Youtubekanalen The Great War Channel fortsætter i et nyt og længere format, der handler om efterkrigstiden.

Ny vært er: Jesse Alexander.

Denne gang handler det om borgerkrigen i Rusland.

Møde i F. K.s eksekutive Komité
I Anl. af Henvendelsen fra C. I. S. af 8. Aug. 1919 vedtog den eksekutive Komité 20. s. M. følgende Indstilling til Øverste Raad:

Efter at den eksekutive Komité har gjort sig bekendt med det af den internationale Kommission fremsatte Ønske, foreslaar den enstemmigt:

a) at Kommissionen skal kunne sende en Delegeret til Flensborg;

b) at der tilstilles den tyske Delegation en Note, hvori den underrettes om denne Afgørelse, og hvori den anmodes om, at Kommissionens Delegerede maa blive sat i Forbindelse med hele Afstemnings-Omraadets tyske Myndigheder, saaledes at den internationale Kommissions fremtidige Virksomhed allerede nu kan blive forberedt paa Stedet selv.

De tyske Øvrigheder bør af deres Regering instrueres i Overensstemmelse hermed.

Øverste Raad godkendte 22. s. M. denne Indstilling, hvis Indhold derefter straks blev meddelt C. I. S. i Kbhvn.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

»De 23 « og Mellemslesvigsk Udvalg i Flensborg
I Flensborg afholdt den samlede Bestyrelse for Mellemslesvigsk Udvalg og det af Vælgerf. Best. og Tilsynsr. udtraadte Mindretal 22. Aug. 1919 et fælles Møde, i hvilket vedtoges følgende Resolution og Skrivelser (Grænsev., I, S. 134 ff.) :

Resolution

Undertegnede 23 Medlemmer af Vælgerf. Best. og Tilsynsr., som ikke længere vil bære Ansvaret for Vælgerforeningens Beslutninger, fordi den har nægtet at føre Kravet om Rømning af 3. Zone frem og derefter nægtede at gaa med til nye Valg, er overbeviste om, at Befolkningens Flertal i fuldeste Maal er enigt med os om, at Danskheden i 2. Zone skal have al den Støtte, som paa nogen Maade kan ydes, og at Kravet om Rømning af 3. Zone, som efter danske og tyske Røster har afgørende Betydning for Afstemningen i 2. Zone, bør gøres gældende med største Energi.

Vi fastholder Rømningskravet som en bydende Nødvendighed og fastholder Kravet om, at der udskrives almindelige Valg til Vælgerf. Tilsynsr., for at Befolkningens Vilje kan komme frem.

Opgivelsen af Rømningen af 3. Zone har i den Grad givet den tyske Agitation Vind i Sejlene, at den har løftet Hovedet stærkt i 1. Zone, hvor den tillige udnytter den dybtgaaende Uro, som Valutaspørgsmaalet har fremkaldt i alle Befolkningskredse.

Ved Løsningen af Valutaspørgsmaalet hævder vi, at den sønderjydske Befolkning har et berettiget Krav paa en Ordning, der giver faste og almengyldige Regler for en Udligning af de ved den tyske Marks synkende Værdi hidførte højst ulykkelige Forhold og ogsaa økonomisk set yder os en fuldt betrygget Fremtid. Vi har den faste Tillid til det danske Folk, at det baade har Evne og Vilje til at gennemføre en saadan Ordning.

Resolutionen undertegnedes af de samme 23, som underskrev Mindretalserklæringen af 16. s. M., samt af Mellemslesvigsk Udvalgs 4 Medlemmer: J. C. Paulsen, J. E. Bossen, Andreas Grau og E. Christiansen.

Skrivelse til Statsministeren

De undertegnede beder den højtærede Statsminister forelægge efterfølgende Henvendelse for Regering og Rigsdag:

Den samlede Bestyrelse for Mellemslesvigsk Udvalg, der i Vinter blev oprettet som særlig Repræsentation for den danske Befolkning i Flensborg og Mellemslesvig, og den udtraadte Gruppe af den nordslesvigske Vælgerf. Best. og Tilsynsr., som omfatter alle Tilsynsraadets Medlemmer fra 2. Zone samt en Række Medlemmer fra forskellige Egne af 1. Zone, beder den danske Regering og Rigsdag om at understøtte Kravet om Rømning af 3. Zone, fordi denne efter vor Overbevisning er afgjort nødvendig til at sikre fuld Afstemningsfrihed i 2. Zone, hvis danske Befolkning trænger til virksom Støtte.

Naar de tyske Tropper og Forvaltningsembedsmænd kun behøver at flytte nogle faa Kilometer syd for Flensborg — Landraaden for Flensborg Landkreds kan forblive inden for sit Amts Grænse —, fjernes det Pres, som de hidtilværende Magthavere har lagt paa Befolkningen i 2. Zone, kun meget mangelfuldt. Slettelsen af Rømningen til Slien—Danevirke—Frederiksstad har været en Triumf for den tyske Agitation, som har bevirket, at denne nu endog har løftet Hovedet i 1. Zone, og at Magthaverne har søgt at styrke Afhængighedsfølelsen i 2. Zone ved den Forsikring, at 2. Zone nu heller ikke vilde komme til Danmark. Den 15. Juli gav en Taler fra Det tyske Udvalg paa et Møde i Flensborg at forstaa, at naar 3. Zone blev rømmet, var Flensborg fra et tysk Standpunkt stærkt truet.

Til Trods for de offentliggjorte Udtalelser fra Medlemmer af den internationale Kommission, som kun vedrører deres egen Magtfuldkommenhed, anser vi det ikke for umuligt, men for meget sandsynligt, at Kravet kan gennemføres, naar det støttes af Danmarks Regering og Rigsdag. Slettelsen af 3. Zone, hvorved Rømningen gled med ud, er sket af Hensyn til den danske Regerings Ønske, som støttedes paa en Rigsdags-Udtalelse. Naar Regering og Rigsdag fremhæver, at de ikke har ønsket Rømningsgrænsen fra Fredstraktat-Udkastet af 7. Maj forandret, og lægger megen Vægt paa at faa den genoptaget, er der begrundet Udsigt til, at dette Ønske tages til Følge. Forhandlingerne i det engelske Underhus og den Rapport, som Ordføreren for det franske Kammers Fredstraktat-Udvalg har afgivet, bekræfter dette paa afgørende Maade (jvf. S. 273).

Da der fra første Færd inden for den danske Pariser-Delegation har været Enighed om, at Rømningsgrænsen skulde lægges Syd for 2. Zones Sydgrænse, da den nordslesvigske Vælgerf. Tilsynsr. 4. Juli enstemmigt
har erklæret Rømningen af 3. Zone for bydende nødvendig, og da den danske Befolkning i 2. Zone tillægger denne Rømning afgørende Betydning, henstiller vi til Regering og Rigsdag ikke at lægge denne Sag til Side, inden alt er prøvet for at yde den fornødne Støtte til den Del af den dansk-slesvigske Befolkning, som trænger haardest til den.

