17. juli 1919. Haderslev trues af anarki! Send et krigsskib!

Den franske Gesandt i Kbhvn., Conty, telegraferede 17. Juli 1919 til sin Regering, at han »bestemt tilraadede at sende allierede Krigsskibe til de slesv. Afstemnings-Zoners Havne, inden den tyske Rømning endnu var begyndt«, og tilføjede:

Nordslesvigerne meddeler mig, at Byen Haderslev trues af Anarki, da de tyske Øvrigheder fuldstændig forsømmer deres Tjeneste, og Danmark er ude af Stand til at gøre noget. De interesserede Parter forsikrer mig, at et lille Krigsskib, som kan kaste Anker i Haderslev Fjord, vil være tilstrækkeligt til at opretholde Ordenen. Under alle Omstændigheder vil det være nyttigt at vise de allierede Magters Flag i de slesvigske Havne, saa snart ske kan.

Det franske Udenrigsmin. videresendte dette Telegram til Form. for. F. K.s eksekutive Komité med følgende Note:

Direktionen for de politiske og kommercielle Sager henleder Hr. Tardieu’s Opmærksomhed paa Situationen i Slesvig og udtaler som sin Opfattelse, at det vilde være nyttigt i Overensstemmelse med Hr. Conty’s Opfordring snarest muligt at sende allierede Krigsskibe til de slesvigske Havne.

Hr. Tardieu vil uden Tvivl ligeledes anse det for nødvendigt at træffe Foranstaltninger til, at de Personer, som har taget til Orde for Slesvigs Genforening med Danmark, ikke af den Grund forulæmpes af de tyske Øvrigheder, hverken i de to Afstemnings-Zoner eller i 3. Zone, hvor Afstemning har været planlagt. Den tyske Skræmme-Politik i 3. Zone vil iøvrigt udøve beklagelig Virkning i 2. Zone.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *