Brev fra Kresten Andresen, Ullerup på Sundeved. Kresten Andresen gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86.
Cuy, Oise, den 30. januar 1915
Kære morbror!
Mange tak for dit brev og dine pakker; man lever næsten af bare lækkerier her. – Jeg tror heller ikke, vi kommer hjem før til sommer; for øjeblikket står det vist ikke så godt til for Tyskland og navnlig ikke for Østrig. – I morges ved appellen fik vi en hel del sejrsberetninger fra Flandern og Kaukasus læst højt for fronten. Da det er første gang, slutter jeg deraf, at de skal modarbejde de mange dårlige rygter, her trænger ind. Man fortalte i går, at Italien nu stiller krav om dele af Tyrol, at Rumænien ruster, at Østrig er slået så skammeligt af russerne – osv.
Her har vi det ikke mere så roligt som før slaget ved Soissons. Vi bliver dagligt bombarderet med et utal af granater. I forgårs blev tre sårede, de to hårdt, de er nu døde. Jeg sad og drak kaffe sammen med den ene af dem; ti minutter efter drog han på vagt, og straks kom der en fuldtræffer og slog ham benet næsten helt af; den anden fik maven revet op.
For angreb tror jeg, vi er sikre her. Vi ligger midt imellem to farlige punkter: Soissons og Roye. Hvordan det er ved Soissons, har jeg prøvet tilstrækkeligt, stakkels Peter, at han er kommet dertil. Nu har jeg lige været på en solskinstur sammen med Jørgen Brag og Peter Jensen. Vi går hver eneste dag en sådan tur, når vi ligger i reserve. Vi gik en dejlig tur op forbi byens slot – der er jo ét i hver eneste lille landsby her – og gennem parken. Så taler vi sammen om det ny, vi har hørt hjemmefra. P. Jensen skal altid trøstes, for han ser så sort på hele krigssituationen, og vi andre til gengæld lige så lyst.
I går blev der hævdet bestemt her, at Flandern blev rømmet. Jeg har også for kort tid siden fået brev fra Johannes Clausen fra Bolderslev, som ligger ved regiment 215. Han skriver, at de har måttet rømme Bixoten og de underjordiske stillinger, de dér havde, og gå fire km tilbage. Det turde jo være et fingerpeg i den retning. Jeg håber, du har fået mine to breve fra Soissons. Hvis de egner sig til det, må du gerne sætte dem i „Hejmdal”; og hvis der ellers er noget, I ønsker beskrevet, så står jeg selvfølgelig til tjeneste, efter bedste evne.
Gennem sådanne feltbreve får man et lille indtryk af krigen… de officielle beretninger skitserer koldt… En lille linje der dækker over døgnlange savn og kamp og lidelser. Men godt er det alligevel, at man ikke får alt at vide, og at intet brev er i stand til blot tilnærmelsesvis at skildre, hvad her passerer…
Mange tak for den lille parlør, du har sendt mig, den kan jeg få god brug for. Jeg fandt forleden i Lassigny et eksemplar af Rolandskvadet på fransk, som lå og drev. Det har jeg sat mig til at læse, og det går storartet. Det er sådan stemt i en højere takt, som passer meget godt til den stemning, man kommer i, når granaterne bumser ind rundt om vor dækning. For øvrigt har jeg læsning nok her; jeg slæber en hel del bøger med i tornystret; det er unødvendig bagage, men jeg kan ikke godt undvære dem.