Samtidig afsendte Vælgerf.’s Mindretal en

Skrivelse til Rigsdags partiernes sønderjydske Udvalg

Vi tillader os at meddele det sønderjydske Udvalg, at 23 Medlemmer af den nordslesvigske Vælgerf. Best. og Tilsynsr., da Kravet om Nyvalg afvistes af Flertallet paa et Møde 16. August, er udtraadt som en særlig Gruppe, der i Samarbejde med Mellemslesvigsk Udvalg selvstændigt vil fremføre sine Ønsker, indtil der er foretaget Nyvalg til Vælgerf. Tilsynsr.

Vi tillader os samtidig at fremsende Afskrift af en Henvendelse til Regeringog Rigsdag, som er tilstillet Statsministeren.

Endelig vedtog Mindretallet som Svar paa et Spørgsmaal fra H. P. Hanssen i Mødet 16. Aug. 1919 om, hvorvidt »de 23« vilde deltage i Udvalgenes Arbejde, følgende

Skrivelse til H. P. Hanssen

Vore Meningsfæller i Aktionsudvalget vil ikke give Møde. Derimod vil de, der har Sæde i de andre Udvalg, ikke principielt nægte at fortsætte deres Arbejde, forudsat at Udvalgsbeslutningerne forelægges for os til Drøftelse.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Det var artilleriet, der blev den dominerende våbenart i Første Verdenskrig. I denne udsendelse fortæller historikeren Indy Neidell på fransk. tysk og britisk artilleri ved udbruddet af Første Verdenskrig.

I nedenstående udsendelse fra Military History Visualized fortælles der om udviklingen af artilleri og artilleri-taktik i Første Verdenskrig.

Grev Bent Holstein sendte 20. Aug. 1919 flere af Delegationerne ved Fredskonf. og Formanden for dennes eksekutive Komité, André Tardieu, en Skrivelse, i hvilken han paaviste Modsigelserne mellem Teksterne i Traktaten og de all. og ass. Magters Svarskrivelse af 16. juni til den tyske Delegation, og fortsatte:

Af dette kortfattede Sammendrag fremgaar, at

1) Følgeskrivelsen og Svar-Skrivelsen af 16. Juni dels middelbart, dels umiddelbart har fastholdt Bestemmelserne om den tyske Rømning af 3. Zone;

2) Disse to Aktstykker er godkendte af det øverste Raad, inden de blev overrakt de tyske Delegerede i Versailles;

3) Det er ikke sikkert, at det øverste Raad har haft Tid til i alle Enkeltheder at billige Rettelserne i det Eksemplar af Traktaten, som 16. Juni blev overleveret de tyske Delegerede;

4) Paa andre Punkter, hvor der er paavist Uoverensstemmelse mellem Svar-Skrivelsen og Traktatens Tekst, har det øverste Raad erklæret, at det følte sig bundet ved de i Svar-Skrivelsen indgaaede Forpligtelser.

Der melder sig nu det Spørgsmaal, om, trods den danske Regerings utilgivelige Forsømmelighed, en Fortolkning til Fordel for Befolkningen i 2. slesvigske Zone ikke stadig vil være mulig?

I denne Forbindelse tillader jeg mig at gøre følgende Betragtninger gældende:

Paragraf 1 i Art. 109 i Traktaten af 16.— 28. Juni bestemmer, at indenfor en Frist paa 10 Dage efter nærværende Traktats Ikrafttræden skal de tyske Tropper og Øvrigheder, deri indbefattet Overpræsidenterne, Regeringspræsidenterne o.s.v. rømme det samlede Afstemnings-Omraade.

Blandt de her nævnte tyske Øvrigheder har Overpræsidenten og Regeringspræsidenten (thi i den preussiske Provins Schleswig-Holstein findes kun een Embedsmand med hver af de her nævnte Titler) aldrig haft deres Embedssæde i 1. eller 2. Zone. De residerer i Byen Slesvig, som ligger i 3. Zone.

Det er klart, at man her staar overfor en Levning af Traktat-Teksten af 7. Maj, der ikke blot bestemte, at 3. Zone skulde rømmes af Tyskerne, men ogsaa gav Befolkningen i denne Zone Ret til gennem en Folkeafstemning at tilkendegive sin nationale Vilje. Taget efter Bogstaven synes Traktaten af 16. Juni altsaa at aabne Mulighed for, at den internationale Kommission i det mindste virksomt kan overvaage de ovennævnte høje preussiske Embedsmænd.

I samme Art. 109, 1. Paragrafs 4. Afsnit findes imidlertid en langt vigtigere Bestemmelse, der synes i alt ønskeligt Omfang at muliggøre den Fortolkning, som den danske Befolkning i 2. Zone anmoder de høje allierede og associerede Magter om af Retfærdighedsgrunde at gøre gældende. Det hedder her, »at den internationale Kommission skal tage alle Forholdsregler, som synes den egnet til at sikre Folkeafstemningens Frihed, Oprigtighed og Hemmelighed.«

Den danske Befolkning i Mellemslesvig, der siden 1864 har været underkuet og forfulgt af fremmede Embedsmænd, erklærer nu enstemmigt, at Afstemningens Frihed, Oprigtighed og Hemmelighed ikke kan sikres, med mindre den fjendtlige Magts militære Styrker, høje Øvrigheder, Soldater- og Arbejder-Raad fjærnes fra de umiddelbart tilgrænsende Egne mod Syd.

Der synes ikke at findes nogen Hindring for, at den internationale Kommission, som de høje allierede og associerede Magters Mandatar, kan bringe Bestemmelserne i Art. 109, 1. Paragrafs 4. Afsnit i Anvendelse overensstemmende med den interesserede danske Befolknings inderligt og klart udtrykte Ønske. Tværtimod, hvis Kommissionen som Organ for de sejrrige Magter fortolker Traktatens Bestemmelser i Overensstemmelse med, hvad her er sagt, vil den virkeliggøre det øverste Raads sande Hensigter, saaledes som disse er udtrykt i Svar-Skrivelsen af 16. Juni.

Som mellemslesvigsk Udvalgs Repræsentant i Paris tillader jeg mig at anmode Dem om med Deres store Indflydelse at støtte det af hele den danske Befolkning i Slesvig saaledes fremsatte Andragende.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Opraab fra Det tyske Udvalg om Deltagelse i Afstemningen
Udvalget vedtog 20. Aug. 1919 at udsende følgende Opraab (Schlesw. Grenzp., 21. s. M.):

Tyskere i Nordslesvig!

Repræsentanter for Det tyske Udvalg i 1. Zone har enstemmigt, idet fem afholdt sig fra at stemme, besluttet — i Betragtning af de ændrede Forhold — at udstede Parole om at deltage i Afstemningen.

Med denne Beslutning er det Proteststandpunkt, man hidtil har indtaget, ikke opgivet. Som det allerede med størst muligt Eftertryk er blevet betonet i Fælleserklæringen fra Det tyske Udvalg og de politiske Partier, vil vi aldrig anerkende Resultatet af Afstemningen, hvis Former voldfører et stærkt tysk Mindretal og berøver Tusinder her bosiddende Tyskere deres Stemmeret, som retmæssigt bestaaende, og vi vil aldrig opgive Haabet om, at vi dog engang opnaar vor Ret.

Naar Det tyske Udvalg trods denne principielle Protest som Repræsentant for det borgerlige Flertal i 1. Zone, i Modsætning til tidligere Beslutninger, men i Overensstemmelse med de Ønsker, der næres af de politiske Partier i deres Helhed, kalder Tyskerne til Deltagelse i Afstemningen, saa sker det, fordi de ændrede Forhold lader en saadan Deltagelse synes paatrængende nødvendig. I ugevis er deres Stemmetal vokset, som under alle Omstændigheder forlanger paa Afstemningsdagen at bevise, at der, trods det at Tusinder af Tyskere er blevet berøvet deres Ret, overalt findes stærke tyske Minoriteter og delvis stærke Majoriteter.

Det tyske Udvalg har holdt det for sin Pligt at tage Hensyn til denne Stemning; det kan heller ikke frakende det Haab Berettigelse, som næres i vidtstrakte tyske Kredse, at der dér, hvor Afstemningen viser en overvejende Tyskhed, af nationale og økonomiske Grunde vil kunne opnaas en anden Fastsættelse af Grænsen end af Ententen planlagt, være sig nu eller senere ved en Revision af Fredstraktaten.

Ved Det tyske Udvalgs Beslutning er Enhedsfronten bevaret; men nu er det uomgængelig paakrævet, at alle stemmeberettigede Tyskere i sluttet Trop lystrer denne Parole. Beskyttelsen af vore Rettigheder, Opfyldelsen af vore berettigede Krav paa Opbygning af vort eget Liv kan kun ske dér, hvor der paa Afstemningens Dag viser sig at være en bevidst Tyskhed. Den, der tager det i Betragtning, ham maa Følelsen af Ansvaret over for sine tyske Folkefæller og over for sine Børn drive til, alle Betænkeligheder til Trods, at opfylde sin hellige Pligt og, naar Timen kalder, at afgive sin tyske Stemme.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Tyske Organisationers Opraab om Deltagelse i Afstemningen
Det tyske Udvalg for Hertugdømmet Slesvig og de tyske Partier i Nordslesvig: Det tyskdemokratiske Parti, Det tysknationale Folkeparti, Det socialdemokratiske Parti, Det tyske Folkeparti og Det slesvig-holstenske Landsparti, offentliggjorde 19. Aug. 1919 følgende Fællesopraab (Schlesw. Grenzpost, 19. s. M .):

Alle tyske i undertegnede Organisationer i Nordslesvig har endrægtigt besluttet at kalde til Stemmeafgivning.

Deltagelsen i Afstemningen betyder ikke en Opgivelse af det Proteststandpunkt, vi hidtil har hævdet. Den samlede Tyskhed nedlægger nu som før den skarpeste Indsigelse mod den brutale Voldførelse af 1. Zone ved Enbloc-Afstemningen og de Former, hvorunder denne Afstemning skal finde Sted, en Haan mod enhver sund Opfattelse af Selvbestemmelsesretten.

I fuld Overensstemmelse med Landsforsamlingen i Rendsborg og Erklæringerne fra samtlige slesvig-holstenske Delegerede erklærer vi højtideligt, at vi aldrig vil anerkende Udfaldet af denne paatvungne Afstemning som retmæssigt bestaaende og aldrig opgive Haabet om en retfærdig Løsning af det slesvigske Nationalitetsspørgsmaal.

Tyskere i 1. Zone, det staar nu til Eder at bevise, at der her virkelig findes en stærk Tyskhed! Vi opfordrer alle valgberettigede tyske Mænd og Kvinder til at følge den fælles Parole og deltage i Afstemningen i sluttet Trop. Ingen Tysker maa blive hjemme. Den tyske Ære, Nordslesvigs Tyskeres og deres Børns Skæbne kræver af hver enkelt, at han paa Afstemningens Dag gør sin Tyskhed gældende. Maaske vil Modstandernes Overmagt umuliggøre Eder at vinde Sejr. Men Magt er ikke Ret. At opnaa Eders Ret maa være Eders og Eders Børns hellige Opgave.

Træd endrægtigt til Valgurnen! Lad Eders Stemmer kundgøre, at der, til Trods for at Tusinder af her bosiddende Tyskere er gjort retsløse, eksisterer et stærkt tysk Mindretal, som kan gøre Fordring paa Agtelse og Værn for sin nationale Ejendommelighed og Kultur.

I har hidtil været stolte af at være Tyske. Bevar denne Stolthed i al Fremtid! Eders snævrere Hjemstavn Slesvig-Holsten, Eders større Fædreland Tyskland vil være Eder tro. Vær I ogsaa tro mod dem! Bevis Eders Troskab, idet I alle opfylder Eders Pligt paa Afstemningsdagen!

Saa vil der engang gry en skønnere Morgen ogsaa for Eder og Eders Børn.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Det svenske rock-band Sabaton har specialiseret sig i at skrive sange om krige.

Deres seneste album med sange udelukkende om Første Verdenskrig er netop udkommet i sommeren 2019.

Sabatons musik er mange unges første møde med historien om Første Verdenskrig og en indgang til at beskæftige sig mere med emnet.

Læs om Sabaton og albummet på Wikipedia

eller lyt til numrene på nedenstående link til bandets Youtube-kanal.

Valgopraab fra Sønderjydsk Arbejderforening
Underskrevet af Formanden, P. Jacobsen, og Sekretæren, Chr. Lageri, offentliggjordes i Sønderjyden 17. Aug. 1919 et Opraab til Sønderjydsk Arbejderforenings Medlemmer:

Op til Valg!

Vaagn op, naar den nordslesvigske Befolknings Interesser ikke skal sættes til Side.

Vælgerforeningens Tilsynsraad skulde jo gøre det bedste for os, den kunde; men desværre er der flere af dets Medlemmer, der viser større Interesse for Danevirke-Linien end for det, der tjener den nordslesvigske Befolkning bedst.

Der er Tale om Nyvalg. Vi vil ikke lade denne Lejlighed gaa ubenyttet hen. Ethvert Medlem af Sønderjydsk Arbejderforening maa hurtigst muligt melde sig ind i Vælgerforeningen. Afgiften er kun 1 Mark. Afdelingerne opstiller selv deres Kandidater, naar Valget skulde finde Sted, og der intet Kompromis kan opnaas.

Lad os hjælpe til, at Folkets Vilje kan bære Sejren frem. Hvis vi vil have vore Mænd frem i denne afgørende Kamp, der nu synes uundgaaelig, maa vi alle først sørge for at blive Medlemmer af Vælgerforeningen, thi ellers afskæres vi fra vor Stemmeret.

Smaakaarsstanden skal ikke staa uden Indflydelse i vort Lands Skæbne. Indmeldelsen sker hos Vælgerforeningens Tillidsmænd.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Grev Bent Holstein tilstillede 16. August 1919 Fredskonferencens Præsident og André Tardieu i hans Egenskab af Formand for Fredskommissionens eksekutive Komité følgende Skrivelse:

I min Egenskab af Befuldmægtiget i Paris for Mellemslesvigsk Udvalg tager jeg mig den Frihed at henlede Deres Excellences velvillige Opmærksomhed paa følgende fire Aktstykker, som jeg tillader mig at vedlægge nærværende Skrivelse i fransk Oversættelse…

Grev Holstein nævner her disse Bilag: 1) en Redegørelse, som Repræsentanter for 3. slesvigske Zone i Slutningen af Juli havde forelagt den danske Rigsdag, og som drejer sig om den daværende politiske Stilling i denne Landsdel; 2) en Petition fra Sydslesvigere, som kræver Adgang til Folkeafstemning; 3) Udtalelser af sydslesvigske Repræsentanter og 4) en Redegørelse for de tyske Øvrigheders Foranstaltninger i Sydslesvig til Støtte for Folkeafstemningerne i 1. og 2. slesvigske Zone. — Enkelthederne i disse Bilag tjener væsentlig til Støtte for den i Grev Holsteins Skrivelse givne Fremstilling, og der vil derfor ikke være Grund til her at gengive dem.

Grev Holsteins Skrivelse fortsætter:

Jeg er forvisset om, at Læsningen af disse Aktstykker vil overbevise Deres Excellence om, at en betydelig Del af 3. slesvigske Zones Befolkning er fast bestemt paa at gøre fælles Sag med deres nordligere slesvigske Landsmænd, der i en nær Fremtid vil faa den Lykke frit at kunne bestemme over deres Skæbne.

Intet er nemlig mere sikkert end, at enhver Løsning af det slesvigske Spørgsmaal — hvis europæiske Betydning Historien viser — vil være ufuldstændig og følgelig kunne blive en Spire til Gæring, saalænge de sydslesvigske Befolkninger forbliver bag Fængslets lukkede Mure.

Sydslesvigerne støtter sig til den Forpligtelse, de sejrrige Magter har paataget sig overfor dem, og de vil ikke ophøre at kræve den Ret, de besad i det korte Tidsrum mellem 7. Maj og 16. Juni — og som de iøvrigt besidder den Dag idag i Kraft af selve de Grundsætninger, de allierede og associerede Magter har bragt til Sejr overalt i Europa.

Begivenhedernes Udvikling i Danmark viser, at efter Ophævelsen af Bestemmelserne om Folkeafstemningen i 3. Zone er det danske Folk, der til at begynde med var nølende og usikkert, nu overbevist om den sydslesvigske Bevægelses Betydning og Alvor. Sagen har vundet stedse flere Tilhængere i alle Befolkningens Lag, især dog hos Bønderne i Kongeriget — hvis politiske Parti er Rigsdagens Venstre — der ikke vil være med til at lade en Befolkning af dansk Oprindelse og dansk Sindelag i Stikken.

Nu, da den af de høje allierede Magter oprettede, internationale Kommission staar i Begreb med at træde sammen for at ordne Folkeafstemningen i Slesvigs to første Zoner og overvaage Afstemningens Frihed, forekommer det Mellemslesvigsk Udvalg, hvis Mandater jeg har den Ære at være, rigtigt at henlede den franske Regerings og det franske Parlaments Opmærksomhed paa de her foreliggende Forhold, hvis Betydning ikke er blot stedlig, men som kan faa Indflydelse paa den med saa dyre Ofre tilvejebragte Fred.

Det er ikke for meget sagt, at dette Spørgsmaal, der kan synes beskedent i Sammenligning med Frankrigs mægtige Interesser i Europa, Afrika og Asien, vil kunne blive af Betydning for dets Indflydelse og Anseelse i Nordeuropa. Saalænge det slesvigske Spørgsmaal har været til, er det Frankrig, der har beskyttet dansk Nationalitet i denne Landsdel. Det skyldes fransk Initiativ, at Pragfredens femte Artikel kom til at indeholde Bestemmelse om det nordlige Slesvigs Ret til selv at afgøre sin Skæbne.

Under de Fredsforhandlinger, som siden 11. Nov. 1918 har beslaglagt al offenlig Interesse i det danske Folk paa begge Sider Grænsen, er det atter Frankrig, hvis Indsats har tilvejebragt Grundlaget for den endelige Ordning af det slesvigske Spørgsmaal.

De store franske Historikeres Værker indeholder uforgængelige Vidnesbyrd om den Indflydelse, Elb-Hertugdømmerne har udøvet paa Europas politiske Udvikling. Støttet paa disse Erfaringer har de franske Statsmænd paa Fredskonferencen utrættelig kæmpet for Kiel-Kanalens Afvæbning og Neutralisering. Med Rette har Frankrigs Delegerede gjort gældende, at Vestmagterne — i ligesaa høj Grad som Rusland, de skandinaviske Lande og de talrige nye Stater, der er opstaaet paa Østersøens sydlige Kyst — maa lægge Vægt paa, at Vejene mellem dette Indhav og Nordsøen endelig og uigenkaldelig befries for tysk Overmagt og derved aabnes for fri og uhindret Skibsfart og Handel.

Desværre er det ikke de franske Statsmænds Synspunkter, som i alle Tilfælde har kunnet blive afgørende under Drøftelsen af det ny Europas Grundlov.

16. Juni 1919 erfarede Tyskerne, at Bestemmelserne i Freds-Traktaten af 7. Maj om 3. slesvigske Zone var bleven ophævede. De sluttede heraf, at Frankrig havde lidt et Nederlag, eller i det mindste at et Flertal indenfor de allierede og associerede Magters Fredskonference havde været Tilhænger af en mindre klar og mindre forudseende Betragtning end den, Frankrigs Delegerede havde gjort gældende.

Det er nu desværre ubestrideligt, at den tyske Argumentation mod 3. Zones Adgang til Selvbestemmelses-Rettens Udøvelse har fundet middelbar og umiddelbar Støtte hos den danske Regering. Jeg skal ikke her nærmere drøfte de Bevæggrunde, der har ledet den til at indtage dette Standpunkt.

Jeg mener blot, det er nyttigt at fastslaa — i fuld Overensstemmelse med den Befolkning, jeg har den Ære at repræsentere — at, for at anvende de i Hr. Barthou’s Betænkning til Deputeretkammeret brugte Udtryk: »visse altfor hurtigt indførte Ændringer i Art. 109 i den oprindelige Traktat af 7. Maj«, gaar videre end de Ønsker, der blev fremsat af den kgl. danske Gesandt i den Note, han under 17. Maj tilstillede Fredskonferencens Præsident. Denne Note rejste Indvendinger mod, at der blev givet Befolkningen i 3. Zone Adgang til Folkeafstemning, men den tav fuldstændig om Bestemmelserne i Art. 109 vedrørende de tyske Troppers og Embedsmænds Rømning af disse samme sydslesvigske Egne. Disse Rømnings-Bestemmelser var bleven indført i Traktaten paa den allierede Overkommando’s Initiativ.

Da Indholdet af den endelige Traktat af 16. Juni blev offenlig bekendt, faldt det straks i Øjnene, at i ubetinget Modsætning til de høje allierede Magters Svar (ligeledes af 16. Juni) paa de tyske Modforslag var i Art. 109, formodenlig ved en redaktionel Fejltagelse, Bestemmelserne saavel om Folkeafstemningen som om den tyske Rømning bortfaldne.

I en Note, jeg under 23. Juni havde den Ære at tilstille Fredskonferencens Præsident, gjorde jeg opmærksom paa den alvorlige Fejl, der saaledes var begaaet, og som nødvendigvis maatte faa uheldig Indflydelse paa Afstemningen i 2. slesvigske Zone.

Efter Afsendelsen af denne Note har den offenlige Mening baade i Danmark og Slesvig tilkendegivet, at den lægger den allerstørste Vægt paa, at Bestemmelserne om tysk Rømning af 3. Zone maa blive gennemført af Hensyn til Afstemningens Frihed i den omstridte 2. slesvigske Zone, hvortil Byen Flensborg og de blandede Distrikter i Mellemslesvig hører.

Som altid tidligere vender det danske Folk sig i første Række til Frankrig, de svages og de undertryktes Beskytter, med Anmodning om at hjælpe det til at opnaa, at de foreliggende, modstridende Tekster fortolkes paa en
saadan Maade, at de kan svare til, hvad Hr. Barthou i sin ovennævnte Betænkning saa rigtigt kalder: de sejrrige Magters virkelige Hensigter.

Sker dette, vil en retfærdig Sag finde den Støtte, den fortjener, og Frankrigs og dets Forbundsfællers Anseelse ikke blot i Danmark og i Slesvig, men i hele Norden vil blive styrket og øget.

Idet jeg hermed i fuld Aabenhed har henvendt mig til Dem i en Sag, der ligger et lille Folk, som længe har været overladt til tysk Vilkaarlighed og Forfølgelse, paa Hjærte, beder jeg Dem anvende Deres store Indflydelse til Varetagelse af de vigtige Interesser, som her er paa Tale.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Vælgerforeningen spaltes
Paa Best. og Tilsynsr. Møde i Aabenraa 16. Aug. 1919 vedtog et Mindretal paa 23 Medlemmer følgende:

Mindretalserklæring

Da vi ikke tror, at Vælgerforeningens Tilsynsraad i sin nuværende Sammensætning svarer til Befolkningens Mening paa afgørende Punkter, har vi foreslaaet Nyvalg.

Disse kan gennemføres paa den Maade, at alle Tilsynsraadets Medlemmer frivilligt nedlægger deres Mandater. Flertallet har ikke villet gaa med hertil.

Da vi derved er afskaarne fra Muligheden for at faa Befolkningens Mening frem, kan vi ikke mere være med til at bære Ansvaret for de Afgørelser, som Tilsynsraadet i sin nuværende Sammensætning træffer.

Vi ser os derfor ikke mere i Stand til at deltage i Tilsynsraadets Møder.

Erklæringen er underskrevet af: Kl. Skrumsager, N. J. Gotthardsen, R. P. Rossen, Andr. Lorenzen, P. Sibbesen, Advokat Andersen, P. J. Gad, L. Christensen, N. J. Hørliick, E. Christiansen, J. Zachariassen, P. Grau, H. J. Jefsen, P. J. Tønder, Chr. Skytt, Boy Jessen, R. Outzen, N. Evald, N. P. Simonsen, P. Thomsen, P. Budach, P. Damgaard, A. Jepsen.

Den tiltraadtes af Redaktørerne Andr. Grau, Sønderborg, og A. Svensson, Haderslev.

Samme Dag vedtog et Flertal paa 34 Medlemmer følgende:

Flertals erklæring

Naar vi ikke har kunnet tiltræde Mindretallets Opfordring til frivilligt at nedlægge vore Mandater, er det:

1 — fordi vi føler os overbevist om, at vi har Flertallet af Vælgerne i vore Valgkredse bag os,
2 — fordi vi ikke har villet overtage Ansvaret for en Valgkamp mellem Danskerne umiddelbart før Afgørelsen.

Vi føler os forpligtede til at forblive paa vor Post og erklærer, at vi under vort fortsatte Arbejde vil tage vidtgaaende Hensyn til Mindretallets Ønsker, naar de bliver os meddelt. I øvrigt er vi til enhver Tid rede til nyt
Samarbejde.

Erklæringen er underskrevet af: Martin Wiuff, Johan Andresen, Carl C. Fischer, Peter Hansen, Nis Nissen, Peter Clausen, Olav Fink, H. P. Hanssen, Herløv Møller, Th. Thøstesen, Andr. Krog, Falle Lilholdt, Jes Mærsk, Niels Chr. Nielsen, Mjang, Th. Kaufmann, Jens Andresen, Kr. Iversen, Avnbøl, P. S. Paulsen, Johannes Paulsen, J. Brag, A. L. Skov, Chr. Lageri, J. H. Schmidt, Dr. Sarauw, H. Hollensen, M. Simonsen, C. Biehl, Jak. Jensen, P. Kaad, Jens Grosbøl, Nis Chr. Nissen, Chr. Iversen, Sønderballe, Niels H. Schmidt, Niels Chr. Nielsen, Hønkys. Om Mødets videre Forløb meddeler Protokollen:

Minister H. P. Hanssen erklærede derpaa, at han var villig til at møde til Mindretallets Møder og aflægge Beretning om Stillingen og Ministeriets Arbejde, hver Gang det ønskede at modtage Informationer.

I øvrigt vilde han arbejde videre med Bestyrelsen, Udvalgene og Tilsynsraadets Flertal.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Forfatteren til den anmelderroste roman “Om hundrede år. En sønderjysk familiekrønike”, Anna Elisabeth Jessen, kommer i “Brecklings Bogcafé” på Hotel Sønderborg Strand den 8. september 2019.

Se mere på Brecklings Bogcafés Facebookside

I disse dage for 105 år siden  iværksatte tyskerne den krigsplan, der skulle sikre dem sejren i Første Verdenskrig.

Den fremragende historiekanal på Youtube “The Great War” har siden 2014 bragt nyt fra Første Verdenskrig – og desuden et stort antal specialudsendelser med forskellige temaer.

Her fortæller værten Indy Neidell om den tyske Schlieffen-plan – og hvorfor, den mislykkedes.

… og hvad var der sket, hvis Schlieffen-planen var lykkedes? Her er et godt bud:

Historiefestivalen på Sønderborg Slot den 10. november sidste år var en stor publikumssucces. Dette års historiefestival finder sted lørdag den 14. september 2019.

Vi bringer nedenfor det (foreløbige) program – det skal nok blive en god og spændende dag!

Program 10-17.

