Pastvangen
“Dannevirke” skriver:
Enhver, som vil ud at rejse, bør være forsynet med det foreskrevne Indenlandspas; man kan ellers udsætte sig for at blive hindret i at fortsætte sin Rejse. Eftersynet med Passene haandhæves nemlig nu ikke alene paa Statsbanerne og ved Grænsen, men ogsaa for de Rejsende, som kører med Smaabanerne i Haderslev, i det mindste vestpaa.
En Rejsende, som i Lørdags rejste med Smaabanen til Rødding, maatte fremvise sit Pas ikke færre end 6 Gange, skriver “Dannevirke”, og Rejsende til Skodborg maatte i Søndags paa Henrejsen fremvise Pas baade ved Sommersted Smaabanestation og ved Sommersted-Vest. I Søndags Aftes blev de paa Tilbagevejen reviderede i Sommersted By. Fire Rejsende paa denne Strækning maatte i Søndags Aftes forlade Toget, da de ikke havde Pas med.
Husk derfor at faa Passet med, saa snart man forlader Byen! Man ved ikke, naar det bliver afkrævet én.”
![014 komp](https://www.denstorekrig1914-1918.dk/wp-content/uploads/2014/07/014-komp-300x130.jpg)