæg, kommentarer og sider pr. 23. november 2022.
Udover de 8000 indlæg er der er lagt næsten 12.600 sider på websitet, heraf er ca. 225 ikke personsider, men overordnede sider. Resten er personsider med oplysninger om krigsdeltagere.
Selvom der ikke længere bringes indlæg med “daglige nyheder” fra 1914-1918 er der stadig aktivitet både på og bag siden.
De mange kommentarer vidner om interessen for 1. verdenskrig og læsernes lyst til at stille spørgsmål og bidrage med viden.
Interessen ses også af besøgstallet som fortsat ligger omkring 18.000 pr. måned.
Den store interesse motiverer de frivillige til at fortsætte arbejdet med at finde oplysninger om krigsdeltagerne.
Tag med museumsinspektør René Rasmussen i Museum Sønderjyllands magasiner og følg arbejdet med at finde genstande til en ny særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.
Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra flyvemaskiner.
Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?
I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.
Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.
Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.
Fik du set filmen om mobiliseringen i 1914 og Christian Delfs naverstok?
Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf
Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?
Tag med museumsinspektør René Rasmussen i Museum Sønderjyllands magasiner og følg arbejdet med at finde genstande til en ny særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.
Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.
Musiker Lars Malm, der er kendt fra bandet Nordstrøm, fortolker på sit kommende album ’Menneske igen’ breve og dagbogsnotater, som den sønderjyske soldat Kresten Andresen skrev under Første Verdenskrig. Det beretter Magasinet Grænsen den 6. oktober 2022.
Videre hedder det i “Grænsen”:
En forsmag på albummet, der udkommer den 17. marts 2023, kan opleves ved to koncerter fredag den 18. november i Riddersalen på Sønderborg Slot, som præsenteres i samarbejde med Grænseforeningen Sønderborg og Museum Sønderjylland.
Jeg mødte Kresten for nogle år siden og blev forbløffet over, hvor lyslevende han fremstår i sine tekster, selvom han skriver fra et inferno af kanontorden og trommeild for over 100 år siden”, udtaler Lars Malm, der udgiver albummet under kunstnernavnet MALM.
”Krestens breve er tidløse og rummer skarpe og poetiske refleksioner, om hvad det vil sige at være ung og have håb og drømme for fremtiden. Jeg glæder mig til at fremføre sangene og håber, at de vækker genklang hos publikum”, siger Lars Malm.
Ved to de koncerter tager MALM publikum med ned i skyttegravenes mudder under Første Verdenskrig, hvor Kresten Andresen ufrivilligt er havnet som dansksindet sønderjyde. Kresten kæmper modvilligt krigen og den tyske sag, men mister livet som 25-årig i sommeren 1916 under Slaget ved Somme, der var et af krigens blodigste slag.
I alt deltog ca. 30.000 sønderjyder på tysk side under Første Verdenskrig, hvoraf ca. 6000 mistede livet.Koncerterne præsenteres i samarbejde med Grænseforeningen Sønderborg.
”Vi er meget glade for samarbejdet med Lars Malm, der med sine sange om Kresten Andresens oplevelser under Første Verdenskrig viser, hvordan man kan gøre historien levende i dag”, siger Else Tornbo, næstformand for Grænseforeningen Sønderborg.
Der er rabat for indehavere af årskort og medlemmer af venneforeningen.
Med på scenen er også Tomas Raae på bas og Andreas Fryland på trommer. Første udspil fra det kommende album hedder ’Klar Og Blå’ og kan allerede nu høres på streamingtjenester.
Lars Malm er desuden aktiv i Nordstrøm, der brød igennem i 2006 med sangen ’Berlin’ og siden da har udgivet en række albums, bl.a. ’Gnister’ fra 2015 med Søs Fenger.
Ved siden af musikken er Lars Malm uddannet historiker og gymnasielærer.
“Klar og blå” – sådan beskrev Kresten Andresen himlen over eksercerpladsen, da han gennemgik militærtræning, før han blev sendt i krig i 1914. Teksten inspirerede Lars Malm til albummets første single, der netop hedder “Klar og Blå”.
Musiker Lars Malm, der er kendt fra bandet Nordstrøm, fortolker på sit kommende album ’Menneske igen’ breve og dagbogsnotater, som den sønderjyske soldat Kresten Andresen skrev under Første Verdenskrig. Det beretter Magasinet Grænsen den 6. oktober 2022.
Videre hedder det i “Grænsen”:
En forsmag på albummet, der udkommer den 17. marts 2023, kan opleves ved to koncerter fredag den 18. november i Riddersalen på Sønderborg Slot, som præsenteres i samarbejde med Grænseforeningen Sønderborg og Museum Sønderjylland.
Jeg mødte Kresten for nogle år siden og blev forbløffet over, hvor lyslevende han fremstår i sine tekster, selvom han skriver fra et inferno af kanontorden og trommeild for over 100 år siden”, udtaler Lars Malm, der udgiver albummet under kunstnernavnet MALM.
”Krestens breve er tidløse og rummer skarpe og poetiske refleksioner, om hvad det vil sige at være ung og have håb og drømme for fremtiden. Jeg glæder mig til at fremføre sangene og håber, at de vækker genklang hos publikum”, siger Lars Malm.
Ved to de koncerter tager MALM publikum med ned i skyttegravenes mudder under Første Verdenskrig, hvor Kresten Andresen ufrivilligt er havnet som dansksindet sønderjyde. Kresten kæmper modvilligt krigen og den tyske sag, men mister livet som 25-årig i sommeren 1916 under Slaget ved Somme, der var et af krigens blodigste slag.
I alt deltog ca. 30.000 sønderjyder på tysk side under Første Verdenskrig, hvoraf ca. 6000 mistede livet.Koncerterne præsenteres i samarbejde med Grænseforeningen Sønderborg.
”Vi er meget glade for samarbejdet med Lars Malm, der med sine sange om Kresten Andresens oplevelser under Første Verdenskrig viser, hvordan man kan gøre historien levende i dag”, siger Else Tornbo, næstformand for Grænseforeningen Sønderborg.
Der er rabat for indehavere af årskort og medlemmer af venneforeningen.
Med på scenen er også Tomas Raae på bas og Andreas Fryland på trommer. Første udspil fra det kommende album hedder ’Klar Og Blå’ og kan allerede nu høres på streamingtjenester.
Lars Malm er desuden aktiv i Nordstrøm, der brød igennem i 2006 med sangen ’Berlin’ og siden da har udgivet en række albums, bl.a. ’Gnister’ fra 2015 med Søs Fenger.
Ved siden af musikken er Lars Malm uddannet historiker og gymnasielærer.
“Klar og blå” – sådan beskrev Kresten Andresen himlen over eksercerpladsen, da han gennemgik militærtræning, før han blev sendt i krig i 1914. Teksten inspirerede Lars Malm til albummets første single, der netop hedder “Klar og Blå”.
Grænseforeningens magasin “Grænsen”, der kan læses gratis on-line, indeholder altid interessante artikler om det dansk-tyske grænseland.
Denne gang er der to artikler med særlig interesse for læsere af denne side, nemlig:
Et interview med Lars Malm og hans helt nyskrevne sange, der er blevet til efter læsning af den kendte sønderjyske krigsdeltager Kresten Andresens feltpostbreve. Det er blevet til et helt konceptalbum.
Sangene kan høres live på Sønderborg Slot den 18. november.
En artikel om Tom Buk-Swientys seneste bog om sønderjyder i Tysk Østafrika 1915-1919.
Søndag den 16. oktober sendte Radio 4 et interview med forfatteren Tom Buk-Swienty om hans nyeste bog: “Safari fra Helvede”. Interviewet blev optaget på Sønderborg Slot.
Interviewet kan høres ved at klikke på nedenstående link:
Tirsdag den 8. november 2022 holder museumsinspektør René Rasmussen foredrag om “Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918”. Det sker på Restaurant Skamlingsbanken, Skamlingsvejen 123, Sjølund.
Arrangøren skriver bl.a.:
I Danmark er Første Verdenskrig ”den glemte krig” og i Tyskland er den overskygget af Anden Verdenskrig. Men i Sønderjylland er mindet om Første Verdenskrig stadig meget levende. Flere end 30.000 sønderjyder deltog i krigen – det svarer til ca. 80% af alle mænd mellem 18 og 45 år. Flere end 6.000 faldt. I de fleste sønderjyske familier er der en bevidsthed om slægtninge, der var med. Den sidste krigsveteran døde så sent som i 2003. Han boede i øvrigt i Kolding. Museumsinspektør ved Museum Sønderjylland; René Rasmussen vil med udgangspunkt i sønderjydernes egne oplevelser fortælle om sønderjyder i Verdenskrigen: Der deltog sønderjyder på næsten alle krigens fronter og i næsten alle våbenarter: Fra skyttegravene på Vestfronten til Østafrika, hvor andelen af sønderjyder i de tyske styrker var særligt stor. Fra dybt under havoverfladen i ubådene til højt på himlen i flyvemaskiner og luftskibe. Til foråret 2023 åbner en ny, stor særudstilling på Sønderborg Slot om sønderjyder og Sønderjylland i Første Verdenskrig 1914-1918.
Lørdag den 22. oktober kan du møde nogle af de frivillige fra Den store Krig på slægtsforskerdagen på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Norderstrasse 59 i Flensborg.
Den Slesvigske Samling ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig inviterer lørdag den 22. oktober 2022 til den 4. dansk-tyske slægtsforskerdag, der har
overskriften ”…hvem tror du egentlig at du er?”
Arrangementet giver rig mulighed for at møde slægtsforskere, lokalhistorikere, virksomheder og organisationer.
Dagen byder bl.a på foredrag på dansk og tysk, købe nye og gamle bøger, og mulighed for at se forskellige databaser med mere.
Den dansk-tyske slægtsforskerdag er en stor slægtsforskermesse for slægtsforskere med slægt på begge sider af den dansk-tyske grænse.
Musiker Lars Malm, der er kendt fra bandet Nordstrøm, fortolker på sit kommende album ’Menneske igen’ breve og dagbogsnotater, som den sønderjyske soldat Kresten Andresen skrev under Første Verdenskrig. Det beretter Magasinet Grænsen den 6. oktober 2022.
Videre hedder det i “Grænsen”:
En forsmag på albummet, der udkommer den 17. marts 2023, kan opleves ved to koncerter fredag den 18. november i Riddersalen på Sønderborg Slot, som præsenteres i samarbejde med Grænseforeningen Sønderborg og Museum Sønderjylland.
Jeg mødte Kresten for nogle år siden og blev forbløffet over, hvor lyslevende han fremstår i sine tekster, selvom han skriver fra et inferno af kanontorden og trommeild for over 100 år siden”, udtaler Lars Malm, der udgiver albummet under kunstnernavnet MALM.
”Krestens breve er tidløse og rummer skarpe og poetiske refleksioner, om hvad det vil sige at være ung og have håb og drømme for fremtiden. Jeg glæder mig til at fremføre sangene og håber, at de vækker genklang hos publikum”, siger Lars Malm.
Ved to de koncerter tager MALM publikum med ned i skyttegravenes mudder under Første Verdenskrig, hvor Kresten Andresen ufrivilligt er havnet som dansksindet sønderjyde. Kresten kæmper modvilligt krigen og den tyske sag, men mister livet som 25-årig i sommeren 1916 under Slaget ved Somme, der var et af krigens blodigste slag.
I alt deltog ca. 30.000 sønderjyder på tysk side under Første Verdenskrig, hvoraf ca. 6000 mistede livet.Koncerterne præsenteres i samarbejde med Grænseforeningen Sønderborg.
”Vi er meget glade for samarbejdet med Lars Malm, der med sine sange om Kresten Andresens oplevelser under Første Verdenskrig viser, hvordan man kan gøre historien levende i dag”, siger Else Tornbo, næstformand for Grænseforeningen Sønderborg.
Der er rabat for indehavere af årskort og medlemmer af venneforeningen.
Med på scenen er også Tomas Raae på bas og Andreas Fryland på trommer. Første udspil fra det kommende album hedder ’Klar Og Blå’ og kan allerede nu høres på streamingtjenester.
Lars Malm er desuden aktiv i Nordstrøm, der brød igennem i 2006 med sangen ’Berlin’ og siden da har udgivet en række albums, bl.a. ’Gnister’ fra 2015 med Søs Fenger.
Ved siden af musikken er Lars Malm uddannet historiker og gymnasielærer.
“Klar og blå” – sådan beskrev Kresten Andresen himlen over eksercerpladsen, da han gennemgik militærtræning, før han blev sendt i krig i 1914. Teksten inspirerede Lars Malm til albummets første single, der netop hedder “Klar og Blå”.
Udstillingsholdet er i fuld gang med at finde genstande frem til den kommende udstilling om Sønderjyderne i Første Verdenskrig.
Blandt genstandene er en del hjemmelavede prydgenstande, såkaldt “skyttegravshusflid”.
Her er et lille udvalg af museets ret store samling af sten. Senere bringer vi eksempler på skyttegravskunst i træ og metal.
De her viste genstande er navnlig udskåret af kalksten fra Nordfrankrig. Her blev der bl.a. udgravet tunneler ind under ingenmandsland for at placere sprængladninger under fjendens stillinger.
Det var en krigsførelse, som var fremtvunget af, at det ikke lod sig gøre at krydse ingenmandsland på jordoverfladen.
Vi kan sætte navn på rigtig mange af de soldater, der har været flittige.
Billedrammen i kridtsten bagest til højre er fremstillet af underofficer Otto Pfeffer fra Bro. Otto Pfeffer var under 1. verdenskrig Sergent ved 6. Kmp., Infanterie-Regiment Nr. 105.
Den lille mindesten lige foran med påskrift og foto mindes Anton Iversen fra Brøns, der faldt ved Verdun. Den har dog formentlig stået i hjemmet i Brøns og er næppe fremstillet i nærheden af fronten.
Forrest til højre en hilsen fra Moulin-sous Touvent.
De to brunlige til venstre er fra Østfronten. De hilser fra Düna (Daugava) i Hviderusland/Letland.
Sønderjysk Månedsskrift Nr. 7/2022 er netop udkommet. Der er i dette nummer hele to artikler om sønderjyder i Første Verdenskrig – sådan da!
For Arne Mays artikel om “Den falske løjtnant fra Aabenraa” er virkelig lidt ud over det sædvanlige: Løjtnant Axel Rudolph var egentlig født i Køln af en dansktalende mor. Under Første Verdenskrig blev han taget til fange på Østfronten. Det lykkedes ham at komme i den særlige krigsfangelejr ved Jurjeff-Polskij – og senere at komme med en fangetransport fra Rusland til krigsfangelejren i Hald ved Viborg.
Men der er mere endnu at berette om denne usædvanlige mand, der efter krigen i Flensborg blev en del af det danske mindretal, som i 1930’erne blev en succesforfatter af knaldromaner – og som endte sine dage med at blive henrettet af nazisterne i 1944. Læs selv videre!
Willy Frandsen fortæller om sin bedstefar, Hans Asmus Franzen, der mistede en arm i Første Verdenskrig – men klarede sig alligevel som landpost ved Aabenraa og senere kioskbud.
Af øvrige artikler er Helle Juhls artikel om den store stormflod i 1872, Egon Stenagers artikel om sanitetstjenesten i 1. slesvigske krig – og René Rasmussens bagsideartikel om overgeneral von Krogh, der ledede den danske hær i slaget ved Isted.
Hvordan får du fat i Sønderjysk Månedsskrift? Det er let nok! Man skal bare melde sig ind i Historisk Samfund for Sønderjylland.
Netop i år er det særligt fordelagtigt pga. foreningens 100-års jubilæum.
Historisk Samfund for Sønderjylland fylder nemlig i år 100 år, og det markeres med en flot jubilæumsgave – en helt ny, komplet Sønderjyllandshistorie.
Jubilæumsgaven er til alle medlemmer – også nye, der melder sig ind.
Medlemsfordelene er med andre ord ekstraordinære i år, hvor jubilæet bliver markeret på forskellig vis, bl.a. med en foredragsrække til efteråret og et stort jubilæumsarrangement på Folkehjem i Aabenraa lørdag den 12. november.
Der er gennem tiderne skrevet mange og omfattende udgaver af Sønderjyllands historie. Senest udgav Historisk Samfund for Sønderjylland for godt ti år siden Sønderjyllands Historie i to bind på tilsammen over 1000 sider. Det værk er udsolgt.
Nu er det så to af de bedste kendere af landsdelens historie, der er i gang med en svær opgave, nemlig på ca. 200 sider at formidle Sønderjyllands omskiftelige historie i så koncentreret form, at alle historisk interesserede både vil kunne overkomme det og samtidig få god viden af at læse den ny bog.
Forfatterne er forskningsleder Hans Schultz Hansen, Rigsarkivet Aabenraa, og enhedsleder Carsten Porskrog Rasmussen, Museum Sønderjylland.
Normalt udgives bøger ned henblik på salg. Det er også tanken med det nye værk. Men i anledning af jubilæet vil bogen ved udgivelsen til efteråret blive foræret til alle, der i 2022 er medlem af Historisk Samfund for Sønderjylland.
Dette tilbud gælder dermed ikke kun foreningens nu næsten 2000 medlemmer, men også alle, der i år melder sig ind i foreningen.
Udover jubilæumsbogen får medlemmerne som sædvanlig de otte numre af Sønderjysk Månedsskrift, sidst på året Sønderjyske Årbøger, foreningens tidligere udgivelser til favørpriser samt fri adgang til vores foredragsarrangementer.
Indmeldelse kan ske her på hjemmesiden under ”Bliv medlem” – eller ved at sende en mail til hssdj@hssdj.dk.
Foreningen HISTORIA inviterer til foredrag med museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland.
Foredraget bliver afholdt kl. 19:00 i Preben Hornungstuen i Studenternes hus på Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus.
Entré koster 25,-
Om foredraget:
Ved den store genforeningsfest på Dybbøl i 1920 fløj en flyvemaskine ind over Kongeskansen og nedkastede et Dannebrogsflag. Det blev allerede i samtiden spekuleret over, hvem piloten var og om det mon var for at genere H.P. Hanssen, der netop holdt sin tale i samme øjeblik?
Piloten var sønderjyden Christian L. Johannsen. Han var født i Bylderup sogn, men opvokset i Aabenraa, Flensborg og Hanved, hvor han fløj første gang allerede i 1911 i en hjemmebygget flyvemaskine.
Under Første Verdenskrig var han tysk krigsflyver på Vestfronten, og efter verdenskrigen var han pilot i Danmark, hvor han under navnet ”sønderjyden” fløj opvisninger, taxiflyvning,
faldskærmsudspring og almindelig ruteflyvning.
Efter et uheld med en trafikflyver flyttede han i 1928 til Tyskland.
Her var han flyvende avisbud og sprøjteflyver – afbrudt af to spektakulære langdistanceflyvninger: I 1929 fra London til Kina og i 1931 over Atlanten – som den første sønderjyde og som den anden dansker.
I 1930’erne blev han en del af den tyske genoprustning, og under 2. verdenskrig uddannede han piloter til Luftwaffe.
Efter krigen vendte han hjem til Danmark igen, hvor han førte et stille liv som lappeskrædder indtil sin død i 1972.
Foredraget bliver afholdt i Preben Hornungstuen i Studenternes hus på Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus.
Entré koster 25,-
Der er mulighed for at købe et Historia-medlemskab til 50,- og dermed få gratis entre resten af semestret!
Musikgruppen MALM udgiver første sang til det kommende album “Menneske igen”, bygget på sønderjyden Kresten Andresens breve og dagbøger fra Første Verdenskrig. Der er link til nummeret længere nede i teksten.
Man kan desuden begynde at glæde sig til en koncert med bandet i Riddersalen på Sønderborg Slot den 18. november 2022.
Kresten Andresen forsvandt i 1916 ved vestfronten i første verdenskrig den 8. august 26 år gammel. Han blev indkaldt til den tyske hær i august 1914, men kæmpede som dansksindet modvilligt den tyske sag.
Kresten Andresen i uniform
Projektet bygger på Kresten Andresens utrolig fine blanding af skarpe beskrivelser og iagttagelser af personer og oplevelser samt passager med stor poesi og refleksion.
Sangen “Klar og blå” bygger på et dagbogsnotat fra den 14. august 1914. Kresten befinder sig på dette tidspunkt på kasserne i Flensborg, hvor han optrænes som soldat og venter på at blive sendt til fronten. Han skriver “Himlen er så klar og blå, som var der fred i hele verden nu”, som udtrykker (tidløse) tanker om at være i krydsfeltet mellem krig og fred, mellem frygt og spænding. “
Klar og Blå” er samtidig en popsang med et stænk ungdommelig optimisme.
Ophavsmanden bag projektet er Lars Malm der har en baggrund i bandet Nordstrøm, og er historiker og underviser.
Kan høres på Spotify og andre digitale musiktjenester (Spotify):
Museumsinspektør René Rasmussen holder fordrag om den sønderjyske pilot Christian L. Johannsen (1890-1972) og hans begivenhedsrige liv:
Historisk Forening for Gråsten By og Egn skriver:
“I kan glæde jer til på mandag, hvor sæsonens første foredrag i foreningen finder sted.
Vi skal høre museumsinspektør René Rasmussen fortælle den spændende historie om den vilde pilot fra Sønderjylland, der havde et noget mere spændende liv end de fleste.
Ved den store genforeningsfest på Dybbøl i 1920 fløj en flyvemaskine ind over Kongeskansen og nedkastede et Dannebrogsflag. Det blev allerede i samtiden spekuleret over, hvem piloten var og om det mon var for at genere H.P. Hanssen, der netop holdt sin tale i samme øjeblik?
Piloten var sønderjyden Christian L. Johannsen. Han var født i Bylderup sogn, men opvokset i Aabenraa og Flensborg, hvor han fløj første gang allerede i 1911 i en hjemmebygget flyvemaskine.
Under Første Verdenskrig var han tysk krigsflyver på Vestfronten, og efter verdenskrigen var han pilot i Danmark, hvor han under navnet ”sønderjyden” fløj opvisninger, taxiflyvning, faldskærmsudspring og almindelig ruteflyvning. Han var involveret i forbryderjagt og deltog i stumfilm.
Efter et uheld med en trafikflyver flyttede han i 1928 til Tyskland. Her var han flyvende avisbud og sprøjteflyver – afbrudt af to spektakulære langdistanceflyvninger: I 1929 fra London til Kina og i 1931 over Atlanten – som den første sønderjyde og som den anden dansker.
I 1930’erne blev han en del af den tyske genoprustning, og under 2. verdenskrig uddannede han piloter til Luftwaffe. Efter krigen vendte han hjem til Danmark igen, hvor han førte et stille liv som lappeskrædder indtil sin død i 1972.
Hele denne historie (og mange flere detaljer) fandt René Rasmussen ud af, da han begyndte at bore i historien om den ukendte pilot over Dybbøl. Han fandt også originale filmklip fra tiden, med Christian Johannsen.
Kom og hør den utrolige historie. Foredraget starter kl 19, mandag d. 19.9., og finder sted i BHJ-salen i Ahlmannsparken i Gråsten. Det koster 100 kr, og forfriskning kan købes.”
“En safari fra Helvede” hedder den nyeste bog af den kendte forfatter og historiker Tom Buk-Swienty.
Bogen har undertitlen: “Nis Kock og sønderjyderne, der i 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig mission til Afrika og endte som jaget vildt.”
Mød forfatteren Tom Buk-Swienty på Sønderborg Slot den 13. september kl. 15:00, hvor han vil præsentere sin nye bog: “En safari fra helvede”.
Den handler om den utrolige – men i dag næsten glemte – historie om de forholdsvis mange sønderjyder, der deltog i Første Verdenskrig i Tysk Østafrika (det nuværende Tanzania).
Bogen præsenteres i Riddersalen på Sønderborg Slot tirsdag den 13. september kl. 15:15. Det vil være muligt at købe et eksemplar af bogen og få den signeret af forfatteren selv.
Her har du chancen for at købe en tidlig og personlig julegave!
Der er gratis adgang fra kl. 15:00 til slottet for gæster til bogpræsentationen.
Tom Buk-Swienty vil selv præsentere bogen i et kort foredrag.
Historisk Samfund for Sønderjylland fylder i år 100 år, og det markeres med en flot jubilæumsgave – en helt ny, komplet Sønderjyllandshistorie.
Jubilæumsgaven er til alle medlemmer – også nye, der melder sig ind.
Medlemsfordelene er med andre ord ekstraordinære i år, hvor jubilæet bliver markeret på forskellig vis, bl.a. med en foredragsrække til efteråret og et stort jubilæumsarrangement på Folkehjem i Aabenraa lørdag den 12. november.
Der er gennem tiderne skrevet mange og omfattende udgaver af Sønderjyllands historie. Senest udgav Historisk Samfund for Sønderjylland for godt ti år siden Sønderjyllands Historie i to bind på tilsammen over 1000 sider. Det værk er udsolgt.
Nu er det så to af de bedste kendere af landsdelens historie, der er i gang med en svær opgave, nemlig på ca. 200 sider at formidle Sønderjyllands omskiftelige historie i så koncentreret form, at alle historisk interesserede både vil kunne overkomme det og samtidig få god viden af at læse den ny bog.
Forfatterne er forskningsleder Hans Schultz Hansen, Rigsarkivet Aabenraa, og enhedsleder Carsten Porskrog Rasmussen, Museum Sønderjylland.
Normalt udgives bøger ned henblik på salg. Det er også tanken med det nye værk. Men i anledning af jubilæet vil bogen ved udgivelsen til efteråret blive foræret til alle, der i 2022 er medlem af Historisk Samfund for Sønderjylland.
Dette tilbud gælder dermed ikke kun foreningens nu næsten 2000 medlemmer, men også alle, der i år melder sig ind i foreningen.
Udover jubilæumsbogen får medlemmerne som sædvanlig de otte numre af Sønderjysk Månedsskrift, sidst på året Sønderjyske Årbøger, foreningens tidligere udgivelser til favørpriser samt fri adgang til vores foredragsarrangementer.
Indmeldelse kan ske her på hjemmesiden under ”Bliv medlem” – eller ved at sende en mail til hssdj@hssdj.dk.
Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg skriver:
Museumsinspektør René Rasmussen fra Sønderborg Slot fortæller om Christian L. Johannsens begivenhedsrige liv. På grund af hans næsten utrolige oplevelser kan man også kalde ham for Sønderjyllands Charles Lindbergh.
Glæd jer til en spændende foredragsaften på Flensborg Bibliotek. Foredraget livestreames til bibliotekerne i Slesvig og Husum.
Ved den store genforeningsfest på Dybbøl i 1920 fløj en flyvemaskine ind over Kongeskansen og nedkastede et Dannebrogsflag.
Det blev allerede i samtiden spekuleret over, hvem piloten var og om det mon var for at genere H.P. Hanssen, der netop holdt sin tale i samme øjeblik?
Fra grænselandet
Piloten var sønderjyden Christian L. Johannsen. Han var født i Bylderup sogn, men opvokset i Aabenraa, Flensborg og Hanved, hvor han fløj første gang allerede i 1911 i en hjemmebygget flyvemaskine.
Under Første Verdenskrig var han tysk krigsflyver på Vestfronten, og efter verdenskrigen var han pilot i Danmark, hvor han under navnet ”Sønderjyden” fløj opvisninger, taxiflyvning, faldskærmsudspring og almindelig ruteflyvning.
Første sønderjyde over Atlanten
Efter et uheld med en trafikflyver flyttede han i 1928 til Tyskland. Her var han flyvende avisbud og sprøjteflyver – afbrudt af to spektakulære langdistanceflyvninger: I 1929 fra London til Kina og i 1931 over Atlanten – som den første sønderjyde og som den anden dansker.
I 1930’erne blev han en del af den tyske genoprustning, og under 2. verdenskrig uddannede han piloter til Luftwaffe.
Efter krigen vendte han hjem til Danmark igen, hvor han førte et stille liv som lappeskrædder indtil sin død i 1972.
Foredrag ved Museumsinspektør René Rasmussen
Museumsinspektør René Rasmussen fra Sønderborg Slot fortæller om Christian Johannsens – som man kan kalde Sønderjyllands Charles Lindbergh – begivenhedsrige liv og næsten utrolige oplevelser.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer, udrustning og andet fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
Vi har de seneste mange uger delt fotos af uniformsjakker – og der er da også endnu rigeligt at tage af! Men denne gang har vi valgt at vise en serie tyske hæderstegn for sårede 1914-1918 (Abzeichen für Verwundete).
Vi har i samlingerne temmelig mange sorte mærker, noget færre sølvfarvede og kun ganske få i guldfarvede.
Hæderstegnet blev indstiftet den 3. marts 1918 af kejser Wilhelm II. I begyndelsen blev hæderstegnet kun tildelt sårede soldater i de preussiske stater. Fra 11. marts 1918 blev det også tildelt i kongeriget Bayern, og fra 8. juli 1918 kunne hæderstegnet også tildeles sårede i forsyningstropperne.
Hæderstegnet blev fremstillet i blikplade i oval form og presset ned over en patrice i ophøjet, retvendt relief, hvorved motivet fremkom.
På en kornet baggrund ses en tysk stålhjelm (model 1916) på 2 korslagte antikke sværd. Randen er en laurbærkrans med
sløjfe. På bagsiden er loddet en nål (lodret), så tegnet kunne fastgøres til soldatens uniform. Det blev anbragt på venstre side af brystet under eventuelt tildelte krigsmedaljer.
Hæderstegnet blev fremstillet i 3 versioner:
Sort blev tildelt, når man havde været såret 1-2 gange.
Sølvfarvet blev tildelt, når man havde været såret 3-4 gange.
Guldfarvet blev tildelt, når man havde været såret 5 eller flere gange.
Det er meget sigende for Tysklands tilstand, at man i 1918 sendte mænd i krig, der havde været såret fem eller flere gange!
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer, udrustning og andet fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
Vi har de seneste mange uger delt fotos af uniformsjakker – og der er da også endnu rigeligt at tage af! Men denne gang har vi valgt at vise en foreningsfane for veteranforeningen (kammeratskabsforeningen) for tidligere soldater i Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86.
Regimentet blev opstillet i Flensborg i august 1914. Det bestod af reservister fra lokalområdet, hvilket betød, at der var ekstremt mange sønderjyder i dette regiment. Blandt de mest kendte er Kresten Andresen fra Ullerup.
Veteranforeningerne skulle traditionelt samle tidligere soldater til kammeratligt samvær. Her kunne man mødes og tale med andre veteraner, som man havde delt skæbne med under krigen og som derfor vidste nøjagtig, hvad man havde oplevet.
Foreningerne skylle styrke og vedligeholde soldaterkammeratskabet – og som regel også vedligeholde troskaben mod kejser og fædreland.
Det er også baggrunden for, at de dansksindede sønderjyder i 1936 stiftede DSK – Foreningen af Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere – som et dansk (og demokratisk) alternativ til de tyske kammeratskabsforeninger, der i 1930’erne var blevet stærkt påvirkede af nazismen.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en uniformsjakke (Waffenrock) for en Gefreiter ved Dragoner-Regiment (schleswig-holsteinisches) Nr. 13.
Til uniformen hører bukser og hue. Har tilhørt gårdejer J. Bonefeld, Ringbækgård ved Sønderborg. Han tjente 1899-1902 ved regimentets 5. eskadron i Metz.
Vi bringer en efterlysning: i foråret 1918 blev en soldat ved navn Herbert Hansen fra New Zealand taget til fange. Han havnede på et tysk lazaret, hvor en sygepasser tog sig særligt af ham.
Sygepasseren hed også Hansen og kom fra “Schleswig, Denmark”. Det tyder jo på, at han kan have været sønderjyde – og velsagtens også dansksindet, siden han nævnte Danmark.
Herbert Hansens efterkommere vil gerne i kontakt med denne Hansen fra “Schleswig, Denmark”.
Men der er rigtig mange sønderjyder ved navn Hansen! På vore lister over krigsdeltagere, som omfatter ca. 12.000 navne ud af de i alt 30-35.000 krigsdeltagere, hedder lige ved 750 personer Hansen! Den eftersøgte Hansen kan meget vel allerede være på listen – eller også er han blandt de knap 1.500 Hansen’er, der endnu mangler på siden.
Flensborg Avis bringer i dag en artikel om sagen, som vi med tilladelse fra avisen bringer neden for.
Har du oplysninger om den eftersøgte Hansen, så skriv en kommentar til dette opslag eller kontakt journalist Jens Nygård på jn@sydslesvig.net
Sue og Frederick leder efter en redningsmand fra grænselandet
At Sue Hansen fra New Zealand i det hele taget eksisterer, skyldes en ufrivillig krigsdeltager fra det dansk-tyske grænseland,
der i foråret 1918 under Første Verdenskrig hjalp hendes dødssyge bedstefar, der var blevet taget til fange af tyskerne. Hjælpen
skyldtes først og fremmest, at de begge hed Hansen. Nu forsøger familien at finde frem til redningsmandens efterkommere.
HISTORIE
Jens Nygaard
jn@sydslesvig.net
Auckland. Den 16. april 1918 blev Herbert – også kaldet Bert – Hansen taget til fange af tyskerne. Det var under Første Verdenskrig, og Bert Hansen røg i fangenskab under en af de store tyske offensiver, der dog var de sidste krampetrækninger, inden tyskerne tabte krigen.
Bert Hansen var fra New Zealand, og efternavnet havde han fra en kaptajn Hansen, der flere generationer i forvejen var udvandret fra
det dansk-tyske grænseland.
Bert blev taget til fange i Meteren i Frankrig og blev først holdt under lås og slå sammen med flere hundrede andre i en våd kælder i nærheden af byen Armentiéres. Om dagen var fangerne tvunget
til at læsse og losse tyske tog, og om natten måtte de prøve at sove i den fugtige kælder.
Maden var rædselsfuld. Efter nogen tid blev de ført til det såkaldte Fort McDonald i nærheden af byen Lille i Frankrig – i den lille by
Mons-en-Barouel. Her var forholdene ikke meget bedre.
– Min bedstefar blev meget syg i Fort McDonald, fortæller hans barnebarn, Sue Hansen fra New Zealand.