10:                       Slottet åbner med herolder

10.30:                 Kongen ankommer

10-14:                Christian 2. stjerneløb fra gobelinsalen

10.45-11.45:     Orgelmusik slotskapellet

11-13:                Kamp-arena Ridderakademi

11-12:                 Christian 2. fortællinger i rum 26 og 9A

11-15:                 Grillmad i slotsgården

12-13:                 Christian 2. foredrag i riddersalen, Lars Bisgaard, efterfølgende bogsignering

13-14                  Christian 2. fortællinger i rum 26 og 9A

14.30-15.30:     Christian 2. i kunsten, dobbeltforedrag, H.E. Sørensen og Carsten Porskrog Rasmussen

14-15.30:          Kamparena Ridderakademi

16:                       Kongens tilfangetagelse

Hele dagen

Mød Mor Sigbrit i slotsgården

Opdækning til renæssancetaffel i slotsgården

Bogsalg og boder i Østre forgemak

Salg af øl, vand og madbilletter i gården

Hold øje med museets hjemmeside – der er mere på vej.

Forespørgsel i det britiske Underhus
I det britiske Underhus’ Møde 12. August 1919 gentog Oberstløjtnant Guinnes det Spørgsmaal vedr. Rømningen af 3. slesvigske Zone, som han havde stillet 28. Juli; Understatssekretæren for udenrigske Anliggender, Cecil Harmsworth, gav følgende Svar:

Oprindelig var det besluttet, at 3. Zone skulde være baade Afstemnings- og Rømnings-Zone. Men da efter den danske Regerings egen Indstilling Afstemningen faldt bort i denne Zone, bortfaldt ganske naturligt ogsaa Bestemmelserne om den tyske Rømning.

Der ligger iøvrigt ikke noget til Grund for den Paastand, at Kravet om tysk Rømning skulde være udeladt [af den endelige Fredstraktat] som Følge af en Sekretærs Misforstaaelse.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Bogen om de sønderjyske soldater i den tyske hær på Vestfronten udkom første gang i 2009 og er siden kommet i flere oplag. Det er et uomgængeligt værk, hvis man vil beskæftige sig med sønderjyder i Første Verdenskrig og en dansk militærhistorisk klassiker.

Forlaget skriver:

Danskere på Vestfronten er historien om Første Verdenskrig fortalt gennem nogle af de ca. 26.000 danskere, der deltog i krigen på tysk side.

Det er historien om livet i skyttegravene. Om mulighederne for at overleve. Og om hvordan den moderne krigsførelse blev født ud af den teknologiske udvikling af artilleri, kampvogne, gas, fly og maskingeværer.

Danskerne var med fra de første til de sidste skud lød. På baggrund af deres breve og dagbøger tages læseren med på en blodig tour de force rundt i verdenskrigens på samme tid skrækkeligste og mest betydningsfulde kampe. Første Verdenskrig var ”den store krig”, men blev i Danmark til ”den glemte krig”. Bogen, der udkom første gang i 2009 og blev en bestseller, fortæller for første gang historien om de mange danskere, der kæmpede på Vestfronten.

Bogen er på 536 sider og koster 349,- kr (vejl.). Køb den i boghandelen eller direkte hos Gyldendal.

Den fås både som indbundet, e-bog og lydbog.

I 2017 udkom denne fortrinlige bog. Forlaget skriver:

Youtubekanalen The Great War Channel fortsætter i et nyt og længere format, der handler om efterkrigstiden.

Ny vært er: Jesse Alexander.

Denne gang handler det om den polsk-ukrainske krig.

Den 8. august 1916 forsvandt Kresten Andresen fra Ullerup på slagmarkerne ved Somme i Nordfrankrig.

I denne podcast på fire udsendelser á ca. 20 minutters varighed kredser journalist Emma Høj og Krestens slægtning, Jens Philipsen fra Ribe, om spørgsmålet: Hvad skete der med Kresten Andresen?

Hør podcasten her: Apple Podcasts

eller på Danmarks Radios hjemmeside her

Læs også Claus Bundgård Christensen (udg.): Krestens breve og dagbøger. Køb den i boghandelen.

C. I. S. træder sammen i København
Under et Ophold i Paris havde den designerede Formand for C. I. S. [Commission Internationale de Surveillance du Plebiscite Slesvig, dvs. den internationale kommission til overvågning af afstemningen i Slesvig], Sir Charles Marling, ledsaget af sin Sekretær, Brudenell Bruce, 21. Juli 1919 et Møde med det britiske Medlem af den eksekutive Komité, Akers Douglas, og Dir. i det franske Udenrigsmin., Jules Laroche, til Drøftelse af Regler og Vilkaar for Kommissionens fremtidige Virksomhed. Disse Herrer samledes den følgende Dag (22.) med den eksekutive Komité’s Form., André Tardieu, og Frankrigs nyudnævnte Minister i Kbhvn., Paul Claudel, som ligeledes vilde blive Medlem af C. I. S.

En Række Spørgsmaal vedr. Kommissionens Myndigheds-Omraade og Organisation blev ved denne Lejlighed drøftede, uden at nogen endelig Beslutning blev truffen.

I Løbet af Juni og Juli havde den norske og svenske Regering udnævnt deres Repræsentanter i Kommissionen, og denne traadte 8. August 1919 i Kbhvn. sammen til et forberedende Møde. Da paa det paag. Tidspunkt Senatet i U. S. A. endnu ikke havde optaget Spørgsmaalet om Versailles-Traktatens Ratification til Drøftelse, og da der herskede Tvivl om, hvorvidt Senatets Billigelse vilde blive givet, havde Regeringen i U. S. A. for sin Del ikke udnævnt nogen Repræsentant i Kommissionen. Denne havde da følgende Sammensætning:

Det Britiske Rige: Sir Charles Marling , britisk Gesandt i Danmark, Kommissionens Præsident.
Frankrig: Paul Claudel , fransk Gesandt i Danmark.
Norge: Thomas Heftye , Generaldirektør for det norske Telegrafvæsen.
Sverige: O. F. von Sydow , Landshøvding i Göteborg og Bohus Len.

Paa Mødet drøftedes en Række forberedende Foranstaltninger, som vilde være at iværksætte, og Kommissionen vedtog at sende F. K.s eksekutive Komité følgende Telegram:

Kommissionen mener, at det, inden dens Virksomhed i Slesvig skal begynde, er uomgængeligt nødvendigt, at den træder i Forbindelse med en tysk Delegation — enten saaledes at den tyske Regering opfordres til at
sende en Delegeret til København, eller saaledes at Kommissionen selv sender en Repræsentant til Flensborg med den Opgave at sætte sig i Forbindelse med de tyske Øvrigheder.

Kommissionen foretrækker denne sidste Løsning. Men de tyske Øvrighederi Flensborg og overalt i Slesvig bør snarest underrettes og instrueres i saa Henseende.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg
I Mødet 6. Aug. 1919 var af Ministrene til Stede: Statsministeren, H. P. Hanssen, Finans-, Indenrigs- og Handelsministeren samt Kammerherre Krieger.

Formanden Sigvald Olsen fremlagde det under No. 161 gengivne Memorandum.

