Vi kan pga. arbejdspres desværre ikke overkomme at lave en julekalender i år. Men en adventskalender kan det blive til.

Denne tredie søndag i advent bringer vi et brev skrevet den 19. december 1914 af Peter Johnsen Petersen (1883-1916), der var bosat i Nørre Løgum sogn.
Brevet er ét af flere breve til hustruen, der ligger i Mindebladet, der findes på Rigsarkivet Aabenraa.  Mindebladene og evt. bilag er scannede, transskriberede og søgbare via Rigsarkivets website.

Afskrift af brev 3:
“Cuy d. 19-12-1914
Min kæreste Kone og Datter
Hjertelig tak for Din kære Juleforæring som jeg modtog iaftes, nemlig Fotografiet af min kære Elise og vort lille bitte Barn. Ja kære Elise Gud ske Tak for det lille Væsen, det er dog den bedste Julegave jeg nogensinde hat modtaget, og jeg kan forstaa at Du maa være glad derfor, jeg kan se paa Dig hvor kærlig og ømt Du betragter den lille og hun ligger nok saa sød og alvorlig som hun vidste, at dette skulde gøres for at gøre hendes Fader glad, ja hjertelig mange Tak kære Elise nu har jeg Eder begge og I skal følge mig i hvorhen jeg

gaar og mine Tanker skal være hos Eder og ikke mindst Juleaften, denne skønne Julenat da Englene sang saa smuk for 1914 Aar siden. Ja man skulde knap tro det saa mange Aar efter, skal Kanonerne tordne for at sprede Nød og Elendighed mellem Mennesker. Men det maa jo være Guds Villie, vi kender ikke hans Maal, om hans Tugtelse ogsaa synes nok saa grusomme, saa maa de dog berettiges. Vi kan kun bede om at forskaane os saa meget som muligt og gøre Lidelserne saa lette som muligt. Det er jo nok vanskeligt for mange at skelne imellem om denne skrækkelige Krig er Guds Villie eller om det er Menneskets grusomme Værk. Ja, det maa sikkert være haardt for vor kære Gud at se paa denne Elendighed, men han maa ikke

Her afbrydes transskriptionen af andre breve i mindebladet, men brevet fortsætter med:

da kunnet naa sit Maal med os Mennesker paa anden Maade, han har store Planer og hans Maal er højt og stort. Lad os kære Elise prise og takke Gud for alt godt han har gjort for os, thi hans Naade har været stor mod os ind til denne Dag og han vil sikkert blive ved med at holde sin Haand over os i hvad der saa end kommer. Jeg modtog sammen med dit Brev, Brev fra Claus Fris og en Missionsalmanak, hans Brev syntes jeg nu knap saa godt om, han misforstaar vist meget inden for Frimenigheden og det lader som om han har det lige som saa mange andre Missionsfolk som mener der staar over alle i Verden. I Morgen tidlig gaar det ud i Skyttegravene, hvor vi saa bliver i

fire Dage og kommer saa her tilbage Juleaftensdag om Morgenen, saa faar vi nok et Juletræ her for os selv. Vi kommer saa ud i Gravene igen 4 Juledag om Morgenen. Der er lige bleven bekendtgjort at hele den russiske Arme skulde være bleven slaaet, men hvordan den er slaaet er ikke godt at sige, maaske er det kun som Opmuntring. Vi har jo hørt saa meget som ikke stemmer. Lad os haabe det ikke bliver altfor længe ved.
Ja, hav det saa godt og de kærligste Hilsener til Eder
alle sammen fra Eders Peter“.

Illustration: “Weihnachtsfeier auf der Feldwacht” efter en akvarel af Theo Matajko. Trykt i “Illustrirte Zeitung” i december1916.