En af Berts medfanger tog hans temperatur, og da den var meget høj, bad han tyskerne om at sende en læge. Efter en times tid kom der
en sygepasser (medical sergeant), men han var ret vrangvillig og sagde, at de jo havde taget temperaturen om morgenen, at han ikke var ret syg, og at han ville sende nogle aspiriner.
Da sygepasseren gik, spurgte han til Berts navn.
– Herbert Hansen lød svaret.
– Hvordan staver du efternavnet, spurgte sygepasseren.
– H-a-n-s-e-n, lød svaret.
Schleswig, Denmark
Sygepasseren virkede meget overrasket, og han skiftede
hurtigt mening med hensyn til aspirinerne. I stedet tilkaldte
han to sygehjælpere med en båre og fik Bert Hansen indlagt på sygeafdelingen.
– Her var han utroligt hjælpsom og kom med to nye tæpper til mig, ligesom han bragte mig noget af sin egen mad fra kantinen, skrev
Bert Hansen senere i sine krigserindringer.
Efter at Bert Hansen var blevet godt installeret, kom sygehjælperen og satte sig ved siden af hans seng og spurgte, hvor hans familie oprindeligt stammede fra. – Schleswig, Denmark, lød svaret fra den sengeliggende.
– Det tænkte jeg nok, sagde sygehjælperen.
– Dit navn staves med et e, og det er akkurat det samme som mit efternavn. Måske er vi ligefrem i familie med hinanden.
Til Belgien
Det viste sig, at sygepasseren var dansksindet og havde
meget lidt til overs for tyskerne, og han blev glad, da
Bert sagde, at han håbede, at der snart ville komme fred
til Slesvig og Holsten. Sygepasseren sørgede for, at Bert
Hansen blev overført til et fint lille lazaret i en kirke i
Belgien. Her var forholdene heller ikke i top – men langt
bedre end i fortet.
Inden Bert Hansen tog afsted til det lille lazaret, forsøgte han at pille
lusene af sig selv. Det blev til 284 af slagsen.
– Hvis jeg havde heddet Jones eller Smith, tvivler jeg meget på, at jeg ville have overlevet opholdet på Fort McDonald, skrev Bert Hansen
senere, da han efter krigens afslutning var vendt tilbage til New Zealand.
Ifølge hans eget udsagn var forholdene i det lille lazaret i Leuze i Belgien, i nærheden af Tournai, de bedste, han oplevede som krigsfange. Der var to tæpper til hver fange, og maden var rigelig. Det var muligt at købe ind i den nærliggende by for fangerne
– hvis de kunne fremskaffe nogle penge – og en gang om ugen kom den lokale politibetjent med blandt andet kogte æg og mælk.
Den ukendte redningsmand fra det dansk-tyske grænseland sørgede for, at Bert Hansen blev overført til et lazaret i en lille kirke i Belgien. Det reddede efter hans families mening hans liv. Privatfoto
Vil sige tak
Sue Hansen er nu kommet op i årene, og hendes far Frederick,
Berts søn, bliver snart 90 år.
– Vi vil meget gerne prøve at finde frem til efterkommerne
af den sygepasser, der reddede min bedstefars liv, fortæller Sue Hansen. På sin vis reddede han også både hendes eget og hendes fars liv. Hvis Bert Hansen var død i Frankrig, ville de aldrig være
blevet født.
Det er især et udpræget ønske hos Frederick Hansen, at han gerne vil have en eller anden kontakt til sygepasserens efterkommere, så han kan sige tak til dem, inden han dør.
Problemet er, at der ikke er meget at gå efter: Bert Hansen oplyste aldrig sygepasserens fornavn, eller hvor han kom fra i grænselandet.
Det er muligt – Og der var jo mange ufrivillige krigsdeltagere fra det
dansk-tyske grænseland, der hed Hansen, fortæller historikeren
René Rasmussen fra Museum Sønderjylland. Han er en af hovedpersonerne bag Facebook-siden Sønderjyderne og den store
krig 1914-18, og via denne side, der har haft og stadig har meget store besøgstal, er mange folk blevet ført sammen.
– Så det er ikke umuligt, siger René Rasmussen.
I september har Sue Hansen en plan om at komme til
Europa og i givet fald måske mødes med efterkommerne af den ukendte sygepasser.
Så hvis læsere af denne artikel har en idé om, hvem det
kunne være, kan de kontakte avisen.
Samtidig vil artiklen også blive publiceret på Facebooksiden.
Så måske lykkes det Sue og Frederick at finde den ukendte
redningsmand.
Bert – eller Herbert – Hansen, siddende, kunne takke en sygepasser fra det dansk-tyske grænseland for, at han overlevede Føste Verdenskrig PrivatfotoBert Hansens efterkommere. Sue Hansen, stående bagest, kommer i september til Europa og håber at kunne møde redningsmandens efterkommere. Det er hendes snart 90-årige far Fredericks (t.h.) højeste ønske at kunne sige tak, inden han dør. Privatfoto
