5 udvalgte krigsdeltagere

I dag er årsdagen for slaget ved Moulin-sous-Touvent, Frankrig, den 6. juni 1915 – den dag i Første Verdenskrig, der kostede flest sønderjyder livet.
Her faldt over 100 sønderjyder på et kort frontafsnit, heraf 2 par brødre med tilknytning til Sønderjylland, nemlig brødrene Baller og Hansen.

Denne uges 5 udvalgte krigsdeltagere er derfor alle faldet eller savnet efter dette slag:

Baller, Hans Gustav Karl Johann (1893-1915)   – født i Rostock. Bosat i Sønderborg.
Hansen, Hinrich (1879-1915) – født i Oksbøl sogn. Savnet og  blev 1921 erklæret død.
Jensen, Jens (1894-1915)   – født i Ballum sogn.
Nissen, Hans Jørgen (1893-1915)   – født i Branderup sogn.
Weissenborn, Christian Peter Heinrich (1875-1915)  – født i Hellevad sogn.

Der er pt. fundet navne på 110 krigsdeltagere, der alle faldt eller blev savnet denne dato – langt de fleste ved eller omkring Moulin-sous-Touvent, Frankrig. Dertil kommer de, der blev meldt døde eller savnede i dagene umiddelbart efter.
En liste kan findes på dette indlæg, der blev bragt den 6. juni 2015.

Læs mere i bogen ”Den sorte dag ved Moulin-sous-Touvent – 6. juni 1915”, udgivet 2017 af Historisk Samfund for Sønderjylland. Bogen er desværre udsolgt fra forlaget. Læs en omtale af bogen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *