Senest ændret den 1. oktober 2022 11:39
Foreningen HISTORIA inviterer til foredrag med museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland.
Foredraget bliver afholdt kl. 19:00 i Preben Hornungstuen i Studenternes hus på Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus.
Entré koster 25,-
Om foredraget:
Ved den store genforeningsfest på Dybbøl i 1920 fløj en flyvemaskine ind over Kongeskansen og nedkastede et Dannebrogsflag. Det blev allerede i samtiden spekuleret over, hvem piloten var og om det mon var for at genere H.P. Hanssen, der netop holdt sin tale i samme øjeblik?
Piloten var sønderjyden Christian L. Johannsen. Han var født i Bylderup sogn, men opvokset i Aabenraa, Flensborg og Hanved, hvor han fløj første gang allerede i 1911 i en hjemmebygget flyvemaskine.
Under Første Verdenskrig var han tysk krigsflyver på Vestfronten, og efter verdenskrigen var han pilot i Danmark, hvor han under navnet ”sønderjyden” fløj opvisninger, taxiflyvning,
faldskærmsudspring og almindelig ruteflyvning.
Efter et uheld med en trafikflyver flyttede han i 1928 til Tyskland.
Her var han flyvende avisbud og sprøjteflyver – afbrudt af to spektakulære langdistanceflyvninger: I 1929 fra London til Kina og i 1931 over Atlanten – som den første sønderjyde og som den anden dansker.
I 1930’erne blev han en del af den tyske genoprustning, og under 2. verdenskrig uddannede han piloter til Luftwaffe.
Efter krigen vendte han hjem til Danmark igen, hvor han førte et stille liv som lappeskrædder indtil sin død i 1972.
Foredraget bliver afholdt i Preben Hornungstuen i Studenternes hus på Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus.
Entré koster 25,-
Der er mulighed for at købe et Historia-medlemskab til 50,- og dermed få gratis entre resten af semestret!