Derefter kom Lovforslagene om Indførelse af dansk Mønt, om Oprettelse af en Afregningskasse og om Oprettelse af en Udligningskasse til første Behandling (jfr. No. 215).

Indenrigsministeren forelagde Lovforslag om Indførelse af dansk kommunal Administration i tidligere slesvigske Landomraader.

I Udvalgets næste Møde 13. s. M. var af Ministrene til Stede: Statsministeren, Udenrigsministeren, Landbrugs-, Undervisnings-, Finans-, Kirke- og Handelsministeren samt H. P. Hanssen.

Der modtoges en Repræsentation for den nordslesvigske Handelsstand og Vælgerforeningens økonomiske Udvalg, som overfor Udvalget fremsatte de forskellige sønderjydske Interessegruppers Anskuelser om Valutaspørgsmaalet.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Den 27. juni 2019 holdt museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot foredrag på Mosede Fort i Greve.

Erik Norsker var der med sit videokamera og har lagt foredraget på sin youtube-kanal.

Foredraget varer 1 time og 10 minutter.

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg
I Mødet 4. Aug. 1919, der lededes af Sigvald Olsen, var af Ministrene til Stede: H. P. Hanssen, Finansministeren og Undervisningsministeren.

Formanden forelagde Betænkning ang. Skolesagen fra det nedsatte Underudvalg bestaaende af J. Oskar Andersen, J. C. Christensen, Sigvald Olsen og Herman Trier.

Et Andragende fra Skoleforeningen var blevet mundtlig foredraget Udvalget i dets Møde 30. Juli (No. 215) af Minister H. P. Hanssen, som anslog de trængende Ansøgeres Tal til 900 à 1000 og den samlede Sum til Understøttelser til ca. 250.000 Kr., om hvilken Sum Skoleforeningen ønskede Tilsagn fra Statskassen.

Underudvalget sluttede sin Betænkning med at hævde som sin Opfattelse, at det ansøgte Beløb — skønt det var forholdsvis betydeligt højere, end hvad der da i Kongeriget aarligt bevilgedes til Elever ved Landbrugs- og Folkehøjskoler — dog maatte stilles til Skoleforeningens Raadighed, »eftersom man maa gaa ud fra, at Trangen til Undervisning, navnlig i Modersmaalet, er langt stærkere i Sønderjylland end i Kongeriget«.

Rigsdagsp. sønderj. Udv. vedtog derpaa en Indstilling herom til Undervisningsmin. Efter Behandling af Underudvalgets Indstilling om Optagelse af et indenlandsk Statslaan (jvf. No. 215) sluttede Mødet.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

F. K.s øverste Raad om Militær til Slesvig
I Øverste Raads Møde 3. Aug. 1919 (jvf. No. 213 b) vedtoges at sende følgende Svar paa den danske Gesandts Henvendelse af 1. s. M. (No. 217):

Tilstedeværelsen i de danske Farvande af et britisk Krigsskib, som allerede er ankommet, og et fransk Krigsskib, som er paa Vej dertil, vil være tilstrækkeligt til at opretholde Ordenen.

Den britiske Admiral, der har Overkommandoen over Flaadestyrkerne, er iøvrigt i Besiddelse af den fornødne Myndighed til at skønne over Stillingen i Flensborg og tage de nødvendige Forholdsregler.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Universal Pictures meddeler:

1917 In Theaters December https://www.1917.movie Sam Mendes, the Oscar®-winning director of Skyfall, Spectre and American Beauty, brings his singular vision to his World War I epic, 1917. At the height of the First World War, two young British soldiers, Schofield (Captain Fantastic’s George MacKay) and Blake (Game of Thrones’ Dean-Charles Chapman) are given a seemingly impossible mission. In a race against time, they must cross enemy territory and deliver a message that will stop a deadly attack on hundreds of soldiers—Blake’s own brother among them. 1917 is directed by Sam Mendes, who wrote the screenplay with Krysty Wilson-Cairns (Showtime’s Penny Dreadful). The film is produced by Mendes and Pippa Harris (co-executive producer, Revolutionary Road; executive producer, Away We Go) for their Neal Street Productions, Jayne-Ann Tenggren (co-producer, The Rhythm Section; associate producer, Spectre), Callum McDougall (executive producer, Mary Poppins Returns, Skyfall) and Brian Oliver (executive producer, Rocketman; Black Swan). The film is produced by Neal Street Productions for DreamWorks Pictures in association with New Republic Pictures. Universal Pictures will release the film domestically in limited release on December 25, 2019 and wide on January 10, 2020. Universal and Amblin Partners will distribute the film internationally, with eOne distributing on behalf of Amblin in the U.K.

Hans Schmidt fra Østerlindet har berettet om forholdene i landbruget i overgangstiden 1918-1920. Vi bringer hans beretning i uddrag. Dette er syvende og sidste del.

Landbruget laa efter Krigernes Hjemkomst driftsmæssigt saa elendigt, som det kunde, trods Konernes tapre Arbejde i Aarene 1914-18. Alligevel var det, som om vi ikke tog os det nær. Nu var vi sluppen hjem, det var Hovedsagen, saa gik alt det andet nok; desuden stod Genforeningen for Døren, og saa blev alt jo godt, saa fik vi et helt andet Grundlag at bygge videre paa.

I Virkeligheden var vi slet ikke klar over, hvor langt vort Landbrug var nede. Havde vi dengang anet den Byrde, der skulde løftes, havde vi maaske opgivet at begynde paa det. Det var ikke alene dette, at Besætningerne var halverede eller nede paa en Trediedel, og at Dyrene var udpinte og forsultede, men selve Jorden var grundig forsømt, og vi havde aldrig troet, at vi skulde opleve at se Afgrøder som de første efter Hjemkomsten.

I Foraaret 1919 var det næsten umuligt at faa Kunstgødning. Takket vare Sommerens Regn fik vi paa vor Gaard en nogenlunde Avl, men da vi tærskede, skæppede det meget for lidt. En Bygmark efter Roer gav kun 6 Fold. I 1920 kom den første Kunstgødning paa Markedet — den svovlsure Ammoniak kostede ikke mindre end 75 Kr. pr. Sæk!

Gødningen havde stor Virkning paa den udpinte Jord, men det er en lang og trang Vej at satte Jord i Kultur og Gødningskraft, naar der baade mangler Besætning og Driftskapital.

En ældre Gaardmand, hvis Søn var falden i Krigen, havde en Kvægbesætning paa 30 Køer plus Ungkvæg. Da det efterhaanden blev meget vanskeligt med alle de foran nævnte Tvangsafleveringer og andre Fortrædeligheder, solgte han Besætningen paa et Par Køer nær og satte Pengene, 80,000 Mark, i Banken.

Da vi fik Kronemønten indført, og Gaardmanden skulde til at genanskaffe sig en Besætning, var Kvægprisen oppe paa ca. 1 Kr. pr. Pund, og hans mange Mark stod saa lavt, at han besluttede at afvente den Stigning, man talte om. Resultatet blev, at Gaardmanden sluttelig ikke havde Midler til at købe sig en Besætning for. Han optog saa senere et  Kreditforeningslaan, men da Obligationerne kun kunde sælges til en Kurs af 73-77, var Manden ganske overforgældet, da Kronestigningen og dermed Landbrugets Indtægtsfald et Par Aar efter satte ind.

Det første Kvæg, jeg købte, maatte betales med 75-100 Øre pr. Pund, en i Forhold til senere svimlende Pris. Det skæbnesvangre var i det hele taget, at vi havde vore Udgifter i Kroner, men Indtægterne i Mark. Folkene forlangte deres Løn i Kroner, og det var der ikke noget at sige til, da de ved at tage over Grænsen mod Nord kunde tjene en stor Kroneløn.

Til alle større Forbedringer maatte der optages Laan i Kroner. De sparsomme Indtægter fra Mejeriet fik vi udbetalt i den stadigt faldende Mark, som ingen vilde levere Varer for saa højt oppe ved Grænsen. Vi maatte iøvrigt spise Smør, da ingen Margarine var at faa.

Vi var overrendt af Agenter for alle mulige Varer i den Tid. Genforeningen stod for os alle som et Eldorado ude i Fremtiden. Man vidste, at den vilde give gode folkelige og kulturelle Vilkaar at leve under, men vi tænkte ikke paa, at der ingen Sikkerhed var for, hvorledes de økonomiske Vilkaar vilde blive.

Dertil kom, at vi var helt udgaaet for Varer af alt muligt, saa det er forstaaeligt, at Folk var et let Bytte for en smart Agent. En saadan solgte vore to Piger f. Eks. Kjoletøj i dyre Domme – at levere saa snart vi fik Kroner mellem Hænderne. Agenter fra Salmonsens Konversationsleksikon solgte dette til alle mulige Folk, som i deres Letsindighed ikke anede, hvad de gik ind til. Ja, Mælkerøgtere bestilte det og maatte efterhaanden af med de 7-800 Kr. af deres surt fortjente Løn.

Der kunde navnes utallige Eksempler paa Agenters Paagaaenhed og paa Folks Letsindighed med at købe ”til Levering efter Genforeningen”, som trak et Aar længere ud end ventet og derved forrykkede hele Forholdet og ofte gjorde de aftalte Priser helt urimelige.

Vareknapheden bevirkede, at Folk fik lært at satte Slaa for deres Dør. Der var i Krigsaarene blevet en hel Del Ros i Nordslesvig, og Indbrud og Tyveri, navnlig af Levnedsmidler, men ogsaa af andre Varer, skete Gang efter Gang.

Ved vor Nabo slog de et Vindue ind i Svinestalden og slagtede Mandens Julegris inde i Stien.

Det var en lovløs Tid. Det var en mørk Tid, skønt vel faa eller ingen evnede helt ud at gennemskue dens Konsekvenser. Intet Under, at vi, der havde levet under aandeligt trykkede Kaar før 1914, havde lidt under Krigens fire onde Aar og derefter oplevet Revolutionens Omvæltninger og

Opløsningstilstande, nu med Længsel saa frem til Afstemningen og Genforeningen.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935.

Bernhoft om Militær til Slesvig
Den danske Gesandt i Paris tilstillede 1. Aug. 1919 Direktør i det franske Udenrigsmin., Jules Laroche, en Note, som bl. a. udtaler.

Under vor Samtale forleden nævnede jeg, at der i nogle danske Kredse næres Haab om, at det slesvigske Afstemnings-Omraades militære Besættelse med allierede Styrker muligvis kan finde Sted før Fredstraktatens Ikrafttræden. De var saa venlig at sige mig, at efter Deres Mening var dette Haab ikke opfyldeligt. Min Regering har nu givet mig Ordre til at lade den vide, om man ikke kunde tage under Overvejelse at sende nogle Krydsere til de slesvigske Farvande før Traktatens Ikrafttræden for derved at berolige den Ophidselse, der gør sig gældende i 2. Zones Befolkning? (jvf. S. 257.)

Jeg vilde være Dem meget forbunden for at forelægge det øverste Raad dette Spørgsmaal og at meddele mig dets Svar.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Det sønderiydske Udvalg.

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg holdt Møde i Gaar Kl. 10-11:45. Mødet lededes af Landstingsmand Alex. Foss.

Finansministeren fremlagde et Lovforslag om Indførelsen af dansk Mønt og om Oprettelsen af en Afregningskasse i Sønderjylland.

Med Hensyn til Krigsfangernes Hjemsendelse gav Minister H. P. Hanssen en detailleret Meddelelse. Det fremgik heraf, at Marineministeriet sender »Valkyrien« til Port Said, Malta og Azorerne for at afhente Krigsfanger; bl. a. samles i Port Said 68 Sønderjyder, som har været i engelsk Fangenskab i Ægypten.

Ø.K.s Damper »St. Thomas« har endnu en Rejse tilbage til Rouen; derefter vil Marineministeriet udruste Krydseren »Heimdal« til Hjemføring af sønderjydske Krigsfanger fra England og Frankrig, hvor der endnu er en Del Fanger tilbage. De spredte Fanger i Amerika, Sydafrika, Australien, Kanada og paa Balkan vil blive hjemsendte ved de danske Gesandtskabers og Konsulaters Foranstaltning.

Minister H. P. Hanssen gav derefter Meddelelse om den trufne Ordning med Hensyn til Afstemnings-Omraadets Forsyning med Varer i Overgangstiden, medens den internationale Kommission bestyrer Landet, og fremlagde Forslag til Afholdelse af et Statskursus for Lærere, der hidtil har været i tysk Statstjeneste, men nu som indfødte, dansktalende Sønderjyder og trods tysk Uddannelse ønsker at stille sig i den danske Folkeskoles Tjeneste.

I Anledning af Spørgsmaalet om Understøttelse til trængende Sønderjyder, der vil søge danske Højskoler og Efterskoler i den kommende Vinter, besluttede man Overgangstiden, at nedsætte et Underudvalg. Udvalgets næste Møde afholdes senest paa Onsdag.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

31. Juli: Neergaard begrundede i Gaar paa udmærket Maade en Forespørgsel i Folketinget om Rømningen af 3. Zone.

Udenrigsminister Scavenius nægter at gøre Skridt. Han støtter sig nu paa Vælgerforeningen (hvor H. P. Hanssen støttede sig paa Scavenius) og paastaar, at da Regeringen 28. Juni hørte om Rømningens Bortfald, der var en Følge af dens Indsigelse mod Afstemningen i 3. Zone, var det for sent til at gøre Indsigelse. (Franz v. Jessen har nogle Uger senere belyst denne Tales Uvederhæftighed.)

Hanssen benytter Lejligheden til at foreholde Detlef Thomsen og Wall tidligere slesvig-holstenske Anskuelser. Pludselig begrunder han den sidste Forkastelse i Vælgerforeningen med, at den er paa Vagt over for et Arbejde for 3. Zone, netop det samme, hvormed Scavenius forsvarer sin Holdning. (Svikmøllen.) Neergaards Resolution forkastes med lille Flertal.